KRIGENS AFTRYK J.F.WILLUMSEN & JAN GRARUP

KRIGENS AFTRYK J.F.WILLUMSEN & JAN GRARUP 13.9.2014-18.1.2015 www.jfwillumsensmuseum.dk

KRIGENS AFTRYK J.F.WILLUMSEN & JAN GRARUP www.jfwillumsensmuseum.dk

Forord beskriver Willumsens oplevelser og tilblivel- Vi bombarderes dagligt med flygtige billeder fra verdens krige og konflikter gennem tv og digitale medier. Med udstillingen Krigens Aftryk forsøger vi at skabe en ramme for fordybelse og refleksion omkring krigens billeder indenfor kunst og fotografi. Danmark har i mere end 10 år været en krigsførende nation, og selv om krigshandlingerne har fundet sted uden for vores synsfelt, fjernt fra Danmarks grænser, frikender det os ikke for at reflektere over vores rolle og ansvar. brændpunkter af den prisbelønnede, danske pressefotograf Jan Grarup. På trods af forskellene i uddannelse, medie og tid fornemmer man et fælles sprog. Begge formidler krigens brutalitet og lidelser i et æstetisk udtryk, der bringer os tættere på de menneskelige omkostninger, og fælles for dem er et humanistisk udgangspunkt, der er båret af engagement og indignation. Udstillingen undersøger også, hvordan krigens billeder skaber betydning, og om der er en særlig lidelsens ikonografi, som går på tværs af tid og medier. Udvalgte sen af hans krigsgrafik under første verdenskrig. Interviewet med Jan Grarup er inddelt i fem spor og har fokus på henholdsvis arbejdsproces, inspiration, æstetiserede og sorthvide krigsfotografier og valg af motiv. J.F. Willumsens Museum vil gerne rette en varm tak til de personer, der har været med til at realisere udstillingen og nærværende katalog. Det gælder først og fremmest Jan Grarup, der uden forbehold har stillet sine fotografier til rådighed og fra første færd har For J.F. Willumsen var det forfærdelsen over første verdenskrigs brutalitet, der fik ham til at reagere. I årene 1915-18 fremstillede han en række grafiske værker, der adskiller sig markant fra hans øvrige, kunstneriske produk tion. Willumsens store lærreder er her skiftet ud med mindre formater, hvor han i et eks pressivt, sort-hvidt billedsprog skildrer krigens væsen. Selv om de grafiske værker er produceret for næsten 100 år siden, synes de stadigvæk foruroligende aktuelle. raderinger fra serien Krigens rædsler af den spanske billedkunstner Francisco de Goya, ud - lånt af Statens Museum for Kunst, og værker fra Willumsens private kunstsamling med krigsmotiver, dommedagsscener og henrettelser af kristne martyrer indgår ligeledes i udstillingen. Kataloget indeholder to artikler samt et interview med Jan Grarup. Fotohistoriker Birna Marianne Kleivan fortæller om sammenstillingen mellem Willumsens og Grarups værker, involveret sig nysgerrigt og med stor entusiasme i projektet. En stor tak også til Statens Museum for Kunst for udlån af otte raderinger af Francisco de Goya, samt en varm tak til designer Sigrun Gudbrandsdottir for hendes engagement og arbejde med udformningen af kataloget. Endelig skal fotohistoriker Birna Marianne Kleivan takkes for sit bidrag til kataloget. For en helt uundværlig økonomisk støtte til udstillingen og kataloget rettes en hjertelig tak til Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond. Endelig vil vi gerne takke Annette Johansen Museumsdirektør På udstillingen vises Willumsens krigsgrafik i mens museumsdirektør Annette Johansen J.F. Willumsens Museums medarbejdere og Lisbeth Lund dialog med sort-hvide fotografier fra verdens 4 5 bestyrelse. Museumsinspektør

Jan Grarup: Folkedrabet i Rawanda / april 1994 En lille pige behandles for et dybt sår fra en machete mens kampene i hovedstaden raser. Tutsi-oprørere opretter felthospitaler i alle de områder, som de kontrollerer og tilbyder primitiv førstehjælp til de mange sårede, der har overlevet folkedrabet. kontekst end det oprindelig var tiltænkt. Med Rekviem Om Jan Grarups fotografier på J.F. Willumsens Museum Af Birna Marianne Kleivan Hun står helt stille, mens pincet og gaze udgangspunkt i Willumsens stærke grafiske ar bejder i sårene. En lille pige med dybe skildringer af 1. verdenskrigs ragnarok machetehug i hovedbunden. Det er et voldsomt og følelsesappellerende billede, fuld af større retrospektivt udvalg af Jan Grarups præsenterer udstillingen Krigens Aftryk et nærvær og brutal realisme, og samtidig for- fotografiske værker, ligesom en serie raderinger fra Francisco de Goyas dystre Los uroligende smukt i al sin fortættede enkelthed. Og ligesom så mange andre af Jan Desastres de la Guerra (Krigens rædsler) Grarups optagelser fra alverdens krigs- og med motiver fra Den Spanske Uafhængighedskrig indgår i visningen. I dialogen mellem katastrofeområder, stiller fotografiet flere spørgsmål end det giver svar. grafik og fotografi belyser Krigens Aftryk de sort-hvide krigsbilleder i krydsfeltet mellem Billedet er fra 1994, hvor Grarup som en af de kunst, nyheder og forståelse. få vestlige fotografer dækkede folkemordet i Rwanda, der endte med at koste næsten en Et gennemgående tema er lidelsen og krigens million mennesker livet. Den femårige pige er omkostninger også for civilbefolkningen, et af de overlevende ofre fra tutsistammen, herunder børnene som Jan Grarup i høj grad hvor mere end halvdelen af befolkningen blev har valgt at fokusere på gennem sit snart myrdet, da ekstremistiske hutuer ansporede 30-årige virke. Samtidig tydeliggør samspillet til en af historiens værste og mest bestialske mellem raderinger og fotografier ikke blot et massakrer, mens FN og det øvrige internationale samfund forholdt sig passive. båret af stillingtagen og indignation, men udtalt humanistisk samfundsengagement, også de beslægtede til tider fælles æstetiske På J.F. Willumsens Museum kan den prisbelønnede krigsfotografs barske og dybt og sidstnævntes store inspirations kilde Goya greb og virkemidler som Grarup, Willumsen bevægende pressefoto nu opleves i en anden benytter sig af i bestræbelserne på at engagere og berøre betragteren. 6 7

Francisco de Goya: Sørgmodig forudanelse om hvad fremtiden vil bringe. 1810-1820. Stregætsning, gravstik, koldnål, polering. Statens Museum for Kunst, København SMK Foto Jan Grarup: Krisen i Den Centralafrikanske Republik / 2014 Anti-balaka krigere viser til kameraet, hvordan de vil skære halsen over på alle muslimer, som de kan finde i Den Centralafrikanske Republik. For mig handler billeder om at fortælle et så klart og betydningsfuldt budskab som muligt, har Jan Grarup sagt i. gennembrud i slutningen af 1990 erne, hvor flere yngre reportagefotografer valgte at rejse ud ikke sjældent med livet som indsats til det eksotiske og fremmedartede, til større æstetiseringen var der delte meninger om. Også blandt fotograferne selv. Reportagefotografiets ypperste funktion er altid været det vigtigste, samtidig med at han udviser stor formbevidsthed i sit billedsprog, i erkendelsen af at en fortælling ikke lader sig formidle uden form. Siden karrierestarten i 1987 som 19-årig har han på insisterende og utrættelig vis dokumenteret krige, naturkatastrofer og voldsomme ødelæggelser i verdens mange brændpunkter; Sierra Leone, Tjetjenien, Rwanda, Kosovo, Afghanistan, Nordirland, Gaza, Irak, Iran, Darfur og Haiti for blot at nævne nogle. kontraster og et andet lys. En prioritering og satsning, der udover opsigtsvækkende report ager og bogudgivelser, som Grarups egen Shadowland med forord af Dalai Lama, også resulterede i talrige internationale priser. Sikker formbeherskelse, stærkt engagement og en personlig til tider kompleks fortællestil jo at informere og anspore til forandring og det har man måske nogle gange en tendens til at glemme, lød det f.eks. i 2003 fra Grarup ii. Med henvisning til at de stringent komponerede og ofte meget smukke billeder iblandt havde en tendens til at lede opmærksomheden bort fra det i reglen alvorlige emne og over på mediet selv, hvorved fotografiets Når gruen og det humanistiske budskab står så stærkt i Krigens Aftryk, skyldes det bl.a. elementerne af genkendelighed og billedernes klare men ofte begrænsede detaljer samt - nok så væsentlig - det faktum, at samtlige af udstillingens værker er i sort-hvid. Farver støjer, mens sort-hvid forenkler ifølge Grarup, Selv tilhører Jan Grarup generationen, der kendetegnede deres kontrastrige og ofte status som vidnesbyrd og dokumentation som finder det sort-hvide udtryk særdeles gav dansk fotojournalistik et internationalt dramatiske sort-hvide fotografier. Og netop svækkedes. For Jan Grarup har historien befordrende, netop fordi det giver færre 8 9

J.F. Willumsen: Miss Edith Cavell s martyrium. 1916 Radering og Grænser og Vidnerne Historien Dansk 10 Pressefotografi i 100 år. 11 virkelighedsnært udtryk. Fotografi er dokumentation, hvorfor fotografen også må visuelle indtryk, og man dermed bedre kan forholde sig til begivenhederne mens de sker, styre og målrette sin kommunikation. Præcis her og nu. Ofte kan det være nødvendigt at som Goya og Willumsen gør det i deres kraftfulde raderinger, hvis direkte tale umiddel- og fortætte fortællingen, mens billed kunst- gå tæt på for at udelukke forstyrrende detal jer bart appellerer til os uagtet tidsspandet. nerne kan komponere og komprimere frit i tid og rum. Alle søger de det visuelt slående, typisk ved hjælp af stramme kompositioner, hvor alt Som krigs- og reportagefotograf skal Jan overflødigt er udeladt, og kun de detaljer, Grarup overholde journalistikkens basale der underbygger budskabet og det fortalte, etiske regler, herunder kravet om tilstræbt indgår i fremstillingen. Det kropslige udtryk objektivitet samt ikke mindst ærlighed betones på realistisk vis, og da det som oftest og nøjagtighed i forhold til emnet, der rapporteres om. Troværdighed er altafgørende. er ofrene der fokuseres på, deres ansigter vi ser, tjener billederne som nøgne empatiske Man må f.eks. ikke iscenesætte sine motiver, udsagn om menneskelig lidelse. og skulle personerne foran kameraet føle sig kaldet til at agere på dramatisk vis til ære Men hermed hører lighederne også op. For for fotografen, som det f.eks. sker i Grarups mens Goya og Willumsens grafiske arbejder billede gør han da også opmærksom på det kan have et løst og skitseagtigt præg, som i billedteksten. tydeliggør at der er tale om kunstneriske fortolkninger af krig og lemlæstelser, har Kendetegnende for Krigens Aftryk er at den Grarup en journalistisk tilgang, og hans historie, værkerne fortæller, rækker ud over skarptegnede fotografier et mere konkret og den konkrete begivenhed og bliver en eviggyldig historie om menneskelig grusomhed og lidelse. i Politiken 2. november 2002 i artiklen Fra registrering til fortælling af Lars Dahlager ii Jens Møller Nielsen: Pludselig i verdensklasse - om dansk fotojournalistik, forlaget Ajour, 2000, s. 106 Om forfatteren: Birna Marianne Kleivan er fotohistoriker, mag.art. i film- og medievidenskab. Hun har bl.a. bidraget til værkerne Den Store Danske Encyklopædi, Dansk Fotografihistorie, Pas Identitet, Kultur

Interview med Jan Grarup af Lisbeth Lund Lydfiler. Klik på overskrifterne. Om motivet Om det sort/hvide Om inspiration Om arbejdsprocessen 12 Om det æstetiske 13

TO DØDE SOLDATER 14 15

J.F. Willumsen: To døde soldater 1917 Radering, koldnål og stregætsning, akvatinte 16 17

Jan Grarup: Folkedrabet i Rawanda / april 1994 Ligene af små børn, som blev dræbt i et checkpoint i udkanten af Kigali. 18 19

Jan Grarup: Folkedrabet i Rawanda / april 1994 Hovedvejen fra Kigali til den tanzanianske grænse. 20 21

Jan Grarup: Folkedrabet i Rawanda / april 1994 Gisenyi på grænsen mellem Rwanda og Zaire. Efter Tutsiernes modangreb flygtede tusinder af hutuer til Goma i Zaire, inklusiv mange milits medlemmer, der har stået bag massakre på Tutsier. Deres våben blev efterladt i Rwanda. 22 23

EDITH CAVELL S MARTYRIUM 24 25

J.F. Willumsen: Miss Edith Cavell s martyrium 1916 Radering, stregætsning og kludetone 26 27

Jan Grarup: Kosovo / 1999 Kasem Muhamedi var imam i sin hjemby i Kosovo men blev tvunget til at flygte, da serbiske styrker bortviste alle albanere fra byen. Han er nu tilbage i Kosovo som en bevæbnet UCK partisan. 28 29

Jan Grarup: Gaza / 2008-2009 Operation Cast Lead. Israelsk militæroffensiv i Gaza. 30 31

Jan Grarup: Konflikten i Den Centralafrikanske Republik / 2014 Familiemedlemmer til en unge mand, der blev skudt og dræbt da tchadianske MISCA styrker gik på jagt efter anti-balaka krigere. 32 33

Jan Grarup: Kabul, Afghanistan / 2012 Drenge, der leger med en legetøjspistol, som de har fundet på en losseplads i udkanten af Kabul. 34 35

DEN BELGISKE FANGE 36 37

J.F. Willumsen: Den belgiske fange 1918 Radering, koldnål, stregætsning og akvatinte 38 39

Jan Grarup: Bangkok / 2004-2009 I de tidlige morgentimer rykker det thailandske regimes soldater ind i det besatte Red Shirt område. Under voldsomme ildkampe bliver flere soldater og demonstranter dræbt. 40 41

Jan Grarup: Bangkok / 2004-2009 I de tidlige morgentimer rykker det thailandske regimes soldater ind i det besatte Red Shirt område. Under voldsomme ildkampe bliver flere soldater og demonstranter dræbt. 42 43

Jan Grarup: Al Maaqal fængslet, Basra Irak / juni 2003 Fangerne er fængslet på ubestemt tid. Den eneste kontakt de har med deres koner og børn er gennem fængslets tremmer. Jan Grarup: Hebron / 2002 Soldater holder vagt mens bosætters børn deltager i Purim-paraden gennem et ødelagt palæstinensisk hjem i den jødisk kontrollerede del af Hebron. 44 45

INVASIONEN 46 47

J.F. Willumsen: Invasionen 1917 Radering, koldnål, stregætsning og akvatinte 48 49

Jan Grarup: Helmand, Afghanistan / 2013 Danske soldater på patrulje i Helmand-provinsen i Afghanistan. 50 51

Jan Grarup: Konflikten i Darfur / 2004-2009 52 53

Jan Grarup: Det østlige Tchad / marts 2007 Tchadianske soldater patruljerer på vejen mellem Goz Beida og Kou Kou i det østlige Tchad. Jan Grarup: Drengene fra Ramallah / sep.-nov. 2000 Unge Fatah medlemmer til en martyrs begravelse. Børnene præsenteres for de voksnes politiske synspunkter i en tidlig alder. 54 55

Ofre for det nationale spøgelse 56 57

J.F. Willumsen: Ofre for det nationale spøgelse (Det nationale spøgelse med hilsende officer) 1915 Litografi J.F. Willumsen: Ofre for det nationale spøgelse (Det nationale spøgelse med vogn) 1915 Litografi 58 59

Jan Grarup: Folkedrabet i Rawanda / april 1994 Tutsier dræbt under flugten fra Kigali. Hovedvejen mellem Kigali og den Tansanianske grænse. 60 61

Jan Grarup: Galkayo, Puntland det centrale Somalia / 2004-2009 Nødhjælpslejr i det centrale Somalia mennesker på flugt fra krig og sult har skabt en masse små flygtnigelejre. Både somaliske og etiopiske flygtninge bor i lejrene. Området har ikke fået regn i mere end fire år. Mange af flygtningene er på vej til Bosasso ved den Adenske bugt i et forsøg på at komme ind i Yemen. Jan Grarup: Konflikten i Den Centralafrikanske Republik / 2014 Familiemedlemmer til den unge mand der blev skudt og dræbt da chadianske MISCA styrker gik på jagt efter anti-balaka krigere 62 63

Jan Grarup: Gaza / 2008-2009 Operation Cast Lead. Israelsk militæroffensiv i Gaza. 64 65

Jan Grarup: Mogadishu, Somalia / 2012 Et nedstyrtet russisk Ilyshin IL76 fly tæt på Mogadishus lufthavn. På den anden side af vejen er en mindre skole ved at blive genopbygget. Flyet havarerede, da det blev ramt af Al-Shabaab anti-luft skyts. 66 67

Oplevelser, indtryk og aftryk J.F. Willumsen og første verdenskrig af Annette Johansen næste er fri. Med baretten hvilende på banda- I årene op til første verdenskrigs udbrud havde J.F. Willumsen intensiveret sine rejseaktiviteter i jagten på værker til sin private kunstsamling og i bestræbelserne på at følge i sin kunstneriske ledestjerne, den græsk-spanske maler El Grecos, fodspor. Rejserne bragte ham rundt i Syd- og Mellemeuropa og til Nordafrika. Krigsudbruddet i sommeren 1914 fik ikke Willumsen til at indstille sine rejseaktiviteter, men det begrænsede og vanskeliggjorde dem. Ind trykkene fra krigen manifesterede sig allerede i hans kunst i 1915, da han hjemme i Danmark tog fat på arbejdet med litografiet Ofre for det nationale Spøgelse (fig. 1). I billedets forgrund ses nogle lemlæstede soldater, som passerer forbi hinanden: Den forreste, hvis fødder og underben er erstattet af primitive proteser, bevæger sig usikkert frem mod beskueren vha. et par krykker. Han støttes af en ledsagende soldaterkollega, som bagfra hanker op i hans jakkeærme med den ene gerne gør han honnør i retning mod de to soldater, som netop har passeret forbi ham. Hele optrinnet er på én gang både skræmmende og sørgeligt. Længere inde i billedrummet, langs et højt stakit, spadserer fire kvinder forbi iklædt lange, sorte gevandter og sørgeslør. I baggrunden ovenover stakittet ses yderligere et par krigsinvalider siddende på hhv. en bænk og i en form for primitiv kørestol. Uniformerne tilkendegiver, at der er tale om franske soldater, men det påvirker ikke billedets overordnede budskab. For de afbildede i Willumsens litografi har krigen allerede haft uoverskuelige konsekvenser, og deres tilværelse er forandret for altid. Krigen har ingen vindere, kun tabere. Iscenesættelsen af motivet, særligt disponeringen af billedrummet, har ligheder med en af kunsthistoriens mest bemærkelsesværdige krigsskildringer, den spanske billedkunstner Francisco de Goyas Henrettelserne 3. maj 1808 fra 1814 (fig. 2), som Willumsen ved flere lejligheder havde studeret på Pradomuseet i Madrid. Han kendte sandsynligvis også den franske billedkunstner Édouard Manets Kejser Maximilians henrettelse fra hånd. Denne soldats anden hånd og underarm er fæstnet til en skinne og bundet op med en slynge omkring hans hals. Skråt bag disse to soldater passerer to andre soldater forbi i modsat retning. Den nærmeste af dem er delvis rygvendt, hans højre ben er bøjet, og foden er pakket ind i en stor bandage. Også han stavrer af sted på krykker, mens han drejer hovedet for at iagttage sin lidelsesfælle. Af den bageste soldat ses kun en del af overkroppen og hans hoved, der er helt viklet ind i bandager, så kun lige øjne og Fig. 1 J.F. Willumsen: Ofre for det nationale spøgelse. Fig. 2 Francisco Goya: Henrettelserne 3. Maj 1808. 1814. Fig. 3 Edouard Manet: Kejser Maximilians henrettelse. 1867. 68 (Det nationale spøgelse med hilsende officer). 1915. Litografi Olie på lærred. Museo Nacional del Prado, Madrid Olie på lærred. Ny Carlsberg Glyptotek 69

med at priserne steg. Priser og betingelser i arbejde undervejs. Ved årsskiftet fortsatte de 1868-69 (fig. 3), i hvert tilfælde må han have set olieskitsen til dette billede, idet den blev erhvervet af Statens Museum for Kunst i 1914 i forbindelse med en udstilling af fransk kunst på museet. Manet skabte sit billede i dialog med Goyas, og begge skildrede centrale begivenheder, som er historisk beslægtede gennem Napoleon Is og Napoleon IIIs ekspansive krigsstrategier. I alle de tre værker udspiller handlingen sig helt fremme i forgrunden, der er smal som en teaterscene og afgrænses i dybden af en stejl skråning og en bakke hos Goya og af hhv. en mur og et stakit hos Manet og Willumsen. Derved bringes de centrale figurer helt tæt på og i øjenhøjde med beskueren. Willumsen fokuserede imidlertid ikke på de dramatiske øjeblikke under krigshandlingerne, men på deres konsekvenser for de menige soldater og civilbefolkningen, og hans litografi er da heller ikke et historiemaleri i kategori med Goyas og Manets. Derfor skal inspirationen til hans motiv også snarere findes i de to kunstneres grafiske arbejder, og måske særligt i Goyas. Rejsen til Spanien og Sydfrankrig Bekymret over udsigten til at skulle tilbringe en hel vinter i Danmark pga. krigen overtalte Willumsen sin hustru, Edith, til at udleje deres villa i Hellerup, så de sammen med deres to døtre kunne sætte kursen sydover, indtil krigen var slut. Som de fleste andre var de af den overbevisning, at krigen ville blive forholdsvis kortvarig, men de strandede i Sydfrankrig, og der kom til at gå tre et halvt år, førend de i foråret 1919 kunne vende hjem igen til Danmark. Gennem Ediths erindringer og Willumsens brevkorrespondance med veninden Alice Bloch er det muligt at få et indtryk af deres tilværelse og oplevelser i Sydfrankrig under krigen. Alice Bloch, der havde kendt Willumsen i mange år, tilbød at varetage hans interesser som formidler og forhandler af hans kunst, mens han befandt sig i Sydfrankrig. Hun efterkom samvittig hedsfuldt hans ønsker og promoverede hans værker overfor pengestærke samlere og museer i Norden. Under krigen blev der tjent hurtige penge, og det påvirkede handlen med kunst, som voksede, samtidig forbindelse med salg af de værker, som Willumsen havde efterladt i sit atelier i Hellerup, blev aftalt gennem brevvekslingen, og i de tilfælde, hvor krigen forhindrede brevene i at nå frem, handlede Alice Bloch på egen hånd, men med afsæt i, hvad hun fore stillede sig at Willumsen ville bifalde. Hendes frivillige og uselviske arbejde var i høj grad medvirkende til at øge interessen for Willumsens kunst og gøre ham økonomisk uafhængig, hvilket han gentagne gange udtrykte sin store taknemlighed over. I oktober 1915 forlod Willumsen sammen med sin familie Danmark og rejste for nedrullede gardiner og overvåget af soldater med skarpladte geværer med tog ned gennem Tyskland og videre gennem Schweiz og Frankrig, hvor togene var overfyldte, og der lå sårede soldater på gangene. i Målet for rejsen var i første omgang Spanien, hvor familien gjorde ophold i Madrid, Toledo og Cordoba. De indlogerede sig på billige hoteller, og indrettede sig ellers efter forholdene, således at Willumsen fik mulighed for at rejsen til den franske riviera, hvor de lejede en gammel, forsømt herskabsvilla, Villa Biancheri, på en bjergskråning ved Villefranche-sur-Mer med udsigt over Middelhavet. Villaen blev deres base frem til udgangen af marts 1917, hvor de flyttede pga. uoverensstemmelser med den italienske gartnerfamilie, der havde lejet en stor del af grunden omkring huset. I februar 1916 forsøgte Willumsen at rejse alene hjem til Danmark med et udvalg af sine malerier fra Spanien. Han tog over Paris men kunne ikke få tilladelse til at rejse videre med tog gennem Tyskland og måtte derfor fortsætte til Dieppe, hvorfra han sejlede over kanalen til England. Sejladsen var imidlertid ikke ufarlig, for tyskerne havde mineret farvandet og sænkede talrige skibe fra deres ubåde. Omstændighederne tvang Willumsen til at opgive rejsen over Nordsøen til Danmark, og han måtte sende sine billeder hjem uledsaget. Efter nogle dages ophold i London returnerede han til Sydfrankrig. Rejsen var dog ikke helt uden udbytte, da han i London erhvervede en større samling af bl.a. italienske renæssancetegninger og et litografi af 70 71

Fig. 4 J.F. Willumsen: Miss Edith Cavell s martyrium. 1916. Radering Teknik og med et ret omstændigt Apparat. som ledede en sygeplejeskole og drev en uniform. Med ryggen mod beskueren, skråt til Goya. Litografiet er et sent værk fra 1825 af den mindre kendte serie Los Toros de Bordeos (Tyrene fra Bordeaux), forestillende en tyrefægterscene ikke i egenskab af blodigt drama, men som folkelig adspredelse. Willumsen fremhævede købet af Goya-litografiet i sin notesbog og berettede om det i et brevkort til Alice Bloch. ii Betingelserne for hans indkøb af kunst i London var begunstiget af krigen, idet tegninger og grafik lå usorterede i nogle store kasser hos de handlende, og han selv havde fået lov til at udvælge de værker, han ville købe. Desuden købte han dem til spotpris, fordi de handlende ikke havde spor forstand på kunst. iii Jeg troede at jeg kunde faa Prøvetryk tagne heri Nice hos en eller anden Trykker, men det viste sig umuligt og jeg har maattet forskrive en Presse fra Paris, som selvfølgelig ikke var billig og som jeg venter at skulde ankomme i nær Fremtid. Jeg har henad en halv Snes Plader liggende som jeg glæder mig til at trykke og experimentere med under Pressen. Med fuld kontrol over hele processen kunne Willumsen uhindret arbejde med virkninger og udtryk i sine raderinger, han kunne justere og ændre i motiverne, så han fik fuldt udbytte af sin altid meget grundige arbejdsmetode. Erhvervelsen af trykpressen betød desuden, klinik i Bruxelles. Efter den tyske besættelse af Belgien i 1914 medvirkede hun til at skjule sårede engelske og franske soldater samt lokale civile, der ikke ønskede at tjene besættelsestropperne. Hun skaffede dem i kontakt med medsammensvorne, der sørgede for at de blev udstyret med falske papirer og penge og blev hjulpet ind over grænsen til det neutrale Holland. Edith Cavell blev angivet af en fransk stikker og arresteret af tysk politi 3. august 1915. Efterfølgende blev hun stillet for en krigsret, hvor hun tilstod alle anklager og blev dømt til døden for forræderi. Hun blev henrettet ved skydning 12. oktober 1915. I månederne efter hendes død blev der udgivet talrige avisartikler, pamfletter, billedreportager venstre foran hende, står en tysk soldat iført pikkelhue. Han har en pistol i hånden, og med strakt arm sigter han mod hendes hoved, klar til at skyde. Til venstre for ham ses en gruppe tyske officerer, der har indtaget en observerende position, mens et par bevæbnede, tyske soldater står vagt i billedets højre side. I forgrunden, med ansigtet mod beskueren og med ryggen til sceneriet, knæler en præst iført kjole og pibekrave. Hans udstrakte arme, åbne mund og himmelvendte øjne indikerer, at han i afmægtighed højlydt bønfalder sin gud om at standse vanviddet og skåne den besvimede sygeplejerske. Det er en meget dramatisk og følelsesfuld fortolkning af historien om Edith Cavell, som understøttes Dramaet om Edith Cavell Tilbage i Villefranche genoptog Willumsen sit arbejde med grafikken, og de følgende år udførte han et stort antal raderinger. I et brev til Alice Bloch forklarede han: at alle Willumsens raderinger fra 1916 og de efterfølgende år blev trykt og godkendt af ham selv personligt. Under opholdet i Sydfrankrig hjalp Edith ham med trykningen, og hun tørrede de friske trykark på gelænderet omkring altanen.v Blandt de raderinger, som og postkort om og med hende. Hendes køn og profession og hendes store mod gjorde hende til et uhyre populært forbillede, og hendes henrettelse blev betragtet som et udtryk for tysk barbari og moralsk fordærv. Willumsens motivvalg var derfor særdeles af Willumsens udnyttelse af skrave- ringsteknikkens kontrastfulde og stoflige karakter. Fremstillingen af motivet viser, at Willumsen var inspireret af en af de fiktive beretninger, som florerede i pressen umiddelbart efter Edith Cavells død. Her hed det bl.a., I Vinter har jeg travlt med igjen, efter 20 Aars Standsning, at lave Ætsninger (Gravures á l eau- forte). Det er en meget vanskelig Willumsen arbejdede med i efteråret 1916, var Miss Edith Cavell s Martyrium (fig. 4). Edith Cavell var en engelsk sygeplejerske, aktuelt. I hans fremstilling er Edith Cavell besvimet, og hun halvt ligger, halvt sidder, op af en væg i baggrunden iført sin sygepleje- at hun besvimede og sank om, fordi hun nægtede at bære øjenbind foran henrettelsespelotonen. Angiveligt skulle den øverstbefalende, tyske officer derefter selv have skudt 72 73

Fig. 5 J.F. Willumsen: Den gamle gadesangerske. 1917. Radering Fig. 6 J.F. Willumsen: De uartige piger og tiggeren ved døren. 1916-1917. Radering Fig. 7 Francisco Goya: Nadie se conoce. 1799. Radering t es som udtryk for, hvad Willumsen fik lejlig- hende, mens hun var bevidstløs. Fantasifulde beretninger som denne var der flere af, og de tjente til at udbrede den anti-tyske stemning. I denne sammenhæng må Willumsens radering og mangfoldiggørelsen af den betragt es som et bidrag til de allieredes propaganda. eksistenser havde hans bevågenhed, som det ses i f.eks. Den gamle gadesangerske, 1917 (fig. 5), og De uartige Piger og Tigger en ved Døren 1918 (fig. 6). Motivernes karakter og grafiske udtryk er tydeligt inspireret af Goyas raderinger, og særligt af hans serie Los Caprichos (oversættes bedst som Lunefulde Indfald ) fra 1797-99. Her gjorde Goya sin titlen Nadie se conoce (Ingen kender sig selv) (fig. 7) og en gruppe kutteklædte munke fra Inkvisitionen, der påtvinger deres offer en stor sprøjte med titlen Trágala, perro (Slug det, hund). Den tredje og sidste radering af Goya i Willumsens kunstsamling er knyttet til serien Los Proverbios (Ord sprog), fra 1815-23, og har titlen Disparates conocido hed til at købe snarere end resultatet af en omhyggelig udvælgelse. Ikke kun gennem Willumsens raderinger, men også af Ediths erindringer får man et livagtigt indtryk af stemningen i det syd franske: Byerne langs Rivieraen er udelukkende Indtryk fra hverdagslivet Hovedparten af Willumsens raderinger fra krigsårene skildrer det brogede, franske folkeliv, som foregik udendørs på gader og tids samfundsnormer, moral og sociale adfærd til genstand for iagttagelse og satire. Blandt værkerne i Willumsens kunstsamling findes to raderinger fra denne serie, nr. 6 og (Velkendt dumhed). Her forskrækkes en gruppe mennesker af et fugleskræmsel. Det er uklart, hvornår Willumsen erhvervede raderingerne af Goya, og de skal nok betragbaseret paa de Fremmedes Besøg. Man ser en utrolig Mængde gamle udasede Levemænd og Kvinder, de sidste med hørgult Haar og rosenrøde Kinder og højrøde Læber torve. Særligt de mere eksotiske og skæve nr. 58, forestillende hhv. et maskebal med og klædt i yderst moderne Dragter. Bunker 74 75

Fig. 8 Edith, Anse og Gersemi i haven til Villa Madeleine. Udsigt over Cap Ferrah. 1917 Foto: J.F. Willumsen Fig. 9 J.F. Willumsen: To døde soldater. 1917. Radering, koldnål, stregætsning og akvatinte Fig. 10 J.F. Willumsen: Invasionen. 1917. Radering, koldnål, stregætsning og akvatinte af Kokotter gennemstrejfer Byen fra Morgen til Aften. En Mængde tvivlsomme Eksistenser og utvivlsomme Banditter og Mestertyve søger til dernede i Sæsonen for at plyndre de rige Be søgende. Tyvene staar som Regel i For bindelse med Tjenestefolkene og Hotelpersonal et, som vel faar visse Procenter af Rovet for at hjælpe til. vi allierede maatte derfor ad alle Veje sende Skyts og Tropper til deres Hjælp [...] ad Landevejen, der gik neden for Bjerget som Klostret laa op ad rullede der Dag og Nat tunge Vogne med Krigsmateriel og Soldater, saa tungt og vedholdende ensformigt, at Klippen og Huset blev sat i en vibrerende Bevægelse. De kunde fra Terrassen i Haven se ned over Vognene med de graa støvede og afgået ved døden for nyligt. De er placeret i et sælsomt ingenmandsland uden angivelse af rum eller retning. Den nyligt afdøde soldats underarme er stivnet i lodret stilling, og dødsstivheden fremgår også af hans hænders og fingres krogede, unaturlige position. Blodet løber ud af hans mund og har dannet en mindre pøl længst fremme i billedplanet. Mens der for Miss Edith Cavell s Martyrium krigens væsen. Invasionen blev til over et længere forløb med talrige prøvetryk og i alt ni tilstande. For hver tilstand noterede Willumsen de tekniske detaljer med blyant på bladet, således at han senere kunne justere sine virkemidler efter hensigten. Han notede bl.a. hvilke arbejdsredskaber han havde anvendt, de forskellige typer af overfladebehandlinger han havde givet trykkepladen, og Urolige og angstfyldte tider I sensommeren 1916 rejste Willumsen en tur til Italien for at fortsætte sine studier af El Greco, og mens han var bortrejst havde familien indbrud i køkkenet. Edith følte sig utryg og var overbevist om, at den skyldige var et medlem af den italienske gartnerfamilie, og derfor blev lejemålet af Villa Biancheri opsagt. I april 1917 flyttede familien ind i Villa Madeleine, der var et gammelt kloster, ligeledes beliggende ved Villefranche-sur-Mer (fig. 8). Med tyskernes offensiv i det nordøstlige Italien i oktober 1917 rykkede krigen meget tæt på. Edith beskrev situa tionen: Soldater, der vendte de trætte Ansigter op mod dem og smilede, naar Børnene kastede Blomster ned over dem. Nede langs Havet gik Togene ustandseligt med alle mulige Krigsmaskiner mod Italien, og man vidste, at oppe paa Bjærgets Landeveje, dem, som Napoleon havde anlagt, gik Færdslen ogsaa ustandselig mod Italien. I Villefranches store Havn kom og forsvandt Krigsskibe under franske og engelske Flag. Det var urolige og angstfyldte Tider... vii Samme efterår påbegyndte Willumsen arbejdet med raderingen To døde soldater (fig. 9). Soldaternes ben er viklede ind i findes flere, mindre versioner af Ediths hoved og af præstens figur, så findes der seks tilstande af To døde soldater, hvor Willumsen over tid bearbejdede motivet, tog prøvetryk, og gradvist tilførte nye detaljer og virkemidler. Resultatet er et isnende vidnes byrd om den nådesløse udslettelse af krigens ofre. Nye udtryk og nye omgivelser De to sidste raderinger med krigsscener, Invasionen (fig. 10) og Den belgiske Fange (fig. 11) udførte Willumsen hhv. i månederne op mod jul 1917 og i september 1918. Begge har samme form for symbolske indhold og afviger dermed fra en nøgtern de forskellige syrebades styrke og varighed. Både Invasionen og Den belgiske Fange er særdeles sofistikerede i deres grafiske udtryk. Med overblik og teknisk beherskelse anvendte Willumsen stregætsning med koldnål i kombination med akvatinteteknikken, som skaber de nuancerede, stoflige mellemtoner i gråt. Invasionen viser grupper af ridende soldater, som med forskellige typer af uniformer, hovedbeklædninger og våben stormer frem i fuld galop over markerne. På jorden i forgrunden ligger to livløse kroppe af en bondemand og en bondekone, som hensynsløst er blevet trampet ihjel. Blandt flokkene af heste og ryttere har flere undergået Italienerne selv var for svage til at modstaa hinanden, men den ene er allerede forvandlet virkelighedsskildring. I stedet fremstår de en skræmmende metamorfose og fremstår deres [tyskernes] voldsomme Angreb. De til et skelet, mens den anden er fuldt påklædt som nærmest mareridtsagtige sindbilleder på som aggressive, dyriske monstre. Mellem 76 77