Lønstatistik for privatansatte ph.d.er LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning til Dansk Magisterforening. Dansk magisterforening
Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Ph.d.ers lønninger sammenlignet med kandidater... 3 1.1. Uddannelsesretning... 4 1.2. år... 5 1.3. Branche... 6 Justeret lønforskel... 7 Hovedkonklusioner Hvis man sammenligner privatansatte ph.d.er og kandidater med samme kandidatår, ser man, at en person med en ph.d-grad tjener 29 pct. mere end en kandidat, svarende til ca. 13.000 kroner mere om måneden. Denne sammenligning er dog ikke helt retvisende, da ph.d.er og kandidater også adskiller sig på andre punkter. Dette bør man justere for i sammenligningen. Når der justeres for kendte forskelle i grupperne er der en forskel på 6,6 procent, svarende til godt 3.000 kroner pr. måned.
Ph.d.ers lønninger sammenlignet med kandidater Side 3 af 7 DM udarbejder hvert efterår en undersøgelse af medlemmernes lønforhold på det private arbejdsmarked. I 2017 har 2.612 deltaget i undersøgelsen. Blandt disse havde 234 en ph.d. grad, svarende til 9 pct. af deltagerne i undersøgelsen. Denne andel udgør et mindretal af DM s ph.d.-medlemmers karriereveje, som hovedsageligt er orienteret mod undervisningssektoren, fx universiteter og professionshøjskoler eller på de nationale sektorforskningsinstitutioner. Anskuet ift. lønniveauet, er ph.d.er eftertragtet arbejdskraft på det private arbejdsmarked. Særligt naturvidenskabelige ph.d.er får omsat deres forskeruddannelse i lønindkomst. Følgende data er alene repræsentativt for DM s medlemmer ansat i det private. Resultaterne fra lønundersøgelsen viser, at medlemmer med en ph.d. grad tjener 13.097 kr. mere end de privatansatte medlemmer, der har en kandidatgrad som højeste uddannelse. Det svarer til en relativ lønforskel på 29 pct. Figur 1: Gennemsnitsløn for Ph.d.'er og kandidater Ph.d. Antal Gennemsnit Antal Gennemsnit 1.553 45.954 234 59.051 Anm.: Bruttoløn dækker over udbetalt løn inkl. arbejdsgiverbidrag til pension, herunder bidrag til ATP og lovpligtige ferietillæg for akademikere på fuldtid uden personaleansvar. Ovenstående sammenligningen er dog ikke fuldstændig retvisende, da der er forskel på, hvordan de to populationer er sammensat. Eksempelvis er der blandt de privatansatte medlemmer med en ph.d.-grad væsentligt større andel med en naturvidenskabelig uddannelse, end det er tilfældet blandt medlemmerne med en kandidatgrad. Tilsvarende bør der også justeres for andre faktorer, der kan have betydning for lønniveauet. Nedenstående tabel viser fordelingen af deltagere i DM s lønundersøgelse for privatansatte fordelt på uddannelsesretning.
Humaniora Naturvidenskab Total Side 4 af 7 1.1. Uddannelsesretning Uddannelsen har typisk betydning for, hvor meget man tjener, men der kan samtidig være stor forskel inden for uddannelsesretninger. I det nedenstående er lønniveauet for hhv. kandidater og ph.d.er opgjort på tværs af uddannelsesretninger. Medlemmer med en naturvidenskabelig baggrund tjener generelt mere end dem med baggrund i humaniora, og medlemmer med en ph.d. tjener generelt mere end dem med en kandidat. Phd Phd Phd 60 80 100 120 Anm.: En bjælke udgøres af lønningerne fra de midterste 50 procent i en branche. Således starter bjælken ved 25 procent-fraktilen og slutter ved 75 procent-fraktilen. Skilningen mellem det røde og det blå felt udgør 50 procent-fraktilen. Det blå område ligger under gennemsnittet, og det lyseråde område over gennemsnittet for uddannelsesgruppen. Bjælkens længde viser, hvor stor (eller lille) lønforskellen er inden for gruppen. Bjælkens placering viser, om branchen ligger over, under eller på gennemsnitslønnen (100) for en magister ansat i det private. Dertil kan du også på bjælkens placering sammenligne branchernes lønniveau med hinanden. Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab er ikke med her, da der er for få observationer.
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 1.2. år Side 5 af 7 Blandt de mest afgørende faktorer for lønniveauet er anciennitet på arbejdsmarkedet. Den nedenstående tabel viser gennemsnitslønnen blandt medlemmer med hhv. en kandidat- og ph.d.-grad fordelt efter kandidattidspunktet. På tværs af årgange gælder det, at medlemmer med en ph.d.-grad generelt er bedre lønnet end medlemmer med en kandidatgrad fra det samme år. Det er samtidig tydeligt, at des længere siden det er, at man er dimitterede, des højere er ens lønniveau. Figur 2: Gennemsnitlig bruttoløn fordelt på kandidatår og højeste uddannelse Ph.d. 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Anm.: Bruttoløn dækker over udbetalt løn inkl. arbejdsgiverbidrag til pension, herunder bidrag til ATP og lovpligtige ferietillæg for akademikere på fuldtid uden personaleansvar. I nogle år er ph.d.er udeladt, da der er for få observationer.
Side 6 af 7 1.3. Branche Selvom der kan være forskel i lønniveauet på tværs af brancher, har ph.d.er på tværs af alle brancher et lønniveau, der er højere end kandidater i samme branche. Forskellen er størst i IT-branchen, hvor den er 17 pct., og mindst i finansbranchen, hvor den er 4 pct. Figur 3: Gennemsnitsløn for ph.d.er og kandidater fordelt på branche Ph.d. Forlag NGO og patientforeninger Finans Fagforening og erhvervsorganisation Teknik- og miljørådgivning Forskning IT Farma, kemi og biotek Other 0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 Anm.: Bruttoløn dækker over udbetalt løn inkl. arbejdsgiverbidrag til pension, herunder bidrag til ATP og lovpligtige ferietillæg for akademikere på fuldtid uden personaleansvar. Brancher med mindre end 5 ph.d.er er udeladt.
Justeret lønforskel Side 7 af 7 Som vist i ovenstående findes flere faktorer, der alle har betydning for lønnen. For at give et retvisende billede af den lønmæssig gevinst ved en ph.d.-grad, er det nødvendigt at justere for de faktorer, der har indflydelse på lønnen. Udover justeringer for ledelsesansvar og timeantal, der er en del af selve det benyttede lønbegrebet, så justeres i denne sammenhæng for følgende parametre: Køn Anciennitet Region Uddannelsesretning Branche Stilling Bonus Foretages en regressionsanalyse af lønniveauet for akademikere uden personaleansvar i en fuldtidsstilling, hvor der justeres for ovenstående forhold, fås en ikke forklaret lønforskel mellem de privatansatte kandidater og ph.d.er, som deltog i DM s lønstatistik på 6,6 pct., svarende til 3.036 kr. Omsat til årsløn bliver værdien af en ph.d. 36.436 kroner om året. Figur 4: Justeret og ikke-justeret løngevinst 30 pct. 25 20 15 10 5 0 28,5 Faktisk løngevinst 6,6 Justeret løngevinst