Regnskab for 1.halvår 2004 Peter Straarup, ordførende direktør Præsentation for pressen Planche 1: (velkommen til pressepræsentation) Tak fordi I har taget jer tid til at deltage i vores præsentation af resultatet for første halvår 2004, som også kan følges live via internettet på vores hjemmeside. Vi fremlægger i dag et regnskab, hvor der er mange ting at glæde sig over. Set i lyset af, at vi har det laveste renteniveau i 200 år, og at dansk økonomi først nu er ved at komme op i tempo, finder vi resultatet acceptabelt. Forretningsområderne følger de vækstplaner, der er lagt. Kundeafgangen i vor danske bankoperationer er nu stoppet og vor markedsandele stiger. Vor norske og svenske aktiviteter har høj vækst og fortsætter med at tage markedsandele. Jeg vil først give et kort resume af regnskabet for 1.halvår 2004 for koncernen og vore hovedforretningsområder. Afslutningsvis vil jeg nævne lidt om vores forventninger til resultatet for hele året. Der er naturligvis mulighed for at stille spørgsmål efter mit indlæg. 1
Planche 2: Resumé af 1. halvår 2004 Selvom overskuddet efter skat går 8 procent tilbage, er den basale bankforretning i en god udvikling. Fremgangen er skabt på trods af meget lave renteniveauer. Omkostningerne er faldet med 5 procent. Samlet set viser basisindtjeningen en fremgang på 4 procent til 5.672 mio. kroner for halvåret. Det er indtil videre den højeste basisindtjening koncernen har haft. Beholdningsindtjeningen mere end halveres. Det skyldes to ting. I 2. kvartal 2004 med stigende lange renter var det svært at tjene penge på obligationsbeholdningen. Og så havde vi i 2003 nogle ekstraordinære indtægter især fra salg af PBS Holding. Set i dette lys, er resultatet efter vores opfattelse acceptabelt. 2
Planche 3: Udlån Der er god vækst i banken. Vores samlede udlån er vokset med 7 procent. På vores kernemarkeder i Danmark, Norge og Sverige har væksten endog været 12 procent. Væksten er primært drevet af privatkundeområdet. 2003 var for erhvervsområdet kendetegnet ved behersket investerings- og lånelyst. Dette billede har ændret sig lidt siden årsskiftet, Danske Bank s erhvervsudlån er vokset med 5 procent de seneste 6 måneder. 3
Planche 4: Nøgletal Generelt er der tale om en tilfredsstillende fremgang på de vigtigste nøgletal. Resultatet efter skat i forhold til egenkapitalen viser godt nok tilbagegang fra 15,4 procent til 14,3 procent. Nedgangen kan henføres til det faldende afkast på bankens beholdning af obligationer og aktier. Afkastet af basisindtjeningen målt i forhold til egenkapitalen er steget fra 17,4 procent til 18,4 procent. Denne fremgang giver et bedre billede af bankens fundamentale forretningsudvikling, idet der renses for udsving på kapitalmarkederne. Resultatet pr. aktie er stort set uforandret. Vi er fortsat med at trimme omkostningerne og det er lykkedes at forbedre omkostningsprocenten. 4
Planche 5: Nettorenteindtægter Renteudviklingen har givet såvel fordele som ulemper. De forholdsvist lave renter har været medvirkende til at få den danske og europæiske økonomi op i et højere tempo. Den lave rente har også bidraget til at husejerne har kunnet konvertere sig til en lavere boligydelse. Men rentefaldet har også i forhold til 1. halvår 2003 - medført en negativ effekt på henved 350 millioner på vore basisindtægter. Det skyldes hovedsageligt, at banken som bekendt har et betydeligt antal indlån, hvor det ikke har været muligt at nedsætte renten, fordi den allerede var tæt på nul. Så selv om vor udlånsvækst i 2004 er kommet fornuftigt i gang, har det ikke kunne ændre ved det forhold, at nettorenteindtægterne er faldet med 5 procent. 5
Planche 6: Omkostninger Omkostningerne viser et fald på 5 procent. Bankens omkostningsprocent der viser hvor mange omkostninger, vi kaster efter 1 krones indtægt - er på trods af de lidt trange indtægtsvilkår - forbedret til 53,7. Målet er fortsat at bringe omkostningsprocenten ned mod 50, men fortsatte effektiviseringer kan ikke gøre det alene. Der er brug for lidt mere gunstige betingelser for toplinien, og det skal navnlig komme fra et højere renteniveau og en højere økonomisk vækst. Fremgang i markedsandelene vil dog også yde et bidrag. Medarbejderantallet er gennem året reduceret med 4 procent, og det er blandt andet baggrunden for, at vi i 2004 for fjerde år i træk, forventer at se faldende omkostninger. Her i august måned har vi gjort tiltag til, at bankens IT-infrastruktur også fremadrettet vil være omkostningseffektiv og fleksibel. Vi har indgået en aftale med IBM, der i korthed indebærer, at bankens delvise ejerskab i IT-selskabet DMdata sælges til IBM samt at bankens IT-opgaver vedrørende decentral IT-platform, telefoni og netværk outsources til IBM. Aftalen indebærer ikke blot en betydelig omkostningsbeparelse for Danske Bank, men også en mere fleksibel og skalérbar ITplatform. Gevinsten for salget af vore aktier i DMdata udgør ca. 100 millioner kroner. Herudover vil vi spare ca. 100 millioner i vor IT-driftsomkostninger i 2005, et beløb der vil være progressivt stigende i aftalens 10-årige løbetid. 6
Planche 7: Tab og hensættelser Tab og hensættelser blev mere end halveret og udgør 8 basispunkter af udlån og garantier, og dermed en del lavere end det forventede, langsigtede gennemsnitsniveau på 19 basispunkter. Kreditkvaliteten er fortsat høj - også i realkreditforretningen. Dansk økonomi er i god stand, huspriserne er stadig for opadgående og bankens kreditbog er sund. Vi forventer derfor i år en lavere hensættelsesprocent i forhold til 2003. 7
Planche 8: Kapitalstruktur Som varslet ved aflæggelse af vort årsregnskab, har vi i 1. halvår købt egne aktier tilbage. Vi har i dag besluttet at købe yderligere 3 mia. kr. tilbage i 2. halvår. Det vil bringe det samlede aktietilbagekøb i 2004 op på 6 mia. kr. Siden 2000 har vi så købt egne aktier tilbage for i alt 19 mia. kr. Bankens gode finansielle styrke blev endnu en gang bekræftet af de internationale ratingbureauer ved Moody s opgradering af Danske Bank koncernen til Aa1. Det gør os til den højest ratede bank i Norden. Kernekapitalprocenten udgør 7,6 procent med en egenkapital på 60 mia. kr. Trods aktietilbagekøbene er vi fortsat en velpolstret bank. I 2004 lavede vi en ny organisationsstruktur. Den omfattede bl.a., at vi delte den danske bankforretning op i et Danske Bank brand og et BG Bank brand. Jeg har derfor tænkt mig i summarisk form at ridse op, hvordan det går i de forskellige områder i banken. Først Danske Bank brand et: 8
Planche 9: Bankaktiviteter Danske Bank Danske Bank brandet står for 31 procent af koncernens indtjening. Forretningsområdets basisindtjening viser en fremgang på 5 procent. Fremgangen er baseret på et lavere behov for hensættelser til tab. Det er især i den danske bankforretning, at det meget lave renteniveau kan mærkes. Hvis renteniveauet fra 2003 til 2004 havde været uændret, ville indtjeningen være vokset med 14 procent. Det giver et mere retvisende billede af forretningsudviklingen. Så der er en hel del at glæde sig over i Danske Bank. Markedsandelen på private er nu på sit højeste niveau siden juni 2001, ikke mindst skabt via vore kundepakker og Danske Prioritet. Og kundeafgangen er stoppet. På erhvervsområdet er udlånet siden årsskiftet kommet op i et højere tempo og er vokset med 5 procent. Det fornemmes, at tilliden og investeringslysten er ved at komme tilbage blandt erhvervslederne. Området har fortsat med at øge effektiviteten og har - trods almindelig løn og inflationsopdrift - kunnet holde omkostningerne på et uændret niveau. 9
Planche 10: Bankaktiviteter BG Bank I BG Bank er basisindtjeningen steget med 10 procent og havde det ikke været for det lave renteniveau, var stigningen blevet 18 procent. Der er en god udvikling i kundeforholdene i BG Bank. Det er også en god resultatfremgang, der er skabt af en høj udlånsvækst til private, reducerede omkostninger samt en god bonitet i låneporteføljen. I BG Bank er udlånsvæksten primært skabt ved udvikling i salget af udlånsproduktet BG Bolig Plus. 10
Planche 11: Bankaktiviteter Norge Bankaktiviteter Norge har haft tocifret udlånsvækst og lave hensættelser til tab. Trods den markant faldende norske rente, fastholder vore norske kolleger basisindtjeningen. Uden rentefald, ville indtjeningen være steget med 56 procent. Men sådan kan man jo stå og drømme om alternative forløb. Men uanset om man drømmer eller ej, er der ingen tvivl om, at vi i Norge har en god underliggende forretningsudvikling. En forretningsudvikling, der er kendetegnet af filialåbninger i de store byer og fortsat fremgang i markedsandelen. 11
Planche 12: Bankaktiviteter Sverige I Sverige fortsætter vi også med at ekspandere. Her er der også god fremgang i indtjeningen. Basisindtjeningen er steget med 85 procent. Udlån er vokset med 16 procent. Vores mål er fortsat at nå 10 procent i markedsandel og det er vi godt på vej til at realisere på udlånssiden. I Sverige introducerede vi i maj måned Danske Prioritet tilsat svensk cultura. Produktet er i Sverige døbt Duoflex. Selvom også det svenske boliglånsmarked er kendetegnet af hård konkurrence, er Duoflex et unikt og meget konkurrencedygtigt produkt, der tiltrækker nye kunder. De første spæde salgstal viser, at knap 500 millioner svenske kroner er blevet udbetalt efter to måneder. Den kommende tid må så vise om de svenske kunder vil tage produktet lige så godt til sig, som danskerne har gjort. 12
Planche 13: Realkredit Realkreditområdet fastholdt stort set sin indtjening i forhold til 1. halvår 2003. Også her presser rentefaldet lidt. Resultatet er tilfredsstillende. Ikke mindst når man tager i betragtning at konverteringsaktiviteten i år har været betydeligt lavere end i rekordåret 2003. Selvom indtægterne er faldet med 5 procent, har området formået at forbedre omkostningsprocenten. Men lige så vel, at vore danske bankaktiviteter nyder godt af den varme medvind fra salget af Danske Prioritet og BG Bolig Plus, lige så meget modvind giver det ikke overraskende Realkredit Danmark i deres markedsandelsudvikling til private. Her er markedsandelen faldet fra 27 procent i 1. halvår 2003 til 23 procent i 1. halvår 2004. Men så længe kunderne blot bliver i koncernen, er vi tilfredse, selvom Realkredit Danmark lider lidt. Salget af de afdragsfrie lån fortsætter med at være danskernes foretrukne lånetype, når de vælger et realkreditlån. I alt er der udbetalt 48 mia. kr. i nye lån siden 1. oktober 2003 og omkring hvert 7. privatudlån er nu afdragsfrit. 13
Planche 14: Danske Markets Danske Markets kunne forventelig ikke opretholde den meget høje indtjening fra 1. halvår 2003 og faldt med 20 procent. Selvom aktiehandel og corporate finance aktiviteterne viste tilfredsstillende fremgang, var rentemarkedet i især 2. kvartal 2004 påvirket af en betydelig stigning i den lange rente. Det gjorde det udfordrende at tjene penge på handel med obligationer. Danske Markets har dog fastholdt sin stærke markedsposition på de skandinaviske markeder. 14
Planche 15: Danske Capital Danske Capital har nydt godt af de bedre tider på kapitalmarkederne samt den omkostningstilpasning, der blev gennemført i 2003. Indtjeningen er steget med 45 procent. Området har haft positiv en nytilgang på 12 mia. kr. af midler under forvaltning og har stort set kunne fastholde sin markedsandel på retailområdet. 15
Planche 16: Danica Danica viser på en række områder gode takter. Der har været en tocifret vækst i de løbende præmier. I 2003 havde Danica betydelige engangspræmier. Det medfører, at de samlede præmieindtægter er uændrede. Basisindtjeningen falder med 8 procent. Det skyldes dels det lavere renteniveau, der gav et mindre afkast af egenkapitalen, men især et utilfredsstillende resultat af syge- og ulykkesforretningen. Et stigende antal skader og genoptagelse af gamle skader har gjort det nødvendigt at foretage en styrkelse af hensættelserne. Så trods god udvikling er her en enkelt skønhedsplet. For hele 2004 forventes, at vi fastholder indtjeningen fra vore forsikringsaktiviteter på samme niveau som i 2003. 16
Planche 17: Forventninger til 2004 Lidt om forventningerne til resultatet for 2004. Først og fremmest forventer vi, at den gode udvikling i salget af bankbaserede boligfinansieringsprodukter vil fortsætte. Vi regner også med, at væksten i Sverige og Norge fortsætter. Den økonomiske vækst ser ud til at være kommet op i et højere gear. Det giver forhåbentlig højere lånelyst i erhvervslivet. Det hjælper sandsynligvis på væksten i 2. halvår. Vi regner også i halvåret med at sælge nogle ejendomme med gevinst. Så samlet set regner vi med at vore basisindtægter kommer op på samme niveau som i 2003. På omkostningssiden forventer vi at se et fald for fjerde år i træk. Tab og hensættelser forventes at blive lavere. Vi forventer derfor, at basisindtjeningen bliver højere end i 2003. Basisindtjeningens niveau anslås at ligge mellem 11 og 12 mia. kr. 17