lønstatistik Privat ansatte Offentligt ansatte Selvstændige

Transkript

1 lønstatistik Privat ansatte Offentligt ansatte Selvstændige 2006

2 l ø n s t a t i s t i k Kære IDA-medlem Den årlige lønstatistik fra IDA er et af de vigtigste værktøjer for dig, når du skal forhandle løn og andre arbejdsvilkår. Dette års lønstatistik viser, at lønudviklingen blandt IDAs medlemmer fortsat er pæn. På det private arbejdsmarked har der været en lønfremgang på 5,1 procent det seneste år. På det offentlige område har lønstigningen været 3,2 procent. Igen i år opnår de yngre årgange og de nyuddannede pæne lønninger. Lønstigningen blandt de yngste årgange på både det private og offentlige arbejdsmarked er på 8 procent eller derover. Som noget nyt kan du i årets lønstatistik finde oplysninger om, i hvilken grad medlemmerne har frivillige pensionsordninger, og hvad de gennemsnitligt betaler i eget pensionsbidrag. Desuden dokumenterer årets lønstatistik, at der fortsat er forskel i lønudviklingen mellem kvindelige og mandlige ingeniører. Endelig finder du i år løn- og honorarstatistikken for de selvstændige integreret i lønstatistikken. Statistikken viser udbredelsen af pensionsordninger blandt de selvstændige, og at deres arbejdstid er stigende. På ida.dk/ansat/lønstatistik, kan du finde mere detaljerede analyser og supplerende statistikker om løn og arbejdsvilkår. Her finder du også en interaktiv lønberegner, der kan bruges til at beregne lønniveau for din egen skræddersyede profil. God læselyst! Leif Dyrmose, Formand Ansatte Ingeniørers Råd

3 i n d h o l d l ø n s t a t i s t i k FORORD 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 GENERELT 6 LØNUDVIKLING 9 PRIVAT ANSATTE 10 Uddannelse, retning og kandidatårgang 18 ledere 22 køn 23 Brancher 26 Pension 27 ansættelsesvilkår 33 OFFENTLIGT ANSATTE 34 Uddannelse, retning og kandidatårgang 37 ledere 39 arbejdsgiver 40 ansættelsesvilkår 43 SELVSTÆNDIGE 44 Årsindkomst 48 Honorar ved eget arbejde 50 TIPS TIL LØNFORHANDLING

4 4 l ø n s t a t i s t i k g e n e r e l t Vejledende minimalløn 2007 IDA fastsætter hvert år en vejledende minimalløn for nyuddannede ingeniører. Beregningen af den vejledende minimalløn sker med udgangspunkt i gennemsnitslønnen for den yngste årgang af privat ansatte i lønstatistikken for 2006 tillagt den forventede prisudvikling for det kommende år. På baggrund af de indhentede lønoplysninger fra september 2006 har IDA med virkning fra 1. januar 2007 fastsat følgende vejledende minimallønninger for nyuddannede ingeniører i både private og offentlige virksomheder: Civilingeniører: kr pr. måned Diplomingeniører og øvrige ingeniøruddannede: kr pr. måned Den vejledende minimalløn er bruttoløn. For privat ansatte dækker denne løn, samlet pension og goder opgjort til skattevæsenet. For offentligt ansatte er det skalaløn/basisløn, tillæg og samlet pensionsbidrag. Svarprocent IDAs lønstatistik giver et repræsentativt, aktuelt og detaljeret billede af løn- og ansættelsesvilkår for ingeniører og personer med ingeniørmæssig beskæftigelse. Lønstatistikkens spørgeundersøgelse er gennemført blandt alle medlemmer, der medio september 2006 var registreret som erhvervsaktive. Dataene er indsamlet fra den 14. september - 24.oktober Den samlede svarprocent er brutto på 61,5. I lønstatistikken indgår i alt besvarelser, hvilket svarer til 56,5 % af alle erhvervsaktive i målgruppen. Erhvervsaktive registreret Medlemmer der på undersøgelsestidspunktet ikke var erhvervsaktive 804 I alt i målgruppen (100 %) Besvarelser modtaget Svarprocent (brutto) 61,5 % Besvarelser der ikke indgår i statistikken Ufuldstændige besvarelser For sent modtagne besvarelser 118 Besvarelser der indgår i statistikken.899 Svarprocent (netto) 56,5 % Fordeling af besvarelser i statistikken Privatansatte Offentligt ansatte Selvstændige 723 Til sammenligning var den samlede brutto svarprocent i 2005 på 55,1 procent. I 2005 udgjorde de anvendelige besvarelser 50,6 procent af alle erhvervsaktive i målgruppen.

5 g e n e r e l t l ø n s t a t i s t i k Grundlag Data til IDA Lønstatistik 2006 er baseret på medlemmernes oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for september Løn- og honorarforhold for de selvstændige medlemmer vedrører kalenderåret Lønstatistikkerne for offentligt og privat ansatte omfatter såvel fuldtids- som deltidsansatte lønmodtagere med ingeniørmæssig beskæftigelse. Kun medlemmer med bopæl og arbejde i Danmark er medtaget. Topchefer dvs. administrerende direktør og øverste chef i en virksomhed indgår ikke i lønstatistikkens tabeller for privat ansatte. Topcheferne indgår alene i tabellerne vedr. ledere. Øvrige leder-niveauer dvs. funktionsdirektør, afdelingschef, funktionsleder og projektleder indgår i statistikken på samme måde som tidligere, så tallene er direkte sammenlignelige med tidligere års lønstatistikker. Af hensyn til anonymiteten og den statistiske usikkerhed er resultater for grupper med under fem besvarelser ikke gengivet. I statistikkens løntabeller er løn, pension, tillæg og bruttoløn beregnet ved at summere de individuelle lønninger og dividere med antallet af personer i den pågældende gruppe (aritmetisk gennemsnit). Fraktil defineres som den løn, der udgør den højeste løn for en given procentdel af den pågældende gruppe. Hvis fx 25% fraktilen er beregnet til kr , betyder det, at 25% i den pågældende gruppe har en løn på kr eller derunder. Fraktiler er beregnet af bruttoløn. Begreber for privat ansat Løn dækker månedsløn inkl. eget pensionsbidrag samt øvrige goder opgivet til skattevæsenet, men ekskl. arbejdsgivers pensionsbidrag, overarbejdsbetaling, resultatløn, bonus, tantieme, gratiale, ferietillæg m.v. Eventuelle indtægter fra bibeskæftigelse eller selvstændigt bierhverv indgår ikke. Løn fra deltidsansættelse indgår i statistikken efter omregning til en fuldtidsstilling. Arbejdsgivers pensionsbidrag er indbetalte månedlige pensionsbidrag fra arbejdsgiveren inkl. atp bidrag. Bruttoløn er løn plus arbejdsgivers pensionsbidrag. Bruttolønnen omfatter ikke overarbejdsbetaling, resultatløn, bonus, tantieme, gratiale m.v.. Ledere/chefer er i lønstatistikken opdelt i 5 niveauer: Topchef (administrerende direktør/øverste chef), funktionsdirektør, afdelingschef/afdelingsleder, funktionsleder/projektchef og projektleder. Topcheferne indgår alene i statistikkens løntabeller vedrørende ledere, hvor dette eksplicit er nævnt (side 18-21). Alle øvrige tabeller og figurer er eksklusiv topchefer. Begreber for offentligt ansatte Skalaløn/basisløn svarer til den overenskomstaftalte månedlige skalaløn ekskl. eget pensionsbidrag, arbejdsgivers pensionsbidrag, overarbejdsbetaling, engangsvederlag, tillæg, indtægter fra bierhverv. For tjenestemænd er det lønrammeløn. Tillæg omfatter varige og midlertidige udlignings-, åremåls-, kvalifikations-, funktions- og cheflønstillæg mv., men ekskl. tillæg for rådighedsvagt. Samlet pensionsbidrag er eget og arbejdsgivers pensionsbidrag inkl. atp bidrag. Bruttoløn er skalaløn/basisløn, tillæg og samlet pensionsbidrag. Engangsvederlag og overarbejds-/merarbejdsbetaling indgår ikke i bruttolønnen. Begreber for selvstændige Statistikken for de selvstændige omfatter medlemmer som helt eller delvist har indtægt ved selvstændig virksomhed. Indtægt er opgjort som årsindkomst i 2005 inkl. eventuel bonus og pensionsindbetalinger.

6 6 l ø n s t a t i s t i k l ø n u d v i k l i n g Den interaktive lønberegner på ida.dk Den interaktive lønberegner er et fleksibelt værktøj, som giver dig mulighed for på en hurtig måde at få et overblik over lønniveauet under forskellige forudsætninger. Du kan bruge lønberegneren til at få estimeret den gennemsnitlige bruttoløn for en profil, der matcher dine valg. Beregningen er baseret på en statistisk model, der anvender tal fra IDA Lønstatistik Fordele ved lønberegneren IDAs traditionelle lønstatistik opgør medlemmernes gennemsnitsløn på enkelte udvalgte parametre typisk uddannelse og dimittendår og i visse tilfælde også enkelte yderligere forhold. i nogle brancher er lønnen højere end i andre. Modellen anvender disse sammenhænge til at estimere en samlet gennemsnitlig løn, under hensyn til de valgte parametre. Lønberegneren viser lønnen fremskrevet til i dag (fremskrevet med den gennemsnitlige stigning for årgangen som den fremgår af tabel 1). Lønberegneren angiver desuden udbredelsen af ansættelsesvilkår og personalegoder for den valgte profil. Hvis man ønsker at indrage flere parametre, f.eks. stillingsniveau, geografi og branche, bliver de traditionelle gennemsnitsberegninger for usikre. Lønberegneren kan via en statistisk model estimere den gennemsnitlige løn, når der inddrages flere paramtetre. Det giver mulighed for at få beregnet en løn for en profil, der meget bedre matcher det enkelte medlem. Modellen anvender det faktum, at forskellige paramtere har varierende indflydelse på lønnen. Eksempelvis har parameteren dimittendår stor indflydelse på lønnen - ældre ingeniører har som regel en højere løn end yngre. En anden parameter, branche, har også indflydelse på lønnen - Find lønberegneren på Lønudvikling På det private arbejdsmarked har der været en lønfremgang på 5,1 procent det seneste år. På det offentlige område har lønstigningen været 3,2 procent. Lønstigningen fra september 2005 til september 2006 er beregnet som procentvis stigning i lønsummen for et interval på 3 årgange. Den samlede lønstigning for hver kandidatårgangs lønsum er beregnet uden hensyn til uddannelse. Lønstigningerne er for de privatansatte beregnet eksklusiv topchefer. Stigningerne for de offentlig ansatte er eksklusiv Ph.d stipendiater. Som altid, når det ikke er alle medlemmer, der har indberettet lønoplysninger, vil der være en vis usikkerhed på statistikkens resultater. Også det forhold, at det ikke er præcis de samme medlemmer, som svarer fra år til år, gør at resultaterne kan variere fra år til år og mellem undergrupper af medlemmer. I beregning af lønstigninger er der korrigeret for ændrede fordelinger af kandidatårgange i statistikkerne fra 2005 og Der kan dog forekomme tilfælde, hvor der det ene år eksempelvis er årgange med relativt flere besvarelser fra højtlønnede medlemmer.

7 l ø n u d v i k l i n g l ø n s t a t i s t i k Lønudvikling årligt fra 1999 til 2006 for privat og offentligt ansatte procent ,7 Privat Offentlig ,2 4,5 4,8 5,2 4,2 3,8 4,8 4,5 4,3 4,4 3,7 5,1 3, Tabel 1: Lønudvikling i procent for privat og offentligt ansatte fordelt på uddannelser og dimittendår Akademi Civil Diplom Eksport Teknikum I alt Kandidatår Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig ,4 3,4 2,8 0, ,8 3,3 3,2 2, ,3 4,8 2,8 1, ,3 1,6 3,1 1, ,2 1,6 1,4 1, ,3 0,1 2,1 0, ,6 0,7 2,8 1, ,2 3,1 2,5 1, ,1 1,4 4,6 1, ,3 3,4 4,6 1, ,6 2,6 4,9 2, ,6 2,6 5,3 1, ,8 3,0 5,0 2, ,4 3,0 4,8 2, ,4 5,8 4,7 3, ,3 2,0 4,6 3, ,2 7,9 4,6 3, ,1 2,5 5,0 3, ,8 6,6 4,8 4, ,5 3,2 5,2 4, ,4 6,0 4,6 4, ,4-5,0 4,9 5,0 4, ,9 2,3 4,7 5, ,5-4,4 5,0 4,9 4, ,2 3,4 4,3 3, ,0-4,6 4,0 4,8 3, ,6 3,1 5,0 3, ,4-5,6 3,4 5,4 3, ,6 4,4 5,5 3,0 5,6-7,8-6,1 3,4 5,6 3, ,7 1,4 5,8 3,6 6,3 2,6 7,0-6,5 3,6 6,1 3, ,4-6,0 5,1 6,6 2,5 8,3-5,4-6,2 4, ,3-6,4 5,9 7,6 2,0 5, ,9 4, ,7 7,0 7,5 3,5 7, ,9 5, ,5 7,0 8,2 4,6 9, ,8 5, ,6 8,9 8,4 8,4 11, ,1 8, ,0 11,2 9,5 10,2 10, ,0 10, ,6 10,4 9,8 10,2 9, ,8 9, ,6 8,7 10,1 9,8 7, ,9 7,8 I alt 3,9 3,1 4,9 3,3 8,1 5,4 7,9-4,7 3,1 5,1 3,2

8 8 l ø n s t a t i s t i k

9 p r i v a t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k privat ansatte Løn- og ansættelsesvilkår Grundlag Der indgår i alt besvarelser i lønstatistikken for de privat ansatte. Heraf er 238 topchefer dvs. administrerende direktør og øverste chef i en virksomhed. Topcheferne indgår alene i de tabeller, der specielt vedrører ledere. Øvrige lederniveauer dvs. funktionsdirektør, afdelingschef, funktionsleder og projektleder indgår i statistikkens almindelige tabeller. På ida.dk/ansat/lønstatistik findes supplerende tabeller med og uden ledere. Begreber Løn dækker månedsløn inkl. eget pensionsbidrag samt øvrige goder opgivet til skattevæsenet, men ekskl. arbejdsgivers pensionsbidrag, overarbejdsbetaling, resultatløn, bonus, tantieme, gratiale, ferietillæg m.v. Arbejdsgivers pensionsbidrag er indbetalte månedlige pensionsbidrag fra arbejdsgiveren inkl. atp bidrag. Bruttoløn er løn plus arbejdsgivers pensionsbidrag. Bruttolønnen omfatter ikke overarbejdsbetaling, resultatløn, bonus, tantieme, gratiale m.v.. Ledere/chefer er i lønstatistikken opdelt i 5 niveauer: Topchef (administrerende direktør/øverste chef) Funktionsdirektør Afdelingschef/afdelingsleder Funktionsleder/projektchef Projektleder Topcheferne indgår kun i de tabeller, der specielt vedrører ledere. Alle øvrige tabeller og figurer er eksklusiv topchefer. Eventuelle indtægter fra bibeskæftigelse eller selvstændigt bierhverv indgår ikke. Løn fra deltidsansættelse indgår i statistikken efter omregning til en fuldtidsstilling.

10 10 l ø n s t a t i s t i k p r i v a t a n s a t t e Uddannelse, retning og kandidatårgang Tabellerne på de følgende sider viser lønninger fordelt på de største ingeniøruddannelser: Akademi, Civil, Diplom, Eksport og Teknikum. Der er desuden tabeller med lønninger for de største uddannelsesretninger: Bygning, Elektro, Kemi, Maskin og Produktion. På ida.dk findes flere og mere detaljerede tabeller med lønninger fordelt på uddannelser og retninger. Privat ansatte bruttoløn fordelt på kandidatår og uddannelse Bruttoløn (gennemsnit) Akademi Civil Diplom Teknikum Eksport Alle Kandidatår

11 p r i v a t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k Tabel 2: Akademiingeniører, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Arbg. pens. Kandidatårgang Antal Løn bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Før I alt Tabel 3: Akademiingeniører, bruttoløn fordelt på kandidatårgang og uddannelsesretning Månedsløn september 2006, privat ansatte Bygning Elektro Kemi Maskin Anden Kandidatårgang Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Før I alt

12 12 l ø n s t a t i s t i k p r i v a t a n s a t t e Tabel 4: Civilingeniører, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Arbg. pens. Kandidatårgang Antal Løn bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Før I alt

13 p r i v a t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k Tabel 5: Civilingeniører, bruttoløn fordelt på kandidatårgang og uddannelsesretning Månedsløn september 2006, privat ansatte Bygning Elektro Kemi Maskin Produktion Anden Kandidatårgang Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Før I alt

14 14 l ø n s t a t i s t i k p r i v a t a n s a t t e Tabel 6: Diplomingeniører, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Arbg. pens. Kandidatårgang Antal Løn bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil I alt Tabel 7: Diplomingeniører, bruttoløn fordelt på kandidatårgang og uddannelsesretning Månedsløn september 2006, privat ansatte Bygning Elektro Kemi Maskin Anden Kandidatårgang Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn I alt

15 p r i v a t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k Tabel 8: Eksportingeniører, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Arbg. pens. Kandidatårgang Antal Løn bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil I alt

16 16 l ø n s t a t i s t i k p r i v a t a n s a t t e Tabel 9: Teknikumingeniører, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Arbg. pens. Kandidatårgang Antal Løn bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Før I alt

17 p r i v a t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k Tabel 10: Teknikumingeniører, bruttoløn fordelt på kandidatårgang og uddannelsesretning Månedsløn september 2006, privat ansatte Bygning Elektro Kemi Maskin Produktion Anden Kandidatårgang Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Før I alt

18 18 l ø n s t a t i s t i k p r i v a t a n s a t t e Ledere Stillingsniveauets betydning for lønforholdene belyses på de følgende sider. Ca. 40 procent af de privatansatte arbejder i en lederstilling - de fleste som projektleder. Lønniveauet for de enkelte stillingsniveauer er illustreret i figuren. Ikke leder 60,6 % Topchef 1,3 % Funktionsdirektør 2,3 % Afdelingschef/-leder 11,2 % Funktionsleder/projektchef 8,3 % Projektleder 16,4 % Privatansatte bruttoløn fordelt på stillingsniveau og kandidatårgang Bruttoløn (gennemsnit) Kandidatårgang Anm.: I figuren omfatter Direktør både topchefer og funktionsdirektører. Lønnen for direktører er vist som 3 års glidende gennemsnit Direktør Afdelingschef Funktionsleder Projektleder Ikke leder Tabel 11: Løn fordelt på stillingsniveau Månedsløn september 2006, privat ansatte Arbg. pens. Stillingsniveau Antal Løn bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Topchef Funktionsdirektør Afdelingschef/-leder Funktionsleder/projektchef Projektleder Ikke leder I alt

19 p r i v a t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k Tabel 12: Topchefer, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Arbg. pens. Kandidatårgang Antal Løn bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil I alt Tabel 13: Funktionsdirektører, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Arbg. pens. Kandidatårgang Antal Løn bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Før I alt Tabel 14: Afdelingschefer/-ledere, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Arbg. pens. Kandidatårgang Antal Løn bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Før I alt

20 20 l ø n s t a t i s t i k p r i v a t a n s a t t e Tabel 15: Funktionsledere/Projektchefer, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Arbg. pens. Kandidatårgang Antal Løn bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Før I alt Tabel 16: Projektledere, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Arbg. pens. Kandidatårgang Antal Løn bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Før I alt Tabel 17: Uden ledelsesansvar, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Arbg. pens. Kandidatårgang Antal Løn bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Før I alt

21 p r i v a t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k Tabel 18: underordnede, bruttoløn fordelt på stillingsniveau og antal underordnede Månedsløn september 2006, privat ansatte Topchef (adm. direktør Afdelingschef/ Funktionsleder/ /øverste chef) Funktionsdirektør afdelingsleder projektchef Projektleder I alt Antal underordnede Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Ingen Flere end Uoplyst I alt Tabel 19: Lederjobs, bruttoløn fordelt på stillingsniveau og antal forskellige lederjob Månedsløn september 2006, privat ansatte Topchef (adm. direktør Afdelingschef/ Funktionsleder/ /øverste chef) Funktionsdirektør afdelingsleder projektchef Projektleder I alt Antal lederjobs Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Uoplyst I alt Tabel 20: Ledererfaring, bruttoløn fordelt på stillingsniveau og antal år med ledererfaring Månedsløn september 2006, privat ansatte Topchef (adm. direktør/ Afdelingschef/ Funktionsleder/ øverste chef) Funktionsdirektør afdelingsleder projektchef Projektleder I alt Antal år som leder Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Uoplyst I alt

22 22 l ø n s t a t i s t i k p r i v a t a n s a t t e køn, bruttoløn fordelt på mand / kvinde, privat ansatte Bruttoløn (gennemsnit) Mand Kvinde Kandidatårgang Tabel 21: mænd og kvinder, bruttoløn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Leder Ikke-leder Mand Kvinde Mand Kvinde I alt Kandidatårgang Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Før I alt Ledere omfatter: Topchefer, Funktionsdirektører, Afdelingschefer, Funktionsledere og Projektledere.

23 p r i v a t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k Tabel 22: Branche, bruttoløn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Kemi, plast og medicinal-industri Maskin-, Jern og metal-industri Den elektroniske industri Rådgivende Ingeniørvirksomhed Entreprenørvirksomhed IT-virksomhed Kandidatårgang Før I alt Telekommunikationsvirksomhed Forretningsservice, finansvirksomhed mv Handelsvirksomhed Anden virksomhed I alt

24 24 l ø n s t a t i s t i k p r i v a t a n s a t t e Tabel 23: Branche, bruttoløn fordelt på kandidatårgang, Akademi-, Diplom-, Teknikum- og Eksportingeniører Månedsløn september 2006, privat ansatte Kemi, plast og medicinal-industri Maskin-, Jern og metal-industri Den elektroniske industri Rådgivende Ingeniørvirksomhed Entreprenørvirksomhed IT-virksomhed Kandidatårgang Før I alt Telekommunikationsvirksomhed Forretningsservice, finansvirksomhed mv Handelsvirksomhed Anden virksomhed I alt

25 P R I V A T A N S A T T E l ø n s t a t i s t i k Tabel 24: Branche, bruttoløn fordelt på kandidatårgang, Civilingeniører Månedsløn september 2006, privat ansatte Kemi, plast og medicinal-industri Maskin-, Jern og metal-industri Den elektroniske industri Rådgivende Ingeniørvirksomhed Entreprenørvirksomhed IT-virksomhed Kandidatårgang Før I alt Telekommunikationsvirksomhed Forretningsservice, finansvirksomhed mv Handelsvirksomhed Anden virksomhed I alt

26 26 l ø n s t a t i s t i k P R I V A T A N S A T T E Pension 70,4 procent af de privatansatte har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Hver tredje har desuden en frivillig pensionsordning, som ikke er en del af en eventuel obligatorisk pensionsordning via arbejdsgiver.samlet set indbetales der pension til 87,8 procent af de privatansatte via enten arbejdsgiver og/eller en privat ordning. Pensionsindbetalingerne udgør i gennemsnit 13,3 procent af grundlønnen. Blandt de yngste kandidatårgange er der relativt mange, som ikke har indbetalinger til en pensionsordning. Pensionsindbetaling i procent af grundløn procent ,4 Arbejdsgiverbidrag 4,8 Eget obligatorisk bidrag 9,5 Egen frivillig ordning 13,3 Samlet Tabel 25: Pensionsindbetaling fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, privat ansatte Har pensionsordning Samlet pensionsindbetaling (kr.) Kandidatårgang Ja (%) nej (%) Gennemsnit 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Før ,5 24, ,4 16, ,2 11, ,9 11, ,5 10, ,8 10, ,7 9, ,8 9, ,4 10, ,2 8, ,1 6, ,1 9, ,7 8, ,0 8, ,9 10, ,8 10, ,6 11, ,6 10, ,3 10, ,3 10, ,0 9, ,4 11, ,8 14, ,2 14, ,0 16, ,1 18, ,9 20, ,8 29, I alt 87,8 12, Pensionsindbetaling er samlet gennemsnitlige bidrag fra: arbejdsgiver, eget obligatorisk bidrag og egen frivillig indbetaling. Topchefer (adm. dir/øverste chef) indgår ikke i tabellen.

27 P R I V A T A N S A T T E l ø n s t a t i s t i k Øvrig løn Udover den månedelige bruttoløn opnår en gruppe af de privat ansatte også øvrig løn i deres ansættelse i form af resultatløn og engangsvederlag. 30 procent har mulighed for at få resultatløn, som kun udbetales, hvis i forvejen aftlte succesmål nås. Den gennemsnitlige resultatløn er kr. i en årlig periode fra oktober 2005 til september procent har modtaget et engangsvederlag på gennemsnitligt kr. indenfor det seneste år. En lille gruppe af privatansatte, 2,9 procent, er omfattet af Total Reward / fleksibel løn, som er en nyere lønpolitik, hvor medarbejderen har mulighed for at placere en procentvis del af sin løn på udvalgte goder. I gennemsnit vedrører Total Reward 5,1 procent af bruttolønnen. 9 procent af de privat ansatte har desuden ekstraindtægter ved andet arbejde i form at konsulentjob, undervisning, udvalgsdeltagelse, forfattervirksomhed og lign. I gennemsnit har disse medlemmer tjent kr. ved dette. Nedenstående tabel viser, at de omtalte former for øvrig løn har størst udbredelse og omfang blandt ledende medarbejdere. øvrig løn, fordelt på stillingsniveau, privat ansatte Har resultatløn Har engangsvederlag Har Total Reward løn Har anden Engangsvederlag Total Reward (% arbejdsindkomst Anden arbejds- Stillingsniveau Procent Resultatløn Procent (kr.) Procent af indkomst) Procent indkomst (kr.) Topchef (adm. dir./øverste chef) 51% % ,5% 10,3 21% Funktionsdirektør 67% % ,0% 7,8 17% Afdelingschef/afdelingsleder 44% % ,7% 6,5 12% Funktionsleder/projektchef 42% % ,6% 6,6 12% Projektleder 8% % ,9% 4,6 9% Ikke leder 5% % ,6% 4,2 7% I alt 30% % ,9% 5,1 9% Total Reward goder (incl. topchefer) Blandt de i alt 5,1 procent af medlemmerne som har en Total Reward/fleksibel aflønningsform, vælger de fleste internetadgang (45%), sundhedsforsikring (24%) og medarbejderaktier (20%). Goder som Total Reward, privat ansatte (incl. topchefer) procent , , Fri bil Telefon/ mobiltelefon Aviser/ tidsskrifter Firmabetalt hjemme-pc Internetadgang hjemme Fagligt kontigent Ekstra Pension Sundhedsforsikring Medarbejderaktier Andre goder Uoplyst

28 28 l ø n s t a t i s t i k p r i v a t a n s a t t e Personalegoder De fleste privatansatte (74 %) har et eller flere personalegoder som led i ansættelsen. De mest udbredte personalegoder er internetopkobling hjemmefra, fri telefon og sundhedsforsikringer. Det generelle omfang af personalegoder (inkl. topchefer) fremgår af nedenstående figur. Nedenstående tabel viser, at per- sonalegoder er betydeligt mere udbredt blandt ansatte i lederstillinger. Eksempelvis har ca. 80 procent af funktionsdirektørerne fri internetadgang hjemmefra. Generelt er det tilfældet for 43 procent. Personalegoder, privat ansatte (incl. topchefer) procent , , Fri bil Fri telefon/ mobiltelefon Aviser/ tidsskrifter Firmabetalt hjemme-pc Internet hjemme Fagligt kontigent Sundhedsforsikring Medarbejderaktier Ekstra ferietillæg udover 1% Andre goder Ingen personalegoder Personalegoder, privat ansatte Procentandel der har personalegoder, fordelt på stillingsniveau Topchef (adm. Funktions- Afd.chef/ Funktionsleder/ Personalegoder Dir./øverste direktør afd.leder projektchef Projektleder Ikke leder Alle Fri bil 54,6 48,6 18,8 10,8 3,9 2,7 7,1 Fri telefon/mobiltelefon 89,9 84,4 70,3 60,8 42,2 26,8 39,1 Aviser/tidsskrifter 66,0 50,2 26,0 21,5 9,5 4,4 10,9 Firmabetalt hjemme-pc 68,5 47,4 34,8 28,4 19,3 14,9 20,4 Internetadgang hjemme 83,6 79,9 66,2 59,8 42,6 34,7 43,3 Fagligt kontigent 7,1 4,8 2,8 2,7 1,2 0,5 1,2 Sundhedsforsikring 39,5 52,9 44,0 42,0 36,7 34,9 37,3 Medarbejderaktier 16,8 23,4 14,3 14,8 12,9 11,6 12,7 Ferietillæg udover 1% 11,3 9,1 8,9 5,3 5,1 6,2 6,4 Andre goder,3 22,5 15,4 14,5 12,6 12,1 13,1 Ingen personalegode 7,6 5,7 10,4 13,5 23,7 31,6 25,5 I alt

29 p r i v a t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k Aktieløn Det er samlet set kun 6,9 procent at medlemmerne, som har aktieoptioner eller anden form for aktielignende løn. Blandt ledende medarbejdere er det dog en noget større andel. Aktieløn, privat ansatte Procentandel der modtager eller har aktielignende løn, fordelt på stillingsniveau Topchef (adm. Funktions- Afd.chef/ Funktionsleder/ Aktieløn Dir./øverste direktør afd.leder projektchef Projektleder Ikke leder Alle Aktieoptioner/warrants 13,0 17,9 6,8 6,2 4,3 3,6 4,7 Anden form for aktielignende løn 8,0 6,2 2,6 2,4 2,1 1,8 2,2 Ingen aktieløn 79,4 77,3 90,8 92,1 93,8 94,9 93,5 I alt Arbejdstid De privatansatte (ekskl. topchefer) arbejder i gennemsnit 41,8 timer pr. uge (inkl. frokost). Den aftalte arbejdstid er i gennemsnit 38,8 timer pr. uge (inkl. frokost). De medlemmer, som arbejder mere end det aftalte, får i gennemsnit afspadseret 1,6 time pr. uge og udbetalt 0,8 time. I gennemsnit er der derudover 0,4 times ugentligt merarbejde, som hverken afspadseres eller udbetales. Den gennemsnitlige arbejdstid er støt stigende med stillingsniveauet. Medlemmer, som ikke arbejder i en ledende stilling, arbejder i gennemsnit 40,9 timer ugentligt. Medlemmer, som er ansat på fast løn (jobløn), arbejder i gennemsnit 1,3 timer mere om ugen end medlemmer, der ikke er på jobløn. Ligeledes arbejder medlemmer uden mulighed for flextid i gennemsnit 0,8 time mere pr. uge end de medlemmer, som har mulighed for selv at fordele hele eller dele af arbejdstiden. 16,5 procent af medlemmerne får betalt arbejdstid til frokost. Deres reelle ugentlige arbejdstid er imidlertid også 3,8 timer højere end den er for de, som selv betaler deres frokosttid. Ugentlig arbejdstid, privat ansatte (Ekskl. Topchefer) procent ,5 Under 35 timer 12, timer 61, timer 23, timer 2,0 Over 50 timer Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, privat ansatte procent ,4 Topchef (adm. Dir./øverste chef) 47,4 Funktionsdirektør 44,3 Afdelingschef/ afdelingsleder 43,1 Funktionsleder/ projektchef 42,0 Projektleder 40,9 Ikke leder 41,9 Alle Gennemsnitlig arbejdstid for medlemmer ansat på jobløn, flextid og med betalt frokosttid Timer pr. uge inkl. frokost. Ansat på fast løn (jobløn) Ansat med Flextid Betalt arbejdstid til frokost Ja Nej Ja Nej Ja Nej Reel arbejdstid, timer 42,2 40,9 41,5 42,2 41,4 37,6 Aftalt arbejdstid, timer 38,7 38,7 38,7 38,8 41,7 38,9 Procent 60,0% 40,0% 81,7% 18,3% 16,5% 83,5% Topchefer (adm. dir./øverste chef) indgår ikke i tabellen.

30 30 l ø n s t a t i s t i k p r i v a t a n s a t Kompetenceudvikling 33 procent af de privat ansatte har ikke brugt timer på kortere eller længerevarende efteruddannelse og kompetenceudvikling fra oktober 2005 til september De, der har brugt tid herpå, har i gennemsnit brugt 46 timer. For de flestes vedkommende gennemføres efteruddannelse og kompetenceudvikling som korte målrettede forløb/kurser. Ca. 11 procent har deltaget i længerevarende uddannelsesforløb, hvor de i gennemsnit har brugt 98 timer. Efteruddannelse og kompetenceudvikling, privat ansatte Timeforbrug på efteruddannelse i procent Timer i 0 timer 1-30 timer timer Over 60 timer gennemsnit Kortere målrettede forløb/kurser 37,3 38,6 18,5 5,5 31,5 Længerevarende uddannelsesforløb eller fjernundervisning 88,7 3,3 3,5 4,5 97,9 Efteruddannelse og kompetenceudvikling i alt 33,3 35,3 20,0 11,4 46,2 Timer i gennemsnit er beregnet for dem, der har brugt 1 time eller mere på efteruddannelse. Topchefer (adm. dir./øverste chef) indgår ikke i tabellen. Ferie De fleste privatansatte har mere end de faste 5 ferieuger, som ferieloven giver. 16 procent har kun de 5 uger. 68 procent har 4-5 ekstra feriedage. Foruden disse ekstradage har de fleste også helt eller delvist fri på bestemte dage. Fridage med løn, privat ansatte Dage Procent 1. maj 17 Grundlovsdag 51 Fredag efter Kr. Himmelfartsdag 25 Juleaftensdag (24/12) 87 Nytårsaftensdag (31/12) 80 I alt 100 Ekskl. topchefer (adm. dir./øverste chef) Ekstra feriedage udover de faste 5 uger Dage Procent 0 dage dage dage dage 4 Over 8 dage 5 I alt 100 Ekskl. topchefer (adm. dir./øverste chef)

31 p r i v a t a n s a t l ø n s t a t i s t i k Supplerende uddannelse Ca. hver fjerde privatansat har en eller anden form for supplerende uddannelse. Flest har en merkantil uddannelse (HD, Merkonom). Supplerende uddannelse, privat ansatte Uddannelse Procent MBA 0,7 Ph.D 4,1 Master 1,9 HD, Diplomudd. 8,9 Merkonom 4,6 Anden 6,3 Ingen suppl. udd. 76,0 I alt 100,0 Klausuler 16,6 procent af de privatansatte (ekskl. topchefer) er i deres job begrænset af klausuler, der indskrænker deres erhvervsmuligheder i et nyt job. Konkurrenceklausuler er mest udbredt (13,1 procent). Udbredelsen af klausuler er størst blandt ledende medarbejdere. Ca. 50 procent af topcheferne har klausuler. Klausuler fordelt på stillingsniveau, privat ansatte procent ,6 Topchef (adm. Dir./øverste chef) 39,5 Funktionsdirektør 21,1 Afdelingschef/ afdelingsleder 18,7 Funktionsleder/ projektchef 13,7 Projektleder 15,4 Ikke leder 17,0 Alle Klausuler, privat ansatte Procent Konkurrenceklausul 13,1 Kundeklausul 4,1 Andre begrænsninger 1,5 Både konkurrence og kundeklausul 1,7 Ingen klausuler 83,4 I alt 100,0 Topchefer (adm. dir./øverste chef) indgår ikke i tabellen.

32 32 l ø n s t a t i s t i k

33 o f f e n t l i g t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k offentligt ansatte Løn- og ansættelsesvilkår Grundlag Der indgår besvarelser i lønstatistikken for de offentligt ansatte. Begreber I løntabellerne på de følgende sider er skalaløn/basisløn den overenskomstaftalte månedlige skalaløn ekskl. eget pensionsbidrag, arbejdsgivers pensionsbidrag, overarbejdsbetaling, engangsvederlag, tillæg og indtægter fra bierhverv. For tjenestemænd er det lønrammeløn. Tillæg omfatter varige og midlertidige udlignings-, åremåls-, kvalifikations-, funktions- og cheflønstillæg mv., men ekskl. tillæg for rådighedsvagt. Samlet pensionsbidrag er eget og arbejdsgivers pensionsbidrag inkl. atp bidrag. Bruttoløn er skalaløn/basisløn, plus tillæg, plus samlet pensionsbidrag. Engangsvederlag og overarbejds-/merarbejdsbetaling indgår ikke i bruttolønnen. Med mindre andet fremgår er løntabellerne inklusiv offentligt ansatte chefer. På ida.dk/ansat/lønstatistik findes supplerende tabeller med og uden chefer.

34 34 l ø n s t a t i s t i k o f f e n t l i g t a n s a t t e Uddannelse, retning og kandidatårgang Tabellerne på de følgende sider viser lønninger fordelt på de største ingeniøruddannelser: Akademi, Civil, Diplom og Teknikum. På ida.dk kan du se flere og mere detaljerede tabeller med lønninger fordelt på uddannelser og retninger. offentligt ansatte bruttoløn, fordelt på uddannelser og dimittendårgang Bruttoløn (gennemsnit) Akademi Civil Diplom Teknikum Alle Kandidatår Tabel 26: Akademiingeniører, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, offentligt ansatte Samlet Skalaløn/ pensions- Kandidatårgang Antal basisløn Tillæg bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Før I alt

35 o f f e n t l i g t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k Tabel 27: Civilingeniører, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, offentligt ansatte Samlet Skalaløn/ pensions- Kandidatårgang Antal basisløn Tillæg bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Før I alt Tabel 28: eksklusiv ph.d stipendiater, Civilingeniører Månedsløn september 2006, offentligt ansatte Samlet Skalaløn/ pensions- Kandidatårgang Antal basisløn Tillæg bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil I alt I alt summen er for alle årgange, eksklusiv Ph.d. stipendiater. Lønnen er fordelt på yngste årgange hvor Ph.d stipendiater findes.

36 36 l ø n s t a t i s t i k o f f e n t l i g t a n s a t t e Tabel 29: Diplomingeniører, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, offentligt ansatte Samlet Skalaløn/ pensions- Kandidatårgang Antal basisløn Tillæg bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil I alt Tabel 30: Teknikumingeniører, løn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, offentligt ansatte Samlet Skalaløn/ pensions- Kandidatårgang Antal basisløn Tillæg bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Før I alt

37 o f f e n t l i g t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k Ledere Stillingsniveauets betydning for lønforholdene belyses på de følgende sider. Ca. en tredjedel (32 procent) af de offentligt ansatte arbejder i en lederstilling - de fleste som projektleder. Lønniveauet for de enkelte stillingsniveauer er illustreret i nedenstående figur. Topchef/adm. direktør/ øverste chef 1,0 % Funktionsdirektør/vicedirektør 1,8 % Afdelingschef 8,9 % Kontorchef 2,6 % Funktionsleder/projektchef 8,7 % Ikke leder 67,8 % Projektleder 9,2 % Bruttoløn fordelt på stillingsniveau og kandidat5årgang (intervaller) Bruttoløn (gennemsnit) Direktør Afdelingschef Funktionsleder Projektleder Ikke leder før 1965 Kandidatårgang Anm.: I figuren omfatter Direktør både topchefer og funktionsdirektører. Afdelingschefer og kontorchefer er lagt sammen i én kategori. Tabel 31: Løn fordelt på stillingsniveau Månedsløn september 2006, offentligt ansatte Samlet Skalaløn/ pensions- Stillingsniveau Antal basisløn Tillæg bidrag Bruttoløn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 90% fraktil Topchef Funktionsdirektør Afdelingschef Kontorchef Funktionsleder Projektleder Ikke leder I alt

38 38 l ø n s t a t i s t i k o f f e n t l i g t a n s a t t e Tabel 32: Leder/ikke leder, bruttoløn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, offentligt ansatte Leder Ikke-leder Total Kandidatårgang Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Før I alt Ledere omfatter: Topchefer, Funktionsdirektører, Afdelingschefer, Kontorchefer, Funktionsledere og Projektledere.

39 o f f e n t l i g t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k Tabel 33: arbejdsgiver, ansatte i stat og amt/kommune/hs/kommunale selskaber, bruttoløn fordelt på kandidatårgang Månedsløn september 2006, offentligt ansatte Amt/kommune/HS og Staten fælles kommunale selskaber I alt Kandidatårgang Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Antal Bruttoløn Før I alt Ekskl. Ph.d. stipendiater

40 40 l ø n s t a t i s t i k o f f e n t l i g t a n s a t t e Øvrig løn Udover den månedlige bruttoløn opnår en mindre gruppe af de offentligt ansatte også forskellige former for øvrig løn i deres ansættelse. Det sker i form af tillæg for rådighedsvagt, overarbejdsbetaling, resultatløn og engangsvederlag. Udbredelsen af disse øvrige lønindtægter fremgår af nedenstående figur. Mest udbredt er engangsvederlag, som 16,3 procent af de offentligt ansatte har modtaget i de seneste år (oktober 2005 til september 2006). Der er i gennemsnit givet kr. i engangsvederlag. 15 procent af de offentligt ansatte har desuden ekstraindtægter ved andet arbejde i form at konsulentjob, undervisning, udvalgsdeltagelse, forfattervirksomhed og lign. I gennemsnit har disse medlemmer tjent kr. ved dette. Udbetalte rådighedsfridage Godt hver femte (21,8 procent) har i de seneste år fået udbetalt ubrugte ferie-fridage. 82 procent har fået udbetalt 1-5 dage og 18 procent mere end 5 dage. I gennemsnit har disse medlemmer fået udbetalt 5,4 dage. øvrig løn, Offentligt ansatte Årligt beløb (gennemsnit) Årligt beløb Procent der har øvrig løn 100 % % % 70 % % % Procent der har øvrig løn % 30 % ,9 % 7,7% 8,7% 16,3% 15,3% 20 % 10 % 0 % Tillæg for rådgivningsvagt Overarbejdsbetaling Resultatløn Engangsvederlag Anden arbejdsindkomst Arbejdstid De offentligt ansatte arbejder i gennemsnit 39,7 timer pr. uge (inkl. frokost). De medlemmer, som arbejder mere end det aftalte, får i gennemsnit pr. uge afspadseret 0,9 time og udbetalt 0,2 time. I gennemsnit er der derudover 1,1 times ugentligt merarbejde, som hverken afspadseres eller udbetales. Ugentlig arbejdstid, offentligt ansatte procent procent af de offentligt ansatte er ansat med flextid og har dermed mulighed for selv at fordele hele eller dele af arbejdstiden Under 35 timer timer timer timer 2 over 50 timer

41 o f f e n t l i g t a n s a t t e l ø n s t a t i s t i k Kompetenceudvikling 30 procent af de offentligt ansatte har ikke brugt timer på kortere eller længerevarende efteruddannelse og kompetenceudvikling fra oktober 2005 til september De, der har brugt tid herpå, har i gennemsnit brugt 48 timer. For de flestes vedkommende gennemføres efteruddannelse og kompetenceudvikling som korte målrettede forløb/kurser. Ca. 12 procent har deltaget i længerevarende uddannelsesforløb, hvor de i gennemsnit har brugt 99 timer. Efteruddannelse og kompetenceudvikling, offentligt ansatte Timeforbrug på efteruddannelse i procent Timer i 0 timer 1-30 timer timer Over 60 timer gennemsnit Kortere målrettede forløb/kurser 34,5 40,3 19,0 6,3 33,5 Længerevarende uddannelsesforløb eller fjernundervisning 88,3 2,6 3,4 5,7 98,9 Efteruddannelse og kompetenceudvikling i alt 30,2 36,2 20,3 13,2 48,0 Timer i gennemsnit er beregnet for dem, der har brugt 1 time eller mere på efteruddannelse. Supplerende uddannelse Hver tredje offentligt ansat har en eller anden form for supplerende uddannelse. Flest har en Ph.d. grad eller en merkantil uddannelse (HD, merkonom). Personalegoder Kun et mindretal af de offentligt ansatte modtager personalegoder som et supplement til lønindtægten. De mest udbredte goder er internetopkobling hjemmefra og firmabetalt hjemmepc. Supplerende uddannelse, offentligt ansatte procent 80 Personalegoder, offentligt ansatte procent ,3 MBA 10 Ph.D 3 Master HD, Diplomudd. 6 7 Merkonom 10 Anden Ingen suppl. udd ,3 Fri bil 14 Fri telefon/mobil 3 Aviser/tidsskrifter 21 Firmabetalt hjemme-pc 25 Fri internet hjemmefra 0,3 Fagligt kontingent 7 Andre goder Ingen personalegoder

42 42 l ø n s t a t i s t i k

43 s e l v s t æ n d i g e l ø n s t a t i s t i k selvstændige Løn- og honorarstatistik Grundlag Data til IDAs Løn og honorarstatistik dækker løn- og honorarforhold for selvstændige medlemmer i kalenderåret Lønstatistikken for selvstændige omfatter ingeniører og personer med ingeniørmæssig beskæftigelse, som helt eller delvist ejer egen virksomhed eller som gennem kapitalindskud opnår en væsentlig del af deres indtægt som andel i virksomhedens overskud. Data til statistikken er indsamlet i september 2006 blandt alle medlemmer, der er registreret som selvstændige. Der er modtaget 833 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 51,0 %. 110 af de modtagne besvarelser er ufuldstændige eller for sent modtaget, og indgår ikke i statistikken. Statistikken er således baseret på i alt 723 besvarelser (44%). Heraf indgår 707 med oplysninger om årsindkomst og 455 indgår med oplysninger om honorar for eget arbejde. Rådgivning Som selvstændig og medlem af IDA har du mulighed for at trække på en række tilbud, der kan gøre livet som selvstændig lettere. På kompetenceudviklingsområdet findes der kurser for selvstændige, kurser i ledelse, regionale gå-hjem-møder og personlig råd-givning. Hertil kommer et decideret MentorForum, hvor du både kan fungere som mentor og få dialog med en erfaren mentor. På ida.dk under Selvstændig kan du finde mere information om dine fordele som medlem af IDA. Begreber Statistikkens lønresultater er opgjort som: Årsindkomst 2005: Bruttoindtægt ved selvstændig virksomhed i 2005 inkl. eventuel bonus og pensionsindbetalinger. Honorar: Samlet honorar i 2005 som er debiteret for eget arbejde. Honorar eksklusiv udgifter til transport, ophold og øvrige udgifter, hvis disse debiteres særskilt. Timehonorar: Honorar divideret med timeforbrug, der er medgået til indtjening og produktion af honorar. Du kan f.eks. få juridisk rådgivning om bl.a. konsulentkontrakter, forsikringsordninger, samarbejdsaftaler, aktionæroverrenskomster, ophavsret m.v. samt sparring om virksomhedsstart.

44 44 l ø n s t a t i s t i k S E L V S T Æ N D I G E De selvstændige Mest udbredte virksomhedsformer er personlig ejet virksomhed og anpartsselskaber. 61 procent af de selvstændige er eneejer af virksomheden. Under halvdelen har drevet nuværende virksomhed i mere end 5 år. 45 procent har ingen ansatte i virksomheden. Virksomhedsform Ejerandel procent procent Personlig ejet virksomhed Anpartsselskab (ApS) Aktieselskab (A/S) Internetselskab (I/S) Anden form Under 25 % % % 100 % År med nuværende virksomhedform Antal ansatte i virksomheden procent procent år 2-5 år 6-10 år år 16 år ansatte 1-3 ansatte 4-10 ansatte ansatte 51 ansatte eller derover

45 S E L V S T Æ N D I G E l ø n s t a t i s t i k Tabel 34: Årsindkomst og honorar i 2005, selvstændige Antal Gennemsnit 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 90 % fraktil Årsindkomst i Honorar debiteret i Timehonorar Tabel 35: kandidatårgang, årsindkomst i 2005 fordelt på kandidatårgang, selvstændige Kandidatårgang Antal Procent Gennemsnit 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 90 % fraktil Før I alt Tabel 36: virksomhedsform, årsindkomst i 2005, selvstændige Virksomhedsform Antal Procent Gennemsnit 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 90 % fraktil Personlig ejet virksomhed Anpartsselskab (ApS) Aktieselskab (A/S) Interessentskab (I/S) Anden form Uplyst I alt Tabel 37: ejerandel, årsindkomst i 2005, selvstændige Ejerandel Antal Procent Gennemsnit 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 90 % fraktil Under 25 pct pct pct pct Uoplyst I alt

46 46 l ø n s t a t i s t i k s e l v s t æ n d i g e Tabel 38: virksomhedsalder, årsindkomst 2005, selvstændige Virksomhedsalder Antal Procent Gennemsnit 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 90 % fraktil Under 3 år år Uoplyst I alt Tabel 39: BRANCHE, årsindkomst i 2005 fordelt på branche Branche Antal Procent Gennemsnit 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 90 % fraktil Kemi, plast og medicinalindustri Maskin-, Jern og metalindustri Den elektroniske industri Rådgivende Ingeniørvirksomhed Entreprenørvirksomhed IT og Telekommunikation Forretningsservice, finansvirks. mv Handelsvirksomhed Anden virksomhed I alt Arbejdstid De selvstændige arbejder i gennemsnit 45,9 timer om ugen. Det er godt 4 timer mere end de privatansatte. 20 procent af de selvstændige arbejder mere end 50 timer ugentligt. Ferie Der holdes i gennemsnit 27 feriedage årligt. Tabel 8: Ugentlige arbejdstid (inkl. frokost) Arbejdstid Antal Procent Under 35 timer timer timer timer Over 50 timer Uoplyst 32 4 I alt Tabel 9: Feriedage om året Feriedage Antal Procent Under 25 dage dage dage Over 30 dage Uoplyst 31 4 I alt

47 s e l v s t æ n d i g e l ø n s t a t i s t i k Goder De fleste selvstændige supplerer lønindtægten med et eller flere goder, som finansieres af deres indtjening som selvstændig. Privat telefoni og Internet er mest udbredt. Pension Godt hver tredje selvstændig har ikke indbetalt til en pensionsopsapring i I gennemsnit er der indbetalt 9,4 procent af årslønnen til pension. I kroner er det gennemsnitligt kr. Goder, selvstændige Pensionsindbetaling, selvstændige procent procent Fri bil 75 Fri telefon Aviser/tidsskrifter Batalt hjemme-pc 70 Internet hjemme Fagligt kontingent Sundhedsforsikring Andre goder Ingen goder % under 5-5 % 9,9 % Procent af årsindkomst ,9 % ,9 % % eller derover

48 48 l ø n s t a t i s t i k S E L V S T Æ N D I G E Efteruddannelse En større gruppe af de selvstændige (42 procent) har ikke brugt tid på kortere eller længerevarende efteruddannelse/kompetenceudvikling i det seneste år (fra okt til sep. 2006). De, som har efteruddannet sig, har i gennemsnit brugt 43 timer. Den samlede efteruddannelse fordeler sig på kortere målrettede forløb, som 56 procent af de selvstændige har deltaget i, og længerevarende uddannelsesforløb, som 9 procent har deltaget i. Efteruddannelse, selvstændige 16 % 9 % 42 % 0 timer 1-30 timer timer over 60 timer 32 % Honorar ved eget arbejde Dit honorar som selvstændig 75 procent af de selvstændige får helt eller delvist deres indkomst via honorar for eget arbejde. For 48 procents vedkommende stammer hele indtægten fra honorar ved eget arbejde. Som selvstændig eller freelancer (lønmodtager) sætter du selv prisen på dit arbejde. Her er det markedsmekanismerne som råder - udbud og efterspørgsel af din vare og tjenesteydelse. Til forskel fra almindelige lønmodtagere skal du selv bære omkostningerne til kontorhold, ferie, sygdom, pension og efteruddannelse m.v. Og det skal indregnes i honoraret. En tommelfingerregel er derfor, at dit honorar skal være mindst 2 1 / 2 gange den gennemsnitlige timeløn, som en privatansat ingeniør inden for samme kandidatårgang og uddannelsesretning ville kunne tjene ifølge lønstatistikken for privatansatte. Hvis du sammenholder dette med statistikken for de selvstændige, har du et godt udgangspunkt for at fastsætte dit honorar. Tabel 40: Årligt honorar i 2005 fordelt på type af konsulent/honorararbejde, selvstændige Honorar i 2005 Honorararbejde Antal Gennemsnit 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil Byggeri Miljø Forsyning og transport Industri og procesteknik Industriproduktion Sundhedsvæsen, medicin, bioteknologi Undervisning Ledelse IT og telekommunikation Øvrig Uoplyst I alt

49 s e l v s t æ n d i g E l ø n s t a t i s t i k Tabel 41: Årligt timehonorar i 2005 fordelt på type af konsulent/honorararbejde, selvstændige Timehonorar Honorararbejde Antal Gennemsnit 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil Byggeri Miljø Forsyning og transport Industri og procesteknik Industriproduktion Sundhedsvæsen, medicin, bioteknologi Undervisning Ledelse IT og telekommunikation Øvrig Uoplyst I alt Timeforbrug og honorar Omkring hver fjerde selvstændig har brugt under timer på i relation til honorarindtjeningen. Det gennemsnitlige timeforbrug på honorararbejde er timer årligt. Det gennemsnitlige timehonorar er 598 kr. Bemærk, at det gennemsnitlige timehonorar er udregnet som samlet honorarindtjening divideret med antal forbrugte timer. Det gennemsnitlige timehonorar er derfor ikke nødvendigvis identisk med en fastsat timehonorarsats. Årligt timeforbrug til honorararbejde Timeforbrug Antal Procent Under timer timer timer timer Uoplyst 1 5 I alt Gennemsnitlige timehonorar Timehonorar Antal Procent Under 400 kr kr kr kr kr I alt