Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der øgede krav til udnyttelsen af næringsstofferne i husdyrgødningen. Selv om der gennem de sidste 10 år er sket en væsentlig bedre udnyttelse af især gyllen vil det med den hidtidige teknik ofte være vanskeligt at opnå de krævede udnyttelsesprocenter. I tabel 1 og 2 vises udnyttelsesprocenterne ved forskellige former for udbringning af gylle fra henholdsvis kvæg og svin. (Tilføjelse august 2005: Udnyttelsesprocenterne er ajourført i foråret 2005, og de ajourførte værdier kan ses i dyrkningsvejledningen Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning.) Af tabellerne ses det, at nedfældning af gylle vil blive mere aktuel i fremtiden. Det gælder især ved udbringning på græs i sommerperioden, hvor der med den almindelige teknik ikke kan opnås en tilfredsstillende udnyttelse. Tabel 1. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter for kvæggylle. (Ajourførte værdier, forår 2005) Marts - april Maj - august Kvæggylle Vårsæd 50 40 40-40 30 Roer 55 50 50 50 Vintersæd 45 35 30-40 30 Vinterraps 45 40 35 - - - Græs 50 35 30 50 25 20 Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter for svinegylle. (Ajourførte værdier, forår 2005) Marts - april Maj - august Svinegylle Vårsæd 70 60 60-55 50 Roer 70 65 65 65 - - Vintersæd 65 50 45-60 55 Vinterraps 65 60 50 - - - Græs 65 50 45 65 35 30
Nedfældertyper Nedfældere har været kendt længe før, der blev anvendt traktorer i landbruget. Det har altså længe været kendt, at hurtig nedbringning af husdyrgødningen, øgede værdien af især kvælstoffet. I 1970 erne blev der ved De landbrugstekniske Undersøgelser på Ørritslevgård udført en række forsøg med nedfældning af gylle. Dengang anvendtes rigtige nedfældere, hvor gyllen blev placeret dybt nede i jorden. En nedfældningsdybde på 10-15 cm var det almindelige. Det stillede store krav til trækkraften, der blev målt helt op til ca. 25 kw pr. skær. Det begrænsede nedfældernes størrelse, idet mere end 4 nedfælderskær var vanskeligt at trække. Arbejdsbredden var 2-3 m. Med de store gyllemængder, der i dag findes på mange bedrifter, er den tidligere teknik af tidsmæssige grunde helt uanvendelig. På nyere nedfældere er nedfældningsdybden reduceret til 5-10 cm og afstanden mellem tænderne er reduceret til 25-30 cm. Arbejdsbredden er oftest 6-7,5 m. Moderne nedfældere kan opdeles i to hovedgrupper; nemlig sortjordsnedfældere og nedfældere til voksende afgrøder Til nedfældning på sort jord, kan en nedfælder baseret på en almindelig stubharve være et enkelt og relativt billigt redskab. Ved sortjordnedfældning lægges gyllen ned i jorden umiddelbart bag harvetanden (se foto 1). Foto 1. Nedfælder med harvetænder er velegnet til nedfældning på sort jord. Hvis gyllevognen er forsynet med almindelig trepunktsophæng, kan der let skiftes mellem nedfælder og andet udbringningsudstyr. Til nedfældning i voksende afgrøder stilles krav om, at der ikke sker alvorlige beskadigelser af den bestående afgrøde. Ved dyb nedfældning, hvor nedfældertanden er forsynet med et vingeskær, sker der en forholdsvis stor afgrødeskade, idet vingeskæret overskærer planterødderne på op mod halvdelen af arealet. Dyb nedfældning og vingeskær anvendes derfor sjældent i dag. Til halvdyb nedfældning vil nedfælderen ofte være forsynet med et skiveskær foran hver
tand, som medvirket til, at jorden ikke rodes mere op end højst nødvendigt. Det kan være en fordel, hvis nedfælderrøret efterfølges af en trykrulle til at lukke jorden til igen samt trykke eventuelle sten ned, som nedfælderen har revet op. Til rilleplacering af gyllen, hvilket efterhånden er det mest udbredte, kan nedfælderaggregatet bestå af et lodret skiveskær, hvor en efterfølgende slæbesko åbner en rille, foto 2. Andre typer har to skråtstillede skiveskær, der åbner en rille foran nedfælderrøret, foto 3. I stedet for to skiveskær anvendes også et støbte skærehjul med skarp kant til at lave en riller i jorden, foto 4. Foto 2. Nedfælder med lodret skiveskær og slæbesko, som åbner en rille i jorden Foto 3. Nedfælder med dobbelte skiveskær. Foto 4. Nedfælder med støbte skærehjul. I stedet for roterende skær kan nedfælderorganet bestå af et fjederpåvirket skær med en
fast kniv, som skærer en rille i jordoverfladen. Dybden vil ofte være sådan, at 25 tons gylle pr. ha. lige netop fylder rillen helt op. Hvis der er 25 cm mellem f.eks. 3 cm brede riller, skal de være ca. 5 cm dybe, for at gyllen kan være i dem. Hvis der er hældninger i terrænet kan skiveskær dog efterlade så glatte riller, at gyllen kan løbe i rillerne mod de lave steder i marken. Herved bliver fordelingen af gyllen på arealet uacceptabel. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen egentlige undersøgelser af de forskellige nedfælderes fordeling af gyllen. Der er heller ingen trækkraftmålinger, som viser, hvor stort trækkraftbehovet er ved de forskellige teknikker, men de foreløbige iagttagelser tyder på, at typen med kun et skiveskær har lettest ved at trænge ned i hård jord. Typer med fast skær eller støbte skærehjul kræver meget stort tryk for at trænge ned i en tør græsmark. Hvor der er mulighed for at vande, vil det skåne både nedfælderen og afgrøden, hvis jorden fugtes op, før der nedfældes gylle. Ulempen ved den moderne rilleplacering er, at gyllen efterlades i kontakt med atmosfæren, og kvælstoffordampningen reduceres ikke så effektivt som ved egentlig nedfældning. Ved nedfældning i voksende afgrøder som f.eks. vintersæd kan slæbning af afgrøderester mv. medføre en kraftig beskadigelse af afgrøden. Det er derfor vigtigt at kunne følge nedfælderens arbejde f.eks. gennem videoovervågning fra traktoren. Det er ligeledes en fordel, at nedfælderen eller de enkelte skær er drejelige i forhold til vognen. Med de store vogne, der arbejdes med i dag, kræves en god dækmontering på vognene, hvor lufttrykket kan holdes nede på ca. 1,5 bar ved kørsel i marken. På nogle af de selvkørende gyllevogne er det muligt at køre med forskudt for- og bagaksel, krabbestyring. Det betyder, at trykket fordeles over et stort areal i stedet for at hjulene følger i samme spor. Selv om nedfældning ofte sker på tidspunkter, hvor jorden er våd, har det vist sig, at sporskaderne er begrænsede. Nedfældning foregår lettest på nogenlunde flade marker med sandjord uden for mange sten. På lerjorder med mange sten, bør nedfældere med tænder være forsynet med stenudløsere. Skiveskær vil som regel køre hen over stenene. Det betyder så også, at gyllen placeres på jordoverfladen, indtil skæret igen er nede i normal arbejdsdybde. Det generelle indtryk er således, at nedfældning af gylle er lettere, kræver mindre trækkraft og giver færre problemer med sten og afgrødeskader på de lettere og fladere jorde i det vestlige Jylland end på bakkede morænelerjorde i det østlige Jylland og på Øerne. I tabel 3 er der en oversigt over, hvorledes forskellige nedfældningsmetoder påvirker ammoniakfordampningen.
Tabel 3. Oversigt over nedfældertyper til voksende afgrøder. Baseret på bl.a. hollandske erfaringer. Systemerne er ordnet efter aftagende nedfældedybde. System Nedfældning Rilleplacering m. skiveskær Rilleplacering m. kniv Dyb nedfældning Overfladeplacering Teknik Tand med vingeskær Skiveskær og nedfældertand Dobbelt skiveskær Slæbesko med kniv Slæbesko Skæredybde, cm. 15-20 5-10 4-8 0-3 0 Optimal afgrødehøjde, cm Ammoniakfordampning, pct. Reduktion af fordampning i forhold til slangeudlægning, pct. 4-7 6-10 6-10 10-15 10-12 0-5 0-5 2-15 13-27 95-100 95-100 84-91 50-80 Nedfældning og tilsmudsning af afgrøden Selv om en afgrøde efter nedfældning af gylle ser ren ud, er det ikke ensbetydende med, at dyrene kan afgræsse marken tidligere end ved andre former for udbringning. Det skyldes, at der med de nye nedfældere ofte sker opsprøjtning eller overløb af gylle fra rillerne. Færdslen på arealet kan også presse gylle op af rillerne. Desuden er der et vist spild af gylle i forbindelse med hævning og sænkning af nedfælderudstyret. En fordel ved nedfældning er, at græsset tilsyneladende er mere appetitlig efter nedfældning end efter overfladeudbringning. En adfærdsundersøgelse af græssende kvæg efter henholdsvis bredspredt og nedfældet kvæggylle viste klare forskelle i kvægets græsningsadfærd. Der blev udbragt 60 kg ammoniumkvælstof (25 ton gylle) pr. ha i gylle i det tidlige forår, og adfærdsstudiet skete 9 uger efter udbringningen. De gyllebehandlede parceller blev sammenlignet med en kontrolparcel, som blev tilført 60 kg kvælstof i handelsgødning. Den totale optagelse af græstørstof ved afgræsningen var ca. 30 pct. større efter nedfældning end efter bredspredning. Desuden var der tendens til, at efter bredspredning brugte køerne mere tid på afgræsningen, tog mindre bidder, gik mere omkring og drak mere vand end efter nedfældning. Det skal dog bemærkes, at køerne foretrak afgræsning i kontrolparcellen med handelsgødning frem for parcellen med nedfældning af kvæggylle, og at forskellen mellem handelsgødning og nedfældning var langt større end mellem nedfældning og bredspredning. Nedfældning har også den fordel, at planterne ikke svines så meget til, at fotosyntesen hæmmes. Det vil alt andet lige være medvirkende til en bedre plantevækst. Økonomi Det er dyrere at udbringe gylle med nedfælderudstyr end med f.eks. slæbeslanger. Årsagen er kraftigere og mere avanceret materiel, større trækkraftbehov, større forbrug af brændstof og en lavere kapacitet. Investeringsomkostningerne er ofte så høje, at den enkelte landmand ikke kan løfte investeringen alene. Derfor er nedfældning ofte en opgave, som
overlades til en maskinstation. Beregninger foretaget af Landsforeningen Danske Maskinstationer viser, at meromkostningen for nedfældning er henholdsvis ca. 7 kr. og ca. 5 kr pr. ton i forhold til bredspredning og slangeudlægning. I visse områder af landet er merprisen for nedfældning på grund af bl.a. konkurrence dog ikke mere end 3-4 kr. pr. ton i forhold til slæbeslanger. Ved nedfældning af 25-30 ton gylle pr. ha er meromkostningen til nedfældning altså 75-120 kr. pr. ha.