DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

Transkript

1 KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter og viser programmer som seeren ikke selv kan»bladre rundt i«som i en bog eller et ugeblad. Programformer Tv har tre grundlæggende fremstillingsformer. I hver fremstillingsform har programmedarbejderen eller journalisten en særlig rolle: Programmer sendt direkte (live) eller forskudt direkte (live on tape) fra et studie, fx quiz- og børneprogrammer. Journalisten optræder som vært og som den der binder programmet sammen Transmissioner fra en begivenhed, fx en fodboldkamp eller et kongeligt bryllup. Journalisten fungerer som en kommentator der oplever på seernes vegne Reportager fra begivenheder hvor forskellige optagelser efterfølgende er klippet sammen og danner en sammenhængende fortælling, fx indslag i et nyhedsprogram eller et dokumentarprogram om Amazon-indianere. Journalisten fungerer som fortæller der viser og forklarer om emnet Mange programmer blander de tre fremstillingsformer sammen. Et nyhedsprogram består fx af direkte studiesending og bearbejdede indslag. Det kaldes for et magasinprogram. Tv kommunikerer i høj grad ved hjælp af symptom-, symbol- og signalfunktioner (se s. 11). Det første for at gøre opmærksom på sig selv, det andet for at gøre opmærksom på et indhold og det sidste for at fange seernes interesse. Programtyper Et tv-program er bestemt af dets indhold. Et nyhedsprogram skal leve re nyheder til seerne, et underholdningsprogram skal underholde og et oplysningsprogram skal gøre seerne klogere. Nogle programmer bygger på fakta, andre er ren fiktion og en del andre er blandinger, fx faktionsprogrammer og hverdagsdramaer. Nogle programmer vil kun koncentrere sig om at oplyse, andre om at underholde, men de fleste prøver at blande det oplysende med det underholdende.

2 62 KOMMUNIKATION Når du skal vurdere hvad og hvordan et program kommunikerer med dig, kan du derfor anvende følgende model: Underholdning 4 1 Fiktion Fakta 3 2 Oplysning Felt 1 er faktaorienteret underholdning. Her befinder quiz-programmer, transmissioner fra sportsbegivenheder og de såkaldte virkelighedshows (Robinson Ekspeditionen, Big Brother) sig. Om mange af disse programmer siger man at de iscenesætter virkeligheden. Felt 2 rummer faktaorienteret oplysning. Det er her de forskellige nyheds- og debatprogrammer boltrer sig. Kravet er sandhed og væsentlighed. En troværdig journalist fungerer som»anker«i studiet. Felt 3 er forbeholdt tv-fiktion (film og serier), der ud over at fortælle seerne en god historie, også leverer oplysninger om fx historiske forhold og begivenheder. Felt 4 er til den rene fiktion der blot vil underholde, fx tv-serier med et fast persongalleri og tilbagevendende intriger. Tv-oplevelsen er en blanding af hvad producenterne tror de har lavet, og hvordan seerne rent faktisk opfattede programmet da de så det. Med modellen kan du sætte ord på din egen oplevelse og forståelse af det enkelte program.

3 KOMMUNIKATION 63 Nyheder Nyhedsprogrammer består af en aktuelle indslag der bindes sammen af en studievært, en nyhedsvært, der laver oplæg (annoncering og præsentation) og nedlæg (afrunding) til de enkelte indslag. Rækkefølgen er bestemt af væsentlighed således at de politiske (landspolitik, EU, USA), sikkerhedsmæssige (krige, terrorvirksomhed, kriser) og beredskabsrnæssige (naturkatastrofer, sult) kommer før kulturelle og sociale historier. Nogle tv-stationer prioriterer lokalt og nationalt stof før internationalt. Rækkefølgen, eller programmets flow, er ofte sammensat af følgende fire slags historier: Nyseren. Nyheden der er stærk og overraskende, fx om olieudslip i Limfjorden Tænkeren. Nyheden der skaber eftertanke, fx om lærermangel i folkeskolen Føleren. Nyheden der vækker følelserne, fx om tvangsfjernelse af børn Slapperen. Nyheden der kalder smilet frem, fx om Tivolis åbningsdag i april Det enkelte indslag fremstilles som en fortælling. Journalisten er fortælleren der speaker sin historie over et billedforløb der skal dække stoffets vigtigste punkter. Opbygningen er enkel og stram da journalisten ofte kun har et-to minutter til rådighed. Fortællingens fire dele er: Hey - Prøv lige at se her You - for det angår også dig See - hvad der er sket So - og hvad det betyder fremover Da journalistik bygger på kilder{se s. 29), vil der også være interviews indlagt. Mangler journalisten billeder til sin historie, kan det klares ved en såkaldt stand up hvor hun med en mikrofon i hånden taler ind i kameraet til seeren.

4 64 KOMMUNIKATION Dokumentar og magasin Dokumentarprogrammer er længere programmer om et bestemt emne. De er som regel også lavet af journalister, og de har god tid til at brede stoffet ud, dokumentere gennem kilder og bringe optagelser mange steder fra. Magasinprogrammer er programmer med forskellige indslag inden for det samme område. Børneprogrammer, programmer om natur og naturvidenskab, om kriminalitet og om sundhed og sygdom er magasinprogrammer. Studieværtens rolle er mere personlig end i nyhedsudsendelsen. Han er en blanding af en journalist der dokumenterer, og en pædagog der forklarer og belærer. Faktion Mange fakta- og dokumentarprogrammer bygger på virkemidler som vi kender fra spillefilmen. Det skal yderligere aktivere dig som seer fordi du gennem fiktionens virkemidler har mulighed for at indleve dig ekstra meget i stoffet. Ofte er der tale om tunge og komplicerede sager om fx økonomisk kriminalitet der kan være svære at fremstille klart nok på tv hvis ikke journalisten benytter nogle kreative kneb. Faktionsprogrammet benytter især disse kneb: Stoffet tilrettelægges som en episk fortælling med brug af helte- og skurkefigurer Stoffet disponeres over berettermodellen (se Litteratur s. 77) med anslag, vendepunkt, klimaks og udtoning Detaljer, genstande, fremhæves Genstande og delhandlinger får symbolsk betydning Hverdagsdrama og virkelighedsshow En række programmer gør det modsatte af faktionsprogrammet. De arrangerer en virkelighed og filmer den. Programmerne kaldes for virkelighedsshow, hverdagsdramaer og docusoap. Det er såkaldt almindelige mennesker der skildres i deres hverdagssituation (hverdagsdrama eller docusoap, fx Airport om livet i en lufthavn) eller anbringes under konstant tv-overvågning i en arrangeret virkelighed (virkelighedsshow, fx Big Brother) Hverdagsdramaet er kendetegnet ved: Hovedpersonerne er almindelige mennesker der spiller sig selv Hovedpersonerne er del af en nærmere bestemt social virkelighed Hovedpersonerne er hver især udstyret med en social rolle og har en personlighedskarakter Programmet fortæller ikke, men viser. Kameraet er en spion

5 Tv-serier Hverdagslivet afspejles i situations komedien. Miljøet er ofte et amerikansk ungdomsmiljø i storbyen, scenen en lejlighed, en kantine eller en skole. Det er først og fremmest unge menneskers indbyrdes forhold og problemer med kæresten eller forældrene som vi genkender på tværs af kulturforskellene. En situationskomedie varer som regel 28 minutter og har i hvert afsnit en hovedhistorie og to sidehistorier. Personerne er typer, og serien er bygget op som en kollektiv fortælling uden nogen egentlig hovedperson, og på skift følger du de forskellige personer i det samme miljø. Alvorligere emner tages op i kærligheds- og tidsdramaet, også kaldet»sæbeoperaen«. Den handler om intriger, jalousi, magtbegær i de højere kredse. I politiserier er vi atter blandt almindelige mennesker på gadeplan. De giver ofte et realistisk billede af et samfund og dets belastede miljøer. Ligesom situationskomedien er politiserien en fortælling med skiftende fokus på forskellige personer. Tv-serier er kendetegnet ved: De er opbygget som episodeserie, dvs. hvert afsnit har sin egen afsluttede fortælling (gælder især situationskomedien) eller De er opbygget som føljetonserie, dvs. hvert afsnit er led i en længere fortælling (gælder især kærligheds- og tids dramaet) De er fiktionsfortællinger og ofte filmatiseringer af romaner

6 66 KOMMUNIKATION Underholdning Tv er velegnet til løs snak og dermed til den lette underholdning. At se tv er en social aktivitet som vi deler med andre. Derfor er programmer, hvor almindelige mennesker er sammen på en uforpligtende måde, noget der samler mange seere. Især er quizer og talk shows (»snakkeprogrammer«) populære. Underholdningsprogrammer er karakteristiske ved: Studievært eller -værter er rollemodel. Studieværten er programmets centrum, og han eller hun eller begge optræder i kraft af deres personlighed og udstråling Markant symptomjunktion i kommunikationen med seerne. Programmerne handler om de medvirkende og om tilrettelæggerne. Seerne er med på en»kigger«gæster og quiz-deltagere er almindelige mennesker eller kendte show- og mediefolk Store præmier i held-og-lykke quizer, klar-parat-svar quizer eller prøve-grænser-af quizer Interview med showfolk har karakter af promotion af deres musik, optræden mv. Snak fremfor samtale og diskussion