Undervisningsplan for idræt



Relaterede dokumenter
Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Fælles Mål Idræt. Faghæfte 6

Årsplan for pigeidræt i 5.klasse

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

Udtalelser og elevplaner i idræt

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12

Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013.

!!! Undervisningsplan med slut- og delmål for gymnastik. Formål. Undervisningsplan for gymnastik

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17

Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17

Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole

Årsplan idræt 2. årg

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Forord. Den røde tråd idræt

Årsplan for idræt i 0. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Idræt på Langmarkskolen

Idræt. Indledning 3. Folkeskolens formål 4. Fælles Mål 5. Læseplan 25. Undervisningsvejledning 55

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16

ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan

Årsplan Idræt Årgang

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv Sted Ansvarlig Teori/Tema

INDLEDNING INDLEDNING

Årsplan for idræt i kl.

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Bjergmarkskolens fagplan for idræt Udarbejdet af TB, MK, TL Side 1 af 21

HG Idrætsfritidsklub

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Årsplan for idræt i 4. klasse

INFORMATION FRA SKOLE & BESTYRELSE. Idrætsundervisning

Årsplan for idræt 2. Årgang

Læseplan for faget idræt

2. Boldleg for begyndere

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Læseplan for faget idræt

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Generelt om klasse(indskoling)

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed for kropslig, social og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og forståelse for idræt som sundhedsfremmende faktor. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Signalement af faget: Der undervises i idræt 2 timer om ugen på alle klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer. I idræt skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget idræt, og når idræt indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at få indsigt i og beherske forskellige kropslige udtryksformer og anvende kropslige kompetencer opleve, at mestringen, kampen, legen og dansen i idrætten har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet kende til idrættens betydning, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt opnå indsigt i sammenhængen mellem livskvalitet, sundhed, fysisk bevægelse og kroppens kommunikationsmuligheder. Slutmål efter 9. klassetrin 1

anvende grundlæggende bevægelsesfærdigheder anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter afprøve og udvikle idrætslige lege og spil udføre enkle former for opvarmning og grundtræning udføre rytmiske forløb til musik anvende dans og drama planlægge og gennemføre udeaktiviteter bevæge sig med en vis fortrolighed og omtanke i vand. indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer forholde sig til viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten drøfte betydningen af livslang fysisk aktivitet, herunder vurdere kvaliteter ved forskellige idrætter forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. Idrætstraditioner og -kulturer bidrage med ideer til fysisk aktivitet sammen med andre orientere sig i lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse kende og afprøve forskellige former for idrætsudøvelse. Trinmål efter 3. klassetrin: udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje bruge spænding og afspænding udføre simple balancer og krydsfunktioner udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil deltage i og forstå enkle idrætslige lege 2

deltage i lege og leglignende opvarmningsformer udføre enkle grundtræningselementer vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene deltage aktivt i sanglege anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer udtrykke forskellige figurer kropsligt dramatisere enkle historier følge enkle regler for adfærd i naturen. samarbejde med en eller flere om at lege kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse overholde enkle spilleregler. Idrætstraditioner og kulturer: kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege. Trinmål efter 6. klassetrin: anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre anvende tekniske færdigheder i forskellige spil forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil anvende regler i forskellige idrætslige spil organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling udarbejde enkle opvarmningsforløb kende til elementær skadesforebyggelse kende grundlæggende principper for træningslære tage medansvar ved modtagning anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder 3

udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik udføre forskellige danse og koreografier skabe og udføre egne danse og koreografier afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn kende til bjærgning og livredning kende metoder til at sikre sig selv i vand. udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår kende til kroppens kost- og væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet kende til træningens betydning for sundhed og trivsel kende forskellige motionsformer handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet Idrætstraditioner og -kulturer kende til og afprøve gamle pige- og drengelege kende til lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene. Trinmål efter 9. klassetrin: beherske teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter kende til regler fra såvel individuelle som holdidrætter skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt anvende relevant udstrækning og relevant skadesforebyggelse inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder udføre og begrunde bevægelsesforløb til musik under hensyntagen til udtryk, form og rytme 4

være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb anvende musik i forbindelse med grundtræning, opvarmning eller boldbasis udarbejde og udføre fællesdanse/koreografier, eksempelvis i grupper kende til tidens dansemæssige udtryksformer kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen. forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat vurdere aktuelle problemstillinger, herunder kropsidealer forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence redegøre for sammenhæng mellem kost og fysisk aktivitet kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil vurdere forskellige motionsformer og idrætter kende til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping. Idrætstraditioner og -kulturer: kende til lokalområdets foreningstilbud kende til idrættens rolle i samfundet Fællesskab, fairplay og konkurrence: Fællesskabet og dets betydning er en væsentlig faktor for, at idræt kan lykkes. Dette fællesskab kan opnås gennem social opmærksomhed fx i par-, gruppe- og holdarbejde. Arbejdet med idrættens værdier er vigtigt for at kunne fastholde og udvikle elevernes forståelse for samspil, samvær og fællesskab. Fairplaybegrebet skal præsenteres for eleverne helt fra indskolingen. At forstå reglernes hensigtsmæssige betydning og kunne overholde dem er vigtige elementer i elevens alsidige, personlige udvikling og rækker langt ud over idræt. Accept og tolerance i forhold til sig selv og andre er fundamentale dannelsesmæssige elementer. Idræt indbyder til konkurrence. Det er naturligt, at konkurrencebegrebet indgår i undervisningen. Konkurrencen kan både være med sig selv og mod andre, og dermed belyses konkurrencebegrebet på andre måder end blot ved at konstatere, hvem der vandt. En forståelse af kampen og et afklaret forhold til konkurrencebegrebet er afgørende for at udvikle tolerance i idrætslige sammenhænge. 5

Evaluering: Elevernes udbytte af undervisningen, herunder elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder set i forhold til trinmål og slutmål, evalueres løbende af den enkelte lærer. Denne evaluering danner grundlag for undervisningens videre planlægning og tilrettelæggelse. Evalueringen kan for eksempel bestå af: Forevisning af øvelsesforløb (mestring/færdigheder) Afprøvninger Samtaler om forløb (kundskaber/refleksion) Resultater af opnåede færdigheder (test, for eksempel konditions-, svømme-, og tekniktest) Iagttagelser af elevfærdigheder Elevkommentarer og kritik Konkrete opgaveløsninger (for eksempel elevtilrettelæggelse af små forløb, træningsprogrammer mv.) I slutningen af 9. klasse laves en skriftlig elevudtalelse omhandlende elevens standpunkt i faget på dette tidspunkt. Udtalelsen vedlægges elevens afgangsbevis. Fritagelse fra idræt: En elev kan af helbredsmæssige årsager helt eller delvist fritages for deltagelse i idrætsundervisningen, såfremt idrætslæreren og skolens leder kan godkende forældrenes anmodning herom. Fritagelse for idræt betyder ikke fravær fra undervisningen. Undervisningen i idræt forudsætter omklædning og bad. Svømning: Der undervises i svømning i 5. klasse 2 timer om ugen i et halvt år. Svømningen foregår i universitetets svømmehal. Eleverne inddeles i mindre hold, der tilgodeser deres niveau. Ved fritagelse for svømmeundervisningen gælder de samme regler, som ved fritagelse i den almindelige idrætsundervisning. 6