www.eva.dk Elevtrivsel i gymnasiet Hvad influerer på elevernes trivsel og hvad kan vi gøre for at forbedre den? Oplæg i ESB-netværket 9. november 2017
Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne gennem evalueringer, analyser og redskaber. UU-enheden har fokus på, hvad der skaber kvalitet i og omkring undervisningen på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Fx undervisningsformer, læringsudbytte, praktik, ledelse, organisering og gennemførsel. Vi har desuden fokus på de unge i systemet, deres overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og deres vej gennem ungdomsuddannelserne og videre mod de videregående uddannelser 2
Trivselsproblemer? Jeg var kørt fuldstændig skoletræt. Der det sidste halve år af gymnasiet, der gad jeg simpelthen bare ikke mere. Man skulle virkelig slæbe sig selv til at gå i skole og lave lektier. Der sidste halvdel af 3. g det hang mig bare ud af halsen. Jeg mistede bare fuldstændig motivationen, som jeg egentlig synes, jeg havde. Så da jeg blev færdig, så tænkte jeg, nu skal jeg have en pause og prøve noget andet (Eskild, stx) Jeg kan ligge og det er måske ikke en så sund tankegang men hvis jeg kommer i seng om aftenen og tænker, Gud, jeg har ikke nået at læse denne her tekst, men jeg har haft tiden til det, så bliver jeg bare virkelig så sur på mig selv, og så kan jeg godt bare rejse mig op og tage teksten, og så sidde til klokken 23.00 og læse. ( ) Jeg ser det sådan lidt, at hvis du går hjem, og du ved, at du har lektier for, og du har to timer, hvor du ikke laver noget, så har jeg det dårligt, hvis jeg ikke laver mine lektier, fordi jeg havde jo tiden til det. (Sofia, stx) 3
Trivsel i gymnasiet nye initiativer i reformen Skolen skal stille støtte og vejledning til rådighed for elever, der ikke trives eller er truet af frafald. Styrket elevtrivsel ét ud af tre retningsgivende mål. Indførsel af national trivselsmåling. Bedre tilrettelæggelse af skoleåret, så der sker en mere jævn fordeling af arbejdsbyrden. Bedre integration af undervisningstid og elevtid Kravene til den løbende evaluering til eleverne skærpes og vægten skal være på fremadrettet, formativ evaluering.
Hvad er elevtrivsel i en skolesammenhæng? Trivsel kan med en snæver definition oversættes med velbefindende eller på engelsk well-being. Trivsel i denne forståelse er således udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet. Mange faktorer har indflydelse på om elever trives. Vanskeligt at lave et klart skel mellem trivsel og undervisningsmiljø Trivsel skal operationaliseres for at kunne undersøges og måles 5 M. Keilov mfl (2014): Udvikling af trivselsmålinger i folkeskolen, Rambøll (2014)
Elevtrivsel bud på indikatorer Faglig trivsel Trives med sig selv Trives med andre elever Trives med lærerne Trives med skolearbejde og skolegang Social trivsel Personlig trivsel 6
Hvordan står det til med gymnasieelevernes trivsel? Danske unges livstilfredshed er: Lavere end andre aldersgrupper i Danmark Lavere end unge i en del andre lande Har været faldende over tid. Trivsel blandt gymnasie og hf-elever 39 % føler sig stressede hver uge, 12 % føler sig stressede hver dag (Ungdomsprofilen 2014) 6 % føler sig tit eller altid ensomme (Ensom i en social verden). Trivslen er lavere hos: Elever fra uddannelsesfremmede hjem Elever der har overveje at droppe ud Piger end drenge. 7
8 Overvejelser om frafald
Et overvældende valg af valg Valg om uddannelse, fremtidsplaner, venner, kæreste, holdninger, identitet Uddannelsesvalg opleves som et af de væsentligste valg Krav om at træffe det rette valg og træffe det hurtigt. Mange oplever at stå alene med valget 9
Præstationspres og karakterræs Generation Fremtidsplan. Stort forventningpres fra forældre og en selv ifht at klare sig godt i skolen. Karakterer som pejlemærke for præstation. Ensidigt præstationsfokus kan stå i vejen for faglig udvikling og skabe risikere at skabe uhensigtmæssig klasserumskultur. Karakterer opleves som vurdering af en som person. 10
11 Høje karakterer som mål på succes
Karakterers betydning for elevernes tilgang til læring Karakterer kan på den ene side understøtte en målrettet og seriøs tilgang til skolegang Hvis jeg ikke har fokus på at vise, hvad jeg kan, så var der heller ikke så meget motivation til rent faktisk at lære det. Jeg ville alligevel ikke række hånden op og sige alt muligt, og så ville jeg jo ikke behøve at kunne det - elevinterview På den anden side kan der hos karakterorienterede elever også forekomme en cost-benefit tilgang til læring med fokus på præstationsstrategier fremfor læringsstrategier Hvis man har lektier i to fag og prioriterer det svære, men stadig ikke fatter det, så går det ud over dit gode fag. Så i stedet for at få plus i det gode og minus i det dårlige, får du minus begge steder - elevinterview 12 Karaktergivning i gymnasiet, EVA 2016
Elevernes forskellige tilgange til karakterer 13 Karaktergivning i gymnasiet, EVA 2016
Præstations vs læringskultur Carolyn Jackson to former for målorienteringer, der kan præge klasserumskulturen 1. Karakterkultur Fokus i undervisningen er på at demonstrere kompetencer og vise hvad man kan i relation til andre. Understøtter et elevfokus på social sammenligning enten ved at outperforme andre eller gennem fear of failure 2. Læringskultur Fokus i undervisningen er på læring og på hvordan eleverne kan udvikle sig og rykke sig fagligt. Understøtter et elevfokus på at udvikle nye kompetencer og nye forståelser og samarbejde med andre om dette 14 Carolyn Jackson (2006): Lads and Ladetts in School. Gender and a fear of failure. Open University Press
Svært at prioritere og balancere det gode ungdomsliv Fokus på at klare sig godt på alle fronter -> faglige og sociale krav konkurrerer om den unges tid og energi. Mange unge oplever et tidspres Oplevelse af stress og/eller ensomhed Faglige vanskeligheder kan svække social trivsel I en perfekthedskultur vendes problemer indad 15
Hvad kan stresse i gymnasiet? Gymnasieelever oplever krav om at være effektive hele tiden og stå med mange krævende opgaver på en gang (lektier i flere fag, erhvervsarbejde, venner og træning) Mange er bange for at skuffe deres forældre og skjuler derfor evt. problemer for dem. Unge kan have forskellige stress-strategier. Jeg er sådan en, der planlægger min tid rigtig, rigtig meget: det skal jeg gøre nu, det skal jeg gøre nu sådan meget struktureret. ( ) Så jeg lægger en plan for en dag, som jeg næsten aldrig holder, fordi jeg tænker, jeg kan nå det, mens jeg laver noget andet. Gymnasieelev, pige Fx: Planlægningsstrategi fx nøje kalenderplanlægning, prioritering af nogle typer lektier (fx eksamensfag) mere end andre Undvigelsesstrategi overspringshandlinger, handlingslammelse, selv om den unge ved, at problemerne så bliver større. 16 Stress i gymnasiet: Nielsen, A.M & Colding Lagermann; Århus Universitet Når man sidder hjemme med lektier og afleveringer, Når man sidder så smider hjemme jeg med dem lektier væk og og sidder lige så afleveringer, stille og ser sådan smider facebook jeg dem eller væk et klip og sidder på lige Youtube så stille ( ) og bare ser sådan facebook for at blive eller helt et afslappet. klip på ( ) Youtube Man ved ( ) godt, bare man sådan bliver for at stresset blive helt senere afslappet. hen, men ( ) lige Man i momentet ved godt, man er det bliver dejligt. stresset senere hen, men lige i momentet er det dejligt. Gymnasielev, dreng Gymnasielev, dreng
Skolens læringsmiljø er vigtigt for elevtrivsel Forskning i elevtrivsel viser blandt andet: Elever, som både oplever stærke elevfællesskaber og elevlærerfællesskaber har højere trivsel end andre (Knopp mfl. 2017) Unges trivsel fremmes i miljøer som fx uddannelsesinstitutioner, hvor eleverne får støtte og omsorg, møder høje forventninger og får mulighed for at deltage og engagere sig i fællesskaber i relation til deres interesser og kompetencer (Berliner & Nielsen 2013) Stort set alt, hvad læreren gør tolkes relationelt af eleven ( ) Læreren kan påvirke elevernes trivsel i positiv retning ved at: udvikle et læringsmiljø, der er præget af varme, tillid og støtte og ved at præsentere eleverne for hensigtsmæssige tilgange til skolearbejdet. (Ågård 2014) 17
Hvad kan man gøre for at styrke elevtrivslen? Fokus på at skabe gode læringsfællesskaber og et godt læringsmiljø Fokus på feed back og på at skabe en god læringskultur En sammenhængende og koordineret ramme omkring undervisningen Hjælpe elever med at udvikle gode studie- og balanceringsstrategier Opmærksomhed og hjælp til elever med trivselsproblemer 18
Trivselsmålinger kan ikke stå alene 1. Kvalitetsundersøgelser skal følges op af kvalitetsudvikling. 2. Trivsel er ikke nødvendigvis et ord, der giver mening for eleverne det skal oversættes til elevsprog 3. Dialog og elevinddragelse er vigtigt fx workshops, fokusgruppeinterview, motivationsdag 4. Følg op! Eleverne skal opleve at deres input tages alvorligt 19
EVA-undersøgelser på vej Elevtrivsel på de gymnasiale uddannelser (foråret 2018) Kortlægning af indsatser til psykisk sårbare på ungdomsuddannelserne (foråret 2018) 20
Fortsættelse følger hos jer 21