Lønstatistik 2012 for privatansatte DM ere. dm.dk

Transkript

1 Lønstatistik 2012 for privatansatte DM ere dm.dk

2 Lønstatistik 2012 for privatansatte DM ere

3 Indhold 3 7 Tjek din ansættelseskontrakt 10 Hvad skal du have i løn? Startløn for nyuddannede Lønudvikling fra 2011 til 2012 Lønstatistik Tabel 1 Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår 13 Tabel 2 Lønudvikling fra september 2011 til september 2012 for DM ere, der i begge år var privatansatte 14 Tabel 3 Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår 16 Tabel 4 Naturvidenskabelige fordelt på kandidatår 17 Tabel 5 Humanister fordelt på kandidatår 18 Tabel 6 Alle privatansatte DM ere fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning 19 Tabel 7 Ph.d. 20 Tabel 8 Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn 20 Tabel 9 Arbejdstid og vilkår 22 Tabel 10 Brancher 24 Diagram 1 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche 26 Tabel 11 Ansættelsesvilkår 28 Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 30 Hvordan har DM lavet statistikken? Fakta Antal personer Bruttomånedsløn Fraktiler Gennemsnit Lønstigningsprocent Total-tal Humanister Naturvidenskabelige

4 4 titel på afsnit Privatansatte DM eres løn er samlet set steget med 3,4 procent

5 Lønstatistik Lønstatistik 2012 Lønstatistikken giver dig solide og gode argumenter til din lønforhandling. Fx kan du se, at gennemsnitslønnen i september 2012 for en cand.scient., som blev færdig med uddannelsen i 2000, ligger på kroner inklusive pension. Har du brug for vejledning om lønforhandling, eller har du spørgsmål om dine løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at henvende dig til sekretariatet. Hvis du har spørgsmål til statistikken, kan du henvende dig til konsulent Charlotte Dester i DM på cd@dm.dk. God fornøjelse. Venlig hilsen DM November 2012

6 Interaktiv lønberegner på dm.dk/privatloenstatistik Her kan du afprøve DM s interaktive lønberegner og lave beregninger ud fra din egen situation: Uddannelse, kandidatår, jobfunktion med mere. Du kan fx også indtaste din egen løn og sammenligne den med andres løn. Den interaktive lønberegner er kun for DM s medlemmer og kræver login, som er dit cpr-nummer samt medlemsnummer eller en selvvalgt adgangskode.

7 Tjek din ansættelseskontrakt 7 Tjek din ansættelseskontrakt Din ansættelseskontrakt bestemmer dine vilkår, og der kan være store forskelle på fx barsel, overarbejde og ferie. Her får du en tjekliste, der viser, hvad din kontrakt som minimum bør indeholde og giver dig idéer til, hvordan du kan forhandle dig til en bedre kontrakt. Ansættelsessted Dit hovedarbejdssted skal stå i kontrakten. Titel og stillingsbeskrivelse Det er en fordel, hvis din titel angiver, at der er tale om arbejde på et vist kvalifikationsniveau. På den måde kan du dokumentere, at du har arbejde på akademisk niveau, når du fx søger nyt arbejde. Hvis det ikke kan fremgå af din titel, bør det fremgå af din stillingsbeskrivelse. Overenskomst eller individuel kontrakt Hvis der står i din kontrakt, at du er omfattet af en overenskomst, som enten AC-organisationerne eller DM har indgået, så er mange af dine arbejdsvilkår fastsat her. Du har krav på at få en kopi eller et link fra arbejdsgiveren. Alle overenskomster med DM kan du finde på dm.dk. Løn Der bør stå, hvornår din løn genforhandles. Det typiske interval er en gang om året. Ofte formulerer arbejdsgiveren: Lønnen reguleres den. Men formuleringen sikrer ikke ret til en forhandling. Pension Pension er en væsentlig del af lønnen, hvis du har arbejdsgiverbetalt pension. Når du skal vurdere det samlede lønniveau, bør du lægge din arbejdsgivers pensionsbidrag sammen med lønnen (fx løn: kroner + 10 procent pension betalt af arbejdsgiveren svarer til i alt) Pensionsprocenterne kan være meget forskellige, og der er ingen rettesnor for procenternes størrelse. Offentlige arbejdsgivere betaler cirka 17 procent oven i nettolønnen.

8 8 Tjek din ansættelseskontrakt Arbejdstid Den typiske arbejdstid er 37 timer. Hvis frokostpausen ikke er en del af arbejdstiden, er den samlede arbejdstid på 39,5 timer. Hvis din frokostpause er inkluderet i arbejdstiden, skal det stå i din kontrakt. Fx Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Overarbejde Reglerne for overarbejde kan være svære at gennemskue, fordi der ikke er noget krav om, at det skal stå i din kontrakt. Det vil derfor være vanskeligt at sikre sig afspadsering eller overarbejdsbetaling, og din arbejdsgiver har en udstrakt ret til at pålægge dig overarbejde. Derfor er det en stor fordel, hvis der står i din kontrakt, at du har ret til afspadsering. Herunder også en frist for, hvornår afspadseringen skal være gennemført, og hvis fristen ikke kan overholdes, vil du have krav på betaling. Løn under barselsorlov Bestemmelser om selve orloven er fastsat i loven, og du har derfor automatisk ret til orlov, uden der behøver stå noget om det i din kontrakt. Der behøver heller ikke stå noget om ret til løn under orloven i din kontrakt. Men her skal du være særlig opmærksom, fordi dine rettigheder er meget ugunstige, hvis der ikke står noget i din kontrakt. Brug Dm s rådgivning Brug DM s rådgivning Mange mailer også deres kontrakt til gennemsyn i DM, eller ringer om det. Normalt kan du få kommentarer samme dag. Ring Ifølge funktionærloven er det nemlig alene kvinden, der har ret til løn. Og det er kun halv løn 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ingen ret til løn. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at få tilføjet noget til din kontrakt, som kan forbedre vilkårene. Forslag 1: Fx Den ansatte har ret til fuld løn under barsel svarende til den enhver tid gældende aftale mellem staten og organisationerne. Det giver en kvinde ret til fuld løn 6 uger før og op til 26 uger efter fødslen, og en mand ret til fuld løn i 2 uger i forbindelse med fødslen og 12 uger på et senere tidspunkt. Forslag 2: En anden knap så værdifuld formulering kan være fx Den ansatte har ret til fuld løn under barsel i de uger, arbejdsgiveren kan modtage refusion fra den centrale barselsfond. Det giver en kvinde ret til fuld løn 4 uger før og op til 23 uger efter fødslen, og manden ret til 2 uger efter og op til yderligere 18 uger, hvis moderen ikke bruger dem. Forslag 3: En tredje formulering som er lidt bedre end loven fx Den ansatte har ret til en løn, der svarer til refusionsbeløbet fra barselsfonden under barsel i de uger, arbejdsgiveren kan modtage refusion fra fonden. Hvis du opgør forskellen mellem funktionærlovens bestemmelse og forslag 1, så svarer forbedringen for en kvinde til cirka 40 procent af en årsløn pr. fødsel, hvis hun bruger sin fraværsret fuldt ud. Og for en mand svarer det til 20 procent.

9 Tjek din ansættelseskontrakt 9 Ret til fri ved barns sygdom Loven sikrer ikke nogen ret til fravær med løn i forbindelse med barns sygdom. Det skal derfor stå i din kontrakt, hvis du har ret til at holde fri, når dit barn er sygt. Der kan fx stå, at den ansatte har ret til fravær på barns første sygedag. En bedre formulering vil være, at du har til fravær en dag i forbindelse med barns sygdom, for så behøver dagen ikke være barnets første sygedag. På offentlige arbejds pladser har ansatte ret til fravær både første og anden sygedag. Omsorgsdage På offentlige arbejdspladser har ansatte krav på to omsorgsdage pr. barn under 8 år pr. år. Det ses dog sjældent på private arbejdspladser, men du kan forsøge at bruge det som argument, når du skal forhandle din kontrakt på plads. Ferie Ifølge ferieloven har du krav på 5 ugers ferie, og det skal fremgå af din kontrakt. Langt de fleste har en uge mere (nogle steder kaldet 5 feriefridage eller 5 særlige feriedage). Derfor skal du tjekke, om der står noget om ferie udover de 5 uger. Gør der ikke det, kan du foreslå, at det kommer ind i kontrakten. Andre aftaler Hvis din kontrakt henviser til en overenskomst, du er omfattet af, så har du krav på at få en kopi af den eller et link til den. I overenskomsten står dine helt afgørende rettigheder. Du kan få hjælp i DM s sekretariat, da overenskomster kan være vanskelige at fortolke. Hvis din kontrakt henviser til, at du er omfattet af den til enhver tid gældende personalepolitik, skal du også her have en kopi eller et link til den. Vær opmærksom på, at hvis vigtige bestemmelser (fx ret til fri ved barns sygdom) kun står i personalepolitikken, kan det ændres løbende fra arbejdsgiverens side uden forhandling. Derfor bør vigtige rettigheder som fx fri ved barns sygdom stå i din kontrakt. Flere råd på dm.dk På dm.dk kan du få flere gode råd før en ansættelse og eksempler på ansættelseskontrakter. Her kan du også finde alle lønstatistikkerne. I den forbindelse er det bedst, hvis der også står, at du får sådanne feriefridage udbetalt, hvis ikke du har holdt dem, når du fratræder. Ellers kan du ikke være sikker på at få dem. Efteruddannelse Det er en god idé at få med i kontrakten, at du har krav på et vist antal dages efteruddannelse, fx en eller to uger om året. Men det kan være svært at argumentere for. Dog kan mindre forpligtende formuleringer også have værdi. Fx Den ansatte har ret til efteruddannelse og pligt til at deltage i en sådan.

10 10 hvad skal du have i løn? Hvad skal du have i løn? Lønforholdene på private arbejdspladser er meget forskellige. De varierer fra naturvidenskabelige medarbejdere i store medicinalvirksomheder, som får 13 procent mere end den typiske privatansatte DM er, til en DM er ansat på et forlag, som får 9 procent mindre end den typiske privatansatte DM er. Gode råd Du bør undersøge lønnen i forhold til: Uddannelse og anciennitet - nyuddannede kan tage udgangspunkt i den vejledende startløn Arbejdsindhold Virksomheden Branche Eventuel overenskomst eller lønaftale Andre ansættelsesvilkår (arbejdstid, barsel, fridage med videre) Din nuværende løn. Du kan blandt andet bruge tal fra lønstatistikken: Din kandidatårgang (Tabel 1) Din arbejdsfunktion (Tabel 3) Din uddannelse Naturvidenskabelige (Tabel 4) Din uddannelse Humanister (Tabel 5) Branche løntal og er (Tabel 10 og diagram 1). Tallene kan enkeltvis eller i kombination give dig et bud på et gennemsnitligt beløb for den løn, du skal sammenligne din nuværende løn med, eller den løn, som du skal forhandle dig frem til. Hos DM får du også Oplysning om DM eres lønniveau på større virksomheder Oplysninger fra andre organisationers statistik, fx fra DJØF (Danmarks Jurist og Økonomforbund) og IDA (Ingeniørforeningen Danmark) Et fornuftigt bud på størrelsen af din løn. Prøv også DM s interaktive lønberegner på Startløn for nyuddannede Det kan være svært som nyuddannet at fastsætte sin egen salgsværdi. Derfor har DM udarbejdet en vejledende startløn for nyuddannede. Den vejledende startløn er politisk fastsat og er DM s anbefaling til, hvad nyuddannede bør have i løn. Startlønnen fastsættes blandt andet ud fra den løn, som DM ere i deres første job rent faktisk fik i september Derefter fremskrives lønnen med en forventet lønstigning. Den vejledende startløn dækker alle nyuddannede inden for DM s organisationsområde, og den gælder derfor for både humanistisk, samfundsvidenskabeligt og naturvidenskabeligt uddannede. Andre AC-organisationer har også udarbejdet vejledende startlønninger for deres nyuddannede medlemmer. Du kan finde dem på dm.dk.

11 Lønudvikling fra 2011 til Gode råd For at få et mere nuanceret billede af, hvad du som nyuddannet kan få i løn, anbefaler DM at bruge branchelønsstatistikken til vurdering af lønniveauet i den enkelte branche. DM mener DM s vejledende startløn for medlemmer i akademisk arbejde 1. januar 2013 til 31. december 2013 er kroner om måneden inklusive pension. Lønudvikling fra 2011 til 2012 Lønstatistikken er et øjebliksbillede med en gennemsnitlig lønstørrelse for september måned Lønnen udvikler sig hele tiden, og det kan derfor være relevant, at du tager højde for lønudviklingen. Du kan bruge tallene i tabel 2. De viser lønudviklingen for DM ere, der har været privatansatte i både 2011 og Den samlede lønstigning for denne gruppe er på 3,4 procent. Du kan også bruge tallet for den generelle lønudvikling for alle privatansatte. Dette tal offentliggør Danmarks Statistik 4 gange om året. I den pri vate sektor steg lønnen 1,5 procent fra andet kvartal 2011 til andet kvartal Det nyeste tal finder du på Danmark Statistiks hjemmeside dst.dk. Hvis du vil sikre dig, at du ikke får en reallønsnedgang, skal din årlige lønstigning altid være på mindst forbrugerprisindekset. Det er beregnet af Danmarks Statistik som et mål for inflationen. Forbrugerpriserne er steget med 2,5 procent fra september 2011 til september DM mener Som ny på det private arbejdsmarked har du ikke haft del i lønstigningen. Men som et minimumsmål for lønudviklingen frem til din ansættelse kan du bruge den generelle lønstigning for den private sektor på 1,5 procent. Hvis du skifter job eller forventer at stige i løn på grund af større erfaring i jobbet, vil lønstigningsprocenterne i lønstatistikkens tabel 2 være et godt bud på en fornuftig lønstigning. Fx er gennemsnitslønnen for en nyuddannet kommunikationsmedarbejder på kroner i september Hvis du derfor får dit første job i marts 2013, vil det være en god idé at medregne den generelle lønstigning på 1,5 procent. Da der er gået et halvt år, siden tallene i DM s lønstatistik blev målt, vil den forventede lønstigning være på halvdelen af et års stigning, nemlig 0,75 procent. Den forventede løn i marts 2013 vil således være på kroner. Husk, at der kan gå lang tid, inden du får din første lønforhandling på jobbet. Din startløn skal derfor kunne holde indtil næste lønforhandling. Brug også Danmarks Statistiks hjemmeside og tjek de nyeste tal eller kontakt DM s sekretariat for råd og vejledning.

12 12 løntabeller Privatansatte DM ere fordelt på kandidatår Tabel 1. Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25% 50% 75% 90% uoplyst 58 I alt Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2012 for hver kandidatårgang samt antallet i hver årgang. Årgangene fra 1993 og tidligere er inddelt i passende størrelser. Fx kandidaterne fra 2000 tjente i gennemsnit kroner om måneden inklusive pension. 75- procent-en viser, at 25 procent af denne årgang tjente kroner eller mere i september 2012.

13 løntabeller 13 Lønudvikling fra Tabel 2. Lønudvikling fra september 2011 til september 2012 for DM ere, der i begge år var privatansatte løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Stigning i procent , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 I alt ,4 Tabellen viser lønudviklingen beregnet ud fra de personer, der indgik i statistikken i både 2011 og 2012 og viser bruttostigningen inklusive anciennitet og eventuelt jobskifte. Du kan få inspiration til brug af tabellen i afsnittet om lønudvikling på side 10. Beregningsmetoden finder du på side 30.

14 14 løntabeller Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår Tabel 3. Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag It Naturvidenskab Kommunikation/ journalistik Kandidatår Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn I alt Tabellen viser den gennemsnitlige månedsløn og antal ansatte i september 2012 fordelt på arbejdsfunktion. Fx kandidater uddannet i 2000, som arbejdede med it, tjente i september kroner om måneden inklusive pension, mens kandidater fra samme år, som arbejdede med kommunikation, i gennemsnit fik kroner i samme måned.

15 løntabeller 15 Sagsbehandling/ administration Personale/ uddannelse Salg/marketing/ reklame Andet Antal Antal Antal Antal Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn

16 16 løntabeller Naturvidenskabelige Tabel 4. Naturvidenskabelige fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25% 50% 75% 90% I alt Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2012 fordelt på kandidatår for naturvidenskabelige. Se også side 31. Fx cand.it.er indgår i gruppen af naturvidenskabelige. Årgang 2005 tjente i september 2012 i gennemsnit kroner om måneden inklusive pension.

17 løntabeller 17 Humanister Tabel 5. Humanister fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25% 50% 75% 90% I alt Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2012 fordelt på Kandidatår for humanister. Se også side 31. Fx cand.comm.er indgår i gruppen af humanister. Af årgang 1994 tjente den dårligst lønnede fjerdedel højst kroner om måneden inklusive pension i september 2012.

18 18 løntabeller Anciennitet og uddannelse Tabel 6. Alle privatansatte DM ere fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning løn inklusive pensionsbidrag Naturvidenskabelige Humanister Anciennitet Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Uoplyste 181 I alt Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn fordelt på uddannelsesretning og antal år i beskæf tigelse. Beskæftigelse i 19 år og derover er slået sammen i passende størrelser. Anciennitet under et halvt år regnes med som et års anciennitet. Fx en naturvidenskabelig med 12 år på arbejdsmarkedet tjente i gennemsnit kroner inklusive pension, mens en humanist med samme anciennitet tjente kroner inklusive pension.

19 løntabeller 19 Ph.d. Tabel 7. Ph.d. Antal Gennemsnitsløn 25% 50% 75% 90% Humanister Naturvidenskabelige Total Tabellen viser privatansatte med en ph.d.-grad eller tilsvarende. Fx den bedst lønnede fjerdedel af naturvidenskabeligt uddannede med en ph.d.-grad tjente mindst kroner i september inklusive pension. Både humanister og naturvidenskabelige ph.d ere tjente i gennemsnit 12 procent mere end deres kolleger, som kun havde en kandidatgrad.

20 20 arbejdstid Reel ugentlig arbejdstid Tabel 8. Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn Ansatte med mindst 35 timers arbejdsuge Mænd Kvinder Total Arbejdsfunktioner Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid IT-arbejde , , ,1 Naturvidenskabeligt arbejde , , ,7 Kommunikations- og journalistisk arbejde , , ,4 Sagsbehandling og administration 82 40, , ,0 Personale- og uddannelsesfunktion 35 42, , ,2 Marketing, salg og reklame 54 42, , ,9 Andet , , ,3 I alt , , ,4 Tabel 9. Arbejdstid og vilkår 37 timer inklusive frokost 37 timer eksklusive frokost Arbejdsfunktioner Antal Procent Antal Procent IT-arbejde Naturvidenskabeligt arbejde Kommunikations- og journalistisk arbejde Sagsbehandling og administration Personale- og uddannelsesfunktion Marketing, salg og reklame Andet I alt Fordeling af privatansatte magistre på arbejdstid. Fx har omtrent tre fjerdedele af de naturvidenskabeligt ansatte en arbejdsuge på 37 timer eksklusive frokost, mens dette kun er tilfældet for en tredjedel af kommunikationsmedarbejderne.

21 arbejdstid 21 Tabellen viser den reelle ugentlige arbejdstid opgjort på arbejdsfunktioner og køn. Den reelle arbejdstid er de antal timer, som privatansatte magistre faktisk arbejdede i september Fx Den reelle arbejdstid i gennemsnit for mænd var på 40,5 timer om ugen i september 2012, mens den for kvinder var 40,3 timer. Ingen øvre arbejdstid Andet antal timer I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent

22 22 brancher Brancher Tabel 10 Brancher løn inklusive pensionsbidrag Antal Gennemsnit 25% 50% 75% A-kasser og fagforeninger Banker, pension og forsikring Boligselskaber El, gas og vand Forlag Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter Industriproduktion og udvikling It Kemiske og biokemiske virksomheder Kultur, teater og forlystelser Landbrug og fødevarer NGO Radio og TV Reklame og markedsanalyse Rådgivende ingeniørvirksomheder Telebranchen Transport, post og kurér Virksomhedsrådgivning Løntal er udregnet som forskellen på hvert enkelt medlems løn og gennemsnittet for vedkommendes kandidatårgang. Løntallet for en branche er derfor forskellen fra gennemsnitlønnen for alle privatansatte magistre, hvor der også er taget højde for anciennitet. Fx var bioteknologiske- og medicinalvirksomheder lønførende blandt privatansatte magistre, da de tjente 13 procent mere end gennemsnittet i september 2012.

23 brancher 23 Eksempler Bupl, Dansk Sygeplejeråd, Magistrenes Arbejdsløshedskasse Atp, Nordea, Pensam Aab, Kab, Lejerbo Dong Energy, Københavns Energi, Aarhus Vand Aller Media, Dansk Bibliotekscenter, Lindhardt og Ringhof Oticon, Radiometer Medical Grundfos, Lego System, Teknologisk Institut IBM, KMD, Logica Danmark Alk-Abello, H. Lundbeck, Novo Nordisk Danmarks Akvarium, Nordisk Film Biografer, Nørrebro Teater Arla, Danmarks Center For Vildlaks, Skolemadsrådgivning Børnefonden, Danmarks Naturfredningsforening, Kræftens Bekæmpelse DR, TV Glad, TV2 Gallup, Lionbridge Denmark, The Nielsen Company Cowi, Grontmij, Niras Onfone, TDC, Telia A.P. Møller-Mærsk, Post Danmark, Trafikselskabet Movia Advice, Eurofins, Kubix

24 24 brancher Brancheforskelle Diagram 1. Brancher 2012 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche A-kasser og fagforeninger Banker, pension og forsikring Boligselskaber El, gas og vand Forlag Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter Industriproduktion og udvikling IT Kemiske og biokemiske virksomheder Kultur, teater og forlystelser Landbrug og fødevarer NGO Radio og TV Reklame og markedsanalyse Rådgivende ingeniørvirksomheder Telebranchen Transport, post og kurér Virksomhedsrådgivning Diagram 1. En bjælke udgøres af lønningerne fra de midterste 50 procent i en branche. Således starter bjælken ved 25-en og slutter ved 75-en. Skilningen mellem det røde og det grå felt udgør 50 procent-en. Det røde område ligger under gennemsnittet det grå over gennemsnittet for branchen. Bjælkens længde viser, hvor stor (eller lille) lønforskellen er i branchen. Bjælkens placering viser, om branchen ligger over, under eller på gennemsnitslønnen for en DM er ansat i det private, henholdsvis plus, minus eller 0. Dertil kan man også på bjælkens placering sammenligne branchernes lønniveau med hinanden. Fx lønforskellene i brancher som banker og forsikringsvirksomhed og It-virksomheder er store. Det viser bjælkens længde. Omvendt er der ikke store lønforskelle inden for brancherne forlag og NGO ere.

25 Du kan også få gode råd i DM og læse mere om lønnen for privatansatte på dm.dk/privatloen

26 26 Ansættelsesvilkår Ansættelsesvilkår Tabel 11. Ansættelsesvilkår Procent Øvrige ansættelsesforhold Abonnement på aviser/tidsskrifter 10,6 Betalt/delvist betalt adgang til fitnesscenter/massage/wellness m.v. 26,9 Fri tog- og buskort 1,3 Frokostordning 49,2 Sundhedsordning/forsikring 55,5 Andre personalegoder 17,2 Multimedier Mobiltelefon/smart phone 58,9 Bærbar computer 59,1 IPad 6,2 Andet 6,8 Fri- eller feriedage (inkl. feriefridage) ud over 5 ugers ferie efter ferieloven 1-2 dage 3,8 3-4 dage 3,3 5 dage 66,2 Flere end 5 dage 20,5 Ved ikke 6,2 Ret til at være hjemme i forbindelse med barns sygdom 0 2,3 1 46,1 2 17,7 Flere 4,2 Ved ikke 29,8

27 Ansættelsesvilkår 27 Procent Klausuler Konkurrrenceklausul 11,8 Kundeklausul 2,4 Jobklausul (Din arbejdsgiver har aftaler med en eller flere andre virksomheder om ikke at ansætte hinandens...) 1,1 Andre begrænsninger (fx uddannelsesklausul eller medarbejderklausul) 2,3 Ingen klausuler 82,3 Kvinders ret til fuld løn efter barsel 0 3,6 Mellem 1 og 14 uger 6,3 Mellem 15 og 26 uger 19,8 Flere end 26 uger 12,0 Der er ingen særskilt aftale om barselsvilkår 4,5 Ved ikke 53,9 Mænds ret til fuld løn efter barsel 0 4,1 1 til 2 uger 11,0 Mellem 3 og 12 uger 15,8 Flere end 12 uger 7,4 Der er ingen særskilt aftale om barselsvilkår 4,4 Ved ikke 57,3 Merarbejde Ja Har du ret til at afspadsere merarbejde? 61,3 Har du ret til betaling, hvis merarbejde ikke kan afspadseres? 23,5 Fx næsten 60 procent af DM s privatansatte medlemmer har rådighed over en mobiltelefon, mens op mod 70 procent har ret til fravær i forbindelse med børns sygdom.

28 28 personalegoder Værdien af elementer i en kontrakt Tabel 12. Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 1. Barsel retten til løn under barsel pr. fødsel kvinder pr. fødsel mænd op til 44 procent af en årsløn* op til 23 procent af en årsløn* 2. Frokostpausen frokostpausen er en del af arbejdstiden, så den i alt kun er 37 timer 6,8 procent af lønnen 3. Overarbejde retten til afspadsering og betaling, hvis afspadsering ikke kan nås inden næste kvartals udløb 4,0 procent af lønnen** 4. Den 6. ferieuge retten til fem særlige feriedage ( feriefridage ) En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid 2,0 procent af lønnen 5. Omsorgsdage retten til to omsorgsdage pr. barn under 8 år En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid. 0,8 procent af lønnen*** 6. Barns første og anden sygedag retten til frihed med løn på barns første og anden sygedag 1,6 procent af lønnen**** 7. Ferietillæg ferietillægget er på 1,5 procent, altså 0,5 procent mere end lovens krav. Den offentlige overenskomst giver 1,5 procent, hvorimod ferieloven kun sikrer 1 procent. 0,5 procent af lønnen 8. Pension Pensionen kan enten være noget arbejdsgiveren indbetaler, eller noget du selv afgør, om du vil indbetale af din løn. Indbetales der ikke noget fra arbejdsgiveren, bør lønnen som udgangspunkt svare til tallene i DM s lønstatistik. Indbetaler arbejdsgiveren fx 10 procent eller mere, så kan lønnen være tilsvarende mindre. I det offentlige indbetales omkring 17 procent.