Lønstatistik 2013 for privatansatte DM ere. dm.dk

Transkript

1 Lønstatistik 2013 for privatansatte DM ere dm.dk

2 Lønstatistik 2013 for privatansatte DM ere

3 Indhold 3 7 Tjek din ansættelseskontrakt 10 Hvad skal du have i løn? Startløn for nyuddannede Lønudvikling fra 2012 til 2013 Lønstatistik Tabel 1 Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår 13 Tabel 2 Lønudvikling fra september 2012 til september 2013 for magistre, der i begge år var privatansatte 14 Tabel 3 Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår 16 Tabel 4 Naturvidenskabelige fordelt på kandidatår 17 Tabel 5 Humanister fordelt på kandidatår 18 Tabel 6 Alle privatansatte magistre fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning 19 Tabel 7 Ph.d. Tabel 8 Jobskifte 20 Tabel 9 Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn 20 Tabel 10 Arbejdstid og vilkår 22 Tabel 11 Brancher 24 Diagram 1 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche 26 Tabel 12 Ansættelsesvilkår 28 Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 30 Hvordan har DM lavet statistikken? Fakta Bruttomånedsløn Fraktiler Gennemsnit Lønstigningsprocent Total-tal Humanister Naturvidenskabelige

4 4 titel på afsnit Privatansatte magistres løn er samlet steget med 4,4 procent fra 2012 til 2013

5 Lønstatistik Kære privatansatte medlem af DM Lønstatistikken giver dig solide og gode argumenter til din lønforhandling. Fx kan du se, at gennemsnitslønnen i september 2013 for en cand.scient., som blev færdig med uddannelsen i 2002, ligger på kr. inklusive pension. Har du brug for vejledning om lønforhandling, eller har du spørgsmål om dine løn- og ansættelsesforhold, så ring til os på telefon Hvis du har spørgsmål til statistikken, kan du henvende dig til analysekonsulent Mette Engelbrecht Larsen i DM s sekretariat på mel@dm.dk. November 2013

6 Interaktiv lønberegner på dm.dk/privatloenstatistik Her kan du afprøve DM s interaktive lønberegner og lave beregninger ud fra din egen personlige situation i forhold til uddannelse, kandidatårgang, jobfunktion, branche mm. Du kan fx også indtaste din egen nuværende løn og sammenligne med den andres løn. Den interaktive lønberegner er kun for DM s medlemmer og kræver login, som er dit cpr.- nummer samt dit medlemsnummer eller din selvvalgte adgangskode.

7 Tjek din ansættelseskontrakt 7 Tjek din ansættelseskontrakt Din ansættelseskontrakt bestemmer dine vilkår, og der kan være store forskelle på fx barsel, overarbejde og ferie. Her får du en tjekliste, der viser, hvad din kontrakt som minimum bør indeholde. Listen kan også give dig idéer til, hvordan du kan forhandle dig til en bedre kontrakt. Ansættelsessted Dit hovedarbejdssted skal stå i kontrakten. Titel og stillingsbeskrivelse Det er en fordel, hvis din titel angiver, at der er tale om arbejde på et vist kvalifikationsniveau. På den måde kan du dokumentere, at du har arbejdet på akademisk niveau, hvis du fx søger nyt arbejde. Hvis det ikke kan fremgå af din titel, bør det fremgå af din stillingsbeskrivelse. Overenskomst eller individuel kontrakt Hvis der står i din kontrakt, at du er omfattet af en overenskomst, som enten AC-organisationerne eller DM har indgået, så er mange af dine arbejdsvilkår fastsat her. Du har krav på at få en kopi eller et link fra arbejdsgiveren. Alle overenskomster med DM kan du finde på dm.dk. Løn Der bør stå, hvornår din løn genforhandles. Det typiske interval er en gang om året. Ofte formulerer arbejdsgiveren: Lønnen reguleres den. Men formuleringen sikrer ikke ret til en forhandling. Pension Pension er en væsentlig del af lønnen, hvis du har arbejdsgiverbetalt pension. Når du skal vurdere det samlede lønniveau, bør du lægge din arbejdsgivers pensionsbidrag sammen med lønnen (fx svarer en løn på kr procent pension betalt af arbejdsgiveren til kr. i alt). Pensionsprocenterne kan være meget forskellige, og der er ingen rettesnor for procenternes størrelse. Offentlige arbejdsgivere betaler cirka 17 procent oven i nettolønnen.

8 8 Tjek din ansættelseskontrakt Arbejdstid Den typiske arbejdstid er 37 timer. Hvis frokostpausen ikke er en del af arbejdstiden, er den samlede arbejdstid på 39,5 timer. Hvis din frokostpause er inkluderet i arbejdstiden, skal det stå i din kontrakt. Fx Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Overarbejde Reglerne for overarbejde kan være svære at gennemskue, fordi der ikke er noget krav om, at det skal stå i din kontrakt. Det vil derfor være vanskeligt at sikre sig afspadsering eller overarbejdsbetaling, og din arbejdsgiver har en udstrakt ret til at pålægge dig overarbejde. Derfor er det en stor fordel, hvis der står i din kontrakt, at du har ret til afspadsering. Herunder også en frist for, hvornår afspadseringen skal være gennemført, og hvis fristen ikke kan overholdes, vil du have krav på betaling. Løn under barselsorlov Bestemmelser om selve orloven er fastsat i loven, og du har derfor automatisk ret til orlov, uden der behøver stå noget om det i din kontrakt. Der behøver heller ikke stå noget om ret til løn under orloven, men her skal du være særlig opmærksom, fordi dine rettigheder er meget ugunstige, hvis der ikke står noget i din kontrakt. Brug Dm s rådgivning Mange mailer også deres ansættelseskontrakt til gennemsyn i DM, eller ringer om den. Normalt kan du få kommentarer samme dag. Ring til DM på telefon Ifølge funktionærloven er det nemlig alene kvinder, der har ret til løn. Og det er kun halv løn i 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ingen ret til løn. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at få tilføjet noget til din kontrakt, som kan forbedre vilkårene. Forslag 1: Fx Den ansatte har ret til fuld løn under barsel svarende til den enhver tid gældende aftale mellem staten og organisationerne. Det giver kvinder ret til fuld løn i 6 uger før og op til 26 uger efter fødslen og mænd ret til fuld løn i 2 uger i forbindelse med fødslen og i 12 uger på et senere tidspunkt. Forslag 2: En anden knap så værdifuld formulering kan fx være Den ansatte har ret til fuld løn under barsel i de uger arbejdsgiveren kan modtage refusion fra den centrale barselsfond. Det giver kvinder ret til fuld løn i 4 uger før og op til 23 uger efter fødslen og mænd ret til 2 uger efter og op til yderligere 18 uger, hvis kvinden ikke bruger dem. Forslag 3: En tredje formulering som er lidt bedre end loven er fx Den ansatte har ret til en løn, der svarer til refusionsbeløbet fra barselsfonden under barsel i de uger, arbejdsgiveren kan modtage refusion fra fonden. Hvis du opgør forskellen mellem funktionærlovens bestemmelse og forslag 1, så svarer forbedringen for kvinder til cirka 40 procent af en årsløn pr. fødsel, hvis hun bruger sin fraværsret fuldt ud. Og for mænd svarer det til 20 procent.

9 Tjek din ansættelseskontrakt 9 Ret til fri ved barns sygdom Loven sikrer ikke nogen ret til fravær med løn i forbindelse med barns sygdom. Det skal derfor stå i din kontrakt, hvis du har ret til frihed med løn, når dit barn er sygt. Der kan fx stå, at den ansatte har ret til fravær på barns første sygedag. En bedre formulering vil være, at du har til fravær en dag i forbindelse med barns sygdom, for så behøver dagen ikke være barnets første sygedag. På offentlige arbejdspladser har ansatte ret til fravær både første og anden sygedag. Omsorgsdage På offentlige arbejdspladser har ansatte krav på to omsorgsdage pr. barn under 8 år pr. år. Det ses dog sjældent på private arbejdspladser, men du kan forsøge at bruge det som argument, når du skal forhandle din kontrakt på plads. Ferie Ifølge ferieloven har du krav på fem ugers ferie, og det skal fremgå af din kontrakt. Langt de fleste har en uge mere (nogle steder kaldet fem feriefridage eller fem særlige feriedage). Derfor skal du tjekke, om der står noget om ferie udover de fem uger. Gør der ikke det, kan du foreslå, at det kommer ind i kontrakten. I den forbindelse er det bedst, hvis der også står, at du får sådanne feriefridage udbetalt, hvis ikke du har holdt dem, når du fratræder. Ellers kan du ikke være sikker på at få dem. Andre aftaler Hvis din kontrakt henviser til en overenskomst, du er omfattet af, så har du krav på at få en kopi af den eller et link til den. I overenskomsten står dine helt afgørende rettigheder. Du kan få hjælp i DM s sekretariat, da overenskomster kan være vanskelige at fortolke. Hvis din kontrakt henviser til, at du er omfattet af den til enhver tid gældende personalepolitik, skal du også her have en kopi eller et link til den. Vær opmærksom på, at hvis vigtige bestemmelser (fx ret til frihed med løn ved barns sygdom) kun står i personalepolitikken, kan det ændres løbende fra arbejdsgiverens side uden forhandling. Derfor bør vigtige rettigheder som fx frihed ved barns sygdom stå i din kontrakt. Flere råd på dm.dk På dm.dk kan du få flere gode råd før en ansættelse og eksempler på ansættelseskontrakter. Her kan du også finde alle lønstatistikkerne. Efteruddannelse Det er en god idé at få med i kontrakten, at du har krav på et vist antal dages efteruddannelse, fx en eller to uger om året. Men det kan være svært at argumentere for. Dog kan mindre forpligtende formuleringer også have værdi, fx Den ansatte har ret til efteruddannelse og pligt til at deltage i en sådan.

10 10 hvad skal du have i løn? Hvad skal du have i løn? Lønforholdene på private arbejdspladser er meget forskellige. De varierer fra naturvidenskabelige medarbejdere i store medicinalvirksomheder, som får 12 procent mere end det typiske privatansatte medlem af DM, til et medlem af DM ansat på et forlag, som får 11 procent mindre end det typiske privatansatte medlem af DM. Gode råd Du bør undersøge din løn i forhold til: Uddannelse og anciennitet nyuddannede kan tage udgangspunkt i den vejledende startløn Arbejdsindhold Virksomheden Branche Eventuel overenskomst eller lønaftale Andre ansættelsesvilkår (arbejdstid, barsel, fridage med videre) Din nuværende løn. Tabellerne i lønstatistikken giver dig gode muligheder for at sammenligne din løn med øvrige privatansatte medlemmer i DM ud fra forskellige parametre fx: Din kandidatårgang (Tabel 1) Din arbejdsfunktion (Tabel 3) Din uddannelse (Tabel 4 og 5 og 7) Din anciennitet (Tabel 6) Din branche (Tabel 11) Desuden kan du sammenligne dine arbejdsvilkår med medlemmer i DM ud fra fx: Arbejdstid og arbejdsfunktion (tabel 9 og 10) Barsel, ferie, klausuler, overenskomst og ledelse (tabel 12 og 13) Tallene kan enkeltvis eller i kombination give dig et bud på et gennemsnitligt beløb for den løn, du skal sammenligne din nuværende løn med eller den løn, som du skal forhandle dig frem til. Hos DM får du også: Oplysning om DM s medlemmers lønniveau i større virksomheder Oplysninger fra andre organisationers statistik, fx fra DJØF (Dansk Jurist og Økonomforbund) og IDA (Ingeniørforeningen Danmark) Et fornuftigt bud på størrelsen af din løn. Prøv også DM s interaktive lønstatistik på dm.dk/privatloenstatistik Startløn for nyuddannede Det kan være svært som nyuddannet at fastsætte sin egen salgsværdi. Derfor har DM udarbejdet en vejledende startløn for nyuddannede. Den vejledende startløn er politisk fastsat og er DM s anbefaling til, hvad nyuddannede bør have i løn. Startlønnen fastsættes blandt andet ud fra den løn, som medlemmer af DM i deres første job rent faktisk fik i september Derefter fremskrives lønnen med en forventet lønstigning. Den vejledende startløn dækker alle nyuddannede inden for DM s organisationsområde, og den gælder derfor for både humanistisk, samfundsvidenskabeligt og naturvidenskabeligt uddannede. Andre AC-organisationer har også udarbejdet vejledende startlønninger for deres nyuddannede medlemmer.

11 Lønudvikling fra 2012 til DM mener om startløn DM s vejledende startløn for medlemmer i akademiske arbejde fra 1. januar 2014 til 31. december 2014 er kr. om måneden inklusive pension. Lønudvikling fra 2012 til 2013 Lønstatistikken er et øjebliksbillede med en gennemsnitlig lønstørrelse for september måned Lønnen udvikler sig hele tiden, og det kan derfor være relevant, at du tager højde for lønudviklingen. Du kan bruge tallene i tabel 2. De viser lønudviklingen for medlemmer af DM, der har været privatansatte i både 2012 og Den samlede lønstigning for denne gruppe er på 4,4 procent. Du kan også bruge tallet for den generelle lønudvikling for alle privatansatte. Dette tal offentliggør Danmarks Statistik fire gange om året. I den private sektor steg lønnen 1,3 procent fra andet kvartal 2012 til andet kvartal Det nyeste tal finder du på Danmark Statistiks hjemmeside Hvis du vil sikre dig, at du ikke får en reallønsnedgang, skal din årlige lønstigning altid være på mindst forbrugerprisindekset. Det er beregnet af Danmarks Statistik som et mål for inflationen. Forbrugerpriserne er steget med 0,5 procent fra september 2012 til september DM mener Som ny på det private arbejdsmarked har du ikke haft del i lønstigningen. Men som et minimumsmål for lønudviklingen frem til din ansættelse kan du bruge den generelle lønstigning for den private sektor på 1,3 procent. Hvis du skifter job eller forventer at stige i løn på grund af større erfaring i jobbet, vil lønstigningsprocenterne i lønstatistikkens tabel 2 være et godt bud på en fornuftig lønstigning. Fx er gennemsnitslønnen for en nyuddannet kommunikationsmedarbejder på kr. i september Hvis du derfor får dit første job i marts 2014, vil det være en god idé at medregne den generelle lønstigning på 1,3 procent. Da der er gået et halvt år, siden tallene DM s lønstatistik blev målt, vil den forventede lønstigning være på halvdelen af et års stigning, nemlig 0,65 procent. Den forventede løn i marts 2014 vil således være på kr. Husk, at der kan gå lang tid, inden du får din første lønforhandling på jobbet. Din startløn skal derfor kunne holde indtil næste lønforhandling. Brug også Danmarks Statistiks hjemmeside og tjek de nyeste tal eller kontakt DM s sekretariat for råd og vejledning.

12 12 løntabeller Privatansatte magistre fordelt på kandidatår Tabel 1. Alle privatansatte medlemmer af DM fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25 % 50 % 75 % 90 % Uoplyst 10 I alt Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2013 for privatansatte magistre fordelt på kandidatårgang samt antallet i hver årgang. Årgangene fra 1994 og tidligere er inddelt i passende størrelser. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. Kandidaterne fra 2002 tjente fx i gennemsnit kr. om måneden inklusive pension. 75 procenten viser, at 25 procent af denne årgang tjente kr. eller mere i september 2013.

13 løntabeller 13 Lønudvikling fra Tabel 2. Lønudvikling fra september 2012 til september 2013 for medlemmer i DM, der i begge år var privatansatte løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Stigning i procent , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 I alt ,4 Tabellen viser lønudviklingen i procent beregnet ud fra de privatansatte magistre, der indgik i statistikken i både 2012 og 2013 fordelt efter kandidatårgang. Tabellen viser bruttostigningen inklusive anciennitet og eventuelt jobskifte. Du kan få inspiration til brug af tabellen i afsnittet om lønudvikling på side 11. Beregningsmetoden finder du på side 30.

14 14 løntabeller Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår Tabel 3. Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag It Naturvidenskab Kommunikation/ journalistik Kandidatår Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn I alt Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn og antal privatansatte magistre i september 2013 fordelt på arbejdsfunktion og kandidatårgang. Fx tjente kandidater uddannet i 2002, som arbejdede med it i september kr. om måneden inklusive pension, mens kandidater fra samme år som arbejdede med kommunikation i gennemsnit tjente kr. i samme måned.

15 løntabeller 15 Sagsbehandling/ administration Personale/ uddannelse Salg/marketing/ reklame Konsulent/ rådgivning Andet Antal Antal Antal Antal Antal Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn

16 16 løntabeller Naturvidenskabelige Tabel 4. Naturvidenskabelige fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25 % 50 % 75 % 90 % I alt 990 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2013 fordelt på kandidatårgang for privatansatte naturvidenskabelige magistre, samt antallet af disse. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. Se side 31 for en nærmere forklaring på hvilke kandidatgrader, som betragtes som naturvidenskabelige. Fx indgår cand.it.er i gruppen af naturvidenskabelige. Tabellen viser som eksempel, at årgang 2005 i september 2013 i gennemsnit tjente kr. om måneden inklusive pension.

17 løntabeller 17 Humanister Tabel 5. Humanister fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25 % 50 % 75 % 90 % I alt Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2013 fordelt på kandidatårgang for humanistiske magistre, samt antallet af disse. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. Se side 31 for en nærmere forklaring på, hvilke kandidatgrader, der betragtes som humanistiske. Fx indgår cand.comm.er i gruppen af humanister. Tabellen viser eksempelvis, at for årgang 1996 tjente den dårligst lønnede fjerdedel højst kr. om måneden inklusive pension i september 2013.

18 18 løntabeller Anciennitet og uddannelse Tabel 6. Alle privatansatte medlemmer af DM fordelt på akademisk beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning løn inklusive pensionsbidrag Naturvidenskabelige Humanister Anciennitet Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Uoplyste 116 I alt Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2013 fordelt på uddannelsesretning og antal år i beskæftigelse som akademiker for privatansatte magistre. Anciennitet på 19 år og derover er slået sammen i passende størrelser. Anciennitet under et halvt år regnes med som et års anciennitet. Fx tjente en naturvidenskabelig kandidat med 12 års anciennitet på det akademiske arbejdsmarked i gennemsnit kr. inklusive pension i september 2013, mens en humanistisk kandidat med samme anciennitet tjente kr. inklusive pension.

19 løntabeller 19 Ph.d. Tabel 7. Ph.d. Antal Gennemsnitsløn 25 % 50 % 75 % 90 % Humanister Naturvidenskabelige Uoplyst Total Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for privatansatte magistre med en ph.d.-grad eller tilsvarende for hhv. humanistiske og naturvidenskabelige ph.d.er samt ph.d.er i alt. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. Fx var gennemsnitslønnen for naturvidenskabeligt uddannede med en Ph.d.-grad på kr. i september 2013 inklusive pension, men gennemsnitslønnen for de humanistiske ph.d.er var kr. inklusive pension i samme måned. En privatansat ph.d. tjente i september 2013 i gennemsnit 13 procent mere end privatansatte, der kun har en kandidatgrad. Tabel 8. Jobskifte JA NEJ Kandidatår Gennem- Løn- Gennem- Løn- Antal snit Procent Løntal stigning Antal snit Procent Løntal stigning ,7% 98 11, ,3% 100 2, ,3% 96 2, ,7% 100 3, ,0% 104 5, ,0% 99 3, ,8% , ,2% 100 4, ,8% 98 10, ,2% 101 7,8 Total ,2% 100 9, ,8% 100 4,0 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2013 for privatansatte magistre fordelt på kandidatårgang og om personerne har skiftet job det seneste år eller ej samt antallet i hver årgang. Årgangene er inddelt i mindre størrelser. Desuden er løntal vist og andelen i årgangen, der henholdsvis har skiftet job det seneste år og ikke har skiftet job. Fx viser tabellen, at der er 26,8 procent af de privatansatte magistre med en kandidatårgang mellem 2009 og 2013 som har skiftet job det seneste år. Tabellen illustrerer også, at de privatansatte magistre, der har skiftet job det seneste år i gennemsnit har haft en lønstigning på 9,5 procent, mens de magistre der ikke har skiftet job har haft en lønstigning på 4,0 procent.

20 20 arbejdstid Reel ugentlig arbejdstid Tabel 9. Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn Ansatte med mindst 35 timers arbejdsuge Mænd Kvinder Total Arbejdsfunktioner Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid It , , ,8 Naturvidenskab , , ,9 Informatik og journalistik 93 41, , ,3 Sagsbehandling og administration 57 39, , ,4 Personale og uddannelse 22 42, , ,3 Salg, marketing og reklame 58 40, , ,9 Konsulent/rådgivning , , ,5 Andet 70 41, , ,9 I alt , , ,4 Tabel 10. Aftalt ugentlig arbejdstid fordelt på arbejdsfunktioner 37 timer inklusive frokost 37 timer eksklusive frokost Arbejdsfunktioner Antal Procent Antal Procent It-arbejde % % Naturvidenskabeligt arbejde % % Kommunikations- og journalistisk arbejde % % Sagsbehandling/administration % % Personale- og/eller uddannelsesfunktion % % Marketing/salg/reklame % % Konsulent/rådgivning % % Andet % % I alt % % Fordeling af antallet af privatansatte magistre på den aftalte ugentlige arbejdstid og arbejdsfunktioner samt den procentvise fordeling pr. arbejdsfunktion. Fx har omtrent tre fjerdedele af de naturvidenskabelige magistre en aftalt arbejdsuge på 37 timer eksklusive frokost, mens dette kun er tilfældet for godt en tredjedel af kommunikationsmedarbejderne.

21 arbejdstid 21 Tabellen viser den reelle ugentlige arbejdstid opgjort på arbejdsfunktioner og køn for privatansatte magistre. Den reelle arbejdstid er de antal timer, som privatansatte magistre efter eget udsagn faktisk arbejdede i september 2013 uanset den aftalte arbejdstid. Kun privatansatte med en arbejdsuge på mindst 35 timer er medtaget. Fx var den reelle arbejdstid i gennemsnit for mænd på 40,5 timer om ugen i september 2013, mens den for kvinder var 40,4 timer. Ingen øvre arbejdstid Andet antal timer I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent % % % 41 8 % 40 8 % % % % % 19 7 % % % % % % % 17 8 % % % % % % % % % % %

22 22 brancher Brancher Tabel 11. Brancher løn inklusive pensionsbidrag Antal Gennemsnit 25 % 50 % 75 % A-kasser og fagforeninger Banker, pension og forsikring Boligselskaber El, gas og vand Forlag Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter Industriproduktion og udvikling It Kemiske og biokemiske virksomheder Kultur, teater og forlystelser Landbrug og fødevarer NGO Radio og TV Reklame og markedsanalyse Rådgivende ingeniørvirksomheder Telebranchen Transport, post og kurér Virksomhedsrådgivning Tabellen viser antal privatansatte magistre i september 2013 fordelt på branche samt deres løntal. Desuden er 25 procent, 50 procent og 75 procent-erne vist for hver branche. Løntal er udregnet som forskellen på hvert enkelt medlems løn og gennemsnittet for vedkomnes kandidatårgang. Løntallet for en branche er derfor forskellen for gennemsnitslønnen for alle privatansatte magistre, hvor der også er taget højde for anciennitet. Det fremgår fx, at magistre ansat i kemiske og biokemiske virksomheder er lønførende de privatansatte magistre, idet de tjente 12 procent mere end gennemsnittet i september 2013.

23 brancher 23 Eksempler BUPL, DANSK SYGEPLEJERÅD, MAGISTRENES ARBEJDSLØSHEDSKASSE ATP, NORDEA, PENSAM AAB, KAB, LEJERBO DONG ENERGY, KØBENHAVNS ENERGI, AARHUS VAND ALLER MEDIA, DANSK BIBLIOTEKSCENTER, LINDHARDT OG RINGHOF OTICON, RADIOMETER MEDICAL GRUNDFOS, LEGO SYSTEM, TEKNOLOGISK INSTITUT IBM, KMD, LOGICA DANMARK ALK-ABELLO, H. LUNDBECK; NOVO NORDISK DANMARKS AKVARIUM, NORDISK FILM BIOGRAFER, NØRREBRO TEATER ARLA, DANMARKS CENTER FOR VILDLAKS, SKOLEMADSRÅDGIVNING BØRNEFONDEN, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, KRÆFTENS BEKÆMPELSE DR, TV GLAD, TV2 GALLUP, LIONBRIDGE DENMARK, THE NIELSEN COMPANY COWI, GRONTMIJ, NIRAS ONFONE, TDC, TELIA A.P. MØLLER MÆRSK, POST DANMARK, TRAFIKSELSKABET MOVIA ADVICE, EUROFINS, KUBIX