Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Relaterede dokumenter
Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

1. Status arealer ultimo 2006

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Administrationsgrundlag - GKO

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Bilag 1 Lindved Vandværk

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Orø kortlægningsområde

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Bilag 1 Solkær Vandværk

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Trin-1 kortlægning af Hovedgård kortlægningsområde

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Bilag 1 Hedensted Vandværk

As Vandværk og Palsgård Industri

Bilag 1 Løsning Vandværk

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

NOTAT Dato

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Thue Weel Jensen. Introduktion

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Kjellerup Nordre Vandværk. Smeltevandssand. Skrivekridt

Dansk Vand Konference

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf Dato for besigtigelse: 26.

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Hovedtemaerne fra sidste år

Geofysik og geologisk kortlægning.

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Grundvandskortlægning Hovedgård

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Niels Peter Arildskov, COWI

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

BILAG. Vandforsyningsplan

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum

Transkript:

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder Asferg (52,8 km2), Gjerlev (60,7 km2), Råsted (42,4 km2), Hald (34,5 km2) Harridslev (63,7 km2)

Datagrundlag Offentlige databaser (JUPITER_XL, Gerda, JAR) Eksisterende rapporter Miljøcenter Århus dokumentdatabase GIS-temaer fra diverse planer Digitale data fra grundvandsmodeller Øvrige artikler og kendskab til området i øvrigt GEUS rapportdatabase

Emner i indlægget Orientering, overordnet, om nuværende vidensgrundlag indenfor: Geologi Geofysik Vandkemi Vandforsyning

Hvad skal det bruges til? Geologi og geofysik: Hvad findes af lag under jordoverfladen? Hvor er der sand, ler og kalk Hvor findes der lerlag over de jordlag (grundvandsmagasiner), der indvindes fra dvs. hvor godt er grundvandet beskyttet. Opstilling af modeller (senere i kortlægningsforløbet) Støtte til kortlægningen i fremtidige trin. Grundvandskemi Hvilken kvalitet har grundvandet? Er der en udvikling i vandkvaliteten? Hvor gammelt er vandet? Er det beskyttet? Vandforsyningen Eksisterende viden om indvindinger og boringer skal bruges i den fremadrettede indsats for grundvandets fremtid.

Geologi Geologi er: Læren om jordens fysiske struktur, (f.eks. de forskellige jordlag) Jordens aktivitet (vulkanisme, jordskælv magnetisme m.v.), samt Jordens Historie (f.eks. Istiderne og deres betydning). Bruges bl.a. til: Hvordan er jordlagene fordelt? Hvilke processer har betydet noget? Hvor findes grundvandsmagasinerne? Hvor god er beskyttelsen (fordeling af ler over grundvandsmagasinerne)? Data fra boringer og geofysik

Geofysik Geofysik er: Læren om jordens, havets og atmosfærens fysiske forhold Herunder metoder (baseret på fysik), til at beskrive jordens opbygning I kortlægningsforløbet kan I støde på forskellige geofysiske metoder: SEISMIK (baseret på lydbølger). Bedst til dybere geologi PACES/PACEP (metode, hvor man slæber elektroder hen over jorden, medens man sender strøm ud i disse). God til at beskrive de øverste lags sammensætning. MEP/Wenner er lidt det samme, blot slæbes elektroderne ikke hen over jorden. Flyttes manuelt (wenner en en lidt ældre metode). TEM og SkyTem er elektromagnetiske metoder, hvor man udsender strøm i en spole og måler retur-strøm i en anden spole. Bruges ofte til at finde dybden til den gode leder (ler/saltvand mm), men de nye metoder kan også opløse geologien i de øverste lag.

Geofysik PACEP/PACES TEM SkyTEM

SkyTem

PACEP og Wenner Den udførte geofysik generelt af god kvalitet

Vandkemi Data fra JUPITER XL Råvandsanalyser, vurderinger baseret på en lang række paramtre Her vises kort over Nitrat, Sulfat, Chlorid, Flourid og arsen

Vandkemi- Nitrat Indcirklede områder angiver områder med nitratholdigt grundvand Ingen sammenhæng mellem dybde til indtag og nitrat. Selv det dybe grundvand indeholder nitrat Omvendt er en række af de mest terrænnære vandprøver udenfor cirklerne karakteriseret ved ingen eller lavt indhold af nitrat

Vandkemi- Sulfat Lavt til mellemlavt indhold af sulfat. Flere boringer viser dog klar tendens til stigende sulfatindhold.

Vandkemi- Chlorid Normale chlorid koncentrationer i størsteparten af området Stærkt forhøjet indhold i to dybe boringer

Vandkemi- Flourid Flourid indholdet generelt lavt, bortset fra en enkelt boring

Vandkemi- Arsen Generelt lavt Arsen, dog Forhøjet arsen i 4-5 boringer

Vandkemi- Opsummering Generelt viser analysen: Der er problemer med en række kvalitetsparametre I 2 områder ses nitrat selv i dybere boringer (nitratkapaciteten opbrugt) Stigende sulfat kan udenfor disse områder også betyde nitratproblemer på sigt (der tæres på nitratreduktionskapaciteten) Der er også påvist pesticider i en enkelt boring Ved boringer fra 80 m.u.t, er der generelt forhøjet risiko for at få råvand med forhøjet indhold af Flourid/Chlorid Arsen kan være problem lokalt

Geologi i Trin I- Geologisk forståelsesmodel Gennemgang af eksisterende litteratur, beskrivelser og kort Landskabsanalyse Geologisk tolkning af geofysiske data Geologisk opbygning og dannelseshistorie Boringsanalyse

Geologi i Trin I- Geologisk forståelsesmodel Begravede dale- svagt dokumenterede

Geologi i Trin I- Geologisk Principskitse Grundvandsmagasiner i: Danien kalken (ikke over Gassum strukturen) og skrivekridt i hele området I aflejringer med smeltevandssand udbredelse og beskyttelse dårligt også i dalene Lertykkelser over magasinerne varierer 5-15 m, nogle steder over 15 meter.

Vandforsyning 87% varetages af almene vandforsyninger (off. 6%, privat 81%) 10% ifm. Råstofudvinding 3% andet.

Vandforsyning - Vandværker Faktuelle oplysninger: Boringer Lertykkelser Forurenede lokaliteter Indvindingsopland (hvis..) Vandkemi Udvikling

Vandforsyning Geologiske profiler Helt overordnede profiler