Støttevævene. 1
Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2
Typer af støtte væv. Bindevæv udgør en stor del af vores hud, ledbånd og sener. Det findes i forskellige hinder der omgiver de indre organer, og fedtvævet er bindevæv der har optaget fedtdråber i deres cytoplasma. Bindevævet er kendetegnet ved at have et stort indhold af blodkar og nerver. 3
Typer af støtte væv. Bruskvævet er mere fast end bindevævet, og er ikke forsyner med blodkar og nerver. Bruskvæv finder vi på ledflader, anteriort ved ribbenene, luftrøret holdes udspilet af flere bruskringe og ikke mindst øre- og næsebrusk. Ved fødsel er hele vores krop opbygget af en bruskmodel, som med tider forbener og bliver til knoglevæv. 4
Typer af støtte væv. Knoglevæv, er sammen med tænderne, det hårdeste væv der findes i kroppen. Grunden til at knoglevævet bliver så utrolig hårdt skyldes at der lejes kalksalte mellem knoglecellerne. Knoglevævet danner skelettet, og muliggøre derved opretstående stilling og bevægelser i samarbejde med muskulaturen. Derudover giver det beskyttelse til de indre organer og til det blodcelle dannende knoglemarv. 5
Typer af støtte væv. Støttevævene er opbygget noget anderledes end epitelvævet. I støttevævene er der få celler og meget intercellularsubstans, og det er denne intercellularsubstans som inderholder grundsubsatnt og tråder, der er med til at give støttevævene der forholdsvise fasthed. Det er sammensætningen af intercellularsubstaner der afgøre hvilken type støttevæv vi har med at gøre. 6
Bindevæv. I bindevæv er intercellularsubstansen halvt flyende, nærmest geléagtig. Grundsubstansen består af hyaluronsyrer hvor der er indlejret elastiske fibre og /eller stærke uelastiske kollagene fibre. I bindevævet findes primært to celletyper fibrocytter og fibroblaster. 7
Bindevæv. Fibrocytter er modne, voksne bindevævsceller. Fibroblaster er yngre celler der danner bestanddele til grundsubstansen. Da både brusk- og knoglevæv dannes udfra bindevæv, kan dette betagnes som en af kroppens grundlæggende vævstyper. Bindevæv inddeles groft i en løs og en fast type. 8
Bindevæv. Det faste bindevæv indeholder store mængder faste uelastiske kollagene fibre, der ligger side om side, denne type væv finder man i sener og ledbånd. Det løse bindevæv har en blandet sammensætning af både kollagene- og elastiske fibre, hvor blandingen afgøres af hvilket formål vævet skal tjene. Løst bindevæv findes under alle epitelvæv i hud og slimhinder, det findes endvidere ved kirteler og har også til opgave at forsynet avaskulært væv med næring. 9
Bindevæv. I det løse bindevæv finder vi også fedtcellerne, de har til opgave at isolerer og fungere som et energilager hvis der ikke tilføres nok næring til kroppen. Der findes også en række specialiserede celler i det løse bindevæv. Magrofager, antistofdannende celler og pigmentceller for at nævne nogle. 10
Bruskvæv Celler i bruskvæv kaldes kondrocytter, intercellularsubstansen mellem kondrocytterne er fast, men stadig elastisk. Grundsubstansen i bruskvæv benævnes kondromukoid. Der findes både elastiske og kollagene fibre i denne vævstype. Der findes tre typer af brusk: Hyalin brusk Elastisk brusk Fibrøs brusk. 11
Bruskvæv Hyalinbrusken indeholder meget få tråde, og får derfor et næsten gennemsigtigt udseende (blåligt). Hyalinbrusk findes ved ribbenene, i strube, luftrør, bronkier, næsen og på ledfladerne (ledbrusk). 12
Hyalin 13
Elastisk brusk Indeholder hovedsageligt elstiske fibre, denne brusktype findes i ørebrusken og i en del af struben. 14
Fibrøs brusk. Fibrøs brusk indeholder bundter af kollagene fibre, og bliver derved meget sej og fast. Det findes bla. I discus mellem ryghvivlerne. 15
Knoglevæv. Knoglevævet er et ekstremt fast væv. Knoglevæv danner knogle, som danner vores skelet. Skelettes funktion er at støtte og afstive kroppen, samt gives mulighed for at muskler kan udspringe og fæstne på disse. Derudover indeholder nogle knogler rødt knoglemarv, hvor de røde blodceller dannes. 16
Knoglevæv. Vores knoglevæv er også en slags lager for calcium og fosfor. For at kroppen fungere optimalt skal der hele tiden være et bestemt forhold af calcium og fosfor i blod og vævsvæske, derfor sker der konstant en udveksling mellem blod og knoglevæv af disse stoffer. Der findes to typer af knoglevæv. Men de findes begge to i knoglen. 17
Knoglevæv. Den yderste skal er hård og meget kompakt (substantia compacta) Den inderste del er mere svampet, og opbygget af lameller. (substantia spongiosa). Denne inderste lamel opbygning gør hele tiden at knogle har sin optimale styrke, i forhold til hvad den udsættes for. Omkring knogle ligger benhinden (periosten). 18
Knoglevæv. 19
Knoglevæv. Periosten søger for at der hele tiden dannes nyt knoglevæv. Knoglevævet er dynamisk, forstået på den måde at det hele tiden nedbrydes og opbygges til altid at passe til dets udfordringer. Så fysisk aktivitet giver stærkere knogler, hvorimod inaktivitet vil nedbryde knoglerne. 20
Knoglevæv. En almindelig knoglecelle (en osteocyt) er temmelig inaktiv. Men der findes to andre typer, osteoblaster og osteoklaster, som er særdeles aktive. Osteoblasterne er dem som danner og opbygger de komponenter som grundsubstansen indeholder (kollagen, kalksalte og kollagene tråde). Under denne proces murer de sig inde i små huler, og bliver derved til osteocytter. 21
Knoglevæv. Osteoklasterne indeholder et bestemt enzym der er i stand til at nedbryde kollagen, og en syrer der opløse calcium, derfor kommer disse celler til at virke nedbrydende på knoglevævet. Så det er et samspil mellem osteoblaster og osteoklaster der gør at knoglen konstant rives ned og genopbygges. Hvis der mangler calcium og fosfor i blodet, vil det være osteoklasterne der leverer dette til blodbanen. Det er biskjoldbruskkirtlen der giver ordre til osteoklasterne. 22
Knoglevæv. Knoglevæv udvikles fra binde- og bruskvæv. Forbeningsprocessen starter oftest midt i knoglen og arbejder sig mod enderne. Forbeningsprocessen fortsætter efter fødslen, og man regner med at det er afsluttes omkring 20 års aldren. Knoglens længdevækst forgår fra epifyseskiverne, og bredevæksten fra periosten. 23
Knoglevæv. 24
Spørgsmål? 25