StilladsInformation nr. 124 - sept. 2017 Side 9-manden Af: Arne Iversen, StilladsInformation Almindeligvis bringer vi på disse sider et interview med en af vores kolleger en stilladsarbejder som er med til eller har været med til at sætte sit præg på branchen på den ene eller anden måde. Denne gang gør vi en undtagelse. Det forholder sig nemlig således, at Ole Østergaard Nielsen har haft 25 års jubilæum som stilladsfaglærer på AMU-Vest i Esbjerg, og man kan vist roligt sige, at Ole fra den position har været med til at præge udviklingen i stilladsbranchen de seneste mange år. Derfor har StilladsInformation været en tur i Esbjerg for at få en snak med Ole. Navn: Ole Østergaard Nielsen Øgenavn: Ole Ø - almindeligvis Bopæl: Agerbæk Alder: 68 Start i branchen: I 1983 - på Nordsøen Start på AMU-Vest: I 1992
StilladsInformation: - Allerførst Ole et stort tillykke med jubilæet det er sgu godt skuldret. Blev dagen fejret på behørig vis? Ole: - Jeg har aftalt med min direktør, at vi -i stedet for at holde noget nu - udsætter det til jeg stopper, så holder vi en reception. StilladsInformation: - Lidt hurtig hovedregning viser, at du startede på skolen, da du var 43. Hvad havde du lavet indtil da? Ole: - Jeg blev udlært som maler i 1967, hvorefter jeg arbejdede som malersvend forskellige steder - blandt andet på Grønland og i Schweiz i en periode. I 1972 startede jeg egen virksomhed og drev den i 11 år. I 1983 startede jeg så som stilladsarbejder på Nordsøen for Esbjerg Oilfild Services (EOS). Jeg var på Nordsøen i seks år, hvorefter jeg havde forskellige opgaver for EOS - blandt andet stillads og oprigning af højtryksrørene på Amagerværkets blok 3 og Arvedøreværkets blok 1. Efter disse opgaver kom jeg til at stå for alt arbejde, der havde med kran, truck og stillads at gøre på basen i Esbjerg. I 1992 startede jeg så som stilladsfaglærer på AMU-Vest i Esbjerg.
StilladsInformation: - Hvad fik dig til at søge stillingen som stilladsfaglærer? Ole: - Det var i hvert fald ikke lønnen... men udfordringen ved at skulle til at undervise og være med til at løfte stilladsbranchen og give stilladsarbejderne en større viden omkring stilladskonstruktioner og stabilitet tiltalte mig meget. StilladsInformation: - Fortæl os lidt om, hvordan stilladsafdelingen og stilladsundervisningen var, da du startede. Ole: - Ja, det var jo nogle år inden den stilladsuddannelse, som vi kender den i dag, kom på banen. Da jeg startede her op skolen, havde vi en stak rør i tilfældige længder og forskellige koblinger. Når der skulle undervises i rammestillads så lejede vi grej ind. Det var for det meste noget gammelt Uniform, vi fik leveret. Vi underviste i Adgangskursus for stillads, Let facade 1, Let facade 2 og Rør- og koblingsstilladser. Udover mig var Jørgen Stephansen også underviser på det tidspunkt. Vi kendte hinanden fra Nordsøren, og Jørgen var startet som underviser nogle år før mig. Jørgen underviste her i mange år og var sammen med Jackie Ørum fra København nogle af de absolutte drivkræfter i skabelsen af den 2-årige stilladsuddannelse. Ole og Jørgen til landsmøde i 2006 i baggrunden et par nordjyder...
Stilladsundervisningen på AMU-Vest startede som sådan helt tilbage i 1982. Det skyldtes opbygningen af Thyra-felterne på Nordsøen. Her manglede man ca. 100 mand, og dem skulle Stilladsgruppen Danmark (SGD) levere for at få opgaven. Det lykkedes i samarbejde med AMU-Vest. StilladsInformation: - Der er så sandelig sket meget siden da. Det virker som om stilladsafdelingen her på AMU-Vest er i stadig udvikling. Hvordan gør I? Et hold lærlinge i gang med kurset i totalinddækning Ole: - I 1994, hvor stilladsuddannelsen startede, fik vi penge til at indkøbe noget grej (ca. 300.000 kr.) Vi valgte at købe Layher - både rammer og enkeltsøjlet. Nu kunne vi stille krav til stilladsmontørene om, at stilladserne skulle være 100% i orden, for nu havde vi grej til det!
Vi har været og er til stadighed gennem en løbende udvikling. Der stilles i dag større krav til stilladsmontørenes kunnen, og den skal vi som skole kunne håndtere.vi har udviklet en del nye kurser for at tilgodese disse krav - jeg vil blot nævne nogle få som faldsikring, højderedning og montering af krympefolie. Og vi har lavet formelsamlingen samt Stillads-billedordbogen. Endvidere er der jo hele riggeruddannelsen. Den 2-årige stilladsmontøruddannelse står også for at skulle revideres. For at kunne tilgodese alt det har det været nødvendigt løbende at foretage investeringer i bygninger, attrapper og meget nyt stilladsmateriel. Frem til i dag er der vel investeret for ca. 25 millioner kroner i stilladsafdelingen. Vi prøver hele tiden at have de nye ting, der kommer indenfor branchen, til rådighed eller som minimum kunne vise hvad der rør sig. På toppen af attrappen, hvorfra der bygges hængestilladser - med grejet sorteret og klar til brug...
StilladsInformation: - Hvordan med kursisterne stilladsarbejderne. Har de ændret sig over tid? Ole: - Der er sket en mærkbar ændring over tid med stilladsmontørenes indstilling til arbejdet og til at møde til tiden. De er blevet meget mere seriøse og målrettede - i dag er det ikke bare et kursusbevis de skal erhverve sig, men en uddannelse, som der er stor respekt omkring. StilladsInformation: - Og hvad med uddannelsen hvordan har den udviklet sig? Ole: - Efter at efteruddannelsen af de gamle stilladsarbejdere på Erfa-linien stoppede og alle nu skal igennem uddannelsen, har uddannelsen ændret sig markant. Der stilles større krav til montørenes teoretiske viden end tidligere, ikke mindst på det beregningsmæssige område. En uddannet stilladsmontør skal i dag være i stand at kunne sikre sig, at stilladset kan klare de belastninger, det bliver udsat for. Det gælder både de belastninger, der kommer på stilladset, og de vindkræfter som stilladset vil blive udsat for. Ole sammen med kollegerne Birger Christensen og Ole Risumfeldt
StilladsInformation: - Din bedste oplevelse som faglærer? Ole: - Der har været mange gode oplevelser gennem tiden. Men noget af det der skiller sig ud er, når jeg ser, hvordan elever der har svært ved teorien gennem hårdt arbejde bliver blandt de bedste i klassen. StilladsInformation: - Din værste oplevelse som faglærer? Ole: - Ja, lad mig nu tænke mig om...jo, min værste oplevelse var nok, da en elev kastede en kasse med lommeregnere efter mig. Jeg nåede lige at springe til side og undgik derved at blive ramt. Grunden til episoden var, at jeg ikke ville give ham kursusbevis, da jeg ikke mente, at han havde opnået målet med kurset. Han havde tilsyneladende en anden mening... StilladsInformation: - Din sjoveste oplevelse som faglærer? Ole: - Jeg ser altid frem til at deltage som gæst på landsmødet i Stilladsarbejdernes Landsklub. Der møder jeg mange af de elever, der har været igennem uddannelsen hos os. Der kommer mange historier frem omkring skolen og undervisningen, som jeg ikke har hørt før - det kan være ret underholdende, selv om det måske ikke er hele sandheden, jeg får...
StilladsInformation: - Jeg må sige, at den store stilladsmand i træ har fået en meget fin placering her ved indgangen til skolens stilladsafdeling. Hvordan er det lige, at historien er med den? Ole: - På et landsmøde i Silkeborg hørte jeg, at Tommy (Enevoldsen) var ved at sælge stilladsmanden til Aarhusklubben. Jeg tog fat i Tommy for at overbevise ham om, at den selvfølgelig skulle til Esbjerg. Den står nu her i vores indgangsparti og er blevet et varemærke for stilladsafdelingen på AMU-vest i Esbjerg. Jeg skylder at sige tak til de lokalafdelinger, der har støttet os med penge, så det kunne lade sig gøre at erhverve så flot en skulptur. (På klubbens hjemmeside kan man i StilladsInformation nr. 111 og 116 finde to artikler om træskulpturen af stilladsmanden. red.) StilladsInformation: - Jeg har jo ikke kunnet undgå at bemærke, at beståelsesprocenten til svendeprøverne er meget forskellig fra Esbjerg til København. Er jyder og fynboer bare dygtigere end os fra Sjælland og København, eller har du et bud på, hvorfor det er sådan?
Ole: - Jeg tror ikke, at det har noget med dygtighed at gøre. Jeg tror, at den væsentligste forskel er, at her i Esbjerg bor eleverne sammen i skoleperioden, hvorimod man i København tager hjem efter skoletid hver dag. Det giver selvfølgelig ikke det samme sammenhold eleverne imellem. Endvidere tror jeg ikke, at skolen i København bakker op om uddannelsen på samme måde som her i Esbjerg. Der er også noget, der tyder på at eleverne ikke altid får den undervisning, som de har krav på. Vi har i flere år prøvet at ensrette undervisningen på de to skoler, men jeg må desværre sige, at det ikke helt er lykkedes - selv om det er blevet bedre. Jeg vil så også sige, at vi her i Esbjerg gør meget ud af at spotte, om nogle lærlinge skulle have brug for mere faglig regning. Er det tilfældet, så skriver vi det i Logbogen. Lærlingene vil som hovedregel gerne have mere undervisning, hvis de har brug for det, og så snakker vi med firmaerne. Nogle firmaer er glade for det, mens andre hænger lidt mere i tøjret. Under alle omstændigheder planlægger vi altid med at have nogle ekstra kurser i faglig regning spredt ud over året, og så kan man jo bare melde sig til. Jeg ser sådan på det, at alle kan få det lært, hvis de vil - men for nogle kræver det lidt ekstra! (På klubbens hjemmeside kan man i StilladsInformation nr. 118 læser to små artikler om regnekurserne. red.) Planlægning er vigtigt...
StilladsInformation: - Hvad bliver efter din mening de største udfordringer for branchen i forhold til uddannelsen i de kommende år? Ole: - De helt store udfordringer går på sikkerhed ved arbejdets udførelse, samt at kunne dokumentere at stilladset er opstillet rigtigt. Vi ser desværre til stadighed stilladser der vælter, og det kan vi som branche ikke leve med. StilladsInformation: - Og hvad bliver de stor udfordringer for skolerne? Ole: - Skolerne skal blive bedre til at kræve af eleverne, at de tager ansvar for det, de går og laver. At bygge et stillads til andre er et ansvarsfuldt arbejde. Det gælder om at blive dygtige både praktisk og teoretisk, men også at have de rigtige holdninger til arbejdets udførelse! Tak for interviewet! Man bliver altid imponeret over praktikpladsen på Amu-Vest - og den orden der præger pladsen...