Forord Denne udgave af vejledning i diagnose- og procedurekodning er planlagt anvendt i det daglige arbejde som en kittelbog. Bogen beskriver de generelle regler for diagnoseog procedurekodning Den er udarbejdet af Hospitals Registrerings Gruppen og ved konstatering af fejl eller mangler kan denne kontaktes på mailadressen: HE Vest HospitalsRegistreringsGruppen Senest revideret august 2013 Vejledning i - Diagnose- og - procedurekodning Personaleinformation Hospitalsenheden Vest
Indholdsfortegnelse Side Væsentlige begreber... 4 Landspatientregistret... 4 Kontaktbegrebet... 4 Diagnoseregistrering... 5 Aktionsdiagnose/r... 5 Bidiagnose/r... 6 Tillægskode/r... 6 Obs.prodiagnoser... 6 Kontroldiagnoser... 7 Cancerregistrering... 7 Anmeldelsesstatus... 8 Stadieangivelse,TNM(+)... 9 Klinisk-makroskopisk diagnosegrundlag (+)... 9 Klinisk-mikroskopisk diagnosegrundlag (+)... 9 Lateralitet (+)... 10 Diagnosekodning ved metastaserende cancersygdom... 10 Procedureregistrering... 11 Operationsregistrering... 11 Definitioner... 11 Assistancer... 13 Procedureart... 13 Kombinerede indgreb... 13 Reoperationer... 14 Aflyste operationer... 14 Tillægskodning(+)... 14 Komplikationer... 15 Væsentlige begreber Landspatientregistret Indberetning af diagnose- og procedurekoder sker til LandsPatientRegistret (LPR). Dette blev oprettet i 1977, og det primære formål var indsamling af data mhp. at registrere data mhp. sundhedsstatistik, forbrugsstatistik, epidemiologiske undersøgelser og forskning. Siden 2000 er data i LPR også anvendt til DiagnoseRelateredeGruppe (DRG) systemet, som anvendes til at takstsætte ydelser i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt, at informationerne i LPR er korrekte af hensyn til sundhedsstatistik, forbrugsstatistik, epidemiologiske undersøgelser og forskning. Det er ligeledes klart, at med en korrekt registrering vil afdelingerne også modtage den korrekte afregning. Kontaktbegrebet Et vigtig begreb i registreringen er kontaktbegrebet. En kontakt kan være en ambulant kontakt, bestående af et eller flere besøg, en indlæggelse, eller et skadestuebesøg. I forbindelse med hver enkelt kontakt skal der ske en indberetning til LPR af relevante diagnoser, behandling og procedurer. Et normalt patientforløb med forambulant undersøgelse, indlæggelse og kontrol skal betragtes som 3 kontakter.
Diagnoseregistrering Formålet med at tildele en patient diagnoser er at give et koncentreret billede af patientens forløb/tilstand. Dette billede giver andre sundhedsfaglige personer muligheder for at vurdere patienten samt ved indberetning til LPR at danne udgangspunkt for statistiske bearbejdelser, f.eks. sygdomsstatistik etc. Enhver diagnose er tildelt en kode. Ved indberetning sættes et D foran (D for diagnose). Enhver kontakt med sygehuset kræver, at patienten tildeles en diagnose og samtidigt angivelse af eventuelle behandlinger og operationer. Det er vigtigt, at patienten ikke får påhæftet diagnoser, der ikke er belæg for, se afsnittet om Obs. pro- og kontroldiagnoser. Patienten skal tildeles en aktionsdiagnose og relevante bidiagnoser, og disse kan præciseres ved anvendelse af tillægskoder. Begreberne gennemgås i det følgende. Aktionsdiagnose/r: Den diagnose, der ved udskrivning eller afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram. Hvis indlæggelsen kun beskrives tilfredsstillende ved anvendelse af to eller flere diagnoser, er det nødvendigt at prioritere og vælge én som aktionsdiagnose. Hvis der er tale om mere end en sygdom eller tilstand, skal man vælge den, som har vejet tungest i anvendelsen af undersøgelses- og behandlingsressourcer. De øvrige diagnoser anvendes som bidiagnoser. Ved ambulante patienter skal man være opmærksom på, at ved ændring i aktionsdiagnosen skal forløbet afsluttes, og et nyt forløb oprettes. Dette skyldes at i LPR registreres kun den sidst angivne aktionsdiagnose, når et forløb afsluttes. Bidiagnose/r: Diagnose/r, der (udover aktionsdiagnosen) supplerer beskrivelsen af det samlede sygdomsbillede. Det skal pointeres, at kun sygdomme, der afgørende bidrager til det samlede sygdomsbillede, dvs. har klinisk betydning eller har udløst et betydende ekstra ressourcetræk, skal medtages. Tillægskode/r Anvendelse af tillægskoder er et universelt princip i SKS-systemet, idet enhver kode i princippet kan anvendes som tillægskode til specifikation af en anden SKS-kode. Primærkode og tillægskode indberettes som en kode med et + mellem koderne. Det er vigtigt at skelne mellem bidiagnose og tillægskode. En bidiagnose er en selvstændig diagnose, som bruges til nærmere beskrivelse af forhold og sygdomme af betydning for forløbet og indberettes selvstændigt, hvor tillægskoden er en nærmere specifikation af en given kode. Obs. prodiagnoser Det er vigtigt, at en patient ikke få tildelt en diagnose på en sygdom/tilstand, som ikke er til stede. Derfor vil f.eks. en patient i ambulatoriet, som får diagnosen neoplasma malignum coeci, obs. pro med angivelse af kode DC180, i LPR blive registreret som neoplasma malignum coeci, idet obs. pro forsvinder. Den rigtige kodning er enten DZ031D: observation pga. mistanke om ondartet svulst i tyktarm eller ved anvendelse af en tillægskode: DZ031 + DC180. Andre eksempler: F.eks. mistanke om colitis ulcerosa: DZ038 + DK510 Mistanke om galdeblærecancer: DZ031 + DC239
Kontrol diagnoser Ved kontrolundersøgelser anvendes følgende princip: Hvis kontrolundersøgelsen ikke viser aktiv sygdom, skal kontrolundersøgelsen være aktionsdiagnose og årsagen til kontrolundersøgelsen kan anføres ved en tillægskode. Hvis kontrolundersøgelsen viser tilbagefald af sygdommen eller uændrede forhold, f.eks. ikke ophelet ulcus ventriculi, skal sygdommen være aktionsdiagnose og kontrolundersøgelsen anføres ikke som diagnose. Eksempel: DZ080 Kontrolundersøgelse efter operation af ondartet svulst DZ090 Kontrolundersøgelse efter operation af andre tilstande (benigne lidelser) DZ098 Kontrolundersøgelse efter anden behandling af andre tilstande (fx. kontrol af ulcus ventriculi) Cancerregistrering Patienter med en malign sygdom skal, når diagnosen stilles, have den maligne diagnose som aktionsdiagnose. Ved alle efterfølgende kontakter med hospitalsvæsenet, hvor sygdommen stadig er til stede, skal den maligne diagnose være aktions- eller bidiagnose: Aktionsdiagnose, hvis der handles direkte på sygdommen. Bidiagnose, hvis der primært handles på en afledt/symptomatisk tilstand, f.eks. anæmi eller smerter, hvor denne afledte/symptomatiske tilstand bliver aktionsdiagnose. Patienter, som bliver radikalt opereret for en malign sygdom, skal ikke ved efterfølgende kontakter, f.eks. kontrolundersøgelser, have den maligne diagnose. Hverken som aktions- eller bidiagnose. Den maligne diagnose kan hæftes på kontrolundersøgelsen som en tillægskode. Se i øvrigt kontroldiagnoser. Der er vedtaget fuld elektronisk indberetning til Cancerregisteret. Anmeldelsesstatus Alle cancerdiagnoser, enten som aktions- eller bidiagnose, skal have en af følgende status koder som tillægskode: AZCA1: Ny anmeldelsespligtig sygdom, ikke tidligere anmeldt af afdelingen. Kan anvendes flere gange indtil en meningsfuld tillægsregistrering er foretaget AZCA3: Afdelingen ikke involveret i diagnosticering, behandling eller kontrol af sygdommen AZCA4: Sygdommen tidligere anmeldt af afdelingen Hvis sygdommen ved første kontakt er metastaseret, registreres primærtumor med status 1 og tilhørende tillægskodninger. Metastasekoden registreres med status 4, hvorved der ikke skal dobbelttillægskodes. Dette gælder uanset, om metastase eller primærtumor registreres som aktionsdiagnose. Anmeldelsesstatus AZCA3 anvendes af afdelinger, der ikke deltager i den primære udredning og behandling af sygdommen. I disse tilfælde kan den anmeldelsespligtige diagnose ikke være aktionsdiagnose. Ved påvist recidiv skal cancerdiagnosen igen anføres som aktionseller bidiagnose.
Ved anmeldelsesstatus AZAC1 ny anmeldelsespligtig sygdom - er der yderligere krav til tillægskodning: - Klinisk stadie - Klinisk-makroskopisk diagnosegrundlag - Klinisk-mikroskopisk diagnosesgrundlag - Ved cancer i parrede organer lateralitet Stadieangivelse, TNM (+) Første gang, der registreres en anmeldelsespligtig diagnose som aktions- eller bidiagnose, skal der samtidig angives tillægskoder for klinisk stadie til diagnosen. Der anvendes TNM-stadieklassificering [(+)AZCD*] - undtagen ved maligne lymfomer - og registreringen sker med 3 tillægskoder for T, N hhv. M. Maligne lymfomer klassificeres efter Ann Arbor [(+)AZCC*] klassifikationen. Klinisk-makroskopisk diagnosegrundlag (+) Når der registreres en anmeldelsespligtig diagnose med anmeldelsesstatus 1 som aktions- eller bidiagnose, skal der samtidig registreres tillægskode(r) for klinisk-makroskopisk diagnosegrundlag [(+)AZCK*]. Tillægskoderne sammenfatter det klinisk-makroskopiske grundlag, som diagnosen er stillet på. AZCK0 operation (inkl. biopsi) AZCK1 endoskopisk undersøgelse AZCK2 billeddiagnostisk undersøgelse AZCK3 autopsi AZCK4 klinisk undersøgelse AZCKX ikke aktuel ved denne anmeldelse Klinisk-mikroskopisk diagnosegrundlag (+) Når der registreres en anmeldelsespligtig diagnose med anmeldelsesstatus 1 som aktions- eller bidiagnose, skal der samtidig registreres tillægskode(r) for klinisk-mikroskopisk diagnosegrundlag [(+)AZCL*]. Tillægskoderne sammenfatter det klinisk-mikroskopiske grundlag, som diagnosen er stillet på. AZCL0 histologi/cytologi fra primær tumor AZCL1 histologi/cytologi fra metastase AZCL2 histologi/cytologi, uvist om fra primær tumor el. metastase AZCL3 andre klinisk/mikroskopiske undersøgelser AZCL9 ingen laboratorieundersøgelse AZCLX ikke aktuel ved denne anmeldelse Lateralitet (+) For anmeldelsespligtige diagnoser i parrede organer skal der registreres tillægskode for lateralitet [(+)TUL*]: TUL1 højresidig TUL2 venstresidig TUL3 dobbeltsidig Diagnosekodning ved metastaserende cancersygdom Ved cancersygdom med metastaser skal der registreres diagnosekode for såvel primærtumor som for metastase. Metastaser klassificeres efter lokalisation - ikke efter lokalisation af primærtumor. Den af de to tilstande (primærcancer og metastase), som interventionerne på den aktuelle kontakt overvejende rettes imod registeres som aktionsdiagnose. Eksempel: (A)DC795B Neoplasma malignum ossium metastaticum (B)DC619 Cancer prostatae Begge koder skal med den nuværende registrering ved indberetningen have tillægskode for anmeldelsesstatus. Hvis sygdommen er metastaseret ved første kontakt på afdelingen, registreres primærtumor med status 1 og dermed tilhørende tillægskodninger og metastasekoden med status 4. Hvis metastasen er nytilkommet, og sygdommen tidligere er anmeldt, registeres metastasekoden med status 4 og den oprindelige cancer som tillægskode til mestasekoden.
Eksempel: (A) DC795B Neoplasma malignum ossium metastaticum (B) DC619 Cancer prostatae Procedureregistrering Procedureregistreringen omfatter den obligatoriske operationsregistrering og registreringen af andre behandlinger og undersøgelser, hvoraf nogle er obligatoriske. Der gælder til dels særlige regler i forbindelse med operationsregistreringen. Vejledningen på de forskellige procedureområder er derfor adskilt i de følgende afsnit. Operationsregistrering Udførte operationer skal registreres og indberettes til Landspatientregisteret (LPR). Der er dog ikke indberetningskrav for operationer udført på skadestuepatienter. Operationerne indgår i DRG- afregningen af stationære patienter og i ambulant besøgsafregning (DAGSproceduregrupper). Operationerne findes i Klassifikation af operationer kap. A-Y (inkl.), der er den danske oversættelse af den nordiske operationsklassifikation NCSP (NOMESKO). Klassifikationen er opdelt i kapitler efter anatomiske kriterier. Operationskoderne indberettes med foranstillet (SKS-hovedgruppe) K. Der sker løbende en udbygning af klassifikationen med mere specificerede kodemuligheder. Disse kan ikke ses i bogudgaven. Den elektroniske version af klassifikationen er den gældende. Sygehusinformationssystemerne bliver løbende opdateret med den aktuelle version Definitioner Operationer registreres og indberettes med obligatorisk angivelse af procedureart (se dette), operationsdato og klokkeslet, samt producerende afdeling (producent). Kravene til indberetning er yderligere omtalt i Sundhedsstyrelsens Fælles indhold for basisregistrering af hospitalspatienter, som kan findes på www.sst.dk. Procedureregistreringens definitioner: Procedure Handling, der kan udføres på eller gives til en person med kontakt til hospitalsvæsenet. Operation Procedure klassificeret i gældende operationsklassifikation. En operation omfatter altså kun én operationskode. Primærkode SKS-kode, der beskriver det centrale klassificerede indhold af en given registrering. Primærkode procedure- eller diagnosekode. Tillægskode SKS-kode, der yderligere specificerer - kodeart: (+) primærkodens betydning. Kirurgisk indgreb En eller flere operationer udført i samme seance. Procedureart Kodeart, der angiver den efterfølgende SKS- procedurekodes registreringsmæssige betydning. I eksemplerne er procedureart vist i parenteser Primære operation Procedureart, der angiver den vigtigste - procedureart: (P) operation i et kirurgisk indgreb. Deloperation Procedureart, der angiver, at en procedure - procedureart: (D) indgår som en del af et kirurgisk indgreb uden at være den vigtigste operation. Rekvirent Det afsnit, der har bestilt en procedure. Producent Det afsnit, der har udført en procedure.
Assistance Procedure, hvor producenten er forskellig fra stamafdelingen. Der skelnes på 6-karakters afdelingsniveau. Aflyst procedure Procedure, som ikke gennemføres på det tidspunkt, der er meddelt patienten. Assistancer Ydelser udført som assistance, skal knyttes til indberetningen af stampatient-kontakten. Det vil normalt være den producerende afdeling, der registrerer ydelsen, f.eks. en CT-skanning. Procedureart Analogt med diagnoserne skal der sammen med hver SKSoperationskode registreres en procedureart til markering af vigtigste operation (P) og (øvrige) deloperationer (D) i hvert kirurgisk indgreb (se definitioner ). Udvælgelsen af primære operation i et indgreb (P) er journalførende afdelings kliniske valg. Som en tommelfingerregel er den vigtigste operation ofte den, der mest direkte relaterer sig til patientens aktionsdiagnose. Er der flere lige vigtige vil man ofte vælge den mest ressourcetunge (tid, penge, teknik). Kombinerede indgreb Er der flere operationer (koder) i samme indgreb, knyttes disse sammen i registreringen, som omtalt ovenstående vha. procedurearter. Yderligere indberettes operationsdato/klokkeslæt, hvorved de enkelte indgreb tidsmæssigt placeres i forhold til den samlede kontakt. Generelt skal operationer udført i samme anæstesi registreres som ét indgreb. Dette inkluderer operatio per occasionem og bilaterale indgreb. Dog kan man vælge at registrere flere indgreb, hvis der er flere producenter f.eks. ved multitraumer. Procedurer, der udføres samtidigt bilateralt, registreres generelt som 2 procedurer i samme indgreb. Reoperationer Der er i hvert operationskapitel et afsnit med koder for reoperationer som følge af postoperative komplikationer (sårinfektion, blødning mv.) i den umiddelbare postoperative periode (indenfor 30 dage). Ved kodning af efterfølgende operation skal denne kodes, som var den primær. Aflyste operationer Aflyste operationer skal ikke indberettes til LPR, men 4 gange årligt til Sundhedsstyrelsen. For at dette kan ske samlet for hele Hospitalsenheden Vest, registreres aflyste operationer fortsat Eksempel: ZPP30(+)KUKC02 Cystoskopi aflyst pga. udeblivelse ZPP31 Pga. patientens afbud højst 1 dag før ZPP32 Pga. patientens tilstand højst 1 dag før ZPP33 Aflyst af hospitalet højst 14 dage før Tillægskodning (+) Der kan til procedurekoder, herunder til operationer, registreres tillægskode(r) for indikation (med diagnosekode), anvendt anæstesi, sideangivelse, anvendt transplantat, specificeret anatomi og anvendt teknik. Disse muligheder er ikke obligatoriske, men det bør overvejes, om der ved tillægskodning kan opnås data, der også kan anvendes til andre formål, f.eks. til indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser.
Eksempler: Procedure udført i generel anæstesi: Procedure(+)NAAC* Sideangivelse kan registreres med tillægskoderne: (+)TUL1 = højresidig eller (+)TUL2 = venstresidig Bilateral må ikke anvendes som tillægskode på procedurer Komplikationer Komplikationer til undersøgelse og behandling er tilstande, der er opstået som en utilsigtet følge af en procedure dvs. et kirurgisk indgreb, anden behandling eller undersøgelse - uanset om proceduren er udført korrekt eller mangelfuldt, om der har været svigt af anvendt apparatur, eller om komplikationen kan tilskrives patientens tilstand eller andre forhold i øvrigt. Komplikationer kan fx være større peroperativ blødning, organlæsion, postoperativ blødning og sårinfektion. Til begrebet komplikation medregnes principielt enhver form for nosokomiel infektion dvs. infektion, der er erhvervet under kontakt med sygehuset, og som ikke var påvist, beskrevet eller under inkubation på tidspunktet for kontaktstart. Normalt anvendes en tidsmæssig afgrænsning på 30 dage mellem den formodede forårsagende procedure og den opståede tilstand, idet der udover denne periode i stigende grad bliver usikkerhed om årsagssammenhæng mellem udførte procedurer og opståede tilstande. Dette gælder især infektioner se nedenfor. For yderligere at fokusere på de væsentlige komplikationer gælder registreringskravene beskrevet i det følgende kun for behandlingskrævende tilstande. Hvis fx en blødning ikke har et omfang, der medfører intervention, skal denne ikke registreres som komplikation. Det er vigtigt at være opmærksom på, at fx en urinvejsinfektion efter kateterisering og en lungebetændelse efter kirurgisk indgreb klassificeres efter kodeafsnittet DT814*, når der er en klinisk begrundet årsagssammenhæng eller formodning om årsagssammenhæng mellem procedure og infektion. Hvis dette ikke er tilfældet, klassificeres infektionen som sygdom (i andre kapitler fx akut cystit DN300) og ikke som komplikation til procedure. Det anbefales, at der generelt og systematisk sker en dækkende registrering af alle behandlingskrævende tilstande, de er opstået som komplikation til udført indgreb. Tabel 11.2 Infektioner forårsaget af udført procedure (post interventionelle infektioner) SKS-kode Komplikation DT814A Abscessus in cicatrice DT814B Abscessus intraabdominalis postoperativus DT814C Abscessus subphrenicus postoperativus DT814D Sepsis postoperativa DT814E Granuloma vulneris postoperativum DT814F Infectio vulneris postoperativa DT814G1 Postoperativ overfladisk sårinfektion DT814H1 Postoperativ dyb sårinfektion DT814I1 Postoperativ intraabdominal infektion DT814J1 Postoperativ retroperitoneal infektion DT814P Postoperativ pneumoni DT814U Urinvejsinfektion forårsaget af udført procedure DT814X Anden infektion forårsaget af udført procedure Note 1: se definitioner nedenfor Udvalgte definitioner DT814G Postoperativ overfladisk sårinfektion Infektionen involverer hud og subcutis og opstår indenfor 30 dage efter indgrebet. Mindst et af følgende punkter skal være opfyldt: purulent sekretion fra såret kirurgisk sårrevision med positiv dyrkning fra udtømt materiale bakterier isoleret fra subkutan ansamling i primært lukket sår
DT814H Postoperativ dyb sårinfektion Infektionen involverer hud og subcutis, og opstår indenfor 30 dage efter indgrebet. Mindst et af følgende punkter skal være opfyldt: purulent sekretion fra subfascielt dræn/incision sårruptur eller sårrevision med fund af infektion, der involverer fascie og muskel (dyrkning skal være positiv) fund af subfasciel absces ved punktur (vejledt punktur ved UL- eller CTskanning), kirurgisk revision eller fund ved reoperation DT814I Postoperativ intraabdominal infektion Infektionen involverer organer og/eller cavum peritonei og opstår indenfor 30 dage efter indgrebet. Mindst et af følgende punkter er opfyldt: mikroorganismer isoleret fra prøve taget peroperativt mikroorganismer isoleret fra væskeansamling intraperitonealt, enten taget fra ved reoperation, finnålsaspiration eller fra dræn påvisning af (makroskopisk eller mikroskopisk) absces ved enten reoperation eller finnålsaspiration anastomoselækage påvist ved røntgenundersøgelse eller reoperation DT814J Postoperativ retroperitoneal infektion Infektionen involverer det retroperitoneale rum og opstår indenfor 30 dage efter indgrebet. Mindst et af følgende punkter er opfyldt: DT814J Postoperativ retroperitoneal infektion Infektionen involverer det retroperitoneale rum og opstår indenfor 30 dage efter indgrebet. Mindst et af følgende punkter er opfyldt: purulent sekretion fra retroperitonealt placeret dræn fund af pus ved punktur (vejledt punktur ved UL- eller CT-skanning), eller ved reoperation (abdominalt eller vaginalt) sårrevision med fund af infektion, der involverer det retroperitoneale rum Komplikationen vil forekomme enten på kontakten, hvor proceduren er udført, eller på en efterfølgende kontakt, som ofte netop oprettes pga. komplikationen. Opståede komplikationer skal altid registreres på den/de kontakt(er), hvor komplikationen erkendes og/eller behandles. Registrering sker som aktionsdiagnose, bidiagnose eller komplikation. Væsentlige komplikationer med betydende følger eller potentielle følger for patienten skal under alle omstændigheder altid registreres som aktionsdiagnose eller bidiagnose efter generelle principper. Dette gælder alle former for komplikationer. Multiple komplikationer registreres selvstændigt efter de beskrevne principper. purulent sekretion fra retroperitonealt placeret dræn fund af pus ved punktur (vejledt punktur ved UL- eller CT-skanning), eller ved reoperation (abdominalt eller vaginalt) sårrevision med fund af infektion, der involverer det retroperitoneale rum mikroorganismer isoleret fra væskeansamling intraperitonealt, enten taget fra ved reoperation, finnålsaspiration eller fra dræn påvisning af (makroskopisk eller mikroskopisk) absces ved enten reoperation eller finnålsaspiration anastomoselækage påvist ved røntgenundersøgelse eller reoperation
Hospitalsenheden Vest