Reportagen Følgende indeholder citater fra Mediehåndbogen og arbejdspapiret Visual Storytelling af Peter Harms Larsen. Fra en grundbog i kommunikation... Tell me, and I will listen! Show me, and I will care! Involve me, and I will understand! [Sync - optagelse hvor en person siger noget i billedet: læbesynkront (deraf sync ). Typisk indeholder et nyhedsindslag en række sync-bidder der er fremkommet gennem reporterens interviews med indslagets medvirkende. Der er tradition i dansk TV-nyhedsjournalistik for at anvende relativt lange sync-er i indslagene. I engelsk og amerikansk TV er sync-erne generelt meget kortere - ofte koncentreret om punsh lines.]
Reportagen er i slægt med referatet, men hvor referatet taler til modtagerens nøgterne overvejelse, dér søger reportagen at skabe en engageret medleven af begivenheden. Referatet gengiver det væsentlige, reportagen giver læseren en oplevelse af selv at være til stede. I begge tilfælde er der tale om begivenheder, der finder sted ude4n indflydelse fra journalisten eller mediet, men i referatets tilfælde skal journalisten tilbageholde sine egne reaktioner, det gælder ikke for reportagen. Gunnar NU Hansens reportager fra sportsbegivenheder i 30erne, 40erne og 50erne er eksempler på klassiske radioreportager. 2
I TV er udgangspunktet for fortællingen naturligvis billederne af begivenheden. Reporteren og producenten, der ved TV-produktionen udvælger billederne, skal sammen ikke blot gengive begivenheden (som ved et referat), de skal også skabe mulighed for medlevelse. Det sker ved en kombination af billedvalg(total billede af begivenheden, nærbillder af aktørerne eller publikum, slow-motion-gengivelse af særlig æstetiske dele eller handlings mæsssigt betydningsfulde træk) og reporterens stemme (Sorgfuld, afdæmpet, ophidset begejstret) og ordvalg. Selv ved direkte TV er det aldrig begivenheden vi stifter bekendskab med. Det er altid en fortælling om begivenheden. 3
Stilen er afgørende for en god reportage. I reportagen må reporteren godt være subjektiv, men på en bestemt måde. Det er hans oplevelser, registreringer og fornemmelser i tilknytning til begivenhederne, der gives grønt lys for. Ved reportagen kan reporteren benytte sig af soundbites som neddæmper hans egne ord til næsten ingenting. Lav sammenhæng og mening i billed-sekvenser med handlingsforløb, så seeren forstår kernen i historien uden lyden - alene via billederne. Dette vil hos seerne sikre størst identifikation og fascination. Find på billeder så reportagen kan begynde stærkt og slutte stærkt. Det stærke åbningsbillede sikrer opmærksomhed og fascination og hvis du ved hvad du vil have til sidst, så ved du hvad resten af optagelserne skal arbejde hen imod. Find på billeder der sammenfatter historiens grundidé. Hvilket enkeltbillede/sekvens siger det hele, hvilke symboler findes for det historien handler om. Der er utallige muligheder, når det gælder den rene billedfortælling, reportagen. Det er stort set kun fantasien, der sætter en grænse. Derfor er det også svært at præcisere, hvad man må. Under optagelse... Sekvenser Optag situationer med forskellige billedstørrelser fra forskellige vinkler, total, halvnær, nær, lav, høj det sikrer fascinationen. Sekvenser er optagelser af en handling eller et handlingsfor1øb hvor man veksler mellem forskellige beskæringer. total-nær-halvnær - og forskellige vinkler høj-lav-høj. Sekvensoptagelser gør det nemt at redigere og foretage tidsforkortelser/forlængelser af handlingsforløb (i modsætning til zoom-, pan- og tilt-optagelser). Mange sekvenser i et indslag fastholder seerens interesse/fascination over for det viste handlingsforløb. Nærbilleder overgangsbilleder. Mange nærbilleder, så vi kan flytte tid og sted i redigeringen uden problemer og øge fascinationen. Og nær betyder altså MEGET nær. Sound bites - Optag små sekvenser med reallyd derfra hvor indslaget foregår f.eks. personer der snakker ufromelt indbyrdes eller gør noget andet der giver lyd fra sig. Sound bite - en stump billedreportage med reallyd - en kort sekvens hvor man ser og hører hvordan noget foregår i virkeligheden. Placeret mellem speak-er og syncer i et indslag, kan sound bites være med til stærkt at øge oplevelsesværdien af indslaget. De fungerer ofte som en slags lydligt udråbstegn efter speaken. Det giver en fornemmelse af mini-dokumentar når man ser indslag med sound bites. Aktion Reaktion. Tag reaktionsbilleder. Det øger seerinteressen hvis du kan vise nogen der reagerer på det der sker, det sikrer både fascination og identifikation. Udtryk der fremhæver dette at en handling eller en begivenhed i billedet - aktion - forstærker sin op1eve1sesværdi (identifikations-muligheder) hvis den følges af en billedsekvens hvor man ser mennesker eller dyr reagere på handlingen/begivenheden - reaktion. Eksempler: I sportsreportager: klip til træner eller tilskuere efter et mål; i soap-serier: dåselatter efter en vittig replik; ude på brandreportage: fotografen optager energisk brandmændende der arbejder med sprøjter og slanger - for så at vende ryggen til branden og sørge for at fâ taget billederne af tilskuerne der står og reagerer pa katastrofen: aktion - reaktion. Shoot and move - Optag flyt dig, optag flyt dig. Det sikrer sekvensoptagelser, skift i billedstørrelse, og skift i billedvinkel og det reducerer mængden af ubrugelige lange pan ture. Shoot and move - Optag og flyt dig: et udtryk der sammenfatter hvordan den gode fotograf må arbejde under reportageoptagelser for at sikre at han får tilstrækkeligt med sekvenser, sound bites, etableringsskud, POV-skud. 4
Brug stativ Kun dramatiske action-reportager eller specielle POV-effekter kan begrunde håndholdt kamera. Zoom - Brug kun zoom, pan og tilt når det har et klart formål. Når det bare er kameraet der skaber bevægelse i det der står stille, så giver det næsten unødvendigt flimmer i det færdige indslag ikke ekstra fascination. Zoomen, der automatisk ændrer din billedbeskæring afløste i sin tid filmkameraets karrusel med tre faste optikker: normal, widet og tele. De linseskift fotografen lavede under optagelsen, blev selvfølgelig klippet væk. I dag ændrer fotografen sin beskæring med zoomen, men her bliver karruselskiftet altfor sjældent klippet ud. Den fotograf der vil hindre misbrug af zoomen sætter båndmaskinen i pause, mens han skifter indstilling. Alt, hvad der er motiveret, er tilladt, og der findes situationer hvor zoom er motiveret som en understregende effekt - men det er ikke mange. Pan og Tilt - Man må gerne panorere og tilte enten for at lave et nødvendigt oversigtsbillede eller for at skabe liv i et dødt billede. Er der aktion i et billede er en kamerabevægelse jo unødvendig. Men man må aldrig stoppe sin optagelse midt i en panorering eller en tilt. Følger vi f.eks. en kondiløber ved at lade ham passere kameraet og derpå panorerer rundt og ser ham fra ryggen, må vi enten følge ham, til han standser eller lade ham løbe ud af vort billede. Stopper vi optagelsen, mens han stadig bevæger sig, vil han fare til himmels ved overgangen til næste klip. Nærbilleder - Man må ikke glemme sine nærbilleder næsten et hvilket som helst proces-forløb varer længere; end vi har råd til på skærmen, og uden nærbilleder kan et tidsforløb ikke forkortes. Et eksempel: Det tar i snit 7 minutter at køre ind på en benzintank, tanke op, betale og komme væk igen. Den proces kan vi skildre på 30 sekunder uden at tabe noget som helst: Bilen kører ind og stopper, i et 3 sekunders nærbillede skruer en mand benzindækslet af, i et nyt billede snurrer standerens tæller. En hånd sætter pistolen på plads et nærskud viser totalbeløbet pa standeren, og en hånd tager en tegnebog frem og dermed slut. Og det hænger selvfølgelig sammen med at processen er så velkendt for os alle, at vores underbevidsthed automatisk fortæller os de manglende billeder. Vi vil aldrig føle, at vi blev snydt for noget. Spring over (Kill your darlings) Når man kommer hjem med 50 vidunderlige scener er det som at skære i sit eget hjerte at skulle smide nogle at dem væk. Man forelsker sig jo i dem. Men lær at springe over. Mange programmer bliver uendeligt kedsommelige, fordi der tværes for meget. Et banalt eksempel. Vi laver en reportage fra et bageri, ser bageren ælte dejen, forme brødet og komme det i ovnen. Men vi behøver ikke se at det bliver taget ud igen. Det VED vi, det gør, så vi kan klippe direkte til det friskduftende nybagte brød på disken. 5
Fascinerende billeder... Det velkendte, taget fra en usædvanlig vinkel (fugleperspektiv, frøperspektiv) Det velkendte, taget meget tæt på: supernære billeder Billeder som viser en lille,typisk del af en større helhed (som vi så kan fantasere os til) Billeder som vækker associationer til noget andet Billeder som indeholder en følelsesmæssig kommentar Billeder som har symbolsk betydning Billeder i slow motion - eller fast motion Subjektive POV-billeder (håndholdt kamera) Billeder taget med tele-optik Billeder taget med vidvinkel-optik Billeder der følger noget i bevægelse Billeder med dybde: forgrund og baggrund Billeder med kontraster: farve, form, lys Ekstremt symmetriske billeder Billeder med usædvanlig høj eller lav horisont. Spændende billeder med mennesker = spændende mennesker i billedet... Mennesker i bevægelse, i konflikt, i kamp, i konkurrencer Mennesker der viser følelser: glæde, sorg, vrede Alm. mennesker i unormale, ekstreme situationer Særlinge, out-casts, afvigere Børn og dyr (sammen med voksne) Mennesker i uniform eller klædt ud Mennesker mere eller mindre afklædt Kendte mennesker, rige mennesker (der gør banale ting) Mennesker i eksistentielle overgangssituationer: fødsel, kærlighed, forlovelse, bryllup, sex, forbrydelse, sygdom, død og begravelse Mennesker i skjul, hemmelige ritualer Mennesker i konflikt og kamp 6
I Redigeringen... Start og Slut - Find det bedste, det mest sigende start- og slutbillede i optagelserne. Ikke sync til start og slut - Med mindre der er særiigt gode argumenter for det. Symbolsk billedtema - Find symbolske billedtemaer/ billedim der kan gentages 3 gange. 3-tallets betydning - Overhovedet er 3-taliet vigtigt som guideline for gentagelse af elementer i indslaget: billeder, mennesker, ord, lyde. Billeder med følelser - Find sekvenser der indeholder følelser: g1æde, sorg, vrede, humor. Overraskelser i midten - Byg indslaget op sâ der i midten kommer overraskeiser, noget nyt. Punch lines i sync-er - Reducer sync-erne til det essentielle: punch lines. Sekvenser med sound bites - Giv plads til sekvenser med sound bites mellem speak og sync-er. Etablerings-sekvenser - Placer en etablerings-sekvens før første sync af en medvirkende. Og helst en der siger noget karakteristisk om personen. Giv tid til præsentationen - Giv en ordentlig beskriveise af personer og problemstilling, inden der for alvor åbnes op for konflikten. Selv i et kort indslag. Reallyd og musik... Den rigtige, karakteristiske lyd kan forstærke oplevelsen og øge autenciteten. Indflet om muligt små dialogstumper og andre sound bites i indslagene - det giver realitets-fornemmelser til speak og sync-er. Musik kan forstærke følelelsesværdien, men kan også virke utroværdig i nyheder (som om historien ikke kan stå alene). 7
Talking heads, sync-er... Op i snotten... Gå efter... - punch lines og billedrigtsprog, - emotionelle replikker, - mimik der viser følelser, - ironi og humor i udtalelser, - anekdoter og konkrete eksempler. En sync som âbning eller slutning på et indslag skal have en særlig begrundelse (det er grimt at klippe fra studievært til sync-hoved og tilbage igen). Sørg for at optage interessante etablerings-sekvenser med folk som skal bruges i sync-er. 8