Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU
Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge deltid PTU
Min polio historie kort: 1952 polio 1953 udskrevet 1967 afsluttet fra Tuborgvej 2000 henvist til PTU 2008 post polio sygemeldt 2009 førtidspension
Disposition i aften Er der grund til at tro at polio patienter igen oplever vandladningsproblemer? Normal vandladnings funktion Hvordan har polio patienter særlig risiko for at få vandladningsproblemer? Udredning af vandladningsproblemer Behandling Hvad kan jeg gøre?
Er der grund til at forestille sig, at patienter med polio kan have vandladningsproblemer?
Hvordan var det under det akutte polio tilfælde? 8% af patienter med akut polio kunne ikke lade vandet, 2% kunne ikke holde på det 1894 Caverly 19% kunne ikke lade vandet 20% of børn og 65% af voksne patienter havde vandladningsproblemer 1933 Toomey 1936 Wreight
Hvordan var det under det akutte polio tilfælde? Danmark (Skinhøj 1949): 42 ud af 199 overlevne patienter havde vandladningsproblemer: 32 var > 15 år 38 kunne ikke tømme blæren, 4 kunne ikke holde på vandet 28 havde symptomer < 1 uge 6 fik permanente problemer
Er der grund til at forestille sig at patienter med polio kan have vandladningsproblemer? JA!!
Men det er ikke den eneste grund!! Lad os se på den normale vandladningsproces og de forhold, der påvirker den
Anatomi kvinder Muskulatur i blære væggen - tømning Muskler i bækkenbunden - lukker af
Anatomi - mænd Muskulatur i blære væggen - tømning Blærehalskirtlen/prostata Muskler i bækkenbunden - lukker af
Kontrol af vandladningen
Blærens 2 funktioner Opbevaring: Vandladning nervesystem: sympatiske dårlig funktion: svært ved at holde på vandet (inkontinens) nervesystem: parasympatiske dårlig funktion: mangelfuld blæretømning
Faktorer, der påvirker vandladningen Praktiske forhold Nerver og muskler Sygdomme Psykologiske faktorer Vandladning Urin produktion Vaner Blære kapacitet Kultur Opdragelse
Nerver og muskler Nerver der registrerer, når blæren er fuld Hjernen skal kunne få besked om, at blæren er fuld Hjernen skal kunne sende impulser til blæren (nej hold på vandet!/ OK lad vandet nu!!) Bevarede nerver fra hjernen til blæren Funktion af blærens muskelfibre Funktion af lukke muskel/bækkenbunds muskler
Kontrol af vandladningen
Urin produktion Urin produktionen er normalt 1 1.5 liter i døgnet En vandladning er normalt på 200-300 ml Urin produktion er normalt nedsat om natten (antidiuretisk hormon)
Urin produktion Afhænger af mængde af væske i kroppen Hvor meget man drikker
Blære kapacitet (Hvor meget blæren kan rumme) En lille blære giver mange vandladninger En stor blære giver få vandladninger
Praktiske forhold Toilet adgang Hvor lang tid tager det at komme dertil Andre praktiske problemer: tøj, fysiske handicap
Vaner Før man går ud Før man går i seng Aldrig på et offentligt toilet
Opdragelse og kultur Hvornår er det i orden at lade vandet?
Psykologiske faktorer Stress Ophidselse Engagement
Sygdomme Infektion Svulster (polypper/kræft)
Hvordan har polio patienter særlig risiko for at få vandladningsproblemer?
Nerver og muskler Svag muskulatur i blærevæggen Svage muskulatur i lukkemuskel/bækkenbund Ubalance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem
Svag muskulatur i blærevæggen Mangelfuld tømning efterladt urin (residual urin) hurtig genopfyldning overflow (inkontines) ingen blære tømning
Ubalance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem: Parasympatisk overvægt: Besvær med at hæmme vandladningstrangen (urge incontinens) Sympatisk overvægt: Besvær med at starte vandladningen
Svag muskulatur i lukkemuskel/bækkenbund: Lækage af dråber ved fysisk aktivitet inkontinens (stress inkontinens)
Sygdomme: Blærebetændelse Urin er et pragtfuldt vækstmedie for bakterier og urin efterladt i blæren giver derfor gode muligheder for bakterier
Opdragelse Tidligere tiders sygeplejeholdning: fastlagte pottetider: Undertrykkelse af vandladningstrang: overstrakt blærevæg dårlige vaner svag muskulatur
Mulighed Svage muskler i arme og ben kan give Problemer med at nå på toilettet Problemer med at få tøjet af
Blære kapacitet Stor kapacitet Svag bæremuskulatur Praktiske problemer Hospitals opdragelse Lille blære kapacitet Problemer med at hæmme vandladningstrang
Urin produktion Lammede ben: Væske hober sig op i løbet af dagen i ben, der ikke kan bruges Om natten udskilles den tilbageholdte væske og giver stor urin produktion
Udredning af vandladningsproblemer
Første trin i udredning af vandladningsproblemer Væske-vandladnings skema Vandladnings hastighed (urin flow) Måling af efterladt urin (residual urin) Screening for andre sygdomme: Urin stix (blod, infektion) Gynækologisk undersøgelse/undersøgelse af endetarmen/ultralydsskanning
Væske-vandladningsskema Tidspunkt Væskeindtag Vandladning volumen Utæthed/ aktivitet ml ml ml ml ml ml ml ml ml ml ml ml ml ml
Urin flow Måling af urinens hastighed under vandladningen
Urin flow
Måling af efterladt urin (residual urin) Ultralydskanning af blæren efter vandladning
Yderligere undersøgelser Urodynamik: vurderer nerve og muskel funktion under vandladning
Yderligere undersøgelser Resultat af en fuld urodynamisk undersøgelse
Behandling
Væske-vandladnings skema: Vandladnings vaner : 2-3 dl pr vandladning hver 3 time før kritiske aktiviteter
Væske-vandladnings skema Drikke vaner: drik omkring 2 liter om dagen mindre/intet om aftenen mindre/intet før kritiske aktiviteter
Stor urin produktion om natten og hævede ben: Forebyggelse: Sid med benene højt, støtte strømper Behandling: Let vanddrivende ca klokken 17
Praktiske forhold Bedre adgang til toilet? Tøj, der er nemmere at tage af?
Behandlingsmuligheder: Dårlig blære tømning: Lad vandet to gange i træk (double voiding) Ren intermitterende katerisation (RIK) Permanent katheter
Katheter
Forskellige kathetre
Behandlingsmuligheder: Urin lækage ved fysisk aktivitet (Stress inkontinens): Træning af bækkenbund og lukkemuskel Operation (kvinder)
Behandlingsmuligheder: Besvær med at hæmme vandladningstrangen (Urge inkontinens): Medicin der svækker den parasympatiske nerve funktion (Detrusitol, Vesicare) Bio feed-back
Hvad kan jeg gøre? Se på dit vandladnings mønster: Tisser jeg cirka hver 3 time Er portionerne på cirka 2 3 dl Skal jeg lade vandet om natten? Har jeg hævede ben? Går jeg på toilettet når trangen melder sig? Giver jeg mig god tid til at tømme blæren? Husker jeg at gå på toilettet inden jeg sover/skal noget, hvor der ikke er toilet
Hvad kan jeg gøre? Se på dit drikke mønster: Drikker jeg cirka 2 liter i døgnet? Kan jeg drikke mindre om aftenen? Husker jeg at gå på toilettet før jeg skal ud?
Hvad kan jeg gøre? Praktiske forhold: Kan jeg lette min adgang til toilet? Kan jeg ændre min påklædning, så bukserne er lettere at få af?
Hvad kan jeg gøre? Accepter ikke vandladningsproblemer før de er undersøgt Gå til læge hvis: Problemerne er opstået indenfor 1-2 år Hvis ovenstående råd ikke hjælper
Spørgsmål eller kommentarer?
Behandling af vandladningsbesvær vandladningsbesvær normal uro-flow lavt uro-flow residual urin ingen residual urin Urodynmik henvisning til urolog double void ingen inkontinens Ren intermitterende katherisation Kig på vanerne igen permanent katheter /suprapubic inkontinens stress inkontinens Bækkenbunds træning urge inkontinens medicin Træning med bio-feed back