Lønstatistik 2010 for privatansatte DM ere. dm.dk

Transkript

1 Lønstatistik 2010 for privatansatte DM ere dm.dk

2 Lønstatistik 2010 for privatansatte DM ere

3 I n d h o l d 3 7 Tjek din ansættelseskontrakt 10 Hvad skal du have i løn? Hvad skal du have i løn? Startløn for nyuddannede Lønudvikling fra 2009 til 2010 Lønstatistik Tabel 1 Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår 13 Tabel 2 Lønudvikling fra september 2009 til september 2010 for DM ere, der i begge år var privatansatte 14 Tabel 3 Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår 16 Tabel 4 Cand.scient. med flere fordelt på kandidatår 17 Tabel 5 Cand.mag. med flere fordelt på kandidatår 18 Tabel 6 Cand.scient. med flere fordelt på kandidatår og køn 19 Tabel 7 Cand.mag. med flere fordelt på kandidatår og køn 20 Tabel 8 Alle privatansatte DM ere fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning 23 Tabel 9 Reel ugentlig arbejdstid i september Tabel 10 Reel ugentlig arbejdstid i september 2010 fordelt på funktioner og køn 24 Tabel 11 Brancher 26 Diagram 1 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche 27 Tabel 12 Andelen af privatansatte magistre med forskellige goder 28 Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 30 Hvordan har DM lavet statistikken? personer Bruttomånedsløn Fraktiler Gennemsnit Lønstigningsprocent Total-tal Cand.mag. med flere Cand.scient. med flere

4 4 t i t e l p å a f s n i t Privatansatte DM eres løn er samlet set steget med fire procent

5 k æ r e d m e r 5 Kære privatansatte DM er Lønstatistikken giver dig solide og gode argumenter til din lønforhandling. Fx kan du se, at halvdelen af de cand.scient.er, som blev færdige med uddannelsen i 2000 ligger på en månedsløn på til kroner i september 2010 inklusive pension. DM ønsker dig god fornøjelse med statistikken. Skulle du have brug for yderligere vejledning, er du velkommen til at henvende dig til sekretariatet. Hvis du har spørgsmål om statistikken, kan du henvende dig til konsulent Charlotte Dester [email protected] i DM. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte DM forud for en lønforhandling, eller hvis du har andre spørgsmål vedrørende dine løn- og ansættelsesforhold. Venlig hilsen DM November 2010

6 Interaktiv lønstatistik på dm.dk/privatloenstatistik Her kan du afprøve DM s interaktive lønstatistik og lave beregninger ud fra din egen situation: Uddannelse, kandidatår, jobfunktion med mere. Du kan fx også indtaste din egen løn og sammenligne den med andres løn. Den interaktive lønstatistik er kun for DM s medlemmer og kræver login, som er dit cpr-nummer samt medlemsnummer eller en selvvalgt adgangskode.

7 T j e k d i n a n s æ t t e l s e s k o n t r a k t 7 Tjek din ansættelseskontrakt for den bestemmer dine vilkår, og der kan være store forskelle på: Barsel Overarbejde Ferie Og meget mere. Ansættelsessted 1. Normalt er der ingen problemer. Men der skal angives et hovedarbejdssted. Titel og stillingsbeskrivelse 2. Det er en fordel, hvis din titel markerer, at der er tale om arbejde på et vist kvalifikationsniveau. 3. Er dette ikke muligt, så skal det helst fremgå af stillingsbeskrivelsen. 4. Det er væsentligt for at sikre, at du ikke kan pålægges arbejdsopgaver, som er for lidt kvalificerede. 5. Desuden er det vigtigt, når du søger nyt arbejde. Så kan du dokumentere, at du har haft arbejde på akademisk niveau. Overenskomst eller individuel kontrakt 6. Hvis der I din kontrakt står, at du er omfattet af en overenskomst, som enten ACorganisationerne eller DM har indgået, så er mange vilkår fastsat her. Du har krav på et link eller en kopi fra arbejdsgiveren. Men alle overenskomster kan også findes på dm.dk. Løn 7. Tjek lønnen i forhold til DM s nyeste lønstatistik for privatansatte 8. Husk at statistikkens tal omfatter både løn og pension 9. Eller brug DM s interaktive lønberegner 10. Det bør også stå, hvornår lønnen forhandles igen. Typisk én gang årligt. 11. Ofte vil arbejdsgiveren skrive, at lønnen reguleres den.... Men den formulering sikrer ikke ret til en forhandling. Pension 12. Pension er en væsentlig del af lønnen, så når det samlede niveau skal vurderes, bør du lægge arbejdsgiverens pensionsbidrag sammen med lønnen (fx løn: procent pension betalt af arbejdsgiveren, svarer til i alt) 13. Pensionsprocenterne kan være meget forskellige. Offentlige arbejdsgivere betaler pt. cirka 17 procent oven i nettolønnen. 14. Bedst er det, hvis du selv kan bestemme, hvilken pensionskasse eller pensionsselskab, du vil bruge. Magistrenes egen pensionskasse MP pension, skal man være medlem af, blandt andet som offentligt ansat.

8 8 T j e k d i n a n s æ t t e l s e s k o n t r a k t Arbejdstid 15. Den typiske arbejdstid er 37 timer. Står der kun det, er frokostpausen ikke en del af arbejdstiden, så den samlede arbejdstid reelt er 39,5 timer. 16. Hvis frokostpausen skal tælles med, skal der fx stå, Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause Overarbejde 17. Et punkt, der ofte er problemer med, fordi der ikke står noget. Og gør der ikke det, vil det normalt være vanskeligt at sikre sig afspadsering eller betaling. 18. Og alligevel har en arbejdsgiver en udstrakt ret til at pålægge en ansat overarbejde. 19. Derfor er det en stor fordel, hvis du har en bestemmelse om, at du har ret til afspadsering. 20. Og bedst er det, hvis der også er en frist for, hvornår afspadseringen skal være gennemført, og at der også står, at kan den ikke overholdes, har du krav på betaling for overarbejdet. Fristen kan fx være på seks måneder. Brug Dm s rådgivning Mange mailer også deres kontrakt til gennemsyn i DM eller ringer om det. Normalt kan du få kommentarer samme dag. Ring Løn under barselsorlov 21. Retten til selve orloven (retten til fravær) er fastsat i barselsorlovsloven. Den ret har du automatisk, så det behøver der ikke stå noget om. 22. Men ret til løn under orloven er et meget vigtigt punkt. For står der ingenting, er det alene kvinden, der har ret til løn. Og det er kun halv løn 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ingen ret til løn ifølge funktionærloven. 23. Derfor er det vigtigt at få skrevet noget ind. Fx: a. Den ansatte har ret til fuld løn under barsel svarende til den til enhver gældende aftale mellem staten og organisationerne. Det giver en kvinde ret til fuld løn seks uger før og op til 26 uger efter fødslen, og en mand ret til fuld løn i 2 uger i forbindelse med fødslen og 12 uger på et senere tidspunkt. En god bestemmelse. b. En knapt så god, men dog også værdifuld bestemmelse, kan være Den ansatte har ret til fuld løn under barsel i de uger arbejdsgiveren kan modtage refusion fra den centrale barselsfond. Det giver en kvinde ret til fuld løn 4 uger før og op til 20 uger efter fødslen, og manden ret til 2 uger efter og op til yderligere 18 uger, hvis moderen ikke bruger dem. c. En ikke så god bestemmelse, men som dog er bedre end loven, er Den ansatte har ret til en løn, der svarer til refusionsbeløbet fra barselsfonden, under barsel i de uger arbejdsgiveren kan modtage refusion fra fonden. 24. Hvis du opgør forskellen mellem den dårligste bestemmelse (funktionærlovens) og den første formulering herover, så svarer forbedringen for en kvinde til cirka 44 procent af en årsløn pr. fødsel, hvis hun bruger sin fraværsret fuldt ud. Og for en mand svarer det til 23 procent.

9 T j e k d i n a n s æ t t e l s e s k o n t r a k t 9 Ret til frihed i forbindelse med barns sygdom 25. Loven sikrer ikke nogen ret til fravær med løn i forbindelse med barns sygdom. 26. Derfor skal der stå noget i kontrakten for at have en egentlig ret. 27. Der kan fx stå, at den ansatte har ret til fravær på barns første sygedag. 28. Bedre er det, hvis der i stedet står, at den ansatte har til fravær en dag i forbindelse med barns sygdom. For så behøver dagen ikke være barnets første sygedag. 29. På offentlige arbejdspladser har ansatte ret til fravær både første og anden sygedag. Så det kan du også prøve at få ind. Omsorgsdage 30. På offentlige arbejdspladser har ansatte krav på to omsorgsdage pr. barn under 8 år pr. år. 31. Dette ses desværre sjældent hos private arbejdsgivere. Men du kan prøve at få det ind. Ferie 32. Ifølge ferieloven har du krav på fem ugers ferie. Og det skal stå i kontrakten. 33. Herudover har langt de fleste en uge mere (nogle steder kaldet fem feriefridage eller fem særlige feriedage). 34. Derfor skal du tjekke, om der står noget om ferie udover de fem uger. Gør det ikke det, så kan du foreslå, at det kommer ind i kontrakten. 35. Bedst er det, hvis der også står, at du får sådanne feriefridage udbetalt, hvis ikke du har holdt dem, når du fratræder. Ellers kan du ikke være sikker på at få dem. Efteruddannelse 36. Bedst er det, hvis du kan få ind, at du har krav på et vist antal dages efteruddannelse, fx en uge eller to om året. Men det kan være svært. 37. Men mindre forpligtende formuleringer kan også have værdi. Fx Den ansatte har ret til efteruddannelse og pligt til at deltage i en sådan. Andre aftaler 38. Hvis din kontrakt henviser til en overenskomst, du er omfattet af, så er det vigtigt, at du får en kopi eller et link. Det har du krav på. For her kan stå helt afgørende rettigheder. Tjek gerne med DM s sekretariat, da overenskomster kan være vanskelige at fortolke. 39. Hvis din kontrakt henviser til, at du er omfattet af den til enhver tid gældende personalepolitik, så skal du også her have en kopi eller et link. Men bemærk, at hvis vigtige bestemmelser (fx ret til frihed i forbindelse med barns sygdom) kun står her, så kan den ændres, da arbejdsgiveren ensidigt kan ændre personalepolitikken. 40. Vigtige rettigheder bør derfor stå i kontrakten. Se også dm.dk Her finder du ud over lønstatistikker blandt andet: Kontrakter Råd før ansættelse.

10 1 0 h v a d s k a l d u h a v e i l ø n? Hvad skal du have i løn? Fakta Lønforholdene på private arbejdspladser er meget forskellige. De varierer fra naturvidenskabelige medarbejdere i store medicinalvirksomheder, som får 12 procent mere end den typiske privatansatte DM er, til en DM er ansat på et forlag, som får 12 procent mindre end den typiske privatansatte DM er. Gode råd Du bør undersøge lønnen i forhold til: Uddannelse og anciennitet nyuddannede kan tage udgangspunkt i den vejledende startløn Arbejdsindhold Virksomheden Branche Eventuel overenskomst eller lønaftale Andre ansættelsesvilkår (arbejdstid, barsel, fridage med videre) Din nuværende løn. Du kan blandt andet bruge følgende tal fra lønstatistikken: Din kandidatårgang (Tabel 1) Din arbejdsfunktion (Tabel 3) Din uddannelse cand.scient. med flere (Tabel 4) Din uddannelse cand.mag. med flere (Tabel 5) Branche løntal og fraktiler (Diagram 1). Disse indgange kan enkeltvis eller i kombination give dig et bud på et gennemsnitligt beløb for den løn, du skal sammenligne din nuværende løn med, eller den løn, som du skal forhandle dig frem til. Hos DM kan du desuden få Oplysning om DM eres lønniveau på større virksomheder Oplysninger fra andre organisationers statistik, fx fra DJØF (Dansk Jurist og Økonomforbund) og IDA (Ingeniørforeningen Danmark) Et fornuftigt bud på størrelsen af din løn. Prøv også DM s interaktive lønstatistik på dm.dk/privatloenstatistik Startløn for nyuddannede Fakta Da det som nyuddannet kan være svært at fastsætte sin egen salgsværdi, har DM udarbejdet en vejledende startløn for nyuddannede. Den vejledende startløn er en politisk fastsat størrelse, som er DM s anbefaling til, hvad du som nyuddannet bør have i løn. Startlønnen fastsættes blandt andet ud fra den løn, som DM ere i deres første job rent faktisk fik i september Derefter fremskrives lønnen med en forventet lønstigning. Den vejledende startløn dækker alle nyuddannede inden for DM s organisationsområde, og den gælder derfor for både humanistisk, samfundsvidenskabeligt og naturvidenskabeligt uddannede. Andre AC-organisationer har også udarbejdet vejledende startlønninger for deres nyuddannede medlemmer. Du kan læse om disse på dm.dk

11 h v a d s k a l d u h a v e i l ø n? 1 1 Lønudvikling fra 2009 til 2010 Fakta Lønstatistikken er et øjebliksbillede med en gennemsnitlig lønstørrelse for september måned Lønnen udvikler sig hele tiden, og det kan derfor være relevant at tage højde for lønudviklingen. Du kan bruge tallene i tabel 2, som viser lønudviklingen for DM ere, som har været privatansatte i både 2009 og Den samlede lønstigning for denne gruppe er på 4 procent. Et andet tal, som kan være godt at huske, er den generelle lønudvikling for alle privatansatte. Dette tal offentliggør Danmarks Statistik fire gange om året. I den private sektor steg lønnen 2,2 procent fra andet kvartal 2009 til andet kvartal Det nyeste tal finder du på Danmark Statistiks hjemmeside dst.dk. Hvis du vil sikre dig, at du ikke får en reallønsnedgang skal din årlige lønstigning altid være på mindst forbrugerprisindekset, som er et tal beregnet af Danmarks Statistik, som et mål for inflationen. Forbrugerpriserne er steget med 2,6 procent fra september 2009 til september Det nyeste tal finder du på dst.dk. Gode råd For at få et mere nuanceret billede af, hvad du som nyuddannet kan få i løn, anbefaler DM at bruge branchelønsstatistikken til vurdering af lønniveauet i den enkelte branche. DM mener Der har været meget store ændringer i lønudviklingen siden efteråret Det vil derfor være risikabelt at basere sit krav om lønstigning på gamle tal. Gå ind på Danmarks Statistiks hjemmeside og tjek de nyeste tal eller kontakt DM s sekretariat for råd og vejledning. Som ny på det private arbejdsmarked har du ikke haft del i lønstigningen. Men som et minimumsmål for lønudviklingen frem til din ansættelse kan du bruge den generelle lønstigning for den private sektor på 2,2 procent. Hvis du skifter job og/eller stadig forventer at stige på grund af større erfaring i jobbet, vil lønstigningsprocenterne i lønstatistikkens tabel 2 være et godt bud på en fornuftig lønstigning. Fx er gennemsnitslønnen for en nyuddannet på kroner i september Hvis du derfor får dit første job i marts 2011, vil det være en god idé at medregne den generelle lønstigning på 2,2 procent. Da der er gået et halvt år, vil den forventede lønstigning være på halvdelen af et års stigning, nemlig 1,1 procent. Den forventede løn i marts 2010 vil således være på kroner. Husk, at der kan gå en rum tid, inden du får din første lønforhandling på jobbet. Den løn, du får fra start, skal derfor kunne holde indtil næste lønforhandling. DM mener DM s vejledende startløn for medlemmer i akademisk arbejde 1. januar 2011 til 31. december 2011 er kroner om måneden inklusive pension.

12 1 2 l ø n t a b e l l e r Privatansatte DM ere fordelt på kandidatår Tabel 1. Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår 25% Fraktil 50% Fraktil 75% Fraktil 90% Fraktil Uoplyst 81 i alt Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2010 for hver kandidatårgang samt antallet i hver årgang. Årgangene fra 1991 og tidligere er inddelt i passende størrelser. Fx Kandidaterne fra 1992 tjente i gennemsnit kroner om måneden inklusive pension. 90 procent-fraktilen viser, at 10 procent af denne årgang tjente mere end kroner i september 2010.

13 l ø n t a b e l l e r 1 3 Lønudvikling fra Tabel 2. Lønudvikling fra september 2009 til september 2010 for DM ere, der i begge år var privatansatte løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Stigning i % , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 I alt ,0 Tabellen viser lønudviklingen beregnet ud fra de personer, der indgik i statistikken i både 2009 og 2010 og viser bruttostigningen inklusive anciennitet og eventuelt jobskifte. Du kan få inspiration til brug af tabellen i afsnittet om lønudvikling på side 11. Beregningsmetoden finder du på side 31.

14 1 4 l ø n t a b e l l e r Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår Tabel 3. Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag It Naturvidenskab Kommunikation/ Journalistik Gennem- Gennem- Kandidatår snitsløn snitsløn I alt Tabellen viser den gennemsnitlige månedsløn og antal ansatte i september 2010 fordelt på arbejdsfunktion. Fx Kandidater uddannet i 2003, som arbejdede med it, tjente i september kroner om måneden inklusive pension, mens kandidater fra samme år, som arbejdede med kommunikation, i gennemsnit fik kroner i samme måned.

15 l ø n t a b e l l e r 1 5 Sagsbehandling/ Administration Personale/ Uddannelse Salg/Marketing Reklame Andet

16 1 6 l ø n t a b e l l e r Cand.scient. Tabel 4. Cand.scient. med flere fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår 25% Fraktil 50% Fraktil 75% Fraktil 90% Fraktil Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2010 fordelt på kandidatår for cand.scient.er med flere. Se også side 31. Fx: Cand.it.er indgår i gruppen af cand.scient.er. Årgang 2005 tjente i september 2010 i gennemsnit kroner om måneden inklusive pension.

17 l ø n t a b e l l e r 1 7 Cand.mag. Tabel 5. Cand.mag. med flere fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår 25% Fraktil 50% Fraktil 75% Fraktil 90% Fraktil Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2010 fordelt på kandidatår for cand.mag. med flere. Se også side 31. Fx: Cand.comm.er indgår i gruppen af cand.mag.er. Af årgang 1994 tjente den dårligst lønnede fjerdedel højst kroner om måneden inklusive pension i september 2010.

18 1 8 l ø n t a b e l l e r Cand.scient. Tabel 6. Cand.scient. med flere fordelt på kandidatår og køn løn inklusive pensionsbidrag Mænd Kvinder Kandidatår Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn fordelt på kandidatår for alle cand.scient.er med flere fordelt på henholdsvis kandidatår, mænd og kvinder. Fx: Mandlige cand.scient.er tjente i september i gennemsnit mere end kvindelige. En kvindelig kandidat årgang 2000 tjente således i gennemsnit kroner om måneden inklusive pension, mens hendes mandlige kollega med samme baggrund tjente kroner om måneden inklusive pension.

19 l ø n t a b e l l e r 1 9 Cand.mag. Tabel 7. Cand.mag. med flere fordelt på kandidatår og køn løn inklusive pensionsbidrag Mænd Kvinder Kandidatår Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn fordelt på kandidatår for alle cand.mag.er med flere fordelt på henholdsvis kandidatår, mænd og kvinder. Fx: En mandlig cand.mag. tjente i september mere end en kvindelig. En kvindelig kandidat fra årgang 1997 tjente således i gennemsnit kroner om måneden inklusive pension, mens hendes mandlige kollega med samme baggrund tjente kroner om måneden inklusive pension i september 2010.

20 2 0 l ø n t a b e l l e r Anciennitet og uddannelse Tabel 8. Alle privatansatte DM ere fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning løn inklusive pensionsbidrag Cand.scient. m.fl. Cand.mag. m.fl. Anciennitet Uoplyste 219 I alt Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn fordelt på uddannelsesretning og antal år i beskæftigelse. Beskæftigelse i 19 år og derover er slået sammen i passende størrelser. Anciennitet under et halvt år regnes med som et års anciennitet. Fx: En cand.scient. med 12 år på arbejdsmarkedet tjente i gennemsnit kroner inklusive pension, mens en cand.mag. med samme anciennitet tjente kroner inklusive pension.

21 t i t e l p å a f s n i t 2 1 Du kan også få gode råd i DM og læse mere om lønnen for privatansatte på dm.dk/privatloen

22 2 2 t i t e l p å a f s n i t Lønstatistikken giver dig de gode argumenter til lønforhandlingen

23 a r b e j d s t i d 2 3 Reel ugentlig arbejdstid Tabel 9. Reel ugentlig arbejdstid i september 2010 Ansatte med mindst 35 timers arbejdsuge Arbejdsfunktioner Tabellen viser den reelle arbejdstid opdelt på arbejdsfunktioner. Den reelle arbejdstid er et skøn over, hvor meget man rent faktisk arbejder om ugen inklusive frokost og overarbejde. Fx: I september 2010 arbejdede ansatte inden for naturvidenskab 40,9 timer om ugen. Reelle antal arbejdstimer It ,1 Naturvidenskab ,9 Kommunikation og journalistik ,8 Sagsbehandling og administration ,9 Personale og uddannelse 87 41,0 Salg, marketing og reklame ,9 Andet ,6 I alt ,4 Tabel 10. Reel ugentlig arbejdstid i september 2010 fordelt på funktioner og køn Ansatte med mindst 35 timers arbejdsuge Mænd Kvinder Arbejdsfunktioner Arbejdstid Arbejdstid It , ,7 Naturvidenskab , ,5 Kommunikation og journalistik 99 39, ,7 Sagsbehandling og administration 64 40, ,5 Personale og uddannelse 19 39, ,3 Salg, marketing og reklame 36 41, ,7 Andet , ,7 I alt , ,2 Tabellen viser den reelle ugentlige arbejdstid opgjort på arbejdsfunktioner og køn. Fx: Mænd arbejder mere end kvinder. Den reelle arbejdstid i gennemsnit for mænd var på 40,5 timer om ugen i september 2010, mens den for kvinder var 40,2 timer.

24 2 4 b r a n c h e r Brancher Tabel 11 Brancher løn inklusive pensionsbidrag Landbrug, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding, bygge og anlæg Bioteknologiske og medicinalvirksomheder Gennemsnit 25% Fraktil 50% Fraktil 75% Fraktil Industri El, gas, varme- og vandforsyning Handel Transport Telebranchen Banker, forsikring og finansiering Boligselskaber Jobformidling Konsulentbranchen Rådgivende ingeniørvirksomheder IT-virksomhed Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer Fagforeninger og A-kasser NGO, interesseorganisationer mm Forlag, dagblade og magasiner, medie, reklame Kultur, teater, forlystelser og sport Radio og tv-kanaler Undervisning

25 b r a n c h e r 2 5 Brancher 2010 Eksempler Landbrug, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding, bygge og anlæg Bioteknologiske og medicinalvirksomheder Industri El, gas, varme- og vandforsyning Handel Transport Telebranchen Banker, forsikring og finansiering Boligselskaber Jobformidling Konsulentbranchen Rådgivende ingeniørvirksomheder IT-virksomhed Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer Fagforeninger og A-kasser NGO, interesseorganisationer mm. Forlag, dagblade og magasiner, medie, reklame Kultur, teater, forlystelser og sport Radio og tv-kanaler Undervisning Lilliendal Plantecenter, Hoven Mølle Dambrug, Langesø Skovbrug, Dankalk, NCC Råstoffer, NCC, Aarsleff Novozymes, Nordic Bioscience, Novo Nordisk, Radiometer Arla, Danisco, Danfoss, Vestas DONG Energy, Energi Danmark, Vestforbrænding Coop Danmark, Biotech Line DSB, A.P. Møller-Mærsk TDC, Telenor, Telia, Yousee Nordea, PenSam, MP-Pension,Tryg Forsikring KAB, AAB, Lejerbo AS3, Hartmanns PricewaterhouseCoopers, Oxford Research NIRAS, Grontmij Carl Bro, COWI, Rambøll, DHI, Orbicon Logica, CCI, CSC, KMD Dansk Industri, DA, De Samvirkende Købmænd DM, LO, 3F, FOA, MA Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse Gyldendal, Politiken, Egmont, Lindhardt & Ringhof, Schultz Information Danmarks Akvarium, Experimentarium, Danske Spil DR, TV2 AOF, FOF

26 2 6 b r a n c h e r Brancheforskelle Diagram 1. Brancher 2010 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche Landbrug, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding, bygge og anlæg Bioteknologiske og medicinalvirksomheder Industri El, gas, varme- og vandforsyning Handel Transport Telebranchen Banker, forsikring og finansiering Boligselskaber Jobformidling Konsulentbranchen Rådgivende ingeniørvirksomheder IT-virksomhed Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer Fagforeninger og A-kasser NGO, interesseorganisationer mm. Forlag, dagblade og magasiner, medie, reklame Kultur, teater, forlystelser og sport Radio og tv-kanaler Undervisning Diagram 1. En bjælke udgøres af lønningerne fra de midterste 50 procent i en branche. Således starter bjælken ved 25-fraktilen og slutter ved 75-fraktilen. Skilningen mellem det røde og det grå felt udgør 50 procent-fraktilen. Det røde område ligger under gennemsnittet det grå over gennemsnittet for branchen. Bjælkens længde viser, hvor stor (eller lille) lønforskellen er i branchen. Bjælkens placering viser, om branchen ligger over, under eller på gennemsnitslønnen for en DM er ansat i det private, hhv. plus, minus eller nul. Dertil kan man også på bjælkens placering sammenligne branchernes lønniveau med hinanden. Fx: Lønforskellene i brancher som banker og forsikringsvirksomhed og it-virksomheder er store. Det viser bjælkens længde. Omvendt er der ikke store lønforskelle inden for brancherne boligselskaber og NGO ere.

27 p e r s o n a l e g o d e r 2 7 Forskellige personalegoder Tabel 12. Andelen af privatansatte magistre med forskellige goder Procent Fri (mobil) telefon helt eller delvist ,8 Fri tog og buskort 25 1,0 Fri bil 28 1,1 Internetforbindelse/ADSL ,0 Sundhedsordning/forsikring ,5 Adgang til medarbejderobligationer 235 9,2 Medarbejderobligationer 81 3,2 Kontant ferietillæg på mere end den lovpligtige ene procent ,3 Andre personalegoder ,1 fri- eller feriedage (inklusive feriefridage) om året ud over fem ugers ferie efter ferieloven Procent Færre end fem dage 197 8,8 Fem dage ,4 Flere end fem dage ,3 Ved ikke 170 7,6 Fx: 43,8 procent af DM s privatansatte medlemmer har svaret, at de har fri mobil, hvilket er et fald fra året før.

28 2 8 p e r s o n a l e g o d e r Værdien af elementer i en kontrakt 1 Barsel retten til løn under barsel pr. fødsel kvinder pr. fødsel mænd 2 Frokostpausen frokostpausen er en del af arbejdstiden, så den i alt kun er 37 timer op til 44 procent af en årsløn* op til 23 procent af en årsløn* 6,8 procent af lønnen 3 Overarbejde retten til afspadsering og betaling, hvis afspadsering ikke kan nås inden kvartals udløb 4,0 procent af lønnen** 4 Den 6. ferieuge retten til fem særlige feriedage ( feriefridage ) En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid. 2,0 procent af lønnen 5 Omsorgsdage retten til to omsorgsdage pr. barn under 8 år En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid. 0,8 procent af lønnen*** 6 Barns første og anden sygedag retten til frihed med løn på barns første og anden sygedag 1,6 procent af lønnen**** 7 Ferietillæg ferietillægget er på 1,5 procent, altså 0,5 procent mere end lovens krav. Den offentlige overenskomst giver 1,5 procent, hvorimod ferieloven kun sikrer en procent. 0,5 procent af lønnen 8 Pension Pensionen kan enten være noget arbejdsgiveren indbetaler, eller noget du selv afgør, om du vil indbetale af din løn. Indbetales der ikke noget fra arbejdsgiveren, bør lønnen som udgangspunkt svare til tallene i DM s Lønstatistik. Indbetaler arbejdsgiveren fx 10 procent eller mere, så kan lønnen være tilsvarende mindre. I det offentlige indbetales omkring 17 procent.

29 p e r s o n a l e g o d e r 2 9 Noter til tabellen * Hvis man ikke ifølge kontrakten har ret til løn under barsel, har man som kvinde omfattet af funk tionærloven ret til halv løn i fire uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ikke ret til løn under barselsorlov efter funktionærloven. I de øvrige uger, hvor man har ret til orlov, har man normalt ret til dagpenge. I beregningerne har DM lagt til grund, at barselsdagpengene gennemsnitligt svarer til cirka 40 procent af lønnen. I de offentlige overenskomster har kvinder ret til fuld løn seks eller otte uger før fødslen og 14 uger efter. Manden har ret til to + to uger efter fødslen. Herudover har både mænd og kvinder ret til fuld løn i 10 uger. Hvis begge er ansat efter samme overenskomst, kan kun den ene udnytte retten til de 10 uger. I beregningen er lagt til grund, at kvinder kan få op til 32 uger med løn og mænd op til 14 uger med løn. Hertil kommer, at begge har ret til indbetaling af fuldt pensionsbidrag i den periode, hvor de kun modtager dagpenge. Det drejer sig for kvinders vedkommende om op til 32 uger og for mænd op til 30 uger. ** For offentligt ansatte indgår frokostpausen i de 37 timer. For privatansatte skal dette aftales i ansættelseskontrakten. Er dette ikke aftalt, så svarer arbejdstiden til 39,5 timer, hvilket er 6,8 procent mere end de 37 timer. *** Her er lagt til grund, at man i gennemsnit har én times overarbejde om ugen, der ikke kan afspadseres. Efter en offentlig overenskomst, skulle overarbejdet betales med 1,5 time pr. arbejdstime. Dette gælder dog kun for overarbejde over længere perioder. Har man ikke overarbejde skal værdien sættes til nul kroner. Men har man mere, så er værdien altså højere end i eksemplet. **** Her er lagt til grund, at man har et mindreårigt barn og er hjemme to gange to dage på et år. Er barnet aldrig sygt, sættes værdien til nul kroner. Er barnet oftere sygt, eller har man flere mindreårige børn, er værdien højere.

30 3 0 s t a t i s t i k k e n Hvordan har DM lavet statistikken? Fakta Statistikken er udarbejdet af DM s sekretariat. personer Statistikken bygger på de oplysninger, som privatansatte medlemmer af DM har givet DM i løbet af oktober I alt blev 6437 privatansatte medlemmer spurgt om deres månedsløn i september 2010, heraf har 3090 svaret ved fristens udløb, hvilket giver en svarprocent på 48. I besvarelserne indgår også ledere, bachelorer og personer, som har oplyst, at de har fået andet arbejde uden for privatområdet. Disse personer indgår ikke i privatlønsstatistikken, og derfor er selve grundlaget for statistikken på 2542 personer. Af hensyn til den statistiske nøjagtighed og anonymitet er gennemsnittet for grupper med mindre end fem besvarelser ikke medtaget. Gennemsnitstal og fraktiler vises kun, hvis antallet af svar er mindst fem Median vises kun, hvis antallet af svar er mindst procent og 75 procent fraktil vises kun, hvis antallet af svar er mindst procent fraktil vises kun, hvis antallet af svar er mindst 50. Bruttomånedsløn I lønstatistikken for privatansatte DM ere har DM konsekvent benyttet bruttoløn. Bruttolønnen er udbetalt løn i september inklusiv arbejdsgiverbidrag til eventuelle pensionsordninger, herunder bidrag til ATP og ferietillæg på en procent af lønnen (det lovbestemte minimum). Mange højtuddannede får dog et højere ferietillæg. Fx får 21,3 procent af DM s medlemmer, som har deltaget i undersøgelsen, mere end den lovpligtige ene procent. Fraktiler Mange af tabellerne fra statistikken er opdelt i fraktiler. 25 procent-fraktilen angiver lønnen for en person, hvor der er 25 procent, der har samme eller lavere løn og 75 procent, der har højere. Medianen, som også kaldes 50 procent-fraktilen, angiver således lønnen for en person, hvor der er 50 procent, der har lavere løn og 50 procent, der har højere løn. Gennemsnit Gennemsnittet, også kaldet middeltallet eller middelværdien, er summen af værdierne i et datasæt divideret med antallet af værdier.

31 s t a t i s t i k k e n 3 1 Lønstigningsprocent I tabel 2 er de procentvise stigninger udregnet som et glidende gennemsnit af tre kandidatårgange. Dette gøres ved at lægge lønnen for en kandidatårgang sammen med årgangene over og under og derefter dele med tre. Total-tal Total-tallene er ikke ens fra tabel til tabel. Det skyldes en mindre forskel i antallet af besvarelser i de forskellige kategorier. Fx er der færre personer, som har opgivet både stillingstype og kandidatår end kun kandidatår. Der indgår på den måde færre personer i tabel 3 end i tabel 1. Redaktion Charlotte Dester Grafisk design Datagraf Tryk Datagraf Oplag 8500 Cand.mag. med flere Flere af tabellerne indeholder overskriften cand. mag. med flere. Her indgår således også cand.phil., mag.art., cand.art., cand.pæd., cand.comm., mag.art.soc., cand.scient.soc., cand.interpret., cand.ling.merc., cand.public., konservator, cand. theol., cand.mag.sis, master of arts., cand.negot., musikterapeut, dr.phil. og lic.phil. Cand.scient. med flere Flere af tabellerne indeholder overskriften cand. scient. med flere. Her indgår således også mag. scient., cand.stat., lic.scient., dr.scient., cand.scient. san, cand.scient.san.publ., cand.it., master of public health og cand.cur.

32 Nimbusparken 16 Frederiksberg Telefon: Interaktiv lønstatistik på dm.dk/privatloenstatistik Her kan du afprøve DM s interaktive lønstatistik og lave beregninger ud fra din egen situation: Uddannelse, kandidatår, jobfunktion med mere. Du kan fx også indtaste din egen løn og sammen ligne den med andres løn. Den interaktive lønstatistik er kun for DM s medlemmer og kræver login, som er dit cpr-nummer samt medlems nummer eller en selvvalgt adgangskode.