PLEJEOMRÅDET Servicebeviser og markedsføring af leverandører Nr. 03 den 7. juli 2009 1
Indledning. Folketinget har ved 3. behandling den 14.april 2009 vedtaget: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Markedsføring af leverandører, samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp). Lovforslaget medfører en ændring i den nuværende praksis på fritvalgs området. Lovforslaget er en del af aftalen mellem regeringen og KL om den kommunale økonomi for 2009. Lovforslaget har til formål at forbedre vilkårene for modtagere af personlig pleje og praktisk hjælp gennem øgede og bedre valgmuligheder for den enkelte. Med virkning fra 1. juli 2009 får kommunerne mulighed for at tilbyde borgere, der er visiteret til hjælp efter servicelovens 83, et servicebevis. Med et servicebevis kan borgeren selv ansætte en privatperson eller en privat virksomhed til at udføre den hjemmehjælp, som borgeren er visiteret til. Kommunen bestemmer selv, om der skal gives tilbud om servicebeviset, og hvilke ydelser - visiteret efter servicelovens 83 - der skal være omfattet af ordningen. Kommunen får derfor ikke DUT-kompensation for indførelse af ordningen. Den nye lov vedrørende markedsføring af leverandører: 92, stk. 2, affattes således: Stk. 2. En person, der er berettiget til hjælp eller støtte efter 83, jf. 88, stk. 1, skal vælge, hvilken af de leverandører, kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med, der skal udføre hjælpen. I forbindelse med afgørelsen om hjælp efter 83 skal den kommunale myndighed oplyse om alle godkendte leverandører, og eventuelt materiale fra godkendte leverandører skal udleveres til de personer, der er tilkendt hjælp efter 83. I forbindelse med ændringer i leverandørkredsen skal alle modtagere af hjælp efter 83, der er omfattet af de ændrede valgmuligheder, orienteres om dette.«i 92 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»stk. 3. Hvis formidlingen af materialet medfører væsentlige ekstra omkostninger for kommunen, kan leverandøren opkræves betaling for meromkostningerne i forbindelse med formidlingen. Stk. 4. Velfærdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling fra leverandøren.«2
Loven vedrørende servicebevis til personlig og praktisk hjælp: 94 b: Kommunalbestyrelsen kan etablere en ordning, der giver borgere, der er visiteret til hjælp eller støtte efter 83, mulighed for at vælge et servicebevis, der giver adgang til, at den pågældende borger selv ansætter en person eller indgår aftale med en virksomhed om at udføre opgaverne, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, hvilke ydelseskategorier der skal omfattes af ordningen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at tilbyde borgere, der er visiteret til hjælp efter 83, mulighed for at vælge et servicebevis. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter stk. 1. Stk. 3. En borger, der har valgt et servicebevis, og som vælger at lade en privatperson udføre hjælpen, er arbejdsgiver for denne. Den pågældende borger kan dog overdrage retten til at ansætte en person til at udføre opgaverne i henhold til servicebeviset til en nærtstående, en organisation eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for den privatperson, der udfører hjælpen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vejlede borgere, der har valgt et servicebevis, om mulige retlige konsekvenser forbundet med servicebevisordningen. Stk. 5. Velfærdsministeren fastsætter regler for beregning af servicebevisets værdi.«sagsfremstilling i forhold til Norddjurs Kommune Plejeområdet: 92 Markedsføring af leverandører Norddjurs Kommune har tidligere i samarbejde med de private leverandører af personlig og praktisk hjælp udleveret fælles neutralt informationsmateriale til borgere, som visiteres til hjemmehjælp. Med den nye lov skal Kommunen ikke længere udarbejde et fælles, generelt og neutralt informationsmateriale vedrørende alle godkendte leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp. I stedet forpligtes den kommunale myndighed alene til at oplyse hvilke leverandører, der er godkendt og til at formidle leverandørernes eventuelle markedsføringsmateriale til de borgere, der er visiteret til hjemmehjælp. De enkelte leverandører kan således selv bestemme, om de ønsker at udarbejde et materiale, hvordan det skal udformes, og hvilke oplysninger (indenfor markedsføringslovens regler) der skal medtages i materialet. 3
94 Indførelse af servicebevis Med lovforslaget vil kommunens borgere, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens 83, få et servicebevis. Beviset har karakter af en købsret til visiteret hjælp, omsat til et givet krone- øre beløb. Der vil ikke være kontante midler mellem borger og udfører, men kun mellem udfører, eller den virksomhed, som hjælperen er ansat i og Kommunen. Borgere der vælger et servicebevis er som udgangspunkt arbejdsgivere for den eller de hjælpere, der skal udføre hjælpen. Der har været et ønske om at give borgeren både frihed og ansvar. Norddjurs Kommune vil skulle forestå de økonomiske og administrative forpligtigelser med servicebevisordningen. Kommunens kvalitetsstandarder vil ikke gælde for borgere, der får udstedt et servicebevis. Visitator skal i forbindelse med den konkrete, individuelle vurdering af borgeres behov for hjælp efter 83 vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren vil være i stand til at håndtere ordningen. Klager over afslag på anmodning om servicebevis kan jf. servicelovens 166 indbringes for Det Sociale Nævn, der behandler klagen. Norddjurs Kommune kan selv beslutte hvilke ydelseskategorier, der skal indgå i en servicebevisordning. Følgende vil kunne indgå i ordningen: personlig pleje madservice praktisk hjælp indkøb vask af tøj m.m. Kommentarer herudover: Det skal påpeges, at der er tale om en kan-bestemmelse. Det er således op til kommunen selv at træffe beslutning om, hvorvidt borgerne skal tilbydes servicebevis. Forvaltningen imødeser væsentlige ændringer/merudgifter i forhold til den nuværende administration. Ved at indgå i ordningen skal der tilføres ekstra ressourcer til administration m.v. d.v.s. timer og udgifter der ikke kommer borgerne til gode via direkte ydelser i hjemmet. I forhold til beregning af servicebevisets værdi vil det medfører øgede administrationsudgifter. I forhold til visitatorerne vil det give administration i forhold til opfølgningen på hjælpen. Visitatorerne vil skulle håndtere mange forskellige personer, som henvender sig, hvis der sker ændringer i borgerens behov for hjælp. Der vil kunne blive tale om flere besøg hos borgerne, med flere visitationer til følge. Flere af de personer som borgeren har valgt at ansætte, er måske uden uddannelse og faglig indsigt på området. 4
I forhold til HR-afdelingen (Lønkontoret) og Plejeområdets administration i henholdsvis Øst og Vest vil det betyde yderlige administration i forhold til udbetalinger, opfølgning på regninger og godkendelser af personer, der skal ansættes. Fagligt vil det kunne ses, som en forringelse, at borgere vælger egne hjælpere, familie eller andre til at udføre opgaven. Ofte er udførelse af praktisk hjælp det første tegn på borgerens øgede behov for hjælp. Uddannet personale og hjælperne er gode til at se, når der opstår behov for anden hjælp og kender tilbuddene som forefindes i kommunen. Borgeren risikerer at blive helt eller delvist udelukket fra dette forebyggende system. Værdien af servicebeviset skal beregnes på baggrund af de priskrav, der er fastsat i forbindelse med fritvalgsreglerne. Det betyder, at hvis kommunen vælger at give borgerne mulighed for at få et servicebevis, skal beviset beregnes ud fra kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger til at levere samme ydelse. Det er således ligegyldigt om borgeren vælger at antage en enkeltperson (f.eks. et barnebarn) eller en virksomhed til at løse opgaven. Prisen for lettere rengøring via servicebeviset vil ikke urealistisk være omkring 280,00, idet der i beregningen skal tages udgangspunkt i kommunens brugertidsprocent. Ved kommunens beregning skal der f.eks. tages hensyn til vejtid, elevuddannelse, planlægningstid, administrationsudgifter, vikarudgifter m.v. Da servicebevisets værdi er knyttet sammen med fritvalgspriserne, skal kommunen mindst èn gang om året fastsætte servicebevisets værdi for hver af de ydelser, der tilbydes af kommunen efter servicebevisordningen. Borgeren må ikke modtage kontante midler som følge af ordningen. Det indebærer, at det skal være kommunen eller en virksomhed udpeget af borgeren, der skal varetage de administrative opgaver i forbindelse med servicebeviset. Økonomiske konsekvenser m.v. Markedsføring af private leverandører: Ingen udgifter. De enkelte leverandører skal selv afholde udgifterne til materialet. Materialet leveres ud til borgeren i forbindelse med visitation til hjælp, eller i forbindelse med opfølgning på hjælpen. Servicebevis: Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet konkrete økonomiske konsekvenser af forslaget. Forslaget indstilles til drøftelse og høring inden endelig beslutning. Et kvalificeret skøn på de direkte merudgifter til administration m.v. vil være 300.000 kr. til beregning af priser, merudgifter til visitation, merudgifter til administration af ordningen, kontrol m.v. En del af denne forventede merudgift vil være den samme, uanset om der er 10 eller 100 borgere, der modtager et servicebevis. 5