Formand for Håndværksrådet Niels Techens mundtlige beretning den 13. maj 2015 Offentliggjort i forbindelse med Håndværksrådets årlige repræsentantskabsmøde. En formands beretning tager som oftest udgangspunkt i sidste års beretning idet flere temaer jo går igen, når vi taler erhvervspolitik. Men hvad var det så, jeg stod her og sagde sidste år, da vi var samlet. Det jeg sagde og det er ikke, fordi jeg kan huske det udenad, men man kan jo læse på lektien var, at den dag Håndværksrådet ikke længere behøver at beskæftige sig med at forbedre vilkårene for de små og mellemstore virksomheder. At den dag de administrative byrder er helt væk. At den dag erhvervsskatterne og afgifterne er på et rimeligt leje, vores uddannelser er i verdensklasse, sort arbejde er forsvundet, konkurrencen med østeuropæiske virksomheder sker på fair vilkår, digitaliseringen er på plads og landdistrikterne er kommet med på vognen og ikke længere ligner et affolket naturreservat. Ja - den dag vi får den perfekte verden. Den dag kan vi jo lige så godt lukke og slukke i Håndværksrådet og med de ord, en statsminister for ikke så mange år siden brugte, konstatere: Vi gjorde det. Desværre må jeg nok skuffe jer, for den dag ligger ikke lige om hjørnet og den vil sandsynligvis næppe nogen sinde indtræffe. Vi er i hvert fald langt fra i dag og derfor kære venner er der stadig et kæmpe behov for, at Håndværksrådet løfter vores dagsorden og derfor er mange af de temaer, som jeg kommer ind på i dag nogle temaer, som Håndværksrådet har arbejdet med i årevis og sandsynligvis også vil komme til at arbejde med fremadrettet i årene frem. For et år siden var jeg optimist. Jeg var ikke jubeloptimist, men der var tegn på, at dansk økonomi var på vej ind i et opsving. Desværre tog jeg fejl, men det var jeg så til gengæld ikke den eneste, der gjorde. Jeg kom i fint selskab. Finansminister Bjarne Corydon måtte hele to gange nedskrive forventningerne til den økonomiske vækst, og da det så endelig begyndte at gå lidt fremad sidst på året, gik væksten ikke bare SMV ernes næse forbi væksten gik også uden om store områder af Danmark, som ligger langt fra hovedstaden og Østjylland. Danmark trækkes skævt Vi har i Håndværksrådet råbt højt over denne skævvridning.
Vi ser en alvorlig risiko for, at Danmark er ved at knække over og blive opdelt i et A og et B hold eller rettere en A-region og en B-region. En A-region med vækst, arbejdspladser og et boligmarked, som bankerne og realkreditten gerne vil låne penge ud til. og en B-region med økonomisk tilbagegang, affolkning og kredittørke, hvor bankerne og realkreditten har smækket kassen i for ellers gode og sunde virksomheder, og de familier, der står bag, og for dem som arbejder der. I Håndværksrådet arbejder vi for et mangfoldigt Danmark. Det gør vi ikke ud fra en romantisk forestilling om, at vi skal tilbage til de gamle landsbysamfund med små håndværkere centreret om et gadekær men vi gør det ud fra en klar overbevisning om, at vi som samfund er bedst tjent ved at have erhvervslivet, befolkningen og væksten spredt mere jævnt ud over landet. Vi tror ikke på, at det i længden er sundt, at vores industri- og servicevirksomheder bliver koncentreret omkring de store byer, hvor boligpriserne og huslejerne er skyhøje, og hvor man skal betale 50 kr. for en kop kaffe. Selvfølgelig er det folks frie valg, hvor de vil etablere virksomhed, og hvor de vil bosætte sig. Ingen tvivl om det. Det vi ønsker fra politisk side er derimod, at de giver erhvervslivet og familierne de samme vilkår, uanset hvilket postnummer man har adresse i. At politikerne hver gang, der skal oprettes en statslig arbejdsplads, ikke bare pr. automatik placerer den i hovedstaden. At de finder penge til at foretage de fornødne investeringer i infrastruktur, så moderne mennesker kan komme frem og tilbage, og at man har adgang til telefon og internet i en kvalitet og bredde, som gør det muligt at drive en moderne virksomhed med en stabil og hurtig internetforbindelse, uanset hvor man bor. Vi ønsker med andre ord, at politikerne tager de seneste ti års skævvridning af Danmark alvorligt og begynder at handle derefter. Derfor er det Håndværksrådets opfordring til den nye regering uanset farve at der afsættes ressourcer til at tage fat om nældens rod, så opsvinget og væksten også kommer borgerne og virksomhederne til gode uden for de store byer. Vi foreslår derfor, at der udarbejdes en handlingsplan for udflytning af statslige arbejdspladser. Samtidig vil vi gerne advare mod, at der fra politisk side tages nye initiativer i retningen af en centralisering af vores samfund. 2
At debatten om vores fem regioner ikke ender med yderligere centralisering, og at endnu flere kommuner bliver lagt sammen, så skoler og kulturinstitutioner nedlægges, og at ingen moderne mennesker har lyst til at bo i lokalområdet længere. I Håndværksrådet ønsker vi ikke at stoppe udviklingen, men blot advare mod, at man fra politisk side positivt bidrager til at skubbe på med initiativer, der fører til en yderligere skævvridning af Danmark. Håndværkerfradraget: Som sagt så tog jeg fejl sidste år, da jeg spåede, at opsvinget var lige om hjørnet. Det skal dog ikke afholde mig fra at prøve igen. Man er jo optimist. Så jeg drister mig til at sige: Jeg tror på, at opsvinget er i gang ikke et vildt opsving, men det går den rigtige vej. Håndværksrådets seneste konjunkturbarometer viser i hvert fald, at ordrebøgerne er tykkere end for et år siden og virksomhedsejerne er positive med hensyn til beskæftigelsen. Omvendt må vi også konstatere, at opsvinget desværre er meget ulige fordelt, og at der er store hvide pletter på landkortet, hvor erhvervslivet fortsat hænger i bremsen. Det er bl.a. derfor Håndværksrådet har kæmpet en indædt kamp for at bevare Håndværkerfradraget, selv om mange politikere, økonomer og tænketanke definitivt har fjernet fradraget, fordi de mener, at det har udspillet sin rolle og er for dyrt for statskassen. Det er vi selv sagt dybt uenige i. Vi mener rent faktisk, at det er en forholdsvis billig måde at skabe omsætning på i de små håndværkervirksomheder som vel at mærke er dem, som også står for hovedparten af vores praktikpladser. Vi mener også, at håndværkerfradraget bidrager meget positivt til at vaske sort arbejde hvidt, på trods af, at Rockwool-Fonden siger, at der ikke er nogen effekt på omfanget af sort arbejde. Til det er der kun at sige, at det endnu engang beviser, at der er langt fra de kloge hoveder til den virkelighed, som jeg og tusindvis af andre håndværksmestre befinder sig i. Vores opfordring til politikerne er derfor, at de fjerner den usikkerhed, der er omkring fradraget. Gør det permanent, og hæv det til minimum 30.000 kr., så man for alvor kan få gjort et indhug i det sorte arbejde. Derved vil vores håndværkerfradrag komme til at ligne det, man har i Sverige, hvor det jo er gået ganske godt de seneste 10 år, og hvor sort arbejde nu stort set er udryddet inden for visse brancher. Her hjemme er vi slet ikke nær så langt i bekæmpelsen af den unfair konkurrence fra sort arbejde. Håndværksrådet rejser løbende problemstillingen over for både SKAT og Arbejdstilsynet, som er de tilsynsførende myndigheder. 3
Vi ønsker om man så må sige- at kaste mere lys over det sorte arbejde. I Håndværksrådet er vi ikke i tvivl om, at både sort arbejde og unfair konkurrence stadig florerer i stor stil, og med det åbne europæiske arbejdsmarked, hvor både EU-virksomheder og lønmodtagere frit kan arbejde inden for fællesskabet, er vi ikke et sekund i tvivl om, at der skal relativt kontante metoder til, for at gøre et indgreb i de brodne kar. Håndværksrådet bakker derfor op om de fælles myndighedsindsatser imod unfair konkurrence og social dumping. Vi har bakket op om initiativerne til bekæmpelse af sorte arbejde, men vi savner, at skattemyndighederne nu følger deres initiativer til dørs og gør status på effekterne. Har de virket efter hensigten? Eller skal der noget andet til? I Håndværksrådet ser vi gerne flere politiske initiativer, så der for alvor kan blive ryddet op i de brodne kar, der gør det umuligt for ærlige og retskafne virksomheder at overleve. Udbud i fagentrepriser breder sig: Som I måske kan huske, så gik SMV-prisen sidste år til Aarhus kommune. Motivationen var kommunens udbudspolitik, idet kommunen for et par år siden gik over til at bruge fagentrepriser til vedligeholdelse af kommunens ejendomme. Fagentrepriserne bidrager nemlig til at styrke det lokale erhvervsliv. Og de bidrager til, at der oprettes lokale praktikpladser, og sidst men ikke mindst så har de i Aarhus tilfælde bidraget til en kommunal besparelse på mange millioner kroner for byens skatteydere. Her et år efter må jeg konstatere, at Aarhus har dannet skole for flere andre byer, og at flere og flere kommuner er begyndt at lytte til Håndværksrådets anbefalinger. Jeg ved, at byer som København, Odense og Svendborg er på vej til at kopiere Aarhus-modellen. Det er oven i de mange andre kommuner, som i forvejen har fulgt Håndværksrådets anbefalinger om at bruge fagentrepriser, og som sidste år i øvrigt skrev til sekretariatet for at få oplyst, hvordan man kunne gøre sig fortjent til at komme i betragtning til SMV-prisen, når den igen skulle uddeles. Uden at røbe for meget kan jeg dog godt afsløre, at det ikke bliver en kommune, der modtager Håndværksrådets SMV-pris i år. Hvem det bliver, må I vente med at høre. Spændingen bliver udløst lidt senere i dag. Erhvervsuddannelser: På det sidste repræsentantskabsmøde kunne vi glæde os over udsigten til en reform af erhvervsuddannelserne, som opfyldte en lang række af Håndværksrådets krav og ønsker om højere kvalitet og faglighed blandt elever og lærere. 4
Reformen skal nu til at stå sin prøve med adgangskrav til grundforløbet, med en Hf-eksamen på mange flere uddannelser og med talentspor i hele landet. Vi tror på, at vi på sigt får dygtigere lærlinge i vores virksomheder, og det glæder vi os til. I mellemtiden vil vi selvfølgelig følge implementeringen af reformen, for så stor en reform vil næsten uundgåeligt have nogle børnesygdomme. Vi vil derfor holde øje med, om kvaliteten nu også højnes, om folkeskolerne får fortalt den gode historie om erhvervsuddannelserne, og om erhvervsskolerne kan levere den meget omfattende vare, de er blevet bedt om. I Håndværksrådet har vi positive forventninger til reformen, som træder i kraft til august. Men får vi ikke det ønskede kvalitetsløft, lover vi til gengæld at være de første til at råbe op og holde politikerne fast på deres løfter. Ledelse og mentorprogram: Håndværksrådet hjælper vores virksomheder på mange planer. Vi arbejder generelt for at få bedre rammevilkår og skabe en SMV-dagsorden på Christiansborg og lokalt i kommunerne. Men vi arbejder også med virksomhederne helt nede i øjenhøjde. Nogen af jer kender måske eller har måske lige frem været med i projektet Vækst via ledelse, hvor mere end 80 af vores virksomheder har været igennem et forløb, hvor de ledelsesmæssige kompetencer er blevet styrket markant. Det projekt er nu afsluttet, og tilbagemeldingerne er klart positive. Lederne i de deltagende virksomheder har fået redskaber til bedre at kunne agere som ledere, hvilket klart er forudsætningen for at kunne styre og udvikle både små og store virksomheder i den foranderlige verden vi lever i. Det såkaldte mentor-program er et andet afsluttet projekt. Her havde vi en god håndfuld vækstvirksomheder med. Mentorprojektet kørte over et år, hvor deltagerne kvit og frit fik tilknyttet en mentor fra øverste hylde i erhvervslivet. Virksomhederne har fået en topkvalificeret sparring med deres mentor, og de står i dag langt bedre rustet til at imødekomme fremtidens udfordringer og forandringer. Denne type initiativer, der er målrettet SMV erne er vigtige for, at vi skal blive bedre til at lede og tilpasse vores virksomheder, hvis vi skal overleve i den foranderlige verden vi lever i. Og det er der for så vidt intet nyt i. 5
For nyligt læste jeg i et af vores medlemsblade, som bragte et 150 år gammelt citat af Charles Darwin. Det lød frit fra hukommelsen sådan her: Det er hverken den stærkeste eller den mest intelligente, der overlever. Det er den, der bedst kan tilpasse sig forandringer. Politisk valgprogram og finansieringsklemmen: Håndværksrådet har været aktiv på mange fronter i løbet af året. Da der er tale om et valgår har Rådets arbejde naturligt nok fokuseret på at udarbejde et politik valgprogram, som vi har rendt adskillige toppolitikere på dørene med. Dertil kommer, at vi har inviteret mange prominente ministre og toppolitikere til at besøge os i Håndværksrådet, og mange af dem er mødtes med vores bestyrelse. Blandt andet har Lars Løkke Rasmussen, Rasmus Helveg Petersen, Carsten Hansen, Henrik Sass Larsen m.fl. været forbi og taget diskussionen om de små og mellemstore virksomheders mange udfordringer. Politikerne er blevet præsenteret for en lang stribe forslag til forbedringer, og bl.a. er de blevet mødt med et forslag om at give et bundfradrag i skatten til mikrovirksomheder, så vi kan styrke underskoven af helt små virksomheder og bidrage til en konsolidering. Konkret foreslår vi, at virksomheder med under 10 ansatte får et bundfradrag på 100.000 kr. Det vil gøre det væsentlig lettere for dem at låne i bankerne, og hvis forslaget bliver gennemført kommer økonomien derfor ind i en positiv cirkel, og forslaget vil kunne gennemføres uden de store omkostninger for statskassen. Nu håber vi så, at den næste regering har lyttet til de gode argumenter og vil gennemføre forslaget ellers vil vi arbejde videre med forslaget. Håndværksrådet opgiver ikke kampen. For behovet er helt klart til stede. Håndværksrådets medlemsundersøgelser viser nemlig, at den opblødning, der er kommet i bankernes udlånspolitik, primært er kommet de store virksomheder til gode. SMV erne, som vi arbejder for i Håndværksrådet, er derimod stadig hårdt presset af kreditklemmen. Her er det stadig ca. hver 3. virksomhed, der får nej til at låne i bankerne til trods for, at alle forventer, at det er SMV erne, der skal stå for jobvæksten og ansætte unge i praktikpladser i de kommende år. De forventninger vil vi naturligvis hellere end gerne indfri. Men det kræver altså, at vi har noget kapital at arbejde med og det mangler vi i dag. Valutakrisen: Kapital er til gengæld noget, som den danske pensionsbranche har rigeligt af. 6
Det anslås, at den samlede pensionsformue er på svimlende 3.000 mia. kr., og at den tilføres over 50 mia. kr. i nye indbetalinger om året. Vi ser naturligvis gerne, at en større del af pensionsformuen kommer ud at arbejde i danske virksomheder til gavn for danske arbejdspladser. Det var derfor også med stor forundring, at vi her i foråret blev gjort bekendt med, at en meget stor del af de danske pensionsmilliarder var blevet brugt til at presse kronen i et forsøg på at få Nationalbanken til at opgive den faste kronekurspolitik. Nationalbankdirektør Lars Rohde kunne meget chokerende oplyse, at 2/3 dele af spekulationen mod kronen i januar og februar kom fra danske pensionskasser. Skal jeg sætte det lidt på spidsen, mener jeg faktisk, at pensionskassernes opførsel var på grænsen til landsskadelig virksomhed, og forhåbentligt kommer vi ikke til at opleve en tilsvarende kritisk situation igen. Pensionskasserne har i høj grad et samfundsansvar og det ansvar svigtede de efter vores mening under kronekrisen. så er det sagt. -------------------------------------------------------------------------------------------------- Internationalt arbejde: Lad os finde det gode humør frem igen. Internationalt har Håndværksrådet igen i år bidraget til, at mange af vores virksomheder har fået fod på eksportmarkederne, og politisk arbejder vi på, at SMV erne skal have en større andel af eksportfremmemidlerne. Det er en problemstilling, som jeg ved, at man i Håndværksrådets internationale udvalg løbende diskuterer med politikere og vores samarbejdspartnere. For skal staten have mere ud af eksportfremmemidlerne, bør tilskuddene ikke bare fordeles ligeligt mellem ansøgerne. Vi mener i stedet, at tilskudsprocenten til eksportfremme for små virksomheders vedkommende skal forhøjes til 75 pct., og det kunne fx finansieres ved at nedsætte støtteprocenten til de store virksomheder, der reelt kan klare sig selv på eksportmarkederne. Og så vil vi i øvrigt også gerne have hævet den samlede eksportfremmebevilling. Det bliver måske ikke nogen helt let opgave, men vi bliver ved med at kæmpe og løbe politikerne på dørene med vores krav. For vi kan være helt sikre på, at lovmæssige ændringer til gavn for SMV erne kommer ikke af sig selv. De kommer ikke af at sidde med hænderne i skødet og bede om hjælp fra højere magter. De kommer kun gennem hårdt og vedholdende arbejde med de politiske beslutningstagere ministre og embedsmænd. 7
Folkemødet på Bornholm Inden jeg slutter, vil jeg gerne slå et slag for Folkemødet på Bornholm, som i år løber af stablen fra torsdag den 11 juni til søndag den 14. juni. Over de fire dage kommer mere end 50.000 mennesker til folkemødet, og Håndværksrådet deltager igen i år under mottoet: Til kamp for bedre politisk håndværk. Det er tredje år i træk, vi deltager, og det bliver forhåbentligt rigtig godt. Vi er sammen med flere af vores medlemsorganisationer om en stand, og der er lagt mange ressourcer i at arrangere aktiviteter og debatter. Det er her, man under helt afslappede forhold har chancen for at sige sin uforbeholdne mening til politikerne. Give dem et klap på skulderen, hvis man synes de fortjener det eller pege på nogle urimeligligheder, som man gerne vil have dem til at gå videre med. Det bedste er selvfølgelig, hvis man rent fysisk kan vise sin sag frem. Dont tell it show it, som man siger. Fx har et par af Håndværksrådets autoorganisationer igen i år medbragt en bulet bil, der som reparationsreglerne er i dag, står til at blive skrottet i stedet for, at man retter bulerne ud, og sender den ellers gode bil ud at køre igen. Nu er det sådan, at beslutningen om at hæve reparationsgrænsen til 75 pct. udløber fra nytår. Derefter bliver den igen 65 pct., og så bliver der endnu færre biler at reparere. Endnu færre værksteder og endnu færre lærlinge. Når politikerne ser den skadede bil, tager de sig som regel til hovedet og forstår ikke, at de har været med til at vedtage en så tåbelig lovgivning som reparationsgrænsen. Det er derfor vores håb, at vi med Håndværksrådets og medlemsorganisationernes deltagelse på Bornholm kan råbe politikere op, så vi kan få gjort op med det politiske makværk og i stedet få noget bedre politisk håndværk på Christiansborg. Tak for i dag: Her til sidst vil jeg gerne slutte af med at sige en stor tak til Håndværksrådet. Tak til alle medarbejderne for et slidsomt arbejde til gavn for de små og mellemstore virksomheder. Tak for et godt og loyalt samarbejde med direktør Ane Buch og ikke mindst tak til mine kolleger i bestyrelsen for et tillidsfuldt samarbejde. 8
Jeg synes, vi i bestyrelsen er gode til at lytte og give plads til hinanden, så alle synspunkter bliver vendt, og jeg håber, at vi kan fortsætte i samme positive ånd i det kommende år. For vi skal huske, at i sidste ende er sammenhold hele forudsætningen for, at vi kan løfte i flok til gavn for de små og mellemstore virksomheder i vores samfund. Så er det sagt. Tak for ordet. 9