Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring... 3 Målsætning... 3 Redskaber i formueplejen... 3 Porteføljemanagement... 4 Beslutningskompetence... 4 Øvrige forhold... 4 3. Gældspleje - finansieringsomkostninger... 5 Målsætning... 5 Fast og variabel rente... 5 Konverterbarhed...Error! Bookmark not defined. Løbetider... 5 Valuta... 5 Finansielle instrumenter... 5 Modpartsrisiko...Error! Bookmark not defined. Metoder ved omlægning af lån... 6 Samlet risikoprofil... 6 Rådgivning... 7 Beslutningskompetence... 7 4. Leasing... 8 Målsætning... 8 Finansiel og operation leasing... 8 Leasing af driftsmidler og anlægsaktiver... 8 Beslutningskompetence... 8 Retningslinjer for indgåelse af leasingaftaler... 9 Bilag A. Forklaring til finansielle instrumenter... 10 Side 1 af 10
1. Formål Formålet med denne finansielle politik er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af kommunens formue og langfristede gæld under hensyntagen til de finansielle risici, som Vejen Kommune er villig til at påtage sig. I tillæg hertil fastlægges retningslinjer for brug af leasing som finansieringsredskab. Den finansielle politik skal sikre, at kommunen til enhver tid har overblik over de risici, der er forbundet med formue- og gældsplejen, dvs. eventuel likviditetsrisiko, renterisiko, valutarisiko og kreditrisiko. Vejen Kommunes finansielle politik er et arbejdsredskab for administrationen til brug for den løbende styring af kommunens aktiver og passiver. Derfor indeholder politikken de bemyndigelser, som Vejen Byråd med politikkens godkendelse giver til direktion og administration. Politikken bliver løbende revurderet i lyset af udviklingen i de finansielle markeder og kommunens vurdering af finansielle risici. Den finansielle politik skal dog som minimum forelægges økonomiudvalg og byråd inden udgangen af 1. år i hver byrådsperiode. Overordnet målsætning for formue- og gældspleje Vejen Kommunes mål er, at forholdet mellem afkast og risiko vedrørende likviditetsplacering optimeres, og at finansieringsomkostningerne minimeres, inden for rammerne af denne politik. Side 2 af 10
2. Formuepleje - likviditetsstyring Der er to forskellige niveauer for likviditetsstyring. Det ene niveau handler om at sikre, at kommunens likviditet rækker til gennemførelsen af driftsbudgettet og anlægsinvesteringer. I forhold til sidstnævnte er tilvejebringelse af lånefinansiering en væsentlig opgave, jf. nedenfor. Det andet niveau er af mere løbende og operationel karakter, hvor kommunen med udgangspunkt i den aktuelle likviditet arbejder på at optimere afkastet på en positiv likviditet/kassebeholdning eller arbejder på at minimere omkostningen forbundet med en negativ likviditet. Målsætning Målet er, at overskydende likvide aktiver placeres på en sådan måde, at det forventede afkast bliver størst muligt inden for det accepterede risikoniveau. Redskaber i formueplejen I henhold til lov om kommunernes styrelse kan overskydende likviditet indsættes i et pengeinstitut eller placeres i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, som fondes midler kan anbringes i. Der gælder følgende grænser for Vejen Kommunes anbringelse af overskydende likviditet: Type Aftaleindskud samt danske stats- og realkreditobligationer Erhvervsobligationer og obligationer fra højrentelande via investeringsbeviser i alt Aktier via investeringsbeviser Grænse Mindst 75 pct. Højst 25 pct. Højst 10 pct. Aftaleindskud kan kun placeres hos finansielle institutter, der er defineret som systemiske institutter i medfør af lov om finansiel virksomhed. Side 3 af 10
Porteføljemanagement Vejen Kommune indgår aftale med en eller flere forvaltere om forvaltning af kommunens overskudslikviditet såkaldte porteføljemanagementaftaler (PM-aftaler). PM-aftalerne indebærer, at den/de valgte porteføljemanagers får fuldmagt til at forvalte et bestemt beløb for en nærmere defineret periode og inden for den investeringsramme, der fastlægges med denne politik. Ved investering i selskaber (aktier/erhvervsobligationer) via investeringsbeviser stilles der krav om, at disse lever op til FN s principper vedrørende ansvarlige investeringer (UNPRI) og ikke krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer, som disse bl.a. er formuleret af FN i UN Global Compact. Det indebærer, at porteføljemanageren skal sikre, at der foretages screeninger af investeringer i aktier og virksomhedsobligationer med henblik på at identificere selskaber, som ikke overholder de opstillede normer. Afkastet på porteføljen holdes op mod et benchmark sammensat af 75 pct. danske obligationer og 25 pct. europæiske obligationer. Samtidig sammenlignes porteføljeafkastet med forrentningen på kommunens kassekredit (indlånsforrentningen eller udlånsforretningen ved træk på kassekreditten). Beslutningskompetence Direktøren med ansvar for økonomi, eller i dennes fravær et andet direktionsmedlem, bemyndiges til at placere overskudslikviditet i henhold til ovennævnte regler samt til at indgå PM-aftaler. Øvrige forhold Den gode likviditetsstyring fordrer, at pengestrømmene er optimeret. Derfor skal udsendelse af regninger være optimeret og refusioner hjemtages rettidigt, ligesom terminer for opkrævning af brugerbetaling kan vurderes. Side 4 af 10
3. Gældspleje - finansieringsomkostninger Det er Økonomi- og indenrigsministeriet der i henhold til lov om kommunernes styrelse fastsætter de nærmere regler for kommunernes låntagning m.v. I lånebekendtgørelsen fastlægges de juridiske rammer for den kommunale låntagning. Den kommunale låntagning forstås bredt, idet der udover regler for almindelig lånoptagelse også er fastsat regler for kommunal garantistillelse for lån samt regler for leje- og leasingaftaler vedrørende anlægsaktiver. Kommunerne har kun begrænset adgang til at optage lån. Der kan således kun optages lån til formål/områder, der fremgår eksplicit af bekendtgørelsen (brugerfinansierede områder, energibesparende foranstaltninger m.v.), eller til formål, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet dispensation. I henhold til Vejen Kommunes økonomiske politik, optages der lån til konkrete anlægsprojekter, såfremt der er låneramme hertil. Som udgangspunkt udnyttes den årlige låneramme fuldt ud. I den økonomiske politik er det dog også fastsat, at kommunens samlede langfristede gæld ekskl. ældreboliger ikke må overstige landsgennemsnittet pr. indbygger. Målsætning Målet er, at finansieringsomkostningerne minimeres inden for den accepterede risikoprofil. Fast og variabel rente Kommunen har mulighed for at optage og omlægge til såvel fast som variabelt forrentede lån. Variabelt forrentede lån må højst udgøre 60 pct. af den samlede låneportefølje. De variabelt forrentede lån må desuden højst udgøre den gennemsnitlige løbende likviditet opgjort efter kassekreditreglen. Løbetider Løbetider fastlægges i hvert konkret tilfælde af byrådet på grundlag af en vurdering af kommunens langvarige økonomiske situation og efter en vurdering af det lånefinansierede aktivs levetid. Afdragsprofilen fastlægges ud fra samme principper. Valuta Som udgangspunkt optages lån i DKK. Lånebekendtgørelsen giver mulighed for også at optage lån i euro. Såfremt der overvejes optaget eller omlagt lån i euro, skal det forelægges og godkendes i økonomiudvalget og byrådet. Finansielle instrumenter Kommunen kan i henhold til lånebekendtgørelsen anvende en række forskellige finansielle instrumenter i relation til den direkte betalingsforpligtelse i forbindelse med gæld. Vejen kommune anvender kun SWAP-aftaler, og kun SWAP-aftaler der indgås med Kommunekredit. Side 5 af 10
Metoder ved omlægning af lån Lån kan omlægges på følgende måder: Det gamle lån indfries og der optages et nyt lån Der udfærdiges en allonge til det eksisterende gældsbrev Der indgås en swap. Valg af metode afhænger af, hvilken lånetype der skal omlægges (konverteringsmulighed m.v.). Desuden vurderes det, hvad der administrativt er mest hensigtsmæssigt i den givne situation. Samlet risikoprofil Den samlede risikoprofil kan sammenfattes således: Lån i euro Skal godkendes i økonomiudvalg/byråd. Lån med variabel rente Må højst udgøre 60 pct. af den samlede portefølje. Må ikke overstige den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen. Finansielle instrumenter Konverterbare obligationer Fastforrentede aftalelån Variabelt forrentede lån Rente- og valutaswaps Garantistillelse I henhold til lov om kommunernes styrelse og lånebekendtgørelsen kan kommunen i visse tilfælde stille garanti for andres lån. Beslutning om at stille garanti kan alene træffes af Byrådet. Garanti kan kun meddeles til formål der opfylder lånebekendtgørelsen. Det er en betingelse, at lånet optages i en kreditforening eller et pengeinstitut. Den maksimale løbetid er reguleret i lånebekendtgørelsen. Lånet kan ikke optages som afdragsfrit lån. Der foretages altid en individuel, konkret vurdering ud fra ansøgers økonomiske forhold m.v. Det er en forudsætning, at der søges, inden udgifter afholdes. Hvis kommunen stiller garanti for andres lån, reducerer det som hovedregel kommunens egen adgang til at optage lån, idet den samlede låneramme skal holdes. Byrådet kan vælge at deponere et beløb svarende til lånegarantien i stedet for at reducere lånerammen. Det belaster ikke kommunens låneramme, hvis der gives garanti for lån optaget af forsyningsvirksomheder til anlæg eller boligforeninger til opførelse af støttet boligbyggeri. Vejen kommune kan opkræve provision. Normalt opkræves 1 % i stiftelsesprovision. Provision fastsættes efter en konkret vurdering af risikoen. Side 6 af 10
Rådgivning Der indgås aftale med ekstern rådgiver om overvågning af og rådgivning vedrørende kommunens låneportefølje og omlægninger heraf. Beslutningskompetence I henhold til lov om kommunernes styrelse træffes beslutningen om optagelse af lån, lånets størrelse, løbetid og afdragsform af byrådet. Beslutning om de konkrete lånevilkår samt omlægning af lån træffes af borgmesteren eller viceborgmesteren, i forening med kommunaldirektøren eller direktøren med ansvar for økonomi. Valg af ekstern rådgiver træffes af direktøren med ansvar for økonomi. Side 7 af 10
3. Leasing Lånebekendtgørelsen samt vejledningen til denne sætter rammen for kommunernes anvendelse af leasing som finansieringsform. Indgåelse af leasingaftaler påvirker kommunens risikoprofil, da leasing medfører en økonomisk forpligtelse udover det enkelte budgetår. Målsætning Leasing kan anvendes som finansieringsform, når det likviditets- og forretningsmæssigt vurderes at være hensigtsmæssigt. Finansiel og operation leasing Der kan anvendes såvel finansiel som operationel leasing. Finansiel leasing er en leasingaftale, hvor alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten er overført fra leasingselskabet til leasingtager (typisk aktivets vedligeholdelse og restværdi). En operationel leasingaftale svarer til en lejeaftale. I operationelle leasingaftaler er leasingperioden ofte væsentlig kortere end aktivets levetid. Aktivets anskaffelsessum bliver således ikke fuldt tilbagebetalt over lejeperioden, men må genudlejes flere gange eller sælges af leasingselskabet. Leasingselskabet har risikoen vedrørende restværdien. Ved operationel leasing påhviler vedligeholdelsespligten leasingselskabet, ligesom selskabet må bære risikoen og ansvaret for aktivet som ved almindelige lejeaftaler. Leasing af driftsmidler og anlægsaktiver Der sondres mellem driftsmidler og anlægsaktiver, da leasing af disse behandles forskelligt i forhold til den kommunale låntagning. Leasingfinansiering af anlæg opfattes som lån, og indgår derfor i kommunens låneramme. Hvis lånerammen er udnyttet, skal der deponeres et beløb svarende til værdien af det leasede aktiv. Ved leasing af driftsmidler forstås normalt leasing af biler, maskiner, inventar, it-udstyr o.l. Leasing af driftsmidler har ingen betydning for kommunens låneramme. Som udgangspunkt leases der alene driftsmidler. Beslutningskompetence Aftaler om leasing af anlæg skal godkendes af byrådet. Leasing af driftsmidler over 5,1 mio. kr. skal godkendes af økonomiudvalget. Leasing af driftsmidler under 5,1 mio. kr. skal godkendes af Økonomi. Side 8 af 10
Retningslinjer for indgåelse af leasingaftaler Alle afdelinger og institutioner, der ønsker at indgå leasingaftaler, skal søge rådgivning herom hos Økonomi, der beregner de økonomiske konsekvenser og vurderer fordele og ulemper ved at lease frem for at købe. I denne vurdering skal likviditet, eventuelle forskelle i forsikringspræmier og andre økonomiske forhold fx overtagelse af aktivet til restværdi indgå. Det er alene Økonomi der kan indgå leasingaftaler på vegne af alle afdelinger og institutioner i Vejen Kommune. Økonomi har ansvaret for, at leasingaftaler indgås i henhold til de af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastlagte regler. Den samlede leasingforpligtigelse opgøres 1 gang årligt, af Økonomi, og skal fremgå af årsregnskabet. Godkendt i Vejen Byråd den xx april 2015 Egon Fræhr / Ole Slot Borgmester Kommunaldirektør Side 9 af 10
Bilag A. Forklaring til finansielle instrumenter Rente- og valutaswaps En swap er et fleksibelt instrument, der kan anvendes til omlægning af et lån i hele eller en del af løbetiden. Med en swap kan et lån med fast rente omlægges til variabel rente og omvendt og eventuelt også til en anden valuta. Rent praktisk sker der det, at to parter bytter betalingsforpligtelser. Eksempel: En kommune har optaget et fast forrentet lån, hvor kommunen betaler en årlig rente på 5 %. Lånet ønskes omlagt til et variabelt lån med 3 måneders renteperioder. Kommunen indgår derfor en swapaftale, hvor kommunen modtager den faste rente, der skal betales på lånet. Til gengæld betaler kommunen en variabel rente på 3 måneders CIBOR. Swaps er også et velegnet instrument til omlægning af lån, der har særlige indfrielsesvilkår eller er inkonverterbare. Fordelen er, at et lån, der kun vanskeligt eller umuligt kan indfries, kan omlægges, uden at det er nødvendigt at realisere et valuta- eller kurstab. Side 10 af 10