Den elektroniske DøDsattest

Transkript

1 Den elektroniske dødsattest

2 Redaktion Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej København S T 3268 serum@ssi.dk W ssi.dk Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Den elektroniske dødsattest Denne pjece er tænkt som en kort introduktion til den elektroniske dødsattest. En detaljeret brugervejledning og en klinisk vejledning om udfyldelse af dødsattesten findes på Statens Serum Instituts hjemmeside (SSI) under og ligger desuden med et link i SEI 1, når man er logget på. Den elektroniske dødsattest består af to adskilte sider, der begge indeholder civile oplysninger CPR-nr., køn, navn, og adresse på afdøde. Dødsattestens side 1 indeholder formelle oplysninger til identifikation af afdøde, samt lægens erklæring om at døden er indtruffet, herunder hvorvidt omstændighederne ved dødsfaldet giver anledning til, at politiet skal underrettes. Siden juni 2013 overføres oplysninger fra den elektronisk indberettede side 1 til begravelsesmyndighedernes sagsbehandlingssystem (PersonSag). Så snart dette system modtager dødsdata, registreres dødsfaldet i CPR. Det er derfor vigtigt at dødsattestens side 1 bliver indberettet hurtigst muligt efter ligsynet. Oplysningerne på side 2 omhandler dødsårsag og dødsmåden. Disse medicinske oplysninger danner grundlag for Dødsårsagsstatistikken. Det er vigtigt at bemærke, at dødsattestens side 1 og side 2 skal oprettes og indberettes hver for sig som selvstændige dokumenter. Skifter man side under indtastningen, mister man de oplysninger, der allerede er indtastet på den side, man forlader. I SEI systemet kommer der dog en advarsel frem, inden man forlader siden. 1 Statens Serum Institut s Elektroniske Indberetningssystem 3

4 Dødsattestens side 1 4

5 Dødsattestens side 1 Personnummer indtastes. Hvis der ikke foretages CPR-opslag skal afdødes fulde navn og adresse skrives. For personer med erstatnings- CPR-nr. skal det fulde navn og adresse på afdøde skrives. Ved dødfødsel anføres de civile oplysninger om moderen. Har moderen ikke et CPR-nr. bruges et erstatnings- CPR-nr. Vejledning om anvendelse af erstatningsnummer fremgår i SEI. Dødsattestens side 1 skal udfyldes af den læge, der har afholdt ligsynet og konstateret afdødes identitet. Dødsattestens side 2 kan indberettes af anden læge. De to sider skal oprettes og indberettes hver for sig. Ved start på udfyldelse af dødsattesten angives om samme eller anden læge skal udfylde attestens side 2. Hvis det er en anden læge, skal det præciseres hvilken læge, der skal udfylde side 2. Sker dødsfaldet under indlæggelse skal sygehuslægen udfylde side 2. Hvis afdødes egen (praktiserende) læge skal udfylde side 2, får denne automatisk besked af SSI, når feltet afkrydses. For sygesikringsgruppe 2 se nedenfor. Hvis det er sædvanlig læge (sygesikringsgruppe 2) eller læge på hospice, der skal udfylde attestens side 2, skal oplysninger om navn og adresse på pågældende udfyldes. 5

6 Dødsattestens side 1 6

7 Dødsattestens side 1 Ved dødfødsel anføres de civile oplysninger om moderen. Det er vigtigt at der sættes kryds ved dødfødt, da det ellers er moderen, der registreres som værende død. Der skal også sættes kryds ud for barnets køn. Der skal enten oplyses dødstidspunkt eller findetidspunkt (dd/mm-åååå tt:mm) dvs. dag, måned, hele årstallet samt klokkeslæt. Hvis dødstidspunkt er ukendt anføres findetidspunkt. Dødsstedet skal angives. Har dødsfaldet fundet sted på sygehus eller hospice, skal sygehusnummer, sygehusnavn og afdelingsbetegnelse anføres. Man kan anføre nummer for sygehus og afdeling direkte eller finde dem i de indbyggede lister. For død på bopælsadressen skal der angives om det er eget hjem eller plejehjem. For død på kendt adresse (ikke bopælsadressen) skrives den fulde adresse på stedet, hvor dødsfaldet fandt sted. For død på sted uden adresse skrives så præcis en stedangivelse som muligt. Hvis der er angivet en findedato, skal oplysningerne om findested udfyldes. Der skal vælges, om afdøde er fundet på bopælsadressen, på en kendt adresse eller et sted uden kendt adresse. 7

8 Dødsattestens side 1 8

9 Dødsattestens side 1 Attestudfyldende læges funktion afkrydses. Sikre dødstegn - mindst 1 skal noteres, men der kan angives flere. Tidspunkt for ligsynet noteres med dato, årstal og klokkeslæt. Der skal altid oplyses om der har været kontakt til politiet. Hvis der har været kontakt til politiet, skal navn på politistation angives i tekstfeltet. Bemærk også, at politiet i relevante tilfælde skal påtegne papirudgaven af side 1. Det skal altid oplyses, om afdøde har elektroniske implantater og om de i givet fald er fjernet. 9

10 Dødsattestens side 1 10

11 Dødsattestens side 1 Side 1 er nu klar til at blive lagt i Udbakken, hvorfra den kan indberettes til SSI. Først når attesten ligger under Sendte skemaer, er attesten indberettet. Ønskes en udskrift af attesten skal det ske fra Sendte skemaer. Når der tages en udskrift af den elektronisk indberettede dødsattest, skal attesten underskrives, inden den udleveres til den, der drager omsorg for begravelsen/bisættelsen. På papirattesten er der følgende fire underskriftsfelter: A: Rubrikken underskrives af lægen, hvis patientens død ikke er omfattet af reglerne om retslægeligt ligsyn. B: Rubrikken underskrives af lægen, når dødsfaldet er indberettet til politiet, men hvor politiet ikke har fundet anledning til retslægeligt ligsyn. C: Rubrikken underskrives af embedslægen eller retslægen, når dødsfaldet har krævet retslægeligt ligsyn, dvs. der er tvivl om dødsmåden. D: Rubrikken udfyldes i tilfælde af retslægeligt ligsyn af politiet, der ved sin underskrift bekræfter, at der intet er til hinder for, at liget kan begraves, ligbrændes eller føres ud af landet. Rubrikken udfyldes efter det retslægelige ligsyn, såfremt der ikke foretages retslægelig obduktion, ellers efter obduktionen. 11

12 Dødsattestens side 2 12

13 Dødsattestens side 2 Personnummer indtastes. Hvis der ikke foretages CPR-opslag, skal afdødes fulde navn og adresse skrives. For personer med erstatnings -CPR-nr. skal det fulde navn og adresse på afdøde skrives. Ved dødfødsel anføres de civile oplysninger om moderen. Har moderen ikke et CPR-nr. bruges et erstatnings-cpr-nr. Side 2 bør udfyldes af den læge, der har de bedste forudsætninger for at tage stilling til den tilgrundliggende dødsårsag, men kan udfyldes af andre læger. Er lægen umiddelbart i tvivl om dødsårsagen, kan denne vente med at udfylde side 2, til de fornødne oplysninger er indhentet. 13

14 Dødsattestens side 2 14

15 Dødsattestens side 2 Dødsmåden skal angives. Der skal vælges mellem naturlig død, ulykke, drab/vold, selvmord og uoplyst. I Dødsårsag I skal angives mindst én dødsårsag. Man kan vælge at angive et forløb med op til fire dødsårsager, hvor den umiddelbare dødsårsag står øverst, mens den tilgrundliggende dødsårsag står i felt D. Dødsårsag I beskriver det sammenhængende kliniske forløb fra tilgrundliggende dødsårsag til umiddelbar dødsårsag. Der er ingen facitliste, men klinikeren er altid den nærmeste til at lave den bedste dokumentation. Der er tilknyttet en diagnoseliste i SEI, hvor der er indarbejdet en lang række synonymer til de enkelte koder, således at tekstsøgning af dødsårsagerne er g jort lettere. Tidsrum mellem relevant sygdoms opståen og dødens indtræden bør angives. I Dødsårsag II anføres andre sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til dødens indtræden, men som ikke har været direkte årsag til døden. Tidsrum mellem relevant sygdoms opståen og dødens indtræden bør angives. Se eksempler på kodning af dødsårsager på side

16 Dødsattestens side 2 16

17 Dødsattestens side 2 Har medicin medvirket i sygdomsforløbet, skal det angives her. Hvis dødsmåden er ikke-naturlig død, skal hændelsessted angives i et særligt felt, der kun åbnes, hvis en ikke-naturlig dødsårsag er angivet i Dødsårsag I. Der skal angives om der skal finde en obduktion sted. Hvis der har fundet en obduktion sted, skal de væsentligste fund angives. Resultater fra de retskemiske undersøgelser skal angives her. Under Supplerende oplysninger kan andre omstændigheder ved dødsfaldet præciseres nærmere. Oplys gerne hvis operation er foretaget, type samt tidspunkt for denne. Side 2 er nu klar til at blive lagt i Udbakken, hvorfra den kan indberettes til SSI. Først når attesten ligger under Sendte skemaer er den indberettet til SSI. 17

18 Hyppige spørgsmål og svar Hvad gør jeg, hvis jeg har indberettet et forkert CPR-nummer? Har du ved en fejl indberettet en attest med et forkert CPR-nummer, skal du annullere denne attest hurtigst muligt. Gå ind under Sendte skemaer og marker den attest, du vil annullere. Tryk herefter på dette ikon for at annullere attesten. Dernæst skal du indberette en ny attest med det korrekte CPR-nummer. Hvad gør jeg, hvis jeg har indberettet en forkert oplysning, fx forkert dødsdato? Hvis du ved en fejl er kommet til at indberette en attest med en forkert dødsdato, kan du altid rette denne ved at gå ind under Sendte skemaer, finde den relevante attest frem, genåbne attesten, rette datoen og sende attesten ind igen. Alle fejlindtastninger kan rettes på samme måde med undtagelse af CPRnummeret, som kræver en annullering. Vi er en lægepraksis, der ikke kan se hinandens skemaer? For at se hinandens skemaer skal den mappe i SEI-programmet, der hedder DepartmentStore ligge på et fælles drev, som alle kan tilgå. For at få dette ændret skal du gøre følgende: 1. Gå ind i Indberetningsklienten, som typisk vil ligge på C-drevet, fx: C:\Program Files\Sundhedsstyrelsen\Indberetningsklient C:\Sundhedsstyrelsen\Indberetningsklient 2. Åben filen AppSettings, med fx programmet Notepad 3. Indsæt stien til det drev, I vil tilgå skemaerne fra, fx I-drevet: <Config key= Departmentstore value= I:\Indberetningsklient\Departmentstore /> Denne opsætning skal rettes for alle medarbejdere, som skal kunne tilgå skemaer fra SEI. Kan man ikke se hinandens skemaer alligevel, så kontakt da Statens Serum Institut på tlf.: Der ligger en besked i min Indbakke om, at en patient er død, men det er ikke min patient? Hvis I er en lægepraksis, sendes besked om afdød til alle i lægepraksis. Er det din patient, så indberet attesten, hvorefter du kan slette beskeden fra din Indbakke. Hvis det ikke er din patient, skal din kollega indberette attesten. Du kan dog stadig slette beskeden fra din Indbakke. 18

19 Hvad gør jeg, hvis jeg har fået en ny adresse? Under menupunktet Bruger Mine indstillinger kan du se dine brugerindstillinger. Her kan du blandt andet også rette din adresse, hvis du har fået en ny. Husk at indberette ændringen. Nyttige adresser og links Installationsvejledningen til SEI kan du finde på Har du spørgsmål til SEI kan du kontakte vores Servicedesk på tlf.nr.: eller sende en mail til Har du spørgsmål til dødsattesten kan du sende en mail til En detaljeret indføring i den elektroniske dødsattest kan du finde på Her finder du bl.a. også den kliniske vejledning i registrering af dødsårsager. Relevant lovgivning og vejledning Sundhedsloven LBK nr. 913 af 13. juli Bekendtgørelse nr af 20. oktober 2006 om dødsattester. Vejledning nr af 1. december 2006 om udfyldelse og indberetning af dødsattester. Bekendtgørelse nr. 320 af 27. marts 2007 om lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede dødsattest og foretage obduktion. Vejledning nr af 19. december 2006 om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester. 19

20 Eksempler på kodning af dødsårsager Derfor! Derfor! Kode ICD-10 Diagnosetekst A I822 Embolia et thrombosis venae cavae B T845 Infektion og inflammatorisk reaktion ved ledprotese C D M161 Primær unilateral slidgigt i hofteled A: Den umiddelbare dødsårsag B: Som var en følge af C: Som var en følge af D: Den tilgrundliggende dødsårsag Hvorfor? Hvorfor? I eksemplerne nedenfor står TD for tilgrundliggende dødsårsag. A B A419 Sepsis uden specifikation C T814 Infektion efter indgreb D (=TD) I219 Akut myokardieinfarkt (AMI) uden specifikation Eksemplet viser død som følge af komplikation (nosokomiel infektion) til sygehusforløbet efter primært indgreb. Sygdommen, der behandledes, er tilgrundliggende dødsårsag. A G935 Incarceratio cerebri B C C793 Neoplasma malignum cerebri et meningum cerebri metastaticum D (=TD) C509 Neoplasma malignum mammae non specificata Del II C787 Neoplasma malignum hepatis metastaticum Eksemplet viser registrering af metastase(r). Det er mest hensigtsmæssigt kun at registrere én metastase i Del I sammen med den tilgrundliggende dødsårsag. Man kan registrere evt. øvrige metastaser i Del II. 20

21 A A419 Sepsis B C T812 Utilsigtet punktur af organ under indgreb D (=TD) Y609 Snit, punktur, perforation eller blødning som følge af uheld under kirurgisk eller medicinsk procedure Del II C619 Cancer prostatae Dette eksempel viser, at det ved ikke-naturlig død er hændelsen, der er TD ikke sygdommen, der behandles. Denne sidstnævnte indgår ikke i dødsårsagskæden, fordi der her er tale om en ulykke. Sygdommen registreres i Del II. A J960 Akut respiratorisk insufficiens B J961 Kronisk respiratorisk insufficiens C G825 Tetraplegia D (=TD) G359 Dissemineret sklerose Eksemplet viser en patient, der dør af følger til mangeårig tilgrundliggende sygdom, der herved er den relevante statistiske dødsårsag. A J180 Bronchopneumoni B R649 Kakeksi C D (=TD) I649 Apoplexia cerebri 5 år Eksempel på patient, der er svækket efter apoplexia cerebri 5 år tidligere, og som dør af den deraf følgende (tiltagende) svækkelse. Lægen har angivet den klinisk set bedste forklaring på forløbet til død. A R402 Coma B I619 Haemorrhagia cerebri C T887 Lægemiddelbivirkning uden specifikation D (=TD) I489 Atrieflagren og atrieflimren Eksemplet viser, at grundlidelsen der behandles, er tilgrundliggende dødsårsag. Se flere eksempler og en grundig indføring i registrering af dødsårsager i dokumentet: Principper og vejledning i registrering af dødsårsager og andre kliniske oplysninger i dødsattesten på: 21

22 Overvejelser over udvalgte sygdomme og deres eventuelle forløb Pneumoni Infektion Urinvejsinfektion Nyreinsufficiens Hepatitis Infarkt Trombose Lungeemboli Leukæmi Alkohol, medicin, narkotika Komplikation til operation Demens Ulykke Tumor Primær, aspiration - specificer da årsagen Forårsagende (mikro)organisme Hvis tilstanden skyldes immobilitet, specificer da årsagen Primær eller sekundær, forårsagende (mikro)organisme Hvis primær: specificer da årsagen Hvis sekundær: hvad var den primære infektion Lokalisation i urinvejene, forårsagende (mikro)organisme, underliggende grund til infektion Hvis tilstanden skyldes immobilitet, specificer da årsagen Akut, kronisk eller terminal, underliggende grund til insufficiens så som arteriosklerose eller infektion Hvis tilstanden skyldes immobilitet, specificer da årsagen Akut eller kronisk, alkoholisk Hvis viral specificer type (A, B, C, ) Lokalisation (hjerte, hjerne, ) Forårsaget af arteriosklerose, trombose, emboli, Arteriel eller venøs specificer hvilken type blodåre Postkirurgisk eller immobilitetsbetinget specificer sygdom, som forårsagede kirurgisk indgreb eller immobilitet Specificer årsagen til emboli Postkirurgisk eller immobilitetsbetinget specificer sygdom, som forårsagede kirurgisk indgreb eller immobilitet Akut, subakut, kronisk Lymfatisk, myeloid, monocytær Langvarigt eller enkelt indtag Afhængighed Sygdom eller tilstand, der forårsagede kirurgisk indgreb Årsagen til demens så som Alzheimers, Infarkt, aldersbetinget Omstændigheder omkring ulykken så som bil- eller cykelulykke Selvmord eller overfald Ulykkessted Benign, malign, lokalisation, metastaser 22

23 23

24 Statens Serum Institut Artillerivej København S Danmark T w Statens Serum Institut. 2. udgave Oktober serum@ssi.dk ssi.dk