Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011/2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Geografi C HFE Peter Willum Madsen Ge1c0121 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Vand vandets kredsløb hvordan påvirker vi vandets kredsløb? nedbørsfordeling globalt vejr og klima regionalt og globalt nedbørens indvirkning på jordbundsudviklingen G Titel 2 Befolkningsudvikling og erhvervsudvikling i i- og ulande regional og global udvikling i aldersstrukturer udvikling i andel af arbejdsstyrken befolkningen som ressource. G Titel 3 Forbrug af ressourcer energi og udviklingen i energiforbrug fordeling af forbruget på energiformer følgerne af denne fordeling dannelse af olie og gas jordskælv pladetektonikteorien globalisering. *** *** Side 1 af 10
Side 2 af 10
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Indhold En overordnet titel for undervisningsforløbet: Se ovenfor under titel 1. Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof Elsebeth Sanden, Agnes Witzke, m.fl., Alverdens geografi, Geografiforlaget 2006 og frem, s. 28-46 (ikke Frontnedbør og vandrende lavtryk), s. 48-54. s. 146-147. Anvendt atlas: Det store GO-atlas 2006, Geografforlaget. Supplerende stof Film om hedelandskabet. Se i øvrigt nedenfor under væsentligste arbejdsformer. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Ca. 33 timer Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige kompetencer Kursisten skal kunne demonstrere indsigt i og forståelse for nedennævnte ingredienser, som tilsammen udgør en forståelse af Jordens varierende klima og vejr. Årstiderne på kloden Solens varierende indstrålingsvinkel lands og havs forskellige opvarmning kystklima fastlandsklima albedo drivhuseffekten (hvordan opvarmes jord-atmosfære-systemet?) lufttryk og vinde sø- og landbrise corioliskraften vindenes rotation omkring et høj- og lavtryk det globale vindsystem (herunder det primære vindsystem) nedbørsdannelse relativ luftfugtighed tøradiabatisk og fugtadiabatisk afkøling forskellige nedbørstyper føhneffekt ITK og monsun klima- og plantebælter hvordan påvirker nedbøren jordbundsdannelsen? Kursisten skal kunne vurdere et jordbundsprofil udvaskningsgraden af et Side 3 af 10
hedejordsprofil mor set i forhold til et jordbundsprofil i et mindre surt miljø. Hvad sker der med nedbøren, når den rammer jordoverfladen? herunder jordbundstypens betydning for nedsivningshastigheden dannelse af grundvand. Forståelse for vandbalanceligningen. Progression Kursisten skal udover indsigt i de enkelte ovennævnte fænomener blive i stand til at koble disse fænomener sammen og derved give en geofaglig forklaring på årsager til Jordens varierende klima herunder en forklaring på årsager til nedbørsfattige og nedbørsrige områder på kloden. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Som optakt til emnet har det været nødvendigt med en grundig faglig indføring i klimatologi. Så emnet om vand har været indledt med ganske meget klasseundervisning tegninger og forklaringer på tavlen supplerende notater indlagt på SharePoint, tillige med lektie med arbejdsspørgsmål aflæsning af relevante tematiske kort i atlas og figurer. I denne undervisningsperiode er også indlagt små regneeksperimenter og øvelser. Anvendelse af konvektionskamre til demonstration af luftens opførsel i højden. Anvendelse af landskabsmodel til illustration af nedbørsdannelse. I forbindelse med fænomenet føhneffekt har vi beregnet vanddampindhold i en luftmasse på forskellige stadier i dens vej opad vindsiden, over toppen og nedad læsiden, tillige med afkøling og opvarmning af luftmassen. Hvor meget vanddamp er der egentlig i klasselokalet? Også beregnet. ITK s vandring over året sættes i relation til aflæsning af hydrotermfigurer nedbørens variation over året hvornår passerer ITK bestemte områder? Hvad er kyst- og fastlandsklima? Også suppleret med øvelser. Til ovennævnte eksperimenter og øvelser er afleveret to rapporter: RF og nedbørsdannelse. Kommenteret af lærer. ITK og monsun, Kyst- og fastlandsklima. Kommenteret af lærer. Side 4 af 10
Jordprofil fra Præstbjerg Naturcenter er beset og beskrevet måling af ph. Jordprofil fra græsplæne ved VUC, Holstebro er beset og beskrevet måling af ph. Jordprofil fra græsplæne i Trige ved Århus er beset og beskrevet måling af ph. Jordbundsundersøgelser af jordprøver fra de tre lokaliteter i laboratoriet. Bestemmelse af vandkapacitet og organisk indhold (afbrænding af organisk indhold i digler bunsenbrænder. Journal afleveret. Retur til forside Side 5 af 10
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Indhold En overordnet titel for undervisningsforløbet Se ovenfor under titel 2. Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof Alverdens geografi, s. 82-92, s. 100-113, 130-133, s. 172-176, s. 178-183. Supplerende stof Politiken 8. september 2002 Kampen mod pest og kolera. Politiken 29. september 2002 Karrieren kommer først. Weekendavisen 30. december 2011 Da hygiejnen kom til byen. Film: Det store babykrak. Konstruktion af alderspyramider for Danmark 1985 og 1995 sammenligning af de to pyramider hvad er der sket med aldersfordelingen? Kilde: Tiårsoversigten. EDB-program på internettet: International Data Base U_S_Census Bureau Til konstruktion og fremskrivning af alderspyramider fra forskellige lande. Søgning på internettet: CIA The World Factbook efter eget valg vælges et iland og et uland. Oplysninger om henholdsvis arbejdsstyrkens og BNP s %-vise fordeling for ilandet og ulandet hentes på netadressen. Der konstrueres blokdiagrammer på baggrund af oplysningerne sammenligning af ilande og ulande hvordan passer Fourastiés model på ulandenes erhvervsudvikling? Opslagsøvelse hvad er et iland/uland? statistiske oplysninger søges i CIA The World Factbook. Suppleres med gruppefremlæggelser med udgangspunkt i opslagsøvelsen + gennemgået stof om Blackers model ilandes og ulandes befolkningsudvikling, Fourastiés model ilandes og ulandes erhvervsudvikling. Derudover har grupperne inddraget Alverdens geografi s. 178-183, s. 91-92 + Verdensborger nummer 7 milliard Jyllandsposten 13. februar 2011 (har holdet selv læst igennem med hjælp fra arbejdsspørgsmål og derefter anvendt i fremlæggelserne). Kommenteret af lærer. Holdet delte sig i grupper og fremlagde hver deres del. Relevante tematiske kort fra atlas inddrages. Side 6 af 10
Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Ca. 30 timer. Kompetencer, læreplanens mål, progression Malthus s teori Blackers model de fem faser Danmarks befolkningsudvikling sat i relation til Blackers model og befolkningsudviklingen i i- og ulande befolkningsudviklingen set i relation til erhvervsudviklingen i i- og ulande Fourastiés model Danmarks erhvervsudvikling set i relation til Fourastiés model og erhvervsudviklingen i i- og uland ændring i aldersstrukturer regionalt og globalt. Kursistens faglige kompetencer Kursisten skal kunne forstå Malthus teori set i relation til nutidens vilkår og den demografiske transition (Blackers model). Kursisten skal erkende forskellen på en model og den mere komplicerede virkelighed således Blackers model og Fourastiés model samt erfaringsgrundlaget for udarbejdelsen af de to modeller. Kursisten skal kunne aflæse relevant figur- og tabelmateriale, tillige med tematiske kort, samt koble denne færdighed med baggrundsviden fra kernestof og supplerende stof. Progression Kursisten skal igennem forløbet i stigende grad udvikle forståelse for sammenhænge herunder de bagvedliggende årsager til forskelle på befolkningsudviklingen og erhvervsudviklingen i i- og ulande, samt udvikle forståelse for den interaktive sammenhæng mellem befolknings- og erhvervsudvikling i i- og ulande. Kursisten skal kunne anvende sin baggrund og sammenhængsforståelse i forbindelse med mødet med forløbets problemstillinger i medier aviser, internet m.m. Klasseundervisning Aflæsning af figur- og tabelmateriale med anvendelse af baggrundsviden er demonstreret i klasserummet ved anvendelse af tavlenotater. Dagens lektie er løbende indlagt på SharePoint med tilhørende arbejdsspørgsmål. Derefter gennemgang i klasserummet med udgangspunkt i dagens arbejdsspørgsmål. Vi kobler aflæsning af materiale med baggrundsviden. Notater indlægges på SharePoint. Anvendelse af fagprogrammer Se ovenfor under supplerende stof. Projektarbejdsform Se ovenfor under supplerende stof. Side 7 af 10
Titel 3 En overordnet titel for undervisningsforløbet: Se ovenfor under Titel 3. Indhold: Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Kernestof Alverdens geografi s. 222-241, s. 194-210, s. 172-183. Supplerende stof Fra Sandkorn til Benzintank Et oliegeologisk foredrag. Hentet på internettet. Pladetektonik et animationsprogram fra internettet. Søg på Google under Pladetektonik Kaare Kullerud derefter under Start pladetektonik Oversættelse Laust Wium Olesen. Torben P. Jensen, Geografi natur, kultur, mennesker, Geografiforlaget 1995, s. 40-41, Oversigt over Jordens og Danmarks geologiske historie. Jyllandsposten 2. marts 2. marts 2007. Nedtur på Nordsøen. Politiken 18. december 2005. Velkommen til det kinesiske århundrede. Politiken 9. august 2009. Det er snart slut med olie i Nordsøen. Politiken 19. juli 2005. Rekordstort energiforbrug. Film om tsunamien ud for Japans østkyst i marts 2011. Søg på Google Tsunami japan new footage of tsunami came up after two months. Omfang Anvendt uddannelsestid: Ca. 28 timer. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression: Side 8 af 10
Naturlige og kunstige energistrømme udviklingen i Danmarks energiforbrug verdens oliereserver og olieresurser udviklingen i prisen på olie ilandenes og ulandenes energiforbrug følgerne af stigende global anvendelse af kunstige energistrømme - globaliseringen energistrategier påvirkning af miljøet som følge af brug af fossile energikilder dannelse af olie og naturgas jordskælv pladetektonikken. Faglige kompetencer Kursisten skal kunne skelne mellem naturlige og kunstige energistrømme, samt hvilke resursemæssige og miljømæssige probler den stigende anvendelse af kunstige energistrømme giver nu og i fremtiden demonstrere indsigt i og forståelse for, hvordan olie og gas dannes, samt under hvilke betingelser muligheden for olieforekomster er til stede demonstrere indsigt i og forståelse for pladetektonikken, samt hvor på kloden risikoen for jordskælv er til stede hvordan opstår og udvikler et jordskælv sig? Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde. Afsnittet om dannelse af olie og gas er blevet præsenteret som klasseundervisning af lærer, ledsaget af notater, som efterfølgende er lagt ind på SharePoint. Dette er ligeså tilfældet med afsnittet om jordskælv og pladetektonik er indledningsvis blevet præsenteret som klasseundervisning af lærer med notater indlagt på SharePoint. Derefter er holdet blevet sat til ud fra arbejdsspørgsmål fra lærer selv at arbejde med stoffet, idet holdet tillige har anvendt ovennævnte animationsprogram om pladetektonik finde eksempler på forskellige typer pladerande. Forløbet er afrundet med gennemgang af klimaændringer som følge forbrug af fossile brændstoffer. Tillige udvalgte artikler se ovenfor. Siderne 172-178 i Alverdens geografi s. 175-178 globaliseringen således har verden ændret sig og hermed også det fremtidige energiforbrugs fordeling regionalt og globalt. Hvem taber? Hvem vinder? Side 9 af 10
Side 10 af 10