Netværk om ny praksis

Transkript

1 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde i netværk at udvikle ny praksis om fire aktuelle og centrale problemstillinger i forlængelse af revision af gymnasiereformen: Studieretningsgymnasiets potentiale Nye elevtyper, nye læringsrum Anvendelsesorientering i sprogfag I projektet ønsker vi dels at udarbejde eksemplarisk materiale på de fire områder, dels at eksportere viden om samarbejdsformen videreudvikling af netværksprocessen som en metode til kvalitetsarbejde og skoleudvikling. Med henblik på vidensdeling lægges resultaterne fra netværkssamarbejdet frem ved en konference om netværksarbejde, hvor alle interesserede gymnasier inviteres til at deltage. Desuden udarbejdes en hjemmeside med resultaterne hvortil der blandt andet kan linkes fra EMU en. Sideløbende medtænkes sparring med relevante fagkonsulenter i henholdsvis sprog og naturvidenskab. II) Netværkssparring om 3 centrale emner Skolerne indgår i partnerskab, hvor valget af de 3 emner er aftalt mellem de involverede partnerskoler. I målingen af de resultater, vi i fællesskab når frem til, vil der blive tilstræbt en balance mellem sammenligning af kvantificérbare resultater samt sparring på grundlag af indholdselementer.

2 2 1) Studieretningsgymnasiets potentiale: Vi ønsker at sætte mere fokus på studieretningsgymnasiet muligheder ved dels at afprøve forskellige metoder, hvor der skabes synergieffekt mellem fagene, dels at skærpe den enkelte studieretnings profil så eleverne oplever en klar identitet ved at tilhøre en bestemt studieretning. Dette ønsker vi at gøre ved at arbejde med følgende delemner: Fagsamarbejde i studieretningerne Toning af fagene Ekstraordinære tiltag målrettet studieretningen: Ekskursioner, praktik, sprogophold m.m. Der vil blive udarbejdet konkrete forløb, hvor der er arbejdet med ovennævnte emner. Dernæst vil der blive udvalgt eksempler på studieretningsforløb, der i særlig grad har tilgodeset synergieffekten og skærpet en given studieretnings profil disse eksempler vil udgøre det eksemplariske materiale til hjemmeside og konferencer. 2) Nye elevtyper, nye læringsrum: Virkelige og virtuelle. Som en del af skolernes rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for både elever og lærere, ønsker skolerne: At motivere og engagere lærere og elever i et fælles udviklingsprojekt om (inter)aktiv læring, så skolen opleves som en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads. At udvikle undervisningsformer og pædagogik, der udnytter nye fleksible læringsrum og fleksibel anvendelse af digitale medier med det formål at skabe en (inter)aktiv læreproces for eleverne. Skolerne ønsker konkret at arbejde med at: A) Vedrørende læringsrum: Afprøve forskellige former for IT understøttet undervisning, cleverboards med tilhørende software, pc med kanon til såvel lærer- som elevbrug, mobiltelefon/i-phone, samt forskellige konferencesystemerne, eksempelvis Lectio, Fronter og First Class. Afprøve forskellige undervisningsformer og pædagogik i forhold til fleksible undervisningsrum, hvor holdstørrelsen kan variere fra en hel årgang, til en klasse, til en celle/gruppe, til individ eller virtuelt. Der udvælges eksempler på undervisning, der udnytter nye læringsrum samt digitale medier og understøtter elevernes aktive læring og motivation - disse eksempler vil udgøre det eksemplariske materiale til hjemmeside og konferencer.

3 3 NB.Grupperne It-støttede læringsrum og Nye elevtyper skal prøve at samarbejde om hvordan nye teknologier kan hjælpe elever med særlige behov. B) Vedrørende nye elevtyper i gymnasiet og HF: Eleverne opleves i stigende grad som forskellige både forskelle i den enkelte klasse og i gymnasiet også i forhold til studieretningerne. Der stilles nye krav til pædagogisk praksis, når eleverne i 1g/1HF møder med meget forskellige forventninger, forudsætninger og indstillinger til skolearbejdet. For at udvikle en professionel skolekultur, der kan håndtere dette, ønsker skolerne at udvikle undervisning, der kan motivere, udfordre og fastholde eleverne ved at udvikle undervisning, der tager udgangspunkt i: anerkendende pædagogik og tydelighed i undervisningen den positive læringsstemning i klassen lærernes relationskompetence, herunder konflikthåndtering elevernes jobkompetence at være professionelt til stede ved undervisningen formativ, differentieret vejledning i udarbejdelse af skr. arbejde ny anvendelse af elevtid 3) Anvendelsesorientering i sprogundervisningen særligt for 2. fremmedsprog Fremmedsprogene bruges ofte i skolesammenhæng om virkeligheden ikke i virkeligheden. Hvordan bringer vi elementer af virkeligheden ind i skolernes sprogundervisning, så der etableres sammenhæng mellem sprog, kultur, samfunds- og erhvervsmæssige forhold, og hvordan anvendes fremmedsprogene også udenfor skolen? Skolerne ønsker at arbejde med en skarpere definering af sprogfagenes indholdsside og en tydeliggørelse af, hvad sprogfagene anvendes til i og udenfor gymnasiet; desuden en fornyelse af sprogfagene med en større inddragelse af nutidens medieverden. Det ønsker vi at gøre ved at arbejde med: Fremmedsprog som integreret indholds- og sprogindlæring: Content and Language Integrated Learning, CLIL- som defineret af Europa Kommissionen 1 Fremmedsprog og nye (digitale) læringsrum Fremmedsprog i almen studieforberedelse Fremmedsprog som områdestudier, herunder udveksling Anvendt skriftlighed Der udvælges eksempler på undervisning, der i særlig grad har skærpet bevidstheden om sprogenes anvendelsespotentiale og i praksis har demonstreret dette- disse eksempler vil udgøre det eksemplariske materiale til hjemmeside og konferencer. 1 Se også EU Kommissionens definition på CLIL:

4 4 Tidsplan og tidsforbrug I skoleåret afholdes der først en halv forberedelsesdag (4 timer) på hver skole hvor deltagerne først holder møde med ledelsen og derpå beskriver deres egen skoles praksis og deres egne ideer og ønsker. Herefter er der et fællesmøde i Odder mellem de tre skoler,onsdag d , hvor deltagerne mødes til oplæg og arbejde med erfaringsudveksling. Det videre arbejde planlægges. (7,4 timer + 4 timer = 11,4 timer) I skoleåret afholdes der to mødedage i Odder som hver forberedes hjemme (2 x 7,4 timer + 2 x 10 timer = 34,8 timer, som regnes ind i timefagfordelingen) Samlet timeforbrug for 9 lærere: 9 x (11,4 + 34,8 timer) = 416 timer. Heraf betaler UVM de 167 timer. Skolens forbrug af timer til kompetenceudvikling: 249 timer (svarer til kr.). III) Organisation, tidsramme og produkt Styregruppe og deltagere Der nedsættes en koordinerende styregruppe bestående af to personer fra hver skole samt 3 arbejdsgrupper tilknyttet hvert af de 3 områder. Projektet medtænker forskningsbaseret viden og praksis ved inddragelse af eksterne foredragsholdere. Styregruppen har ansvaret for planlægning, gennemførelse, afholdelse af konferencer og evaluering, udarbejdelse af hjemmeside samt rapportering af projektet. Fra hver skole deltager 9 lærere, i alt 27. Tidsplan og produkt Projektet starter med planlægning ved styregruppen i 1. kvartal, efterår Igangsætning med lærergrupper april 2010, statusmøde i 3. kvartal i 2010, klargøringsmøde forud for konferencer 1. kvartal Afslutning i 1. kvartal i 2011 med en konferencedag for interesserede skoler/gymnasier, hvor projektets resultater formidles gennem oplæg og workshops. Hjemmeside udarbejdes efter konferencens afholdelse, 2. kvartal Hjemmeside med materiale stilles til rådighed via EMU. IV) Evaluering Hvert af de 3 emner beskriver koncept for evaluering. Evalueringerne fremlægges på konferencedagen, og de vil også fremgå af hjemmesiden, som vil være tilgængelig på EMUen. Kontaktperson: Susanne Th. Jensen Vicerektor

5 5 Odder Gymnasium tlf Lars Bluhme Rektor Odder Gymnasium