facebook på jobbet - en guide til facebook-politik på virksomheden

Relaterede dokumenter
facebook på jobbet - en guide til facebook-politik på virksomheden

Brug af sociale medier i SUF

Gruppér dine Facebook-venner Kontrollér dine venners adgangsniveau til din profil Bestem hvem der har adgang til dine fotos...

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Politik for adfærd på Sociale Medier

Politik for adfærd på Sociale Medier

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Sådan bruger du Facebook

Almindelig sund fornuft med IT Gode råd og regler om IT sikkerhed

RÅDGIVNING. Gode råd om sociale medier

DSAs guide til LinkedIn: KOM GODT I GANG MED LINKEDIN

VEJLEDNING VED DIGITAL CHIKANE

10 SUPER-BRUGER TIPS TIL FACEBOOK

AgeForce MINI vejledning

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO...

Politik for adfærd på Sociale Medier

It-sikkerhed i Dansk Supermarked

En introduktion til. IT-sikkerhed

UNGE OG SOCIALE MEDIER

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Elektroniske netværk og online communities

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO...

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

8 tips til Facebook sikkerhed

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke.

Når vi færdes på sociale medier Personalepolitisk vejledning

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

SOS Børnebyerne Facebookmanual

Sådan opretter du en Facebook-side

Refleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner

Interne retningslinjer for Facebook

Vilkår og betingelser for brugere af StamSted

Instrukser for brug af it

Et nyt vindue vil åbne beder dig om at indtaste dit "Navn ", " Last Name " og " Password" - "Job Title " er ikke nødvendigt at bruge.

mininstitution vejledning til forældre... 2 Sådan logger du på systemet... 3 Sådan opsætter du din profil på mininstitution... 5

Sociale medier i kampen mod social dumping. FIU-ligestilling

1. Introduktion 2. Om os

Kom godt i gang med din ipad

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Guide til oprettelse og håndtering af incidents via ServiceDeskportalen hos EG Data Inform A/S

Instagrammanual til frivillige i Mødrehjælpen

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj

Tweet dine råd - Og gør dem levende med Vine og Instagram

Facebookmanual til frivillige i Mødrehjælpen

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Få styr på din Facebook indstillinger.

Instrukser for brug af it

Personalehåndbog. Personalehåndbogens målsætning. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen.

Digital mobning og chikane

Politik for It-brugeradfærd For Aalborg Kommune

REGLER FOR IT-BRUG. Med venlig hilsen Ole Jakobsen Øverste ansvarlige for IT-sikkerheden IT-SIKKERHED FOR GULDBORGSUND KOMMUNE

guide SEPTEMBER Se flere guider på bt.dk/plus sider facebook Beskyt dit privatliv Gå UNDERCOVER

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Conventus Instruktør brugervejledning

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

IT-sikkerhed i Køge Kommune. IT med omtanke

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Absalon - guide. Login. Opbygning

WordPress manual..hjerteforeningen.dk/wp-admin. Brugernavn: Password:

GUIDE TIL CLOUD DRIVE

Sociale medier en guide for læger

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil

UNIVERSE. Users guide til Universe

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere

Kære medarbejder og leder

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

Faglige netværk for kliniske diætister

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER

Quick Guide Ditmer edagsorden Oktober 2013

Sådan logger du ind... 2 Hvilke mapper kan du tilgå... 3 Visning af eksempel af en fil... 5 Sådan deler du en fil... 7 Se hvad du deler med andre...

Børn og sociale medier

Velkommen til AgeForce

Transkript:

facebook på jobbet - en guide til facebook-politik på virksomheden

FACEBOOK PÅ JOBBET Facebook er blevet utrolig populært i Danmark - også på arbejdspladsen. De sidste tal viser at knapt 2 mio. danskere eller ca. 33 procent af den danske befolkning nu er på Facebook. Facebook er blevet en del af arbejdslivet. Facebook kan bruges til at chatte med kollegerne, dele faglig viden, sparring om oplevelser på arbejdspladsen eller om chefen. Facebook er ikke kun en del af privatlivet, men snarere en platform, der blander de to ting sammen. Måske kigger chefen med på feriebillederne, hvor du ligger i bikini og nyder solen. Eller kollegerne læser med, når dine venner kommenterer din nye kæreste og weekendens udskejelser. Det rejser et helt nyt sæt af problemstillinger på arbejdspladsen, fordi vi lige pludselig har koblet de to verdener sammen. Hvad kan man sige på Facebook? Må chefen læse med? Kan man blive fyret for at kritisere sin arbejdsplads på Facebook, og hvordan beskytter man sig bedst? For at undgå konflikter, bør alle virksomheder med adgang til internettet have en klar politik om brug af Facebook. Det kan du finde hjælp til at få lavet i denne pjece. Læs om: Konsekvenser og fordele ved Facebook på jobbet Guide til en god Facebook-politik på arbejdspladsen Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook HK s holdninger til Facebook Karin Retvig, IT-politisk ordfører for HK, sektorformand HK/Privat Facebook feberen raser henover Danmark, og HK vil med denne folder gerne bidrage til debatten om, hvordan vi bruger de nye sociale medier i arbejdstiden. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at for at undgå, at der opstår problemer på arbejdspladserne, så er det vigtigt med klare aftaler som præcist angiver hvad man må og ikke må.

Konsekvenser og fordele ved Facebook på jobbet Det kan have ansættelsesmæssige konsekvenser at være på Facebook med chefen. HK har adskillige eksempler, hvor en kommentar eller billeder på Facebook har kostet en fyreseddel. Det kan eksempelvis være, hvis du har meldt dig syg og samme dag ligger billeder af nattens bytur ud. Eller hvis du kritiserer virksomheden på Facebook og chefen læser med. Derfor er det vigtigt, at du overvejer konsekvenserne ved at acceptere chefens venne-anmodning. Fordi, er du først blevet venner med chefen, kan han kigge dig over skulderen i dit privatliv. HUSK: HVIS DU ER VENNER MED KOLLEGERNE ELLER CHEFEN, SKAL DU IKKE SIGE NOGET PÅ FACEBOOK, SOM DU IKKE VILLE SIGE PÅ KONTORET! Du skal også være opmærksom på, at de ting du downloader fra Facebook i arbejdstiden, lander i virksomhedens system. Derfor er det vigtigt, at du overholder virksomhedens IT-sikkerhedspolitik til punkt og prikke. Lad være med at downloade fotos og beskyt dit password. Og husk at IT-sikkerhedspolitikken også gælder for hjemmearbejdspladser. Men hvis virksomhedens firewall, virus- og antispyprogrammer er opdaterede - så er IT-sikkerhedstruslerne ikke større på Facebook end ved andre medier på nettet Men der er også fordele ved at invitere dit arbejdsliv indenfor på din Facebook-profil. Brugen af Facebook kan styrke dine IT-færdigheder på nettet, og du kan finde arbejdsnetværk og dele viden med kolleger i hele verden. Stort set alle virksomheder efterspørger medarbejdere med IT-færdigheder og opfordrer til at dele viden. 10 gode råd til Facebook på jobbet 1) Tænk over hvad du lægger ud - der er ingen fortrydelsesret på nettet. 2) Facebook kræver kun dit samtykke/accept én gang for at bruge dit indhold - nu og fremover. 3) Facebook forbeholder sig ret til at udbygge din personprofil via andre kilder og lagrer alle dine digitale data (mails/billeder/video) og spor over din Internetfærden i USA 4) Facebook forbeholder sig ret til fri anvendelse/kopier af dit indhold som du lægger på nettet selvom du har bedt om at få slettet din profil/hjemmeside 5) Dit ansættelsesforhold følger dansk lovgivning, herunder straffelovens regler, persondatalovens regler, for eksempel, hvis du offentliggør fotos uden at du har tilladelse fra vedkommende copyrights/ophavsret 6) Pas på hvad du skriver på nettet. Pas på ordvalget. Du må ikke komme med injurerende eller diskriminerende udfald. Skriv aldrig negativt om din arbejdsplads. 7) Pas på med at offentliggøre dine private/intime fotos på Internettet 8) Tænk over om du vil være venner med chefen 9) Pas på, du kan blive afhængig - der tales om Facebook-narkomani 10) Brug din sunde fornuft HUSK: BRUG DE MULIGHEDER FACEBOOK GIVER FOR AT UNDERSTØTTE DIT ARBEJDE OG DIN KARRIERE, MEN RESPEKTER VIRKSOMHEDENS SIKKERHEDSPOLITIK. Læs mere om regler og rettigheder på Facebook - www.hk.dk/privat

Guide til en god Facebook politik på arbejdspladsen I stedet for at lukke for adgange til Facebook, er det en god ide at lave nogle helt konkrete spilleregler. På den måde er der ikke tvivl om grænserne og virksomheden får sat ord på, hvad de gerne vil undgå ved Facebook-brug. Derfor opfordrer HK/Privat de enkelte virksomheder til at lave en specifik Facebook-politik. Det er en god ide, at inddrage tillidsrepræsentanten eller sikkerhedsrepræsentanten i aftalen - på den måde får medarbejderne medejerskab overfor aftalen. Her finder du et eksempel på en færdig Facebook-politik. Der er listet nogle konkrete punkter, som man kan aftale regler for. Politikken kan så printes ud og hænges op eller omdeles til medarbejderne. Det er kun et eksempel og der vil være nogle af punkterne der skal specificeres eller ændres, så de passer til lige netop jeres arbejdsplads. De vigtigste ting I skal tænke over er: Hvor meget brug af Facebook i arbejdstiden er ok? Er medarbejdernes Facebook profiler private, eller kræver virksomheden brug af Facebook til arbejdsopgaver? (profilering af virksomheden og lignende.) Hvad er reglerne for downloads og installering på arbejdscomputeren? Hvor meget eller hvor lidt internt materiale må der lægges ud på Facebook? Regler for omgangstone medarbejderne imellem. DETTE ER ET EKSEMPEL PÅ EN FACEBOOK-POLITK. I SKAL RETTE DEN TIL, SÅ DEN PASSER TIL JERES ARBEJDSPLADS! Facebook politik Gælder for medarbejdere på (Virksomhed) Følgende regler gælder for brug af Facebook og andre sociale medier på internettet: Det er tilladt at logge på Facebook eller andre sociale tjenester i arbejdstiden. Det aftales lokalt i hvilket omfang og hvornår. Virksomhedens IT-afdeling kan i spidsbelastningsperioder eller på tidspunkter, der er kritiske for virksomhedens IT-system, udstede midlertidigt forbud imod at logge på Facebook eller andre sociale medier - når det er sagligt begrundet i virksomhedens drift. Det er ledelsens ansvar at informere i god tid, og sørge for at alle medarbejdere får beskeden. Det er tilladt at afvise online-venskab med ledende medarbejdere eller kolleger på Facebook og andre sociale tjenester. Ledelsen kan ikke kræve adgang til medarbejdernes profiler på Facebook eller andre sociale tjenester. Det aftales lokalt på virksomheden i hvilket omfang, der må downloades og gemmes filer på arbejdscomputeren. Virksomhedens generelle IT-sikkerhedspolitik skal overholdes. Hvis medarbejderne internt i virksomheden benytter Facebook eller andre sociale tjenester til arbejdsrelateret kommunikation og/eller vidensdeling, gælder de almindelige regler for god tone, mobning og chikane på arbejdspladsen. Det er ikke tilladt at publicere internt materiale fra virksomheden på Facebook eller andre sociale tjenester uden aftale med ledelsen. Virksomhedens Facebook politik er en del af den samlede IT og personalepolitik og følger de generelle retningslinjer for aftaler på området. (dato) (medarbejderrepræsentant) (arbejdsgiver)

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook Du kan beskytte dit privatliv på Facebook, ved at begrænse adgangen til hvem som må se dine billeder/fotos/video/ tekst - Her er en guide til, hvordan du trin for trin beskytter dine private oplysninger på Facebook. Det første du gør, er at klikke på konto i højre hjørne og vælge privatindstillinger. Her har du mulighed for at bestemme, hvem på Facebook der skal kunne se det du lægger ud. Hvis du ikke har været inde og selv tilpasse dine indstillinger, vil Facebook som standard tillade at de fleste af dine oplysninger er offentlige. Derfor er det vigtigt, at du selv tager stilling til indstillingerne. Deling fra Facebook Dette afsnit bestemmer, hvem der kan se alt det indhold, du dagligt slår op (som f.eks. statusopdateringer, billeder og videoer). Det indeholder også nogle ting, du deler om dig selv (fødselsdag og kontaktoplysninger) og indhold, andre deler om dig (kommentarer til dine opslag og billeder og videoer, du er blevet tagget i). Indstil dem nu med et enkelt klik, og dine indstillinger kommer til at gælde for alt det dagligdags indhold, du slår op fremover. Tilpas indstillinger viser en komplet liste, så du kan kontrollere niveauet for beskyttelse af personlige oplysninger for hver enkelt indstilling. Kontakt på Facebook Dit navn, profilbillede, køn, netværk og brugernavn er tilgængelige for alle, fordi disse oplysninger er vigtige for, at du kan få kontakt med venner og familie. Navn og profilbillede hjælper venner med at genkende dig. Køn hjælper os med at beskrive dig (f.eks. Tilføj hende som ven ). Netværk er åbne for alle, så netværksmedlemmer kan se, hvem de kommer til at dele oplysninger med, før de vælger Venner og netværk under privatindstillinger. Andre oplysninger i dette afsnit, herunder hjemby, aktiviteter og oplevelser, er som standard åbne for alle for, at du kan få kontakt med venner og få mest muligt ud af din Facebook-oplevelse. Applikationer og websites Dette afsnit styrer, hvilke oplysninger der bliver delt med websites og applikationer, herunder søgemaskiner (de applikationer og websites, du og dine venner allerede bruger, har adgang til dit navn, profilbillede, køn, dine netværk, din venneliste, dit bruger-id og enhver anden oplysning, du deler med alle). Du kan få vist dine applikationer, fjerne enhver, du ikke ønsker at bruge, eller deaktivere platform helt. Deaktivering af platform betyder, at du ikke vil kunne bruge nogen platformapplikationer eller websites, og vi vil ikke dele dine oplysninger med dem. Blokeringslister Dette afsnit giver dig mulighed for at blokere personer, så de ikke kan interagere med dig eller se dine oplysninger på Facebook. Du kan også angive venner, hvis applikationsinvitationer du ønsker at blokere, og se en liste over specifikke applikationer, du har blokeret, så de ikke kan tilgå dine oplysninger og kontakte dig. Kilde: Facebook.com HK s holdning til Facebook På arbejdspladsen: HK arbejder for at flere og flere kan bruge de nye teknologier i arbejdstiden HK opfordrer virksomhederne til at have en klar IT-politik som omfatter brug af Internettet, e-mail, mobiltelefoner (PDA) og sociale netværkstjenester HK stiller krav om online-adgang til sociale netværk, shopping, e-mails privat i arbejdstiden. HK er imod et forbud mod Facebook brug i arbejdstiden HK mener, at medarbejderne skal kunne surfe/shoppe på internettet, og sende e-mail privat i en begrænset del af arbejdstiden. Virksomhedens IT-sikkerhedspolitik skal respekteres HK arbejder hårdt imod mobning og anden chikane på nettet. Samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentant kan inddrages i udformningen af virksomhedens IT-politik Kilde: HK/Privat Redaktion: IT-konsulent Leif Limkilde Bloch og journalist Rudi Skov Damkjær Udgivet af: HK/Privat, Weidekampsgade 8, DK0900 København S