KOMMENTARSKABELON. kommentarer (Noteret, afvist, delvist acceptret eller accepteret)

Relaterede dokumenter
totalstation, som anvender vinkelmåling og afstandsmålinger

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

For de fleste vil det ikke være muligt at skelne mellem hypoteser og fakta.

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele

KOMMENTARSKABELON Dato Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Udfyldt af: Kaj A. Jørgensen (KAJ)

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Bygherreforeningen (BHF), Kontaktperson Henrik L. Bang

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Flemming Grangaard, Dansk Byggeri

Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister

cuneco en del af bips

CCS Informationsniveauer

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Kristian Birch Pedersen 3.1 Projektgrundlag. Kristian Birch Pedersen, Exigo

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

CCS klassifikation og identifikation

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS strukturelle aspekter

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Klasser af bygværksanvendelse Besvarede høringskommentarer 18/08/14

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

cuneco en del af bips

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

CCS Identifikation R5, juni 2015

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Bent Feddersen fra Rambøll og Søren Spile fra

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler

Høring vedr. vejledning om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer, j.nr /GUSL

cuneco en del af bips

Sammenfatning opmålingsprojekter

bim ikke i teori men i daglig praksis

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer

cuneco en del af bips

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d.

Program for møde fredag d. 22/2-2002

CCS Formål Arealudnyttelse

3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it

CCS i praksis i Hillerød Ejendomme

Bygningsdelsspecifikation

CCS en helhedsbetragtning

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

Peter Hauch, arkitekt maa

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014

CCS Identifikation R4, januar 2015

cuneco en del af bips

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

Digital aflevering. Præhøring September 2015

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side maj Telefax Bygherreforeningen.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

Generelt Internationalisering

CCS INFORMATIONSSTRUKTUR HØRINGSSVAR

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik.

file://c:\adlib Express\Work\ T \ T \8fd5ee35-7bb4-4f...

CCS Klasser af egenskaber

Klar RET MARTS Borgerrådgiverens guide om det gode klagesvar VESTER VOLDGADE 2A 1552 KØBENHAVN V TLF

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

cuneco en del af bips

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

Forslag til ny struktur

TG: Informationsniveauer

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

høringseksemplar CCS Klasser af information

1 Godkendelse af referat fra sidste møde og dagsorden Referat og dagsorden blev godkendt uden kommentarer.

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift

Trin 11: Følg byggeriet

2.lek&on: Socialisa&onsprocessen hvorfor er vi mennesker, som vi er? II

center for produktivitet i byggeriet

Grundlæggende: IKT & BIM:

Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

NOTAT INFORMATIONSNIVEAUER SVAR PÅ HØRING

KOMMENTARSKABELON. Entydig anvendelse af begreber.

Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri. Kolding Kommune

KOMMENTARSKABELON. Ændring: Der findes i alt 3 klasser af bygningsdele i

Udfordringer i virksomhederne

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

Transkript:

KOMMENTARSKABELON Dato Dokument 02-02-2014 Høring af CCS Klassifikation af ressourcer Udfyldt af: E-mail: Arkidata v. Peter Hauch hauch@arkidata.dk Navn på person der kommer med kommenta rer Henvisni ng til slide nr. dokumen t-afsnit Paragraf / figur tabel i slide dokument Type af kommentar (Generel/ Teknisk/ Redaktionel) Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen til hver af de fremførte kommentarer (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret)

Navn på person der kommer med kommenta rer PET Henvisni ng til slide nr. dokumen t-afsnit Kopi af mail til Søren af Paragraf / figur tabel i slide dokument Ikke Relevant Type af kommentar (Generel/ Teknisk/ Redaktionel) Generelle kommentarer Kommentar Kopi af mail til Søren: Kære Torben og Søren Jeg må desværre melde afbud til høringsmødet om ressourcer - "de fire M-er" som jeg kalder det. Mandskab Materialer, Materiel og Metoder (incl information) - udfra devisen: Manden tager nogle Materialer og noget Materiel og bearbejder Materialerne med sit Materiel med anvendelse af en Metode (som består af implicit og explicit viden og information om en proces). Jeres forslag om at fravige 12006-2 ved at påstå, at byggeinformation IKKE er en ressource er helt misforstået og ulogisk og forkert. BYGGEINFORMATION ER EN RESSOURCE uanset hvad I aktuelt mener og uanset CCS ej. Det er jo bla. derfor det er med i 12006-2!! I må snart lære at indse, at man ikke kan lave om på virkeligheden, bare fordi man har en smal praktisk politisk dagsorden. Der findes masser af byggeinformation, som virksomhederne kan have behov for at håndtere med uden CCS (jvf. min definition ovenfor af Metode), og det er da helt tosset ikke at erkende det. Ingen vil kunne forstå det - og det er da allerede også slået fast i grundlaget for DBK/CCS - se den oprindelige, logiske datamodel. Ingen vil kunne forstå og acceptere, at f.eks. entreprenørernes udførelsesvejledninger "recepter", driftsherrens vedligeholdsvejledninger de projekterendes procesmod ikke skulle være en ressource. Det er I simpelthen nødt til at lave om!!! Men det er jo ikke det samme som at I skal føle jer forpligtet til at lave klassifikationstab hér og nu for alle disse områder. Det kan vente til en anden god gang - selv om det unægtelig ville være praktisk med en overordnet struktur på området, som branchens organisationer og virksomheder kunne bygge videre på. Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen til hver af de fremførte kommentarer (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) At jeg ikke er nogen varm tilhænger af jeres blandede klassifikation i henhold til funktionelle systemer med identifikation af komponenter i henhold til relationer mellem komponenter indbyrdes og til systemer - og den deraf følgende individalistiske og unødigt komplicerede kodning - er næppe overraskende. Men det vil nok være naivt at tro, at I ville lave om på det, selv om det var det eneste fornuftige at gøre. Bedre sent end aldrig! 2 Men min første anke kan I let nå at gøre noget ved. Held og lykke med det!

3

Søren svarer > Kære Peter < Søren svarer > Tak for din kommentar. Hvad er det så for facetter omkring byggeinformation, som I synes det er særlig vigtigt at fremhæve og ikke mindst HVORFOR?? bips har jo selv mange ressourcer på området (vejledninger, guidelines, specifikationer mv) som man passende kunne klassificere som ressourcer og om et par dage skal vi alle diskutere opmålingsregler, informationsniveauer, egenskabsdataklassifikation mv. hvorfor optræder de ikke i en tabel over ressourcetyper?? - - Hvordan skal det nu forstås?? Er information kun en ressource, hvis den er et produkt af en byggeproces?? Det er ikke det ISO 12006-2 siger!! Den siger, at information er at betragte som en ressource UANSET om den eksisterer som generel information, om den indgår som en del af et materielt produkt en leverance. Og det er præcis sådan virkeligheden ser ud. Virkeligheden i byggeriet består bl.a. af generel information om metoder og løsninger, som dels eksisterer som branchens fælles tankegods i form af standarder og metoder udviklet indenfor rammerne af en historisk praksis, dels af virksomhedsspecifikke metoder hos driftsherrer (om erfaringer med bygninger og drift af bygninger), hos projekterende (om hvordan man projekterer bygninger, som lever op til specifikke brugerkrav) og hos udførende (om hvilke recepter der kan bringes i sving for at opnå bestemte ydeevnekrav til bygningsdele og bygværker). Det ville da være rigtig fornuftigt, hvis CCS formidlede denne virkelighed, og klassificerede informationstyper efter dette. Det kunne medvirke til at skabe værdi i kommunikationen mellem byggeriets parter. Lad mig indledningsvist understrege, at vi bestemt mener, at byggeinformation er en ressource. Formuleringen i rapporten går ikke på, at byggeinformation ikke er en ressource, men at der er facetter omkring byggeinformation som ressource, som vi finder det formålstjentligt at fremhæve. I DIS-udgaven af ISO 12006-2 står der sidst i afsnit 4.1: "For example, construction information may be used as a resource to inform and control a construction process, or may be the result of such a process itself." Vores pointe går egentlig på, at information næsten altid er en del af resultatet, da processen enten leverer noget forædlet information - som fx en bygningsmodel - et fysisk resultat, der har information om hvordan det skal drives vedligeholdes. Så, som du kan se, er vi ikke uenige med standarden men har blot en pointe om at vi synes at man yderligere kunne understrege betydningen af, at information leveres videre til modtagerne af resultatet - hvilket jeg går ud fra, at du som bygherrerepræsentant er enig i. Hvis I kun interesserer jer for den del af informationen, som leveres videre til modtagerne af resultatet (og som et produktionsresultat), så har vi jo kun rådighed over den information som beskriver leverancen. Den er naturligvis også interessant (især for en driftsherre) men den udgør dog kun en minimal del af den information, der samlet er i anvendelse og som benyttes i branchens daglige praksis. Hvor er f.eks. entreprenørernes recepter og proces- og driftsmanualer henne?? 4

5

Ja, det er så gjort hermed! Men diskussionen stopper ikke dér. Man arbejder jo videre med Informationsniveauer ( gør man??) og hele den metodiske diskussion om sammenhængen mellem Moding, Egenskaber og Klassifikation er jo fortsat helt uafklaret. CCS skylder stadig at levere et bud på, hvad vi skal bruge klassifikation til i en verden af objektbaserede mod, og hvordan vi skal håndtere byggeinformation, som ikke i dag umiddelbart forekommer naturligt tilknyttes til de objekter, som de digitale fagmod indeholder. Bents sikkert velmente forklaringer om tankerne bag CCS på mødet med organisationerne forleden og på høringsmødet d. 4. feb. er ikke et svar på mit - snart mange gange fremførte, og fortsat ubesvarede spørgsmål om: - hvad CCS skal dække - hvilke konkrete funktioner og processer ccs skal understøtte - hvem der skal benytte det og til hvad - hvilken værdi skaber det - hvor - for hvem Hvis du har yderligere kommentarer til dette, er du naturligvis meget velkommen til at indgive dette som høringskommentarer, som vi så vil behandle og besvare. 6