Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Forebyggelse i Serviceloven Formål 1. Serviceloven Stk. 1. Formålet med denne lov er 1. At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer 2. At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte 3. At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
Prioritering af indsatsområder I hvilken grad arbejder kommunen med forebyggelsesindsatser på ældreområdet i forhold til bevarelse af den ældres Fysiske funktionsevne? Sociale funktionsevne? > I høj grad 88,6 % 50,4 % 43,4 % I nogen grad 11,4 % 46,8 % 46,9 % < I ringe grad 0 % 2,5 % 10,5 % Psykiske funktionsevne? Spørgeskemaundersøgelse i kommunerne om forebyggende indsatser på ældreområdet, 2012
Konsekvenser af ensomhed et eksempel Forringet livskvalitet og livsglæde Øget risiko for kognitive svækkelser Har en negativ indvirkning på den enkeltes helbred og på det selvvurderede helbred og fører til øget brug af sundhedsvæsenet Ensomhed har vist sig at være på niveau med rygning og alkohol som risikofaktor for død
Forebyggelse på ældreområdet 2 projekter perioden 2012-2016: Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre Kortlægning af viden Håndbog til kommunerne Formidling Afprøvning og evaluering
Håndbogens temaer Ensomhed og social isolation Ernæring Selvmordsadfærd Fald Alkohol Fysisk inkativitet Demens
Målgruppen Overordnet: Ældre borgere (+65), der klarer sig selv i hverdagen, og fx ikke modtager hjemmepleje eller kun modtager meget begrænset hjemmepleje. Initiativer målrettet det største behov: Inden for denne gruppe er målgruppen for initiativerne de borgere, som er i størst risiko for tab af fysisk, psykisk og social funktionsevne.
. Derfor også fokus på risikofaktorer og opsporing. Forebyggende hjemmebesøg spiller en væsentlig rolle både som opsporing og som forebyggende indsats.. Men også behov for samarbejde med andre aktører og arenaer!
Fokus på opsporing - sårbare livsfaser Ældre mennesker oplever flere belastende livsforandrende begivenheder end andre aldersgrupper Vigtige sårbare livsfaser: Tab af samlever/ægtefælle Når samlever/ægtefælle lider af alvorlig sygdom Overgang mellem arbejdsliv og pension Udskrivning fra sygehus eller afslutning på rehabiliteringsforløb
Fokus på opsporing - Mænd der lever alene. har markant forøget risiko for: Tab af funktionsevne Ensomhed Social isolation Depression Selvmord
Fokus på opsporing - og andre med øget risiko Ældre mennesker, der statistisk kan have øget risiko for tab af funktionsevne: Mænd, der lever alene Borgere med anden etnisk baggrund end dansk Borgere med øget risiko som følge af sociodemokratiske risikofaktorer
Screening og brug af redskaber Nogle spørgsmål får man kun svar på, når man spørger direkte. - og nogle spørgsmål stiller man kun, når man har lært dem.
Fejlfindingsretorik? - Opsporing - Målrettede indsatser - Fokus på borgerens ressourcer, ønsker og muligheder
Drøft med din sidemand. - Hvorfor opsporing, og er der tale om fejlfinding? - Spænder fejlfindingsretorik ben for, at der kan være fokus på borgerens ressourcer?
Selvmordsraten Rate per 100.000 60 50 40 Mænd 30 20 Kvinder 10 0 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010
Selvmord og mænd Rate per 100.000 140 120 100 Mænd 15-24 25-49 50-64 65-80 80+ 80 60 40 20 0 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 År
Selvmord og kvinder Rate per 100.000 140 120 100 Kvinder 15-24 25-49 50-64 65-80 80+ 80 60 40 20 0 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 År
Selvmordsraten 2012 Rate 45 per 100.000 40 35 Mænd Kvinder 30 25 20 15 10 5 0 15-24 25-49 50-64 65-80 80+ Aldersgruppe Kilde: Dødsårsagsregisteret og Danmarks Statistikbank, beregninger: Annette Erlangsen PhD, Psykiatrisk Center København
Selvmordsforsøgsraten 2011 Rate per 100.000 700 600 500 Kvinder Mænd 400 300 200 100 0 10-14 15-19 20-24 25-34 35-64 65+ Aldersgruppe
Mænd selvmord 2007-2012 Rate per 100.000 60 40 20 0 60-69 år 70-79 år 80+ Kilde: Dødsårsagsregistret og befolkningsdata fra Danmarks Statistik. Beregning: Annette
Selvmordsmetoder Mænd Fordeling i % 60 65-79 80+ 50 Men 40 30 20 10 0 Forgiftning Hænging Druknet Skydevåben Snit/skære Udspring Andre metoder
Selvmordsmetoder Kvinder Fordeling i % 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Kvinder 65-79 80+ 0 Forgiftning Hænging Druknet Skydevåben Snit/skære Udspring Andre metoder
Risikofaktorer for selvmordsadfærd Psykiske lidelser, primært depression Ensomhed og isolation Somatiske lidelser og funktionsnedsættelser Tab og belastninger i det sociale netværk
Opsummering Selvmordsraten har været faldende over de seneste årtier. Mænd begår flere selvmord end kvinder De højeste selvmordsrater finder man hos de ældste - både for mænd og kvinder. De ældre benytter tit beslutsomme metoder.
Forslag til kommunale selvmordsforebyggende indsatser Identifikation af depression og - symptomer blandt ældre Supplerende forebyggende hjemmebesøg Kompetenceudvikling Enkebesøg
Holdninger til selvmord Hvad er din holdning til selvmord blandt ældre? Har ældre ret til at begå selvmord?
Tak for ordet