Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af skylden. Efter denne kommer, kan man se hvordan de går aggressivt til værks med udlån osv. og hvem der er blevet lånt penge til fordi det ville give en vækst som ville afspejle sig i aktiekursen, så Niels Valentin Hansen ville kunne inkassere en masse penge ved at indløse denne option han har fået. Mit første spørgsmål går så på om du har fået en rådgivning omkring aktiekøb? OPN: Din indledning er jo sandsynligvis rigtig, det kan en given retssag måske afdække. Der er ingen tvivl om at der har været en uheldig satsning qua han har haft de der optioner, det tror jeg ikke der er nogen tvivl om. Men tilbage til hvad der sker. Jeg har været kunde i Roskilde Bank i noget der ligner 10 år og der skete jo en ændring samtidig med den der aktieboble, vil jeg tillade mig at kalde den, toppede vil jeg sige. Det hele gik jo bare, man kunne gå på vandet og det kunne Roskilde Bank også, men Roskilde Bank distancerede bare resten af bankerne og det er der ingen tvivl om var pga. optionerne, men det der vel nok sker, er at man modtager nogle rosenrøde breve som bliver sendt ud fra Niels Valentin, med hans navn og hans underskrift på, det får selvfølgelig sådan en halv investor som mig, jeg er vel halvt professionel vil jeg tillade mig at sige, det får mig til at spidse øjne og spidse øre. Men samtidig vil jeg sige, at der hvor jeg går galt i byen det er ud fra de regnskabsmæssige oplysninger, for vi får altså nogle regnskaber samtidig med de her meget rosenrøde breve fra Niels Valentin, får vi altså nogle årsregnskaber med fuldstændig og jeg gentager, fuldstændige blanke påtegninger der fortæller at det bare går tæskende godt det her og det er der hvor jeg ser hele problemstillingen omkring Roskilde Bank. Der har siddet en uduelig bestyrelse som har ladet Valentin køre sagen og samtidig har der været en fuldstændig uduelig revision, som ikke har været mand for deres hat. De sgu bare have trykket på den lille alarmknap og sagt, der er det i vejen, der er det i vejen og der er det i vejen. Jeg læser regnskabet og ser intet og samtidig med får jeg nogle breve fra Niels Valentin og så hopper jeg ud i nogle investeringer. Men der er ikke nogen der så vidt verbalt før efterfølgende brevene er kommet har snakket aktier med mig i Roskilde Bank. AL: Der er vi nemlig helt enige omkring bestyrelsen, det er nemlig også mit syn. OPN: Ja, bestyrelse og revision vil jeg sige.
AL: Jeg ved ikke hvor langt I er med denne retssag, men hvad forventer I at få ud af det? OPN: Ja, men altså efter jeg lavede mit kommandorate, der hvor jeg lavede aktiegruppen Roskilde Bank. Jeg brugte et halvt år, stort set hver dag på Roskilde Bank og deres aktionærer, nu er jeg bare menig medlem. Altså jeg ved der er nogle sonderinger med en advokat, som er ved at være fremme og man har jo fået afslag fra procesbevillingsnævnet en gang. Men nu søger man igen ved anden instans, men altså om man får noget ud af det ved jeg faktisk ikke. Men jeg vil så sige, med samfundsmæssige øjne, hvis ikke man accepterer at få fri proces for 33.000 aktionærer i så vital en branche som bankbranchen, så synes jeg da at det vil være en plet på det demokrati og retssystem vi har. Men jeg overbevist om at der er nogen der får en fri proces. AL: Forventer I at få jeres penge tilbage eller hvad forventer I? OPN: Nej, ikke en krone. Og det eneste sted man kan forvente der er penge at hente, det er jo den sandsynlige forsikring som revisionsselskabet har og der har været gisninger fremme om at de en forsikringssum i størrelsesordnen trekvart til en hel milliard. Det er de eneste penge der er for lad os sige at man går efter bestyrelsen. Dem kan man anklage, men altså så har de måske en samlet formue på 100 millioner og hvad betyder det i det spil der hedder Roskilde Bank? AL Da du har modtaget de breve fra Niels Valentin og siddet med regnskaberne, har du så som nogle erhvervskunder fået presset et lån ned over dig til aktiekøb? OPN: Qua min kommandorate omkring Roskilde Bank, så har jeg også haft mange henvendelser som også har været inde på det og jeg har vel nok to håndfulde vil jeg tro, som decideret har fortalt, jeg har ikke set nogen skriftlige beviser på det, men verbalt fortalt mig pr. telefon eller mail, at de har været i den situation. Eksempelvis er det største eksempel jeg har en mand der havde et going engagement med banken hvor alt var nogenlunde på plads og så blev han mere eller mindre tvunget til at låne 80 millioner til at købe aktier for. Jeg har nok en helt håndfuld eksempler på hvor man kommer ud i et eller andet belåningsønske, hvor man så siger, at hvis du har brug for fem millioner, du skal da have syv, så kan du købe for to millioner i aktier. De eksempler findes jo og de har også været fremme i dagspressen jo. AL Så man må mene at sådan noget som dette kommer fra toppen i Roskilde Bank? Side 2 af 6
Det kan man ikke tro andet, men de udsagn der har været fra Niels Valentin i pressen, det har jo hele tiden været at han ikke har været inde i kreditgivningen på detailplan, men det er noget forbandet sludder for det har han jo pligt til, det er hans job jo. Men personligt har jeg ikke været ude i den situation og jeg har heller ikke været ude i den situation at jeg skulle låne i anden forbindelse, så det kan jeg ikke sige så meget om og som sagt er det største eksempel jeg har hørt om det med de 80 millioner. AL: Ja, det er også rigtig mange penge jo. OPN: Ja og denne person er nu både firmamæssig og personlig konkurs med baggrund i de 80 millioner. AL: Vil du mene at du føler dig ført meget bag lyset når du nu har investeret i aktierne på baggrund af det materiale som du har modtaget fra banken? OPN: Absolut! Jeg mener helt klart, at der er to skurke i det her spil. Den største skurk er Valentin fordi han har fostret ideerne, han har fostret brevene og den næststørste skurk er altså revisionen. De har siddet og snorksovet og til syvende og sidst har vi også finanstilsynet som jo absolut ikke har lavet der job godt nok. AL: Hvad jeg har fundet frem til så har Finanstilsynet været rigtig meget efter dem i årene op til, men det jeg har på fornemmelsen er at Niels Valentin egentlig har kørt det sådan som han synes og så har han bare set bort fra klagerne fra Finanstilsynet og tænkt, at de skal ikke bestemme hvordan jeg skal drive bank. OPN: Jo men det er jo, det samme som hvis en politibetjent siger, at du ikke må gå over for rødt lys og så du gør det alligevel. Så skal der være nogle sanktioner for ellers gør du det igen jo. Finanstilsynet har jo, det siger de jurakloge hvert fald, beføjelserne til og stoppe uregelmæssigheder i en bank. Og om der ligger noget politisk motiv og politiske ønsker om at gøre, holde det skjult ved jeg ikke. Jeg har ikke meget tillid til at Bendt Bendtsen og Lene Espersen har gjort nok i sagen og jeg ved så ikke om de har været ordentlig informeret. For hvis de har været ordentlig informeret i de problemstillinger der var mellem Finanstilsynet og banke burde de have grebet ind. Side 3 af 6
AL: Du har været kunde i banken og har dermed skulle finde en ny bank, men du er så ikke en af dem som er blevet sendt retur igen? OPN: Nej, nej. Jeg har gudskelov en økonomi sådan så jeg kunne gå ud på det åbne marked og finde en bank. Og det gjorde jeg fra, stort set med det samme jeg satte tingene i gang og jeg har ikke haft nogen problemer. Og så skriver du det med omkostningerne omkring det og jo det koster penge at skifte bank, men på den anden side set handler det jo om man havde gjort det ud fra forskellige meninger eller pga. de problemer her. Det er nu en gang en privatsag vil jeg sige. Men som sagt har jeg ikke haft problemer med at finde en ny bank, men det er nok ikke så meget pga. Roskilde Bank, men fordi min økonomiske situation er af sådan en karakter at det kan lade sig gøre. Jeg kan lige tilføje at jeg nok havde væsentlige bedre betingelser i Roskilde Bank end jeg har i dag. Og det var jo nok Roskilde Banks problem at de, os som havde lidt mere engagement end gennemsnittet faktisk havde rigtig gode betingelser. AL: Så de har favoriseret folk med en bedre økonomi? OPN: Ja, det tror jeg. Jeg har været aktionær på det frivillige plan i 15 år med nogle pensionspenge og sådan noget lignende. Jeg har haft pænt med aktier igennem mange år. AL: Tilbage til det med aktierne. Er det ledelsen eller Niels Valentin man kan give skylden for det og finde en løsning på det? OPN: Ja, men der findes jo, og det er du ikke et sekund i tvivl om, et hierarki inden for erhvervsvirksomheder og det er ledelsen, bestyrelsen, direktionen hvor der er en direktør og ude på sidelinjen har vi revisionen. For revisionen har jo sandsynligvis også svigtet i deres rolle overfor bestyrelsen for revisionen burde have hævet advarselsflaget overfor bestyrelsen og sagt, der er et eller andet ravruskende galt her. Og vi har jo også Finanstilsynet på sidelinjen som jo også burde have været noget mere toneangivende. Men altså hvem der er hvad, er der rent juridisk ikke nogen tvivl om hvem der er øverst. De ansvarlige er bestyrelsen, næste er Valentin og i Roskilde Banks eksempel hvor Valentin har været lov. Han har drevet det som om det var hans egen butik jo. Side 4 af 6
Bilag nr. 2 Lønsammenligning Bilag vedr. løn i Roskilde Bank sammenlignet med andre banker. Der er her tale om gennemsnitslønnen pr. medarbejder. Jeg har valgt at sammenligne med banker som havde omkring samme størrelse kundeportefølje som Roskilde Bank. Antal medarbejdere: Bank/år 2004 2005 2006 2007 Roskilde Bank 404 443 526 609 Amagerbanken 483 493 548 575 Arbejdernes Landsbank 939 916 896 909 Lån & Spar Bank 311 316 341 340 Gennemsnitlig løn pr. medarbejder: Bank/år 2004 2005 2006 2007 Roskilde Bank 470.297 kr. 489.842 kr. 526.616 kr. 540.230 kr. Amagerbanken 438.340 kr. 467.436 kr. 474.318 kr. 518.388 kr. Arbejdernes Landsbank 378.517 kr. 397.415 kr. 415.548 kr. 426.567 kr. Lån & Spar Bank 393.582 kr. 398.453 kr. 404.733 kr. 418.823 kr. Side 5 af 6
Bilag 3 De 20 største udlån i Roskilde Bank Kilde: Blændværk af Morten Jeppesen, side 14. Tallene i parentes er udlånte kroner i millioner. Side 6 af 6