Høringsnotat vedrørende forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsbyområdet Offentlig høring november 2016 februar 2017.

Relaterede dokumenter
Høringsnotat vedrørende forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ryområdet

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen. Jørgen Sørensen

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen Fiskerhusvej 100. Jørgen Sørensen Skanderborgvej 100

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen Fiskerhusvej 100. Jørgen Sørensen Skanderborgvej 100

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Miljøstyrelsen SVANA Høringssvar fra L&F vedrørende Udkast til vejledning om indsatsplaner

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens)

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen Fiskerhusvej 100. Jørgen Sørensen Skanderborgvej 100

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Erfaringer med BNBO og mbl. 24 i Egedal Kommune v. Eva Birch Karlsen. ATV Gå-hjem-møde Øst d. 6. maj 2019 Roskilde Rådhus

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

Henvendelse om Skanderborgs Kommunes beslutning om inhabilitet

Godkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Rammeplan for Indsatsplanlægning

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Sønderborg Kommune

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Status på kommunernes brug af miljøbeskyttelseslovens regler til grundvandsbeskyttelse. Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Høringsnotat. Vedrørende

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.

Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV

Niels Peter Arildskov, COWI

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Kontornotits. Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Referat af lodsejermøde

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Viden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE?

KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse. Møde den 18. juni 2014

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune.

Indsatsområder sagen kort

Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE TEKNIK & MILJØ

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST ]

Opstart på Indsatsplanlægning Silkeborg Syd

Endelig vedtagelse af Indsatsplan Hundslund samt afgørelse om ikke VVM-pligt

Transkript:

Høringsnotat vedrørende forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsbyområdet Offentlig høring november 2016 februar 2017. Der var ved høringsfristens udløb indkommet følgende bemærkninger/indsigelser til forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området: NB: Flere af høringssvarene er indkommet som samlede høringssvar til både forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse, forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området og forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Låsby-området, som har været i høring samtidig. De dele af høringssvarene, der specifikt omhandler forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby området behandles her. De øvrige dele af høringssvarene behandles i henholdsvis rammeplan for grundvandsbeskyttelse eller i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området. 1 Odder- Skanderborg Landboforeningen samt 7 berørte lodsejere ved Ry Sammenfatning af høringssvar (der er indgivet samlet høringssvar for Rammeplan for grundvandsbeskyttelse, Indsatsplan for Ry og indsatsplan for Låsby) a Landboforeningen samt 7 berørte lodsejere ved Ry mener, at fastlæggelsen af zoner i Ry området, hvor man ønsker pesticidfri drift er uden konkret dokumentation, der understøtter nødvendigheden af sådanne indgreb. Det er således ikke godtgjort i planerne eller i andet materiale, at Miljøstyrelsens godkendelsesordning for pesticider ikke yder en tilstrækkelig beskyttelse i områderne omkring Ry og Låsby. Dette til trods for, at kommunen har bevisbyrden herfor. Indsatsplanerne for Ry og Låsby-områderne må derfor betegnes for helt utilstrækkelige som begrundelsesgrundlag for meddelelse af påbud eller forbud om pesticidfri drift samt gennemførsel af øvrige indsatser, der bebyrder vandværkerne og deres forbrugere i området. b c d I høringssvaret gennemgås alle boringer i tabel 11 i bilag 1 til planen. Tabel 11 viser de boringer i Skanderborg Kommune, hvor der er analyseret og fundet pesticider, som er godkendte og regulerede samt målt over grænseværdien. Landboforeningen samt 7 berørte lodsejere ved Ry mener ikke, at ingen af overskridelserne af de listede boringer kan henføres til landbrugets regelrette anvendelse af pesticider. I de politiske bemærkninger til lov om indsatsplanlægning står der helt klart, at det ikke er meningen, at der skal ske indgreb overfor en eksisterende lovlig og godkendt gødnings- og pesticidanvendelse i udpegede områder, og kommunalbestyrelsen har bevisbyrden for, at der er forurening eller risiko herfor, at der er proportionalitet og, at indsatsen er nødvendig. Vi kan ikke finde sådanne beviser i forslag til rammeplan og indsatsplaner. Vi mener, at indsatsen formentlig alene er begrundet ud fra et forsigtighedsprincip. Der er altså ikke et fagligt argument, og en hypotetisk risiko uden indikation af forurening eller risiko for forurening er altså ikke nok til et forbud. Den generelle grundvandskortlægning, som staten har foretaget er heller ikke nok til at begrunde et forbud. De kan ikke se, at indsatsplanerne indeholder beskrivelse af konkret risiko eller fare, der 1

kræver et indgreb med forbud mod pesticider. e f Udvaskning af pesticider er ikke sammenfaldende med nitratfølsomhed, og der er heller ingen sammenhæng mellem udvaskning af pesticider og stor grundvandsdannelse. Der er udpeget Sprøjtemiddel Følsomme sandjorder i Danmark (SFI-udpegning), og det areal udgør kun et ganske lille areal på omkring 7.000 ha. Der har ikke været et fagligt grundlag for at gøre noget tilsvarende på lerjord. Det fremgår af kapitel 7 i vejledningen om indsatsplanlægning, at kommunen i indsatsplanerne specifikt skal forholde sig til, hvilke aktuelle anvendelser af pesticider, der udgør en risiko for grundvandet. Det har man ikke gjort i Skanderborg Kommune. Det betyder, at man skal undersøge hvilke sprøjtemidler, der anvendes inden for de områder, hvor man mener, pesticider kan udgøre en risiko. Efterfølgende kan man tage stilling til, om der er nogle af disse midler, der udgør en risiko for at nå ned til grundvandet på den aktuelle lokalitet. Hvis der ikke anvendes midler, der udgør en risiko for forurening, er der ingen grund til at lave et forbud mod disse pesticider. Det vil sikre, at indgrebet overfor borgerne ikke er mere indgribende end nødvendigt og heller ikke mere vidtgående end nødvendigt. Vi mener, det vil være muligt at foretage en sådan undersøgelse. Godkendelsesordningen for pesticider og varslingssystemet (VAP-markerne) sikrer imidlertid, at der kommer indgreb mod midler, der udgør en risiko for grundvandet. Yderligere restriktioner ved indsatsplanlægningen vil derfor alene være nødvendige i de tilfælde, hvor både de jordbundsmæssige forhold ligger uden for Miljøstyrelsens godkendelsesordning og de hydrogeologiske forhold viser, at stoffer som udvaskes fra rodzonen også må forventes at genfindes i de primære grundvandsmagasiner. g h i j k Vi kan i indsatplanerne ikke finde nogen begrundelse for, at godkendte pesticider ikke må anvendes i BNBO og heller ikke de andre steder. Vi undrer os meget over, hvorledes Skanderborg Kommune er nået frem til at ville forbyde pesticider i de konkret afgrænsede områder. I f.eks. Kolding og Haderslev kommuner opererer indsatplanerne i stedet for med dyrkningsaftaler med overvågning af grundvandets indhold af nitrat og pesticider kombineret med en beskrivelse af, hvad der skal ske hvis nitrat eller miljøfremmede stoffer begynder at udgøre en konkret trussel. En sådan administrationspraksis finder vi er mere fornuftig. Da der ikke er dokumenteret særlige omstændigheder i Ry- og Låsbyområdet, opstår der i Skanderborg Kommunes forslag til rammeplan og indsatsplaner for Ry- og Låsbyområdet en klar konflikt med kravet om, at indgreb over for borgerne ikke må være mere indgribende, end hvad der er nødvendigt, og at et indgreb ikke må være mere vidtgående, end formålet tilsiger. 300 meter udvalget lagde modelberegninger til grund for at konkludere, at der generelt ikke er behov for 300 meters beskyttelseszoner. Der var tale om konservative beregninger, hvor der ikke blev regnet med, at der sker binding og nedbrydning. Den nuværende godkendelsesordning for pesticider giver tilstrækkelig beskyttelse 2

mod udvaskning til grundvandet. Den danske godkendelsesordning har EU s strengeste krav med hensyn til risiko for udvaskning til grundvand. Varslingssystemet for pesticider overvåger, om godkendte stoffer kan give anledning til udvaskning til grundvand og drænvand. Såfremt der observeres koncentrationer over grænseværdien, vurderer Miljøstyrelsen, om der skal foretages en ny vurdering med forbud eller anden restriktion i anvendelsen af det pågældende stof. Der er en 25 meters beskyttelseszone omkring alle boringer med total dyrkningsforbud. Vaskepladsbekendtgørelsen sikrer mod punktkildeforurening samt forhindrer tilbagesugning i boringer, og sprøjteførere deltager i obligatoriske opdateringskurser. Yderligere indsatser er derfor ikke nødvendige, og skulle man endelig lave nogle billige og sikre løsninger, kan man vælge at etablere nogle overvågningsboringer, hvor man moniterer for pesticider. Vi har af borefirma og andre med stor erfaring fået oplyst, at det er muligt at udtage prøver fra boringer, der er lavet til mindre dybder, selv om der ikke findes et egentligt sekundært grundvandsmagasin. Omkostningerne til sådanne boringer er små i forhold til de erstatninger, som vandværkerne skal betale for at gennemføre drift af jord uden pesticider. Det vil derfor være oplagt at lave moniteringsboringer. Modsat finder vi dog, at det allerede eksisterende registreringssystem er tilstrækkeligt. Resultater af grundvandsovervågningen beskriver fund af pesticider i grundvand. De nu forbudte pesticider og deres nedbrydningsprodukter udgør den overvejende del af fundene. I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over grænseværdien (0,1 μg pr. l) for grundvand. Mængden af data for de forbudte stoffer BAM (nedbrydningsprodukt af dichlobenil) og DEIA (nedbrydningsprodukt af atrazin) og de regulerede stoffer dichlorprop og bentazon anses for tilstrækkelige til at kunne konstatere, at der ses tendens til faldende koncentrationer i prøver med fund. Dichlobenil har i øvrigt aldrig været anvendt på landbrugsjord, men har typisk været brugt på udyrkede arealer i byerne og f.eks. også omkring vandværksboringer. Som eksempel på et nuværende brugt pesticid, kan nævnes Roundup, som er fundet over grænseværdien i tre boringer ud af 4.366 analyserede vandværksboringer. Det skal i den forbindelse nævnes, at der en overgang var problemer med analysen for Roundup og dets nedbrydningsprodukt AMPA. Disse fund fik Miljøstyrelsen til at igangsætte en undersøgelse, som ikke gav anledning til at ændre på godkendelsen. Skanderborg Kommune skal specifikt forholde sig til hvilke aktuelt anvendte pesticider, der udgør en risiko for forurening af grundvandet i stedet for at lave indsatsplaner, der kræver et totalforbud for anvendelse af pesticider. På landsplan er det er omkring 1 promille af alle fund over grænseværdien i aktive drikkevandsboringer, der stammer fra godkendte pesticider. Der er ikke sket en frasortering af brønde eller boringer, hvor der måske er sket nedsivning langs borerørene. Grænseværdien (0,1 mikrogram pr. liter vand) er ikke en toksikologisk; men politisk fastsat grænseværdi. Det var det mindste, man kunne måle, da den blev indført. Siden er målegrænsen sænket med en faktor 10, og den sænkes helt sikkert igen. Der er således også et behov for at få gjort op med nultolerance politikken. En marginal overskridelse af grænseværdien har ingen betydning for sundheden. WHO s grænseværdi for glyphosat i vand er 700 mikrogram pr. liter vand. Der er altså en faktor 7.000 fra de 0,1 mikrogram pr. liter op til den toksikologiske grænseværdi. 3

Den årlige rapport fra Varslingssystem for Udvaskning af Pesticider til Grundvandet konkluderede i foråret 2015, at der ikke er problemer med de undersøgte sprøjtemidler i grundvandet. I den forbindelse udtalte kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen: Det er selvfølgelig glædeligt og blandt andet et resultat af, at vi har et godt godkendelsessystem for sprøjtemidler. Det er derfor yderst tvivlsomt, om kommunen har hjemmelgrundlag til at foretage ekspropriation med henvisning til en ekstra beskyttelse af grundvandet. Vi finder ikke, at Skanderborg Kommune i indsatsplanerne vedlægger eller henviser til dokumentation for, at de påtænkte rådighedsindskrænkninger er nødvendige. Tværtimod viser vandanalyser fra områderne, at der ikke er forureningsrisiko ved anvendelse af de nuværende godkendte midler. Vi skal derfor på det kraftigste opfordre politikerne i Skanderborg Kommune til at undlade krav om dyrkning uden pesticider, og alternativt kan vi i stedet foreslå monitering af det nedsivende vand, så det først kan konstateres, om der overhovedet er problemer med de pesticider, vi bruger i øjeblikket. Det er endnu ikke bevist at være tilfældet hverken i Skanderborg Kommune eller i Danmark som helhed. l Skanderborg Kommune har derfor ikke hjemmel til, mod lodsejernes ønske, at gennemføre et forbud mod anvendelse af pesticider i de omhandlede områder. Modsat er der intet i vejen for, at Skanderborg Kommune køber de områder som måtte komme til salg i områderne. Bemærkninger Administrationens bemærkninger til høringssvaret: Ad a Det skal først nævnes, at der i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området ikke er vurderet nødvendigt med en indsats overfor regelret anvendelse af pesticider. Det vurderes, at der indenfor hovedparten af Låsby Korsvej Vandværks grundvandsdannende opland er tilstrækkelig beskyttelse i den generelle regulering af brugen af pesticider. Det vurderes dog, at uheld og spilde indenfor BNBO til Låsby Korsvej Vandværks kildepladser kan udgøre en risiko. Det overordnede princip for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er forebyggelse og indsats ved kilden frem for rensning og fortynding. Det skyldes, at den danske vandforsyning er baseret på rent grundvand, som ikke kræver videregående vandbehandling. Er en boring først forurenet med pesticider er det begrænset, hvad der kan gøres. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge og ikke først forsøge at rette skaden, når forureningen er sket. Så er det i de fleste tilfælde for sent. Den statslige grundvandskortlægning har vist at den primære grundvandsdannelse sker tæt på kildepladserne Til vurdering af hvorvidt et spild kan genfindes i indvindingsboringerne benyttes beregningsværktøjet BRIBE, som beskrevet i afsnit 9.3 i planen. Beregningen viser, at et uheld med spild af 1 l koncentreret glyphosat (f.eks. i Roundup koncentrat produkt) vil give en overskridelse af grænseværdien af pesticider i boringerne. Den forsyningsmæssige konsekvens af en forurening vil være store. Derfor vil anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider inden for BNBO udgøre en væsentlig risiko. BRIBE be- 4

regningerne ses i bilag 1 Det er administrationens vurdering, at der foreligger en tilstrækkelig dokumentation for, at grundvandet er sårbart overfor uheld og spild af pesticider i de planen omfattede områder, og der dermed også er tilstrækkelig dokumentation for at gennem indsatsplanen med pålæg efter miljøbeskyttelsesloven 24, hvis det ikke er muligt at gennemføre indsatserne igennem frivillige aftaler. Ad b Udvaskningen af pesticider fra rodzonen er lang tid undervejs, før det når grundvandsmagasinet, hvorfor vandkvaliteten i boringerne på kildepladserne i dag ikke nødvendigvis afspejler den fremtidige vandkvalitet. Derfor fastlægges indsatserne i planen på baggrund af den kortlagte sårbarhed herunder de geologiske forhold, grundvandskemiske forhold, grundvandsdannelsen samt arealanvendelsen, og ikke alene på baggrund af fund af pesticider i boringerne. Det er derfor ikke udelukkende fund af godkendte midler i boringer, der danner baggrund for en vurdering af nødvendigheden af en indsats. Det skyldes bl.a. at der i dag kun analyseres for 2 godkendt og 7 regulerede pesticider/ nedbrydningsprodukter herfra. Der er i dag 143 godkendte midler i Danmark. Derfor ses der også på fund af forbudte stoffer, som en indikation på sårbarhed. Det skyldes, at de oftest ses de samme steder, hvor fund af godkendte og regulerede midler findes. Fund er altså kun en af flere parametre i vurderingen af om en indsats er nødvendig. Det er administrationens vurdering, at det ikke kan udelukkes, at flere af de fund, der er vist i tabel 11 til bilag 4, skyldes regelretanvendelse af pesticider. Så snart pesticider findes i grundvandet er det vanskeligt at godtgøre, hvad årsagen til forureningen er, og det er derfor ikke muligt med så stor sikkerhed at konkludere om det skyldes en punktkilde eller en fladebelastning fra regelretanvendelse. Ad c Formulering i lovforarbejdet til indsatsplanlægningen LF 56 af 1998/99 er følgende: Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb over for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. I indsatplan for grundvandsbeskyttelse for Låsby-området vil der ikke ske indgreb overfor lovlig gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de af staten udpegede områder. Der er foretaget en proportionalitetsvurdering. Den har vist, at det vurderes nødvendigt med en indsats overfor pesticider i 17,7 ha af de i alt 1096 ha sårbare områder i indsatsplanområde Låsby. Det svarer til knap 2 % af de sårbare områder i indsatsplanområde Låsby, og derfor ikke overalt. Angående bevisburde henvises til svar til pkt. a og b Ad d Ad e Administrationen har ikke i vurderingen af nødvendigheden af en indsats benyttet forsigtighedsprincippet. Der henvises i stedet for til svar til pkt. a og b, hvor det er forklaret, at der ligger en konkrette vurdering til grund for vurderingen af nødvendigheden af en indsats. Skanderborg Kommune har foretaget en konkret vurdering overfor områdernes sårbarhed overfor pesticider. Indsatsplanerne skal sikre en koordineret og helhedsorien- 5

teret beskyttelsesstrategi. Det er afgørende, at der tages stilling til alle forureningskilder, og ikke blot nitratforurening, så man ikke risikerer, at ressourcen ødelægges af f.eks. forurening fra en forurenet grund, selvom man har fået stoppet en truende nitratforurening. Der er som udgangspunkt ikke sat et lighedstegn mellem de nitratfølsomme indvindingsoplande udpeget af staten, og områder som er følsomme overfor pesticider. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse til grundvandsmagasinerne og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, hvilket er nogle af de samme parametre som indgår i vurderingen af områdernes følsomhed overfor pesticider vil der dog ofte være et overlap mellem disse to områder. Det er også derfor, at områderne i Skanderborg Kommune er navngivet som sårbare områder, da de dækker over arealer, som er sårbare overfor mere end et stof, såsom nitrat og pesticider. Ad f Der er i kapitel 7 til vejledning om indsatsplaner beskrevet: At der efter lovgivningen er et krav, at en indsatsplan indeholder en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse, jf. indsatplanbekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 5. For så vidt angår sprøjtemidler er det ikke muligt, som for nitrat, at opgøre udvaskningen til grundvandet. I vejledning forsættes, at derfor forventes kravet for så vidt angår sprøjtemidler opfyldt ved, at en kommune ved en konkret vurdering forholder sig til nuværende og mulig fremtidig arealanvendelse og anvendelsen af sprøjtemidler inden for et indsatsområde. Det er ved denne vurdering særlig relevant at inddrage flg. forhold: Aktuelle anvendelser af sprøjtemidler, f.eks. jordbrug, golfbaner og private områder. Moniteringsresultater, herunder fund af godkendte sprøjtemidler i grundvandet (se afsnit 7.5.4). Lokal viden om jordbundsforhold. Skanderborg Kommune har i risikovurderingen i kapitel 9.4 i planen ved en konkret vurdering forholdt sig til nuværende og mulig fremtidig arealanvendelse og den aktuelle anvendelse af pesticider. Angående dokumentation for hvorfor yderligere foranstaltninger er nødvendig end statens godkendelsesordning for pesticider henvises til svar på pkt. a og b. Ad g Her henvises til svar på pkt. a og b. Ad h Administrationens vurdering er, at overvågning ikke er en tilstrækkelig indsats for at beskytte den nuværende og fremtidige grundvandsressourcer i Låsby-området. Områderne indenfor BNBO er vurderet sårbare overfor spild og uheld med pesticider, som beskrevet i svar til pkt. a og b, derfor er en indsats nødvendig. Så snart der findes pesticider i drikkevandet er det for sent at agere. Grundvandsbeskyttelse er en forebyggende indsats. 6

Ad i Her henvises til svar på pkt. a og b. Ad j 300 meter-udvalgets, nedsat af Miljøstyrelsen i 2003, anbefaling lyder som følgende: Det er udvalgets anbefaling at der bør gives hjemmel til at udvide den fysiske beskyttelseszone og/eller etablering af sprøjtefrie zoner omkring nuværende og fremtidige indvindingsboringer på baggrund af en konkret risikovurdering Den konkrete størrelse og udformning af eventuelle beskyttelseszoner afhænger af de lokale forhold og fastlægges efter en konkret vurdering. Det påpeges, at forslaget vedr. udvidet beskyttelse af boringsnære arealer efter udvalgets opfattelse er et supplement til dels eksisterende zoner, dels generelle beskyttelsesforanstaltninger som godkendelsesordningen for pesticider og dels til en evt. fremtidige udlægning af beskyttelseszoner baseret på en udpegning af særligt pesticidsårbare arealer. 300 meter udvalget anbefalinger ledte til, at Miljøstyrelsen i 2007 udgav vejledning til beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Ad k Angående godkendelsesordningen mm. henvises til svar på pkt. a og b. Angående behovet for overvågning henvises til svar på pkt. h. Der er i indsatsplanerne ikke lagt op til en nultolerance i forhold til pesticider i grundvandet. Miljømålet for pesticider er, som beskrevet i rammeplanen, at grundvandet maksimalt må indeholde 0,1 µg/l pesticider. Det er derfor indsatsplanen målsætning, at opbevaring, anvendelse og håndtering af pesticider ikke må give anledning til forurening af grundvandet. Det er administrationen vurdering, at dette miljømål og målsætning kun kan sikres ved, at der ikke opbevares, anvendes og håndteres pesticider i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Man kan ikke for pesticider som for nitrat beregne udvaskningen af pesticider ud af rodzonen og på den måde sikre, at de ikke nedsiver til grundvandet over grænseværdien. Grænseværdien er som beskrevet ikke fastsat ud fra en toksikologisk grænse, men er politisk fast i EU s vandrammedirektiv. Skanderborg Kommune er forpligtet til at sikre at grundvandet beskyttes, så vi kan sikre rent drikkevand i fremtiden ud fra de regler der politisk er fastsat. Det er derfor administrationens vurdering, at der er hjemmel til at gennemfører de påtænkte rådighedsindskrænkelser. Angående dokumentation for nødvendigheden af en indsats overfor pesticider henvises til svar på pkt. a og b. Ad l Ingen bemærkninger. 7

Indstilling Administrationens indstilling på baggrund af høringssvaret: Ingen ændringer 2 Vandrådets bestyrelsen uden Skanderborg Forsyningsvirksomhed a Vandrådet har fulgt og er blevet inddraget i arbejdet med indsatsplanlægningen og statens grundvandskortlægning gennem en del år efterhånden og har set frem til at indsatsplanerne fremlægges. Vi vil i den forbindelse gerne kvittere for det arbejde forvaltningen har lagt i den konkrete indsats-planlægning og i forbindelse med at sikre den bedst mulige grundvandskortlægning leveret fra de statslige myndigheder. b c d Tilsyn med boringer og Sikring af tilstrækkeligt rent vand i fremtiden: Vandrådet er generelt enig i heri. Det bør dog i planen noteres, om der er indgået en konkret aftale herom med vandværkerne eller der er tale om en kommunal anbefaling overfor vandværkerne i det pågældende indsatsplanområde. De foranstaltninger der implicit ligger i disse overordnede indsatser kan efter Vandrådets opfattelse ikke påbydes vandværkerne. Etablering af nødvandforsyning: Hvis dette forstås som nødforsyningsledninger, bør det noteres, om der er indgået en konkret aftale herom med vandværkerne eller det er en kommunal anbefaling overfor vandværkerne i det pågældende indsatsplanområde. Vandrådet er af den opfattelse, at nødforsyning kan iværksættes på flere måder uden nødvendigvis, at der etableres ledninger. Dette må bero på en konkret proportional vurdering. Se i øvrigt Vandrådets bemærkninger til Udkast til Vandforsyningsplan. Ændret arealanvendelse i forhold til sprøjtemidler og nitrat og tilsyn med indgåelse af aftaler: Vandrådet er af den opfattelse, at disse foranstaltninger/indsatser også bør noteres i tabel 4 for kommunens indsatser, da det må forventes, at nogle vandværker ikke ønsker, at indgå disse frivillige aftaler - hvorved opgaven lægges over til kommunen. F.eks. fordi vandværket ikke er enig i det fastsatte beskyttelsesniveau og ønsker dette prøvet i klagesystemet. Eller f.eks. ikke ønsker, at vandværkerne skal føre tilsyn med overholdelse af aftaler i forhold til landbruget. Hvis det i de konkrete indsatsplanområder er aftalt med alle vandværkerne, at man her ønsker at indgå frivillige aftaler bør dette noteres. e I afsnit 8 fremgår at Skanderborg Kommune vil følge op på indsatsplanen. Der bør fremgå mere specifikt hvordan og eksempler på hvad der vil udløse møder i den nedsatte følgegruppe. Skanderborg Kommune har én gældende indsatsplan for Åbo-området vedtaget i 2006. Her er fastsat, at der skal ske løbende opfølgning af indsatsplanen - Skanderborg Kommune har så vidt vides ikke afholdt ét eneste følgegruppemøde i dette indsatsområde de seneste 10 år. 8

f Beskyttelsen overfor sprøjtemidler I forbindelse med Fællesmødet med vandværkerne om oprettelse af et vandsamarbejde i november måned sidste år (2016) var en af konklusionerne "Der er generelt usikkerhed om hvad den nødvendige beskyttelsesindsats er og tvivl om beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt kvalificeret til at træffe beslutning. Der er enighed om, at den beskyttelse der er nødvendig, skal også etableres." Usikkerheden og tvivlen kan Vandrådets bestyrelse uden Skanderborg Forsyningsvirksomhed tilslutte sig. Specielt i forbindelse med beskyttelsen overfor sprøjtemidler er det vanskeligt at opgøre om de økonomiske omkostninger, der bliver pålagt forbrugerne, og om de begrænsninger, der bliver pålagt lodsejere står i fornuftigt forhold til den drikkevandsbeskyttelse, der opnås. Det beskyttelsesniveau, der lægges op til overfor sprøjtemidler i det foreliggende planudkast er et niveau, som der kan sættes spørgsmålstegn ved om dette er i overensstemmelse med det hensyn, som kommunen skal varetage. Miljømålet for sprøjtemidler er o,1 ug/l og er det niveau, der skal sigtes efter i den overordnede vandområdeplanlægning, som også omfatter indsatsplanlægningen som en integreret del. I de foreliggende indsatsplaner lægges imidlertid op til et beskyttelsesniveau, der er mere vidtgående - nemlig et beskyttelsesniveau overfor sprøjtemidler på "nul". Det er bl.a. på denne baggrund, at Vandrådet har opmærksomhed på de forhold, som er anført i den statslige vejledning omkring fastsættelse af områder, der er sårbare overfor sprøjtemidler. Det fremgår bl.a. heraf, at de forhold der indgår i vurderingen er - udover områder der er særligt sårbare - også fund af lovlige sprøjtemidler over miljømålet og stigningen heraf. Som Vandrådet har forstået det, er der i hele Skanderborg Kommune kun få fund af regulerede og godkendte sprøjtemidler over grænseværdien/miljømålet - heraf kun ét fund af et godkendt middel, som sandsynligvis også kan henføres til spild og ikke regelret anvendelse i jordbruget. Det er derfor Vandrådets opfattelse, at det alene er sårbarhedsforholdene og dermed stort set udpegningen af nitratfølsomme områder (NFI), der har ligget til grund for de områder, der er udpeget som sårbare overfor sprøjtemidler i de foreliggende planer. Ved i indsatsplanerne at opstille krav om, at disse områder skal friholdes for sprøjtemidler, lægges der som ovenfor nævnt et ekstra beskyttelsesniveau eller sikkerhedsniveau indover indsatsplanlægningen, som Vandrådet kan være i tvivl om også "holder i retten" når påbud om rådighedsindskrænkninger med stor sikkerhed vil blive påklaget af enten landbruget eller vandværker. Vandrådet lægger derfor op til en dialog og aftale med Skanderborg Kommune og Landboforeningen om hvorledes en evt. beskyttelse overfor sprøjtemidler kan varetages i en periode indtil klagesystemet nærmere har fastsat hvilket beskyttelsesniveau, der kan forfølges i indsatsplanlægningen og hvilket dokumentationskrav, der skal ligge til grund herfor. g Endvidere bør der i dialogen også indgå betragtninger om mindre vidtgående foran- 9

staltninger end rådighedsindskrænkninger og dyrkningsaftaler som f.eks. grundvandsovervågning i indvindingsoplandet. Bemærkninger Ad a Ad b Administrationens bemærkninger til høringssvaret: Ingen bemærkninger Det er rigtigt, at Skanderborg Kommune kan ikke påbyde vandværkerne at foretage videoinspektion af deres boringer. Vandværkerne skal dog til enhver tid sikre, at deres boringer er tætte. Det foreslås dog, at teksten ændres til, at tilsyn med tætheden af boringer ændres til en anbefaling, men det skal fortsat være klart, at vandværkerne skal sikre, at boringerne skal være tætte. Ad c Administrationen foreslår, at teksten i indsatsplanen vedrørende nødforsyningsledning ændres, så den er i overensstemmelse med den ændrede tekst i den netop vedtagne vandforsyningsplan, samt de aktuelle forhold. Heri er det beskrevet under det enkelte vandværker, hvordan vandværket skal arbejde med forsyningssikkerhed. Det kan være enten gennem etablering af nødforsyningsledning eller ved udarbejdelse af en plan for nødforsyning. Ad d Administration foreslår, at teksten i indsatsplanen vedrørende indgåelse af aftaler om dyrkningsrestriktioner ændres, så det fremgår, at Skanderborg Kommune forventer, at vandforsyningerne i området forsøger at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. Samt at det derudover også tilføjes til planen, at såfremt et vandsamarbejde eller de enkelte vandværker ikke ønsker at gennemføre indsatserne beskrevet i indsatsplanen, vil Skanderborg Kommune sikre, at de nødvendige indsatser beskrevet i denne plan bliver gennemført jf. vandforsyningsloven 13c stk. 2. Skanderborg Kommune kan ikke pålægge vandforsyningerne at indgå frivillige dyrkningsaftaler, som er nødvendige for at gennemføre indsatsplanerne. Vandforsyningslovens 13d beskriver dog, at en kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning kan indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis, for at gennemføre en indsatsplan. Det er administrationens vurdering, at gennemførelse af indsatsplaner bedst sker ved, at vandværkerne indgår i dette arbejde med beskyttelsen af grundvandet herunder også at indgå frivillige dyrkningsaftaler. Det er i vandværkernes interesse at få beskyttet grundvandet, samt hvordan aftalerne bliver udformet. Det er derfor i indsatsplanen beskrevet, at det forventes, at vandforsyningerne indgår frivillige aftaler med lodsejerne. Administrationen vurderer, at et vandsamarbejde oprettet på kommunalt niveau, vil kunne indgår de nødvendige frivillige aftaler på vegne af vandværkerne. Et vandsamarbejde kan oparbejde kompetencerne til dette arbejde bedre end, at hvert enkelt vandværk skal besidde disse kompetencer. 10

Ad e Det er vanskeligt på forhånd at vurdere, hvor ofte det er nødvendigt med møder som opfølgning på indsatsplanerne. Administrationen kender på nuværende tidspunkt ikke rammerne for vandværkernes vandsamarbejde, samt har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til om vandsamarbejdet vil påtage sig opgaven med at gennemføre frivillige aftaler. Derfor er det i planen ikke yderligere specificeret. Vandværkerne kan til enhver tid ønske et møde som opfølgning på de aktuelle planer. I forbindelse med indsatsplan Åbo, som er vedtaget Århus Amt i 2006, har Skanderborg Kommune vurderet, at det ikke har været nødvendigt, at afholde møder, da Skanderborg kommune i 2011 vurderede, at planen skulle revideres. Derfor har der for Åbo og Hørning området i 2011 været afholdt møder omkring opstart af udarbejdelse af ny indsatsplanen. Ad f Administrationen har forsøgt at vurdere de økonomiske konsekvenser ved indgåelse af dyrkningsaftaler om pesticidfri drift. De økonomiske beregninger er baseret på erfaringstal og kendte taksationskendelser. Der er i indsatsplanerne ikke lagt op til en nultolerance i forhold til pesticider i grundvandet. Miljømålet for pesticider er, som beskrevet i rammeplanen, at grundvandet maksimalt må indeholde 0,1 µg/l pesticider. Det er derfor indsatsplanen målsætning, at opbevaring, anvendelse og håndtering af pesticider ikke må give anledning til forurening af grundvandet. Det er administrationen vurdering, at dette miljømål og målsætning kun kan sikres ved, at der ikke opbevares, anvendes og håndteres pesticider i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Man kan ikke for pesticider som for nitrat beregne udvaskningen af pesticider ud af rodzonen og på den måde sikre, at de ikke nedsiver til grundvandet over grænseværdien. Grænseværdien er som beskrevet ikke fastsat ud fra en toksikologisk grænse, men er politisk fast i EU s vandrammedirektiv. Skanderborg Kommune er forpligtet til at sikre at grundvandet beskyttes, så vi kan sikre rent drikkevand i fremtiden ud fra de regler der politisk er fastsat. For dokumentation og nødvendighed af en indsats overfor pesticider henvises til svar på pkt. a og b i høringsvaret fra Landboforeningen Odder-Skanderborg. Ad g Her henvises til svar på pkt. h i høringsvaret fra Landboforeningen Odder-Skanderborg. Indstilling Administrationens indstilling på baggrund af høringssvaret: At indsatsen omkring tilsyn med boringer ændres til en anbefaling om fx at foretage videoinspektion af boringer hvert 10 år for at undersøge boringerne tilstand. At oplysninger og indsatser i forhold til forbedret forsyningssikkerhed opdate- 11

res med nuværende forhold. Plan for nødforsyningsledninger præciseret At det præciseres, at Skanderborg Kommune forventer, at vandforsyningerne i området forsøger at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. At det derudover også tilføjes til planen, at såfremt et vandsamarbejde eller de enkelte vandværker ikke ønsker at gennemføre indsatserne beskrevet i indsatsplanen, vil Skanderborg Kommune sikre, at de nødvendige indsatser beskrevet i denne plan bliver gennemført jf. vandforsyningsloven 13c stk. 2. 3 SVANA Opsummering af høringssvaret: a Ingen bemærkninger til indsatplanen 4 Silkeborg Kommune Opsummering af høringssvaret: a Ingen bemærkninger til indsatsplanen 5 Låsby Korsvej Vandværk a I forbindelse med gennemgang af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Låsby området, har vi i bestyrelsen for I/S Låsby Korsvej Vandværk følgende bemærkninger. Vi undre os over, at det kun er vores vandværk der skal sikres, hvad med de vandværker som ikke har en nødforbindelse? b Vi mener ikke at kunne overvåge parcellerne inden for BNBO med hensyn til brug eller opbevaring af pesticider. En frivillig aftale samt udbetaling af kompensation, ser vi ikke som en mulighed, da dette kun medfører en merudgift for forbrugerne, som ikke er pengene værd. Vores fremtidsplaner er ikke at kaste penge efter parcellerne inden for bebygget område, men at finde nye kildepladser uden for byen. Vi vil hellere lukke de boringer i byen på sigt, hvis det viser sig at de bliver forurenet med pesticider eller andet. c d Så undre det os, at i har udvidet BNBO området ved de enkelte boringer pga. fremtidige forventede oppumpede mængder. Det kan jo være at vi har planer om at lave en eller flere nye boringer, således de eksisterende boringer ikke belastes yderligere, eller måske ligefrem bliver belastet mindre end i dag. Dette tages der ikke højde for i planen. Vi håber at I vil medtage vores betænkninger/kommentarer til planen og inddrage os, inden den fremsendes til godkendelse i byrådet. Vi kan ikke accepterer det nuværende forslag. 12

Bemærkninger Administrationens bemærkninger til høringssvaret: Ad a Administrationen har været i dialog med vandværket, siden dette høringssvar er indgivet. På møderne med vandværket er der blevet snakket yderligere, om hvorfor det kun er for Låsby Korsvej Vandværk, det kan betale sig at gennemføre en målrettet indsats overfor grundvandsbeskyttelse. Det fremgår af planens afsnit 3, hvor og hvordan nødvendigheden for grundvandsbeskyttelse er blevet vurderet. Idet den langsigtede grundvandsbeskyttelse ofte er en indgribende og dyr proces, er det vigtigt, at der foretages en prioritering af placeringen af den målrettede grundvandsbeskyttelse. Der er på møderne med alle vandværkerne i indsatsplanområdet afholdt i 2015/16 givet udtryk for, at de øvrige vandværker på sigt ønsker at lave nødforsyningsledninger til Låsby Korsvej Vandværk. Siden udløbet af høringsperioden er der etableret forsyningsledninger mellem Låsby Korsvej Vandværk og Thorsminde-Flensted Mark Vandværk, ledning fra Låsby Korsvej til Nr. Vissing Mark Vanværk er planlægt. Derudover er Flensted By Vandværk bliver lagt under Låsby Korsvej Vandværk. Ad b Det er administrationen vurdering, Låsby Korsvej Vandværks kildepladser, som udgangspunkter er godt beskyttet, og at det kan betale sig at gennemføre en målrettet indsats indenfor BNBO på trods af kildepladserne placering i byen. Det er administrationens vurdering, at regelret anvendelse af pesticider indenfor BNBO ikke udgør en risiko for kildepladserne. Men det vurderes, at spild og uheld med selv små mængder pesticider udgør en risiko. Det er administrationens vurdering, at gennemførelse af indsatsplaner bedst sker ved, at vandværkerne indgår i dette arbejde med beskyttelsen af grundvandet herunder også at indgå frivillige dyrkningsaftaler. Det er i vandværkernes interesse at få beskyttet grundvandet, samt hvordan aftalerne bliver udformet. Det er derfor i indsatsplanen beskrevet, at det forventes, at vandforsyningerne indgår frivillige aftaler med lodsejerne. Administrationen vurderer, at et vandsamarbejde oprettet på kommunalt niveau, vil kunne indgår de nødvendige frivillige aftaler på vegne af vandværkerne. Et vandsamarbejde kan oparbejde kompetencerne til dette arbejde bedre end, at hvert enkelt vandværk skal besidde disse kompetencer. Det er intensionen, at det også er vandsamarbejdets arbejde at føre tilsyn med de frivillige aftaler. Ad c Ad d BNBO er i forbindelse med den første høring ikke blevet ændret i forhold til de beregninger, som vandværket modtog i 2014. BNBO er beregnet på baggrund af vandværkets eksisterende vandindvindingstilladelse og ikke på forventede indvindinger i fremtiden. Administrationen har været i dialog med vandværket siden dette høringssvar er indgivet. Låsby Korsvej Vandværk har ingen indvindinger mod det forslåede beskyttelsesniveau, så længe det ikke er Låsby Korsvej Vandværk, der stå for indgåelse og tilsyn med aftalerne. Det er gjort tydeligere i planen, at såfremt vandværkerne ikke ønsker at indgå frivillige aftaler vil Skanderborg Kommune sikre at de nødvendige indsatser gen- 13

nemføres. Indstilling Administrationens indstilling på baggrund af høringssvaret: At der tilføjes til planen, at såfremt et vandsamarbejde eller de enkelte vandværker ikke ønsker at gennemføre indsatserne beskrevet i indsatsplanen, vil Skanderborg Kommune sikre, at de nødvendige indsatser beskrevet i denne plan bliver gennemført jf. vandforsyningsloven 13c stk. 2. 6 Ove Mikkelsen / indsendt af Arkitektfirma Steen Hassager Petersen a Klage over udlægning af nye BNBO områder (forvaltningens fortolkning af denne) Af det udsendte materiale vedrørende udlægning af nye BNBO områder omkring bl.a. vandboringen i Låsby fremgår det ikke, at det vil få vidtgående konsekvenser for bl.a. planlægning inden for det nye beskyttelses område. Der er kun oplyst noget om bl.a. sprøjtegift mv. Planafdelingen i Skanderborg Kommune har oplyst at området inden for beskyttelses zonen ikke må bebygges, ej heller planlægges til bebyggelse mv. Såfremt denne fortolkning er korrekt vil det få økonomiske konsekvenser for de områder der er berørt af beskyttelseszonen og herved medføre en forringelse af jordens værdi og hertil hørende erstatninger. Fortolkningen af loven om beskyttelses områder omkring vandboringer ser lidt underlig ud, da langt den største del af området inden for det nye beskyttelsesområde allerede er bebygget med veje, stier og bygninger. Bemærkninger Administrationens bemærkninger til høringssvaret: Ad a Kommuneplantillæg nr. 16-05 vedr. Egelykke har været i høring frem til 29. november 2017 og forventes vedtaget i foråret 2018. Kommuneplantillægget, som omfatter det nævnte BNBO til Låsby Korsvej Vandværks kildeplads ved Århusvej, er ændret, så der er flere arealer, der er udlagt til byudvikling end i den tidligere kommuneplanramme. Dog er der stillet forslag om, at den del af arealet som ligger indenfor BNBO bibeholdes som rekreativt område. Forbud mod anvendelse af pesticider indenfor områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, vil blive kompenseret mod fuld erstatning jf. miljøbeskyttelseslovens 63. Indstilling Administrationens indstilling på baggrund af høringssvaret: Ingen ændringer 14

15