KOMMUNEPLAN 2013-2025

Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand www.vallensbaek.dk bpm@vallensbaek.dk Telefon 4797 4000 Det hele menneske Plan for fremtidens boligby KOMMUNEPLAN 2013-2025 Vallensbæk det hele menneske i fremtidens boligby Forslag

central beliggenhed central beliggenhed Grønt landsbyliv med Grønt landsbyliv med Sundhed som forbyggelse Sundhed som forbyggelse fleksibel service fleksibel service Dynamisk arbejdsliv og Dynamisk arbejdsliv og af høj kvalitet af høj kvalitet Det hele menneske Det hele menneske Vision for fremtidens boligby vision for fremtidens boligby Ildsjælenes paradis Ildsjælenes paradis Udviklende børne- Udviklende børne- og ungeliv og ungeliv Planteamet Vallensbæk Rådhus Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand Svar på mail: bpm@vallensbaek.dk Kommunens hjemmeside: www.vallensbaek.dk Alle planer i Danmark: www.plansystem.dk

Vallensbæk - Det hele menneske i fremtidens boligby Kommuneplan 2013 bygger videre på visionen i Planstrategi 2012 vision om Det hele menneske i fremtidens boligby. Kommuneplanen skal give mulighed for de fysiske rum, der er rammerne om planstrategiens intentioner. Vallensbæk skal fortsat være en attraktiv boligby, og det opnår vi kun ved at udvikle os og være effektive og innovative. Fællesskabet, foreningslivet, en veldrevet kommune og kvaliteten i vores bolig- og byområder er alle nøgler til at fastholde og tiltrække nye erhvervsaktive borgere. Vallensbæk er en stærk bosætningskommune med et stort og varieret udbud af boliger. Vi skal også i fremtiden være et attraktivt sted at bo med gode friarealer, der understøtter nærhed og fællesskab. Kravene ændrer sig hele tiden til en velfungerende by. Planstrategien indeholder de politiske visioner, mens denne kommuneplan bygger videre og fastlægger hovedstrukturen og retningslinjer for byudviklingen i Vallensbæk. Kommuneplanen giver grundlaget for fremtidens Vallensbæk. Hvor kan der bygges nyt? Hvor kan nye fælles byrum ligge? Hvordan kommer vi rundt i byen, og hvordan passer vi på værdierne i en tid med fx klimaudfordringer? Disse er blot nogle af de spørgsmål, denne plan svarer på. Vi kan ikke gennemføre vores ideer uden en bred opbakning hos borgere, foreninger, erhverv mv. Mange af tiltagene forudsætter, at andre offentlige og private parter engagerer sig, investerer og bidrager. Derfor sender vi nu forslag til Kommuneplan 2013 i offentlig høring i otte uger for at høre, om vi tænker rigtigt, og om der er andre og flere forslag til udvikling af Vallensbæks fremtid. Med venlig hilsen Henrik Rasmussen Borgmester 3

Indhold Befolkning og boliger Befolkning................................................. 9 Boliger.................................................. 11 Fremtidig udvikling af boligområder.............................. 13 Daginstitutioner og skoler Daginstitutioner............................................ 15 Skolerne................................................. 15 Ældre og handicappede Ældre................................................... 19 Handicappede............................................................21 Vej og trafik Vejhierarkiet og trafikafvikling.................................. 23 Trafikale udfordringer........................................ 25 Erhverv og beskæftigelse Erhverv.................................................. 29 Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur............................................. 35 Kultur, fritid og sundhed De rekreative områder....................................... 41 Kultur, Fritids- og Idrætsfaciliteter............................... 42 Sundhed................................................. 45 Landskab og natur Værdifulde landskaber....................................... 47 Klima og miljø Mulighed for CO2-reduktion.................................... 55 Sikring af værdier.......................................... 55 Planlægning til sikring af værdier i infrastruktur og bygninger............ 59 Teknisk forsyning Vandforsyning............................................. 61 Kloakforsyning............................................. 62 Affald................................................... 62 Varmeforsyning............................................ 63 El forsyning............................................... 63 Forhold til anden planlægning Landsplanredegørelsen....................................... 65 Fingerplanen.............................................. 65 Landsplandirektiv om detailhandel i Hovedstadsområdet................ 69 Naturbeskyttelsesloven....................................... 71 Miljøvurdering............................................. 71 Byvision Ringbyen Ringbyen - en bæredygtig by.................................. 73 Hovedstruktur Bymønster............................................... 77 Rammer for lokalplanlægning Generelle rammer for lokalplanlægningen.......................... 91 Rammer for Nordmarken..................................... 96 Rammer for Landsbyen og Den Grønne Kile....................... 103 Rammer for Strandområdet................................... 108 Retningslinjer Principper for By - og landområdet.............................. 123 Kolonihaver.............................................. 125 Landområdets anvendelse.................................... 125 Trafikanlæg.............................................. 130 Større tekniske anlæg...................................... 131 Støj................................................... 131 4

Høring Forslaget til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring fra den 25. september til den 20. november 2013, hvor alle har mulighed for at komme med synspunkter til det fremlagte materiale. Vi gemmer alle breve og e-mails og kvitterer for modtagelsen af dem frem til den 20. november 2013. Kommunalbestyrelsen vil derefter tage stilling til det fremsendte materiale og på det grundlag vedtage kommuneplanen inden udgangen af 2013. Herefter vil alle der har indsendt bemærkninger få besked om hvordan deres bemærkning er blevet behandlet. Indsigelser og bemærkninger skal så vidt muligt sendes digitalt til: e-mail: bpm@vallensbaek.dk Eller alternativt med posten til: Vallensbæk Kommune Planteamet Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand Mindretalsudtalelser Gruppe O afgav følgende mindretalsudtalelse, som ønskes vedlagt i forbindelse med høringen: Dansk Folkeparti mener ikke, at kommuneplanen tager højde for det stærkt stigende antal ældre over 76 år, som forventes i Vallensbæk i den periode, som kommuneplanen dækker. Efter Dansk Folkepartis mening er der behov for, at der etableres et plejehjem i kommunen. Dansk Folkeparti er ikke tilhængere af yderligere etablering af boliger omkring Stationscenteret, heller ikke i form af boliger på Rådhusets parkeringsplads ud til Søndre Ringvej. Dansk Folkeparti erindrer samtidig om, at vi er modstandere af den gældende lokalplan for Stationscenteret, der i sig selv muliggør etablering af et anseeligt antal boliger. Dansk Folkeparti mener samtidig, at området syd for Vallensbækvej mellem Vallensbæk Torvevej og Vejlegårdsvej bør udgå som erhvervsområde og i stedet overføres til rekreativt område. Gruppe V afgav følgende mindretalsudtalelse, som ønskes vedlagt i forbindelse med høringen: Gruppe V mener, at der sker fejlfortolkning af den markante stigning i +76- og +86-gruppernes påvirkning af behov for pleje og ældrefaciliteter, og at der skal være mere fokus herpå. 5

Forord Kommuneplan 2013 er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i hele kommunen, og er den plan, der sætter mål og rammer for udviklingen i hele kommunen. Det er her borgere og erhvervsliv kan orientere sig om rammer for lokalplanlægningen og retningslinjer for det åbne land. Kommuneplanen indeholder også et afsnit med juridisk bindende retningslinjer for det åbne land, for infrastruktur og tekniske anlæg af regional betydning.. Planen består af 4 hovedafsnit: Redegørelse, hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen samt bindende retningslinjer. Kommunen administrerer direkte efter kommuneplanen, hvis der skal ske fysiske tiltag som f. eks udarbejdelse af nye lokalplaner. Kommuneplan 2013 skal ses i sammenhæng med Planstrategi 2012. Revisioner og nye emner Den overordnede hovedstruktur for kommunen fastholdes i den nye Kommuneplan, dog med mindre ændringer. Ændringer i hovedstrukturen vedrører først og fremmest placering af den nye jernbane fra København til Ringsted samt de muligheder, den nye letbane giver. Ringstedbanen Arealet til den nye jernbane fra København til Ringsted får ikke et selvstændig rammeområde. I stedet udvides rammeområdet for Holbækmotorvejen mod syd, hvor naborammeområderne bliver tilsvarende mindre. Letbanen Skift mellem de offentlige transportmuligheder er afgørende for Letbanens passagergrundlag. Derfor er der lagt op til en mulig placering af en busterminal på Rådhusets parkeringsplads ud til Søndre Ringvej, midt i mellem kommende stop på Letbanen på Søndre Ringvej og S-togsstationen. For samtidig at sikre høj udnyttelse af de stationsnære arealer er tanken, at der bliver mulighed for at byggekontorer eller boliger over terminalen. Letbanens andet stop kommer ved krydset mellem Søndre Ringvej og Vejlegårdsvej- Bækkeskovvej. Arealerne omkring krydset får markant bedre kollektiv trafikbetjening, og ny byudvikling skal kunne placeres her i overensstemmelse med Fingerplanens intentioner om stationsnær byudvikling. Derfor udvides rammeområdet med den gamle trælast mod sydvest langs Søndre Ringvej. Stedet er et meget synligt sted i Vallensbæk Kommune og er det første, trafikanter ser, når de kommer fra Ishøj. Udvidelsen af rammeområdet med trælasten kan sikre et nyt byggeri i op til 3 etager, der sammen med Strandhaven danner sydporten til Vallensbæk. På sigt er det ikke hensigtsmæssigt at opretholde vejudfletningen mellem Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej, da broen henover Søndre Ringvej ikke længere er nødvendigt til afviklingen af den forventede fremtidige trafikmængde. Der gives i stedet mulighed for, at anlægget kan erstattes af et almindeligt lysreguleret T-kryds. Emner fra Planstrategien I forlængelse af Planstrategi 2012 er der givet mulighed for et rekreativt aktivitetsbånd langs sydsiden af Vallensbækvej. Dette skal give mulighed for at etablere et byrum, der indbyder til ophold og bevægelse, som der er lagt op til i Planstrategi 2012. Der lægges op til en udvidelse af de rekreative havneaktiviteter i Vallensbæk Havn ved at udvide rammeområder for både landarealet og vandarealet i Vallensbæk Havn. Dette 6

kan understøtte planstrategiens intention om at nytænke havnens faciliteter, så de kan anvendes mere fleksibelt, og der kan udvikles nye muligheder for oplevelse og bevægelse ved havnen, som der er lagt op til i Planstrategi 2012. Alle emner i kommuneplan 2013 respekterer de gældende landsplandirektiver og beskriver emner planlovens 11a der er relevante for Vallensbæk Ændringer i rammeområder i forhold til Kommuneplan 2009 Vallensbækvej: Efter nedlæggelse af de 2 sydlige vejbaner kan arealet benyttes til rekreativt formål Ringstedbanen: Nyt areal til trafikanlæg Letbanen: Nyt areal til trafikanlæg Primært på arealer, der i dag hører til Søndre Ringvej. Ved stationen kan der placeres en busterminal med bebyggelse ovenover. Kontorerhverv: Ny mulighed for kundeorienteret serviceerhverv Sydporten : Restareal efter nedlæggelse af vejudfletning over O3 udlægges til blandet bolig og erhverv sammen med trælastgrunden Vallensbæk Strandvej: Telefoncentralen kan overgå til bolig Centerområde - blandede byfunktioner Blandet bolig og erhverv Etageboligbebyggelse Rækkehus / tæt-lav boligbebyggelse Parcelhusbebyggelse - mulighed for fortætning Parcelhusbebyggelse - lav bebyggelsesprocent Område til offentlig formål / institution Erhvervsområde kontor Erhvervsområde produktion og lager Tekniske anlæg Rekreativt område - byzone Rekreativt område - landzone Landområde Havnen: Mulighed for udvidelse af rekreativ havnefunktioner 7

Befolkning og boliger 8

Befolkning Befolkningsudviklingen i Vallensbæk frem til 2027 Den samlede befolkningsudviklingen i Vallensbæk kommune er vist i figur 1. Figur 1. Udviklingen i befolkningstallet i Vallensbæk Kommune, 2007 2027 Stigningen i perioden 2008 2013 skyldes det store boligudbygningsprogram, der blev etableret i Vallensbæk i denne periode. Pr. 1. januar 2013 var indbyggertallet i Vallensbæk 14.798 personer. Det fremgår af figuren, at befolkningen vil være stigende frem til 2016, hvor det forventes, at der vil være 15.120 indbyggere. Stigningen skyldes bl.a. nye boliger i Amalieparken, og at der er tomme boliger i de nybyggede boligområder. Efter 2016 vender væksten til en langsomt faldende udvikling. I 2027 vil befolkningen være på 14.840 indbyggere. Udviklingen i udvalgte aldersintervaller I figur 2 vises udviklingen i befolkningen fordelt på udvalgte aldersintervaller. Grafen er indekseret så 2007 = 100. Figur 2 Udvikling i udvalgte aldersintervaller, 2007 2027 9

600 m 1.200 m Boligstruktur Nord 1:20.000 0 500 1.000 meter 1.200 m 600 m 600 m Letbanen Blandet områder med bolig og erhverv Etageboligbebyggelse Rækkehus / tæt-lav boligbebyggelse Parcelhusbebyggelse - mulighed for fortætning Parcelhusbebyggelse - lav bebyggelsesprocent Stationsnært område Stationsnært kerneområde 10

Boliger Vallensbæk Kommune rummede den 1. januar 2009 6.063 boliger. Den 1. januar 2013 er antallet steget med 335 boliger til 6.398 boliger. Antallet forventes fortsat at stige de næste par år, da der i gældende lokalplan for Amalieparken er mulighed får yderligere 120 etageboliger. Boligområderne fordeler sig i 3 hovedområder: Nordmarken, Landsbyen og Strandområdet. Nordmarken og Strandområdet har begge en bebyggelse bestående af såvel etageejendomme, åben og lav samt tæt lav bebyggelse. I begge områder er der støttet byggeri. I det tredje område, Landsbyen, består bebyggelsen udelukkende af åben og lav boligbebyggelse. Med en befolkning pr. 1. januar 2009 på 13.365 personer og 6.063 boliger, er der gennemsnitligt 2,20 personer pr. bolig. Med en befolkning pr. 1. januar 2013 på 14.798 personer og 6.398 boliger, er der gennemsnitligt 2,31 personer pr. bolig. Før 2009 er der i forbindelse med byomdannelse af flere erhvervsområder, opført en lang række boliger i Vallensbæk. De største gennemførte boligprojekter er Amalieparken, Åhaven, Firkløverparken, Solsikkehusene og Essex Park. Efter 2010 er finanskrisen slået igennem, og byggeaktiviteten har været faldende frem til nu, hvor der igen er større interesse for boligbyggeri. Amalieparken: Kommunalbestyrelsen vedtog i 2006 Lokalplan nr. 71 for et nyt boligområde Amalieparken. Området omfatter et areal på ca. 8 ha og muliggør byomdannelse af det tidligere erhvervsområde på Nordisk Simplexgrunden til et attraktivt boligområde med plads til ca. 450 boliger, fordelt på etageboliger, rækkehuse og punkthuse. Efterfølgende er der vedtaget en ændring af bebyggelseplanen i Lokalplan nr. 89 Åhaven: Kommunalbestyrelsen vedtog i 2006 Lokalplan nr. 70 for et nyt boligområde Åhaven. Lokalplanområdet er lokaliseret på det nedlagte erhvervsareal, som afgrænses af Risingevej, Søndre Ringvej og Store Vejle Å. Området omfatter et areal på ca. 5 ha og muliggør byomdannelse af det tidligere erhvervsområde til et attraktivt boligområde med plads til ca. 265 boliger, fordelt på etageboliger og rækkehuse. Firkløverparken og Solsikkehusene: Kommunalbestyrelsen vedtog i 2005 Lokalplan nr. 67 for et nyt boligområde i Vallensbæk Nordmark. Lokalplanområdet er lokaliseret på et ubebygget areal med en stationsnær beliggenhed og god vejforbindelse til Vallensbæk Torvevej. Området rummer omkring 400 boliger af forskellige type. Firkløverparken er udformet som en randbebyggelse langs Vallensbæk Torvevej i 3-4 etager. Solsikkehusene er udformet som tæt-lav boligbebyggelse med boliger i op til 2 etager. Endvidere er der i lokalplanen planlagt for rækkehuse i 2 etager, Hollænderhusene. Disse boliger er fortsat ikke opført som følge af finanskrisen. Delta Park - Essex Park: I 2007 vedtog Kommunalbestyrelsen Lokalplan nr. 79 for et centerområde med mulighed for boliger, hotelvirksomhed, kontorerhverv og en enkelt tilknyttet udvalgsvarebutik. Der er på arealet opført 3 højhuse i 12 etager, som rummer 144 antal boliger. 11

600 m 1.200 m Fortætning i stationsnære villaområder Nord 1:20.000 0 500 1.000 meter 1.200 m 600 m Stationsnære villaområder med mulighed for fortætning Lavtliggende villaområder hvor yderligre fortætning er uønsket 12 G SLA FOR

Fremtidig udvikling af boligområder Da der ikke kan inddrages nye landområder til byudvikling i Vallensbæk, skal den fremtidige udvikling af boligområder ske ved videre omdannelse af erhvervsområder samt fornyelse og fortætning af de eksisterende boligområder. For at skabe et varieret udbud af boliger vil planlægningen løbende understøtte de lokale behov samt en tilpasning af boligmassen som følge af forskydninger i indbyggernes alder. Der gives i kommuneplan 2013 fortsat mulighed for: - Videre byomdannelse af eksisterende erhvervsområde ved Vejlegårdsvej - Fortætning af stationsnære villaområder Endelig er der 12 sommerhusgrunde i Strandområdet, som med tiden kan omdannes til helårsboliger. Byomdannelse En del af erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej udlægges fortsat til boligformål med mulighed for at opføre etageboliger og tæt lav boligbyggeri. Byomdannelsesområdet er på ca. 11 ha og kan rumme et sted mellem 300 og 400 nye boliger fordelt på etage boliger og tæt lav boligbyggeri. Fortætning i stationsnærer områder Fingerplanen for Hovedstadsområdet beskriver, at byfunktioner, herunder tæt boligbebyggelse, skal fremmes indenfor det stationsnære område, som er i en afstand af 1200 m fra stationen. En fortætning vil primært være ønskværdig indenfor de stationsnære områder da der her er en høj bymæssig koncentration af erhverv, boliger samt privat- og offentlig service, som kan understøtte en boligfortætning. Den kommende Letbane på Søndre Ringvej vil betyde, at også krydset ved Bækkeskovvej vil få markant forbedret kollektiv trafikbetjening. I kommuneplan 2013 gives der fortsat mulighed for fortætning af de stationsnære villaområder. Dette kan ske i områder, hvor det ikke er til gene for naboer, ved at tillade: - en højere bebyggelsesprocent på grunde med enfamiliehuse eller rækkehuse - at der på den enkelte villaparcel kan opføres et to-familiehus eller et dobbelthus Kommuneplanen fastsætter i de generelle rammer vilkår for mindste grundstørrelser. For fritliggende enfamiliehuse er mindste grundstørrelse 600 m², 450 m² for enderækkehus eller halvt dobbelthus og 250 m² for rækkehus midt i række. Ved større sammenhængende rækkehusbebyggelse kan grundstørrelsen nedsættes til 150 m² såfremt der i bebyggelsen er udlagt fællesarealer til udendørs ophold. Yderligere fastsættes en afstande på min. 8 m fra første sals vinduer til naboskel for at begrænse indblik til nabohaver, så fortætning sker med færrest mulige gener for naboer. Der ønskes ikke fortætning i de lavtliggende stationsnærer villaområder i Strandområdet. FOR G SLA 13

Daginstitutioner og skoler 14

Daginstitutioner Antal og placering af daginstitutioner Vallensbæk Kommune har pladsgaranti for børn i alderen 0-5 år. Kommunen har 9 integrerede børneinstitutioner, der ligesom skolerne er placeret geografisk hensigtsmæssigt, så ingen børn og forældre har lang transportvej. Dagpasningen er inddelt i en nordlig del og en sydlig del. For dagplejen findes der endvidere 2 legestuer placeret henholdsvis i den nordlige og den sydlige del af kommunen. Fremtidigt behov for daginstitutioner Som det fremgår af befolkningsudviklingen vil antallet af børn og unge være svagt stigende i perioden 2013-2017. Derefter udjævnes det i perioden i resten af prognoseperioden. Med baggrund i udviklingen i antallet af børn skal der løbende ske en tilpasning, så der er sammenhæng mellem daginstitutioner og børnetal. Der er derfor mulighed for at udbygge allerede eksisterende daginstitutioner indenfor rammerne af de nuværende lokalplaner. Der var pr. 1. januar 2013 indskrevet 947 børn til integreret institution og 97 børn til dagpleje. Med hensyn til plads og normering kan der i alt indskrives ca. 1.000 børn fordelt med ca. 280 i vuggestue og 720 i børnehave, men det er tal der hurtigt kan ændres, hvis behovet skifter. Dertil kommer ca. 100 pladser i dagplejen. Skolerne I 2008 er både Egholmskolen og Pilehaveskolen udbygget. Kommunens folkeskoler er geografisk godt placeret i hver af kommunens 3 hovedområder. - I Nordmarken ligger Pilehaveskolen med ca. 700 elever. - I Landsbyen ligger Vallensbæk Skole med ca. 500 elever og - I Strandområdet ligger Egholmskolen med ca. 800 elever. Fritidsordning Til hver skole er der tilknyttet en fritidsordning for elever fra børnehaveklasse til 6. klasse (mulighed for dispensation i 7. klasse) - og også hertil er der pladsgaranti. 15

Regnbuen Kirkebækskolen Løkkebo Birkely Pilehaveskolen Skoler og daginstitutoner Nord Syvhøjvænge 1:20.000 0 500 1.000 meter Naturskolen Vallensbæk Skole Ungdomsskolen Syvstjernen Sommerfuglen Stien Mejsebo Amalieparken Nøddeboparken Gefionskolen Egholmskolen Folkeskole Daginsitution Andre institutioner og privatskoler 16

Andre skoler Naturskolen Bækkehuset Naturskolen har lokaler på Vejlegårdsvej, med placering tæt på Vallensbæk Mose. Naturskolen kan bruges af alle skoler, daginstitutioner, FOér og dagplejen i Vallensbæk Kommune. Naturskolen giver mulighed for et alternativt rum til undervisning indenfor alle fag, med vægt på det naturfaglige. Via sin placering op til store eng, sø- og mosearealer er der enestående muligheder for brug af naturen både kreativt og fagligt. Med udspring i Naturskolen planlægges der for at kunne tilbyde forskellige aktivitets- og materialebaser i havnen, mosen og lignende områder, der anvendes af både daginstitutioner og skoler. Musikskolen Musikskolen er indrettet med undervisningslokaler og administration i de 2 villaer ved Vallensbæk Skole. Endvidere benytter Musikskolen musiklokale og sal i Multisalen til undervisning, prøver og koncerter. Ungdomsskolen I lokaler på Lundbækvej 5 findes ungdomsskolen. Der rådes over undervisningslokaler, kontorer, værksteder og udendørs faciliteter. Ungdomsklubben Drop In er etableret i lokaler på Horsbred 197. Udover undervisning tilbyder ungdomskolen en række kultur- og fritidsaktiviteter for kommunens unge. Kirkebækskolen Københavns Amt har opført Kirkebækskolen for handicappede børn på Amtets grund i Nordmarken. Skolen er normeret til 70 børn og drives nu af Ishøj Kommune. Gefionskolen På Strandesplanaden ligger den private skole Gefionskolen. Skolens placering i det stationsnære område er af stor betydning for privatskolens elever. Skolens opland er ikke kun Vallensbæk Kommune men også omegnskommunerne. Efterfølgende uddannelse I kommunens nordlige del ved Gymnasievej findes Vestegnen HF og VUC, der tilbyder voksenundervisning. Vestegnen HF og VUC ejes af undervisningsministeriet. 17

Ældre og handicappede 18

Ældre Væksten i den ældre befolkning Nedenstående figur viser hvordan befolkningen i aldersgruppen 67+ forventes at udvikle sig i årerne 2013 2027. Tallene er opgjort pr. 1. januar, hvilket betyder, at 2013 er et historisk år, mens 2014 2027 er prognose. Som det tydeligt ses af grafen vil ældrebefolkningen i Vallensbæk være kraftigt stigende i den kommende årrække. Fra 2009 til 2021 svarer den samlede stigningen til knap 50 %. Vallensbæk Kommune følger således udviklingen generelt i hovedstadsområdet, hvor der ligeledes forventes en kraftig stigning i antallet af ældre. Ældre- og plejeboliger Kapacitet - Status 2013: Der er i Vallensbæk 137 ældreboliger og 52 pleje- og demensboliger. Boligerne fordeler sig således: Rønnebækhus: Omfatter 97 almindelige ældreboliger. Herudover er der en plejeenhed med 10 boliger med fast personale, der er taget i anvendelse i november 2001. Endvidere er der 2 aflastningsboliger. Der er en samlingssal med café for beboerne i Rønnebækhus. Kommunen har lejet lokaler til den kommunale hjemmepleje, ergoterapi og daghjem. Daghjemmet for de svageste hjemmeboende ældre er taget i brug i marts 2003. Pilehavehus: Rummer 40 ældreboliger der er taget i brug i foråret 1999. Pilehavehus indeholder desuden et genoptræningscenter med fysioterapi og ergoterapi. Endvidere er der café for beboerne og kommunens øvrige pensionister. Højstruphave: Der blev 2009 opført 36 nye ældreboliger bestående af 24 demens- og plejeboliger samt 12 aflastningspladser. Plejebyggeriet indeholder endvidere et daghjem med plads til 14 demente borgere fordelt i 2 enheder af 7. 19

Pilehavehus Kirkebækskolen Løkkebo Kløverengen Faciliteter for ændre og handicappede Nord 1:20.000 0 500 1.000 meter Korsagergård Rønnebækhus Højstruphave 20

Udbygningsbehov - ældreboliger Hvis der fortsættes med samme dækning som i dag, vil der iflg. prognosen fra 2017, være problemer med at opfylde efterspørgslen på ældreboliger. Prognosen tager ikke hensyn til, at den almene tilstand blandt ældrebefolkningen bliver bedre og derfor bliver boende i egen bolig i længere tid. Dette ses også ved, at gennemsnitsalderen i vores ældreboliger er stigende. Der er endvidere bygget flere nye boligområder, hvor boligerne er ældreegnede. Udover dette er behovet for ældreboliger fremover baseret på befolkningsprognose 2013, som indeholder antagelser om boligudbygning med yderligere ca. 500 boliger for de næste år. Mange af de nye boliger, der bygges er ældreegnede. Det vurderes derfor, at efterspørgslen efter deciderede ældreegnede boliger vil blive moderat i den kommende planperiode, idet kommunes samlede boligudbygningsprogram indeholder boliger, der vil være attraktive for den ældre befolkning. Der planlægges derfor ikke for nye ældreboliger. Udbygningsbehov - Plejeboliger I den kommende planperiode er stigningen størst i aldersgruppen +76 år. Da det antages, at det primært er den ældste del af ældrebefolkningen der efterspørger plejeboliger, kan der forventes en større efterspørgsel på både pleje og demensboliger. De nye plejeboliger Højstruphave forventes at udsætte behovet for flere pleje- demensboliger til efter 2021. Ibrugtagningen af demenshjemmet i Højstruphave vil yderlige medvirke til, at behovet for en egentlig plejebolig udskydes. Sundhedstilbud til ældre Sundhedsafdelingen arbejder tæt sammen med de lokale patientforeninger og idrætsforeninger om planlægningen/udførelsen af sundhedstilbud til borgerne. Overordnet er sundhedsarbejdet inddelt i sundhedstilbud, til forskellige målgrupper. Sundhedstilbud generelt og til børn og unge er beskrevet i kapitlet om kultur, fritid og sundhed. Handicappede Handicappolitikken i Vallensbæk Kommune omfatter alle områder i kommunen, og den tager udgangspunkt i FN s standardregler om lige muligheder for handicappede. Det er fortsat Vallensbæk Kommunes vision at handicappede borgere kan deltage i samfundslivet på lige fod med kommunens øvrige borgere og med samme livskvalitet. Psykiatri, handicappede og genoptræning Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune har indgået et forpligtende samarbejde på en række områder, bl.a. på områderne psykiatri, handicappede og genoptræning. Det betyder, at der er udarbejdet fælles kvalitetsstandarder på områderne, og at det er Ishøj Kommune, der er udførende på begge områder på vegne af Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune driver boinstitutionen Kløverengen med plads til 40 beboere med psykiske handicap samt bofællesskabet Løkkekrogen for udviklingshæmmede, der indeholder 7 boliger, beliggende på Løkkekrogen. Endvidere ligger i Nordmarken Kirkebækskolen for handicappede børn. Skolen er normeret til 70 børn. 21

Vej og trafik 22

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har et godt udbygget kollektivt trafiknet med busruter og S-tog. Kommunen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej og Vejlegårdsvej. I forbindelse med kommunalreformen overgik Amtets veje til kommunen. Det drejer sig om Vallensbæk Torvevej, Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej. Til dette afsnit er der tilknyttet retningslinjer for Trafikanlæg. Retningslinjerne er juridisk bindende og beskrevet i afsnittet: Retningslinjer. Vejene skal afvikle trafikken smidigt og sikkert, samtidig med, at der fastholdes et smukt visuelt miljø omkring vejene, der bidrager til en positiv oplevelse af Vallensbæks forskellige by- og landskabsområder. De giver god tilgængelighed, og der er en effektiv trafikafvikling, hvor der kun sjældent er trængsel. De nye boligområder bliver forsynet med stiforbindelser, der knyttes til det eksisterende stisystem. Derved fastholdes sikre skoleveje. Prioriteringerne er forskellige alt afhængig af vejenes karakter, eksempelvis vægtes trafiksikkerheden særligt højt nær skoler, mens effektiv trafikafvikling er vigtig i kommunens trafikale knudepunkter. Med hensyn til forbedring af støjbeskyttelse vægtes problemstillingen med støj fra Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen. Vejhierarkiet og trafikafvikling Statslige veje Gennem Vallensbæk Kommune løber Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. Det er motorvejene, der afvikler den tunge og gennemkørende trafik. Motorvejene administreres af Vejdirektoratet. Overordnet trafikvej Udover motorvejene er disse veje kommunens mest trafikerede veje, som afvikler den lokale og regionale trafik. Vejene skal have god kapacitet, som motiverer, at den tungere og gennemkørende trafik benytter denne del af vejnettet. De overordnede trafikveje i Vallensbæk omfatter: Vallensbæk Torvevej, Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej. De overordnede trafikveje skal i videst mulig omfang forsynes med cykelsti og andre trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger. Vejene administreres af kommunen, men ændringer på rutenummerede veje skal aftales med Vejdirektoratet og politiet, samt vejbestyrelser i andre kommuner som vejene berører, hvis der ændres vejprofilets kapacitet. Trafikvej Denne del af vejnettet betjener primært kommunens bydele og boligområder, hvilket stiller krav om god fremkommelighed og kapacitet. Trafikveje i Vallensbæk omfatter: Vejlegårdsvej, Vallensbækvej, Idræts Allé, Park Allé, Strandesplanaden samt dele af Bækkeskovvej og Sandvejen. De fleste af vejene er forsynet med cykel- og gangsti, og der fokuseres på trafiksikkerhed. Fordelingsveje Disse veje er bindeled mellem trafikvejene og de almindelige boligveje. Da dette er veje i nærhed til boligområder tilstræbes det, at der på disse veje er gode forhold for de bløde trafikanter. 23

O3 Albertslundvej Nordmarks Allé Vejstruktur Nord 1:20.000 0 500 1.000 meter Vallensbækvej 21 Ny jernbane København-Ringsted Brøndbyvej Holbæk Motorvejen Vejlegårdsvej Vallensbæk Torvevej Idræts Allé E20 E47 Planlagt letbane på Søndre Ringvej Køge Bugt Motorvej O3 L S-banen Søndre Ringvej L B S L 151 Gammel Køge Landevej 151 Statsveje - motorveje Regionale trafikveje (2 / 4 spor) Lokale trafikveje (2 / 4 spor) Boligveje og mindre blinde veje Servitutarealer langs motorveje (byggelinje) 24

Boligveje Disse veje befærdes af alle typer trafikanter og skaber tilgængelighed til kommunens boligområder. Trafiksikkerheden prioriteres særligt højt. I kommuneplanen sikres mulighed for, at det bymiljø, som omgiver vejene indrettes så trafiksikkerheden øges. Dette sker eksempelvis gennem skiltning og fartvisning. Samtidig skal dette vejudstyr tilpasses det visuelle trafikmiljø, hvor sammenhængen til de omgivende områder er en del af bykvaliteten. Kommunens vejnet med ovennævnte veje, fremgår af kort over vejnet. Cykelpendling Kommunens stinet er en del af trafikafviklingen, for cyklister og gående. Kommunen ønsker at cykel- og gangtrafik skal erstatte noget af biltrafikken. Det er kommunens mål, at trafikstinettet med tiden udbygges for at øge trafiksikkerheden for cyklister og gående og at erstatte en del af biltrafikken. Trafiksikkerhed Separat sti og vej med cykelsti foretrækkes, når trafiksikkerheden skal øges. Der er fokus på at fremme cykel- og gangtrafikken yderligere og fremme trafiksikkerheden for de bløde trafikanter. Forslag til Fingerplan 2013 lægger op til CykelSuperstier, der skal gøre det attraktivt, at benytte cyklen som transportmiddel for pendlere. Trafikstier Kommunens stinet består af dels trafikstier og dels rekreative stier. De rekreative stier er beskrevet i kapitlet Kultur, fritid og sundhed. Tilsammen er det afgørende at stinettet: - skaber forbindelse med så mange trafikknudepunkter og togstationer som muligt for at understøtte mulighederne for at stinettet indgår i den daglige transport til og fra arbejde, skole, uddannelse mv. - skabe forbindelse til naturområder, udflugtsmål og andre rekreative aktiviteter - er forbundet og planlagt i sammenhæng med nabokommunernes stinet - er bundet op på det regionale stinet, - har en standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne, herunder sikkerhed, direkte ruter, vintervedligeholdelse, god belægning og belysning, osv. Det regionale trafikstinet er primært rettet mod at tilgodese hurtigst mulig cykeltransport og ligger som følge heraf primært langs de større veje. Kommunens trafikstier fremgår af kort over regionale og lokale trafikstier. Trafikale udfordringer Infrastrukturen giver en række udfordringer, herunder støj fra bane- og vejtrafikken, og fysiske barrierer i form af, at kommunen gennemskæres af to motorvejsanlæg. Den store boligudbygning der har været i Vallensbæk de senere år, har konsekvenser for lokaltrafikken. De nye boligområder skal betjenes og flere mennesker skal transporteres. Boligudbygningen indebærer derfor nogle udfordringer på trafikområdet. For at sikre, at de trafikale ændringer der følger af de store udbygninger i Strandområdet kan løses, er der gennenmført trafikanalyser til belysning af trafikafviklingen og de lette trafikanter i Vallensbæk, syd for Idræts Allé. Kapaciteten for de tidligere amtsveje er lavet til at opfylde regionale behov. Køge Bugt Motorvejen er i 2008 blevet udbygget og en større dele af den regionale trafik vælger nu motorvejen. Vallensbæk Torvevej i Strandområdet og Søndre Ringvej kan derfor nedklassificeres til at opfylde de lokale behov. Det er også et formål med nedklassificeringen af vejene at mindske trafikstøjen når hastigheden sænkes til 50 km/t. 25

67 67 59 59+67 59 59 Kort over stier i Vallensbæk 67 67 74 67+74 67+74 74 67 74 74 74 69 67 69 75 75 75 75 75 75 67 69+75 69 67 76 76 76 76 69 4+6+9 76 Regionale trafikstier Regionale cykelstier Regionale cykelstier på vejareal Rutenummer - regionale cykelstier 69 4+6+9 26 Cykelsti langs veje Rekreativ gang- og cykelsti Ridesti

Strandesplanaden, den sydlige enden af Vallensbæk Torvevej og Søndre Ringvej ønskes derfor reduceret til tosporede veje, såfremt det er forsvareligt i forhold til trafikafviklingen. Intentionen er at sænke hastigheden til højest 50 km/t og på Søndre Ringvej at give plads til den kommende letbane. Endvidere skal de to hovedfordelingsveje i kommunen, Vejlegårdsvej og Vallensbæk Torvevej generelt udformes, så de indbyder til lavere hastighed hvor det er hensigtsmæssigt. Det tilstræbes, at de to veje har en god sammenhæng med de omkringliggende land- og byområder. De tiloversblevne vejarealer vil blive udnyttet af Letbanen, der kommer til at gå gennem Vallensbæk ad Søndre Ringvej, grønne områder eller overflyttes til naborammeområder. Endvidere er det besluttet, at Gammel Køge Landevej, indenfor kommunens grænser, fremover skal hedde Vallensbæk Strandvej. Vej og Trafik handlingsplan På baggrund af ovenstående overvejes det at udarbejde en vej- og trafikhandlingsplan for Vallensbæk Kommune. Endvidere er der i 2012 udarbejdet en støjhandlingsplan for Vallensbæk, som har til formål, blandt andet, at pege på løsninger til at mindske trafikstøjen. Støjhandlingsplan 2013 På baggrund af EU s Støjdirektiv, og udmøntningen af dette i dansk lov med Bekendtgørelsen om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (nr. 1309 af 21/12 2011), har Vallensbæk Kommune udarbejdet en kortlægning af støj fra vejtrafik for det vejnet som kommunen har pligt til at kortlægge i henhold til Støjbekendtgørelsen. Da Vallensbæk er betegnet som del af et større, samlede byområder, skal den samlede vejtrafikstøj i kommunen kortlægges. Rapporten er udarbejdet for de veje som har en årsdøgntrafik større end 500 køretøjer. Støjkortlægningen omfatter følgende vejstrækninger i Vallensbæk: Vallensbæk Torvevej Vejlegårdsvej Gl. Køge Landevej Søndre Ringvej Vallensbækvej I støjberegningerne anvendes desuden data fra Vejdirektoratet for Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. På baggrund af den indledende støjkortlægning har Vallensbæk Kommune udarbejdet støjhandlingsplan 2013. Her beskrives de støjreducerende initiativer som Vallensbæk Kommune vil igangsætte på baggrund af støjkortlægningen. Kollektiv trafik Den kollektive trafik varetages af Trafikselskabet Movia og DSB. Kommunen betjenes i 2013 af 5 buslinier samt en natbus og S-banen, linje A fra Farum mod Hundige. Den kommende letbane bliver en højklasse trafikløsning fra Lyngby og videre mod Vallensbæk Strand. Den vil forbedre den kollektive trafik og øge tilgængeligheden til og fra kommunen, samt tilgængeligheden på tværs af fingerbyen. Trafikselskabet Movia står for koordineringen, planlægning og udførelse af bustrafikken i Vallensbæk. Kommuneplanen lægger op til en eventuel busterminal tæt på Letbanen og S-banens stop ved Vallensbæk Stationstorv. 27

Erhverv og beskæftigelse 28

Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at de fleste af kommunens erhvervsområder er omdannet til boliger eller blandet bolig og erhverv. Ændringen fra lagervirksomheder til kontor og serviceerhverv betyder at antallet af arbejdspladser stiger i Vallensbæk Kommune, da der arbejder flere i forhold til arealforbruget i de nye typer af erhverv der kommer til kommunen. I 2006 var der 3.899 arbejdspladser i Vallensbæk i 2012 var der sket en stigning til 4.434, svarende til 13,7 %, hvilket kan tilskrives udviklingen fra lager til kontorarbejdspladser. Kommuneplan 2013 udlægger ikke nye erhvervsområder. Til gengæld skabes der planmæssige rammer for glidende omdannelse af det stationsnære erhvervsområde ved Vejlegårdsvej. De nuværende anvendelsesmuligheder i de erhvervsområder, der ikke er stationsnære fastholdes. Beskæftigelse I januar 2013 var arbejdsstyrke i Vallensbæk kommune på 7.176 personer. Pendlingen ud af kommunen er stor og det er ikke realistisk at opnå balance mellem arbejdstagere og arbejdspladser. Ledigheden har været stigende fra 2008 til 2013 i lighed med resten af landet. Ledighedsprocenten i gennemsnit det seneste år er nu på 5,2 %. Ledigheden i Vallensbæk ligger dog fortsat under både Danmark (5,8 %) og Københavnsområdet (6,2 %). Erhvervsområder i Vallensbæk Stationsnærhed Fingerplanen stiller krav om at omdannelse af byområder inden for det stationsnære område skal fremmes. Indarbejdelsen af Fingerplanens princip for miljørigtig lokalisering indebærer for erhvervsområderne, at større kontorbyggeri over 1.500 m2 etageareal skal lokaliseres stationsnært. Eksisterende erhverv Erhvervsområderne i Vallensbæk Kommune udgør kun en mindre del af kommunens areal. De samlede erhvervsarealer omfatter ca. 46,3 ha, hvilket svarer til ca. 11 % af kommunens bebyggede areal og ca. 5 % af kommunens samlede areal. Erhvervsområderne ligger spredt placeret i kommunens byområder i forbindelse med de større veje. Der er følgende eksisterende erhvervsområder i Vallensbæk: Erhvervsområdet Jydekrogen 20,4 ha ingen planer om omdannelse Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej 12,3 ha 0,9 ha lokalplanlagt til boliger Område udlagt til erhverv - Vallensbækvej syd Erhvervsgrunde ved Risingevej Erhvervsgrunde på Delta 25 Erhvervsgrunde på Strandesplanaden Erhvervsgrunde på Bækkeskovvej 25 7,2 ha ikke lokalplanlagt 0,6 ha 0,6 lokalplanlagt til boliger 4,1 ha blandet med boliger 1,0 ha ingen planer om omdannelse - mulighed for kundeorienteret serviceerhverv 0,8 ha 0,8 planlagt til blandet bolig og erhverv sammen med Sydporten 29

30

Den fremtidige udvikling Der udlægges ikke nye erhvervsområder med kommuneplan 2009 for Vallensbæk Kommune. Der er stadig en vis rummelighed i de nuværende erhvervsområder. Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej er under omdannelse fra industri og håndværk til blandet bolig og erhverv. Her ændres rammerne for en del af området, så der bliver mulighed for opførelse af etage- og tæt-lav boliger på yderligere 4 ha tættest på villakvarteret mod vest. Hovedparten af kommunens mindre erhvervsområder fortsætter med uændrede anvendelsesbestemmelser. Erhvervsområdet Jydekrogen Erhvervsområdet ved Jydekrogen i den nordøstlige del af kommunen er på ca. 22.4 ha og dets 17 ejendomme er i dag fuldt udbygget. Området benyttes primært til produktionsvirksomheder, lagervirksomheder og transportvirksomheder. Området er sammenhængende med et eksisterende større erhvervsområde i Brøndby Kommune. Den fremtidige anvendelse af dette område forbliver uændret i kommuneplan 2013. Området fortsættes med anvendelse til erhverv som hidtil. Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej Dette erhvervsområde er under omdannelse til blandet bolig og erhvervsområde. Erhvervsområdet afgrænses af Gisselfeldvej, Køge Bugt Motorvejen, Vejlegårdsparken og jernbanen. Det er et erhvervsområde på oprindelig ca. 19,5 ha og består af 47 ejendomme. Erhvervsområdets største virksomhed lukkede produktionen i 2003, hvilket har afstedkommet at ca. 7,2 ha er blevet omdannet til boligområdet Amalieparken. Yderligere 3 virksomheder ligger nu inden for Lokalplan nr. 71, og kan bebygges med nye boliger. Erhvervsområdet er beliggende indenfor det stationsnære kerneområde hvor der i henhold til Fingerplanen skal arbejdes for fortætning. Fra og med kommuneplan 2009 er der derfor udlagt en større del af dette erhvervsområde til boliger, hvor der gives mulighed for opførelse af etageboliger og rækkehuse. Område udlagt til erhverv ved Vallensbækvej Rammeområde 1-E3 er udlagt til erhverv og ligger mellem Holbækmotorvejen og Vallensbækvej. Området ligger på nordsiden af Holbækmotorvejen og er derfor en naturlig del af byområdet. Anvendelsen må ikke være støjfølsom på grund af nærheden til motorvejen. I forbindelse med ny bebyggelse på området skal der sørges for en afskærmning fra vejstøjen, hvilket vil kunne aflaste hele det bagvedliggende boligområde. Den fremtidige anvendelse af dette område forbliver uændret i kommuneplan 2013. Området fortsætter med uændret anvendelse, til erhverv som hidtil. Området er ikke beliggende inden for det stationsnære område og der kan derfor i henhold til Fingerplanen 11 stk. 1 pkt. 2 kun opføres erhvervsbygninger i mindre omfang op til 1.500 m². Øvrige erhvervsgrunde Erhvervsområdet ved Risingevej er under afvikling. Der er kun én mindre virksomhed tilbage. Størsteparten af området er nu omdannet til boliger. Erhvervsarealerne på Delta 25 er beliggende mellem Vallensbæk Torvevej og Køge Bugt Motorvejen. Det kan anvendes til kontorerhverv, og ligger trafikalt optimalt tæt på stationen og motorvejstilslutning. Erhvervsgrundene på Bækkeskovvej 25 samt erhvervsgrunden ved Strandesplanaden, er mindre erhvervsgrunde. 31

Erhvervsområder og listeviksomheder Nord 1 1:20.000 0 500 1.000 meter 2 Jydekrogen 1 2 2 3 3 2 3 3 1 Vejlegårdsvej 2 2 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 1 Delta Park Vallensbæk Stationstorv 2 Strandesplanaden 2 2 2 2 1 2 3 Listevirksomhed Andre forurende virksomheder Landbrug med dyrehold Lokalplanområde for produktion Lokalplanområde for kontorerhverv Tidligere produktionserhverv omdannet til boliger 32

I rammerne for stationsnære kontorerhverv gives fremover mulighed for kundeorienteret serviceerhverv, da kombinationen betyder at der kommer flere igennem dagen og aftenen, så kontorområderne ikke ligger øde, når normal arbejdstid ophører. Liberalt erhverv I boligområderne kan der indpasses liberale erhverv. Det er boligtilpassede erhvervstyper som f.eks. tegnestuer, kontorer og andre liberale erhverv, der ikke ændrer områdets karakter af boligområde. De nærmere retningslinjer for indpasning af liberalt erhverv i boligområder fremgår af de generelle rammer for lokalplanlægning. Virksomheder og miljøhensyn Erhvervsområderne ligger i mange tilfælde tæt op ad boligområderne og følsomme grønne områder og arealer i det åbne land. Kommuneplanen skal bidrage til at forhindre, at der kan opstå konflikter mellem virksomheder og naboer, der er følsomme over for forurening. Det er vigtigt, at der gennem planlægningen tages højde for, at den enkelte virksomheds aktiviteter ikke er til unødig gene for omgivelserne eller forurener jord- og grundvand. De mest forurenende virksomheder kaldes listevirksomheder, og de skal have en miljøgodkendelse, før de må etablere sig og starte produktionen. Der er i 2013 fire listevirksomheder i Vallensbæk Kommune, som alle ligger i kommunens erhvervsområder. Der gennemføres miljøtilsyn på disse virksomheder mindst hver andet år. Andre forurenende virksomheder føres der tilsyn med mindst hvert 4. år. Det gælder bl.a. maskinværksteder, trykkerier og såkaldte branchevirksomheder som autoværksteder og renserier. Der er i alt 30 af disse virksomheder i Vallensbæk Kommune (som er omfattet af Brugerbetalingsbekendtgørelsen). Landbrug med dyrehold kan også udgøre en miljøbelastning for omgivelserne. Der er fire landbrug med mere end tre dyreenheder i Vallensbæk Kommune, og de får miljøtilsyn ca. hvert 4. år. Ishøj Kommune er myndighed i forhold til at godkende og føre tilsyn med virksomhederne i Vallensbæk Kommune, da de to kommuner i forbindelse med kommunalreformen indgik i et forpligtende miljøsamarbejde. Da kommuneplanlægningen varetages af Vallensbæk Kommune, mens miljøgodkendelser og tilsyn varetages af Ishøj Kommune, er der et tæt samarbejde mellem kommunerne om miljø og planlægning. På kortbilaget ses en oversigt over placeringen af de forurenende virksomheder i Vallensbæk Kommune, som Ishøj Kommune fører tilsyn med. 33

Centerstruktur og detailhandel 34

Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov. Detailhandelsstrukturen fastholder hierarkiet af først og fremmest bymidten ved Vallensbæk Station, dernæst de to bydelcentre ved Tværbækvej og Bækkeskovvej og endelig lokalcentre og enkeltstående butikker, der tjener til lokalområdets forsyning. Centerstruktur og detailhandel Konkurrencesituationen på vestegnen Vallensbæk ligger i et markedsområde, hvor afstandene imellem udbudspunkterne er relativt kort og hvor afstanden til såvel Københavns City og det øvrige Storkøbenhavn er ganske lille, hvilket alt i alt skærper konkurrencen i markedsområdet. I en radius af mindre end 7 km fra Vallensbæk Stationstorv findes 4 store udbudspunkter Ishøj Bycenter, Hundige Storcenter, Albertslund Centrum og Glostrup Storcenter. Udover Bilka og Føtex er der et stort udbud af udvalgsvarer i alle 4 udbudspunkter, som alle trækker et vist opland, også i Vallensbæk. Brøndby Strand Centrum, som ligger 3 km fra Vallensbæk Centret, er i dag et lokalt dagligvareindkøbssted for forbrugerne i Brøndby Strand. Her er man i gang med et kvarterløftprojekt med blandt andet kulturhus og en udvidelse af det lokale bydelscenter. Københavns City og det øvrige Storkøbenhavn er stærke på udvalgsvareområdet, og er i de seneste år blevet styrket af nyetablerede centre som Fields og Fisketorvet. Disse har et dybt og bredt vareudbud og gode parkeringsmuligheder. Samtidig er forbrugerne i højere grad blevet villige til at rejse længere efter udvalgsvarer, hvilket styrker Københavns opland. I 2006 udarbejdede ICP en rapport for Vallensbæk Kommune, for at belyse kommunens centerstrukturs set i denne større regionale sammenhæng, Den viste at Vallensbæk har et nettounderskud på både dagligvare- og udvalgsvarehandelen. Konkret betyder det at 42 % af borgernes dagligvarehandel og 83 % af udvalgsvarehandlen lægges udenfor kommunen. Forbrugerne i Vallensbæk kan ikke få deres dagligvare- og udvalgsvareforbrug dækket i kommunens butikker, og der er derfor behov for et nyt og større center, der kan sikre et varieret og attraktivt butiksudbud for kommunens borgere. Til trods for det store udbud af dagligvarer relativt tæt på, viste ICP rapporten også, at forbrugerne generelt ønsker at handle dagligvarer så lokalt som muligt, hvis det rigtige udbud findes. Et udvidelse af indkøbsmulighederne ved Vallensbæk Stationstorv vil være i stand til at tage kampen op mod de andre udbudspunkter meget tæt på Vallensbæk. På denne baggrund vedtog kommunen Lokalplan nr. 81 i 2008 for nyt butikscenter og boliger på Vallensbæk Stationstorv. Lokalplanen har til hovedformål at sikre mulighed for at erstatte det nuværende butikscenter nord for S-banen med et nyt og mere tidssvarende center. Med ca. 50 butikker vil det nye center give et balanceret og tilstrækkeligt varieret udbud, hvor det ikke er nødvendigt at tage ud af kommunen for at handle i større omfang. Det har dog vist sig at udbygningen skal etapedeles, da det nuværende marked ikke er gearet til en så stor udbygning på en gang. 35

600 m 1.200 m Blomsterengen Centerstruktur og mindre butikker Nord Tværbækvej 1:20.000 0 500 1.000 meter Tankstation Mulighed for blomsterbutik Havecenter 1.200 m Bager Vallensbæk Stationstorv 600 m Trælast (nu nedlagt) Bækkeskovvej Tankstation Bymidte Bydelscenter Lokalcenter Enkeltbutik 36

Centerstrukturen i Vallensbæk Vallensbæk Kommune indeholder en bymidte, lokaliseret omkring Vallensbæk Station, samt 2 bydelscentre. Det ene bydelscenter er placeret i Nordmarken ved Tværbækvej, og det andet i Strandområdet mellem Bækkeskovvej og Gammel Køge Landevej. Herudover ligger der et nyt lokalcenter ved Blomsterengen. Samlet er der udlagt 31.170 m² til detailhandel i kommunen, Restrummeligheden er på ca. 17.000 m² - her af 12.750 m² ved Vallensbæk Stationstorv. Centrenes oplande befinder sig alle inden for kommunens grænser. Bymidten ved Vallensbæk Stationstorv betjener hele kommunen. Bydels- og lokalcenteret ved henholdsvis Tværbækvej og Blomsterengen betjener Nordmarken medens bydelscentret ved Bækkeskovvej betjener Strandområdet. Del af Nordmarken er desuden opland for centerområdet i Albertslund. Bymidten ved Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk bymidte ligger koncentreret omkring Vallensbæk S-togsstation og i umiddelbar nærhed af Køge Bugt Motorvejen, Vallensbæk Torvevej og Søndre Ringvej. Størstedelen af kommunens detailhandel med dagligvarer og udvalgsvarer er koncentreret i bymidten ved Vallensbæk Stationstorv. Rammen for Vallensbæk Stationstorv er på op til 21.070 m² detailhandel fordelt på 16.000 m² nord for stationen og 5.070 m² syd for. Lokalplan nr. 81 fra juni 2008 gav mulighed for en firedobling fra 4.000 m² til 16.000 m² nord for Vallensbæk Station og yderligere 750 m² syd for. Da detailhandelsrammen for bymidten var fuldt udnyttet før Lokalplan nr. 81, er restrummeligheden nu på ca. 12.750 m². Bymidten er beliggende indenfor det stationsnære kerneområde. Afgrænsningen af bymidten ændres ikke i Kommuneplan 2013. Bydelscenter ved Bækkeskovvej Bydelscenter ved Bækkeskovvej har en rumlighed på 3.000 m² til detailhandel og 3.000 m² til særlig pladskrævende varegrupper. Der er lokaliseret en række butikker med udvalgsvarer og en trælast mod vest ved Sønder Ringvej. Herudover er der en række ejendomsmæglere, service- og kontorerhverv. Ved Bækkeskovvej 25 er der udlagt 3000 m² er til pladskrævende varegrupper i Lokalplan nr. 75, da der her tidligere lå en trælast. Det er ikke sandsynligt at dette udlæg bliver aktuelt, og i kombination med den nye letbane, der stopper på modsatte side af Søndre Ringvej, er der grundlag for en større udnyttelse af ejendommen. Bydelscenter ved Tværbækvej Centralt bydelscenter i Nordmarken har en rumlighed på op til 3.000 m² detail, dagligvarer og serviceerhverv. Der ligger i dag en dagligvarebutik på 1.000 m² og et sundhedshus. Bydelscenteret har god tilkørsel fra lokale veje og er beliggende indenfor det stationsnære område ved Albertslund Station. Pilestien og Tværstien afgrænser bydelscenteret mod vest og syd, hvilket giver god tilgængelighed for cyklister og gående. Afgrænsningen for rammeområdet er ikke ændret i Kommuneplan 2013, og ejendom til butik og sundhedshuset er i samme rammeområde. Lokalcenter ved Blomsterengen Der blev opført en dagligvarebutik i det nyt lokalcenter der blev udlagt i Kommuneplan 2009 ved hjørnet af Blomsterengen og Vallensbæk Torvevej. Lokalcenteret har god tilkørsel fra Vallensbæk Torvevej og er beliggende indenfor det stationsnære område ved Albertslund Station. Det ligger ved de nye boligområder Firkløverparken og Solsikkehusene. Ved at ligge ca. 900 m i luftlinje og ca. 1.200 meter i gangafstand fra bydelscenter ved Tværbækvej, er lokalcenteret et hensigtsmæssigt supplement til eksisterende butikker i Nordmarken. 37

Enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning Udover de 4 centre er der yderligere rammer til detailhandel: Bageren ved Vejlegårdsvej ligger i rammeområde 3-BE4 for byomdannelse ved Vejlesvinget. Rammen til detail er på max. 1.000 m². Der er mulighed for en blomsterbutik i landsbyen på 100 m². Yderligere ligger der benzintanke ved Gammen Køge Landevej og Jydekrogen med kiosksalg af dagligvarer. Den fremtidige udvikling De eksisterende centre, bymidten ved Vallensbæk Stationstorv, bydelscentrene og lokalcentre skal understøttes og udvikles i overensstemmelse med eksisterende plangrundlag. Der planlægges ikke for nye centerområder med undtagelse af det nye lokalcenter ved Blomsterengen. Der planlægges ikke for ny lokalisering af butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. 38

Planloven og Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet Der er fastlagt rammer for detailhandel i kommunens bydele på baggrund af planlovens bestemmelser om detailhandel og retningslinjerne i Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet. Planloven fastlægger, at planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud hvor arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. Planlægningen skal fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Bymidten Efter Planlovens 5m skal arealer til butiksformål udlægges centralt i byen som en afgrænset bymidte. Bymidten skal afgrænses efter Miljøministerens statistiske metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud og privat og offentlig service. Den statistiske metode er nærmere beskrevet i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1093. Den eksisterende afgrænsning af bymidter og bydelscentre i kommuneplanerne kan dog opretholdes. Afgrænsningen af bymidten og bydelscentre ændres ikke i Vallensbæk. I Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet udpeges Vallensbæk Stationstorv som bymidte. Den maksimale ramme for detailhandel fastlægges i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Bydelscentre I Hovedstaden gælder efter direktiv for Landsplandirektiv for Detailhandel i Hovedstadsområdet 1, stk. 1, pkt. 4, at bydelscentre fastlægges i kommuneplanen i det ydre storbyområde hvor Vallensbæk efter Fingerplan 2007 er lokaliseret. Dog må rammen til detailhandel højest være på 5.000 m² i hvert bydelscenter, uanset rammer givet i regionplanen. I Vallensbæk er der udlagt to bydelscentre hver på max. 3.000 m² detailhandel. Lokalcentre Efter Planlovens 5 p, stk. 2 må det samlede bruttoetagearealet i lokalcenter til butiksformål ikke overstige 3.000 m². Det nye lokalcenter ved Blomsterengen har en ramme på 2.000 m² Butiksstørrelser I bymidter og bydelscentre må butiksstørrelser ikke overstige 3.500 m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 2.000 m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Butiksstørrelsen for den enkelte butik i et lokalcenter og for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning må ikke fastsættes til mere end 1.000 m² bruttoetageareal. Ved beregning af bruttoetagearealet kan fradrages arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum, dog højest 200 m² pr. butik. 39

Kultur, fritid og sundhed 40

I Vallensbæk findes et mangfoldigt udbud af Kultur- og fritidstilbud, som bruges flittigt af kommunens borgere. Det medvirker til at give borgerne et aktivt liv i form af oplevelser, motion, samvær, relationer og kompetencer. De mange rekreative udfoldelsesmuligheder som Vallensbæk kan tilbyde, er af stor sundhedsmæssig værdi for borgerne. Fysisk aktivitet har stor betydning for sundhed og trivsel. Derfor skal borgernes sundhed tænkes ind i den fysiske planlægning således, at der etableres rammer, der motiverer til aktivitet og rekreativ udfoldelse. Der er rig mulighed for at dyrke en interesse eller aktivitet med de ca. 50 foreninger, der er i kommunen. Mange foreninger benytter sig af faciliteterne på idrætscenteret eller skolerne. Nogle foreninger har klublokaler på skoler. Endvidere er der i kommunen etableret en række kommunale klubhuse som stilles til rådighed for foreningslivet. De rekreative områder er hovedsageligt samlet i Den grønne Kile og i Strandparken. De danner ramme for mange typer udendørs friluftsliv, aktiviteter, afslapning, afstresning og naturstudier. De rekreative områder omfatter idrætsanlæg, nyttehaver, grønne områder som parkanlæg, søer, moser, engarealer samt strand og lystbådehavn. Til dette afsnit er der tilknyttet retningslinjer for friluftsområder og friluftsanlæg, som er overført fra regionplan 2005. Retningslinjerne er juridisk bindende og beskrevet i afsnittet Retningslinjer. De rekreative områder De største samlede arealer til uorganiseret friluftsliv i Vallensbæk er søanlæggene, Vallensbæk Mose, Strandparken og Vallensbæk havn. Her findes cykel- og løberuter, ridestier samt muligheder for at fiske og dyrke vandskisport. Også naturinteresserede har gode muligheder for at slappe af og opleve områdets dyre- og planteliv. De grønne områder udgør ca. 40 % af kommunens samlede areal. Ud af kommunens samlede areal på ca. 919 ha udgør de grønne arealer, der er i offentligt eje, eller som er offentligt tilgængelige, i alt ca. 371 ha. Hertil kommer en lang række lokale friarealer, der er ejet af grundejerforeninger. Endvidere findes der en række mindre grønne områder i forbindelse med boligområderne. Disse har en mere ekstensiv anvendelse, men indgår som grønne rekreative elementer i byen sammen med de kommunale regnvandsbassiner, der har fået en udformning som naturlige småsøer i stedet for rent tekniske anlæg. Støttepunkter for friluftslivet Fingerplanen giver mulighed for at etablere støttepunkter til gavn for friluftslivet i de omkringliggende rekreative områder og Vallensbæk havn. Det kan være materiale og aktivtetsbaser til brug for leg, motion, oplysning og læring. Endvidere kan eksisterende småbygninger op til 50 m² anvendes som støttepunkter til friluftslivet. Den videre planlægning skal sikre kort over de rekreative områder i Vallensbæk med angivelse af aktiviteter, beskrivelse af områdets kulturhistorie, angivelse af motionsstier mv. Kortet skal give et samlet indtryk, af de mange muligheder der er i Vallensbæk for kultur, aktivitets- og naturoplevelser. Regionale og lokale rekreative stier De rekreative stier skal indeholde muligheder for alle grupper, som f. eks vandrere, løbere, rulleskøjteløbere og cyklister. De grønne områder skal med stier og aktivitetstilbud give mulighed for oplevelse og bevægelse både for det organiserede og uorganiserede friluftsliv. 41

Der eksisterer en lang række turfoldere som beskriver cykel og gåture i Store Vejleådalen og Strandparken, som fortæller om naturen, landskabet og kulturhistorien undervejs på ruten. Endvidere er der i Vestegnssamarbejdet udarbejdet en samlet folder med udvalgte cykelture på Vestegnen. Folderne kan hentes på biblioteket og i borgerservice. Ridestier Ved Vallensbæk Ridecenter, er der mange gode muligheder for rideture. Specielt ved Vallensbæk Mose er der afmærket mange ridestier. Ridestierne er forbundet til de nærliggende kommuner, så der er mulighed for længere rideture. Vestegnsruten Vestegnsruten er en motions- og oplevelsesrute på ca. 42 km. Ruten forbinder de 7 vestegnskommuner, og sætter fokus på Vestegnen som et samlet område. Ruten byder på alsidige kultur- aktivitets- og naturoplevelser. Der er udarbejdet et kort og en folder over Vestegnsruten, som kan hentes på biblioteket, rådhuset eller på www.visitvestegnen.dk. Kultur, Fritids- og Idrætsfaciliteter Foreningslivet i Vallensbæk Det er kommunes vision, at sikre de mest optimale rammer for foreningslivet og de mange tilbud og aktiviteter der tilbydes i kommunen. Der skal skabes rum for en multianvendelse af de eksisterende faciliteter. Det kræver en mobilitet og fleksibilitet hos alle brugere. Der skal derfor skabes et grundlag for en nytænkning omkring samarbejdet mellem foreningslivet, skoler og institutioner for et optimalt sammenhæng i aktiviteterne. Formålet er en større udnyttelsesgrad af faciliteterne og tidssvarende tilbud til alle borgere. Balancen mellem tradition og fornyelse skal rammes. Der skal på kommunens faciliteter være mulighed for en totaloplevelse gennem en kombination af funktion, aktiviteter og æstetik. Fritids- og idrætsfaciliteter af regional betydning I kommunen findes der 6 større idrætsanlæg, heraf har 4 regional betydning. Det er Vallensbæk Vandskicenter, Vallensbæk Ridecenter, Copenhagen Golf Center Vallensbæk samt Vallensbæk Havn. Idrætscenteret Centralt i området ligger Vallensbæk Idrætscenter. Idrætscentret råder over 2 haller på henholdsvis 47 x 26 m og 47 x 22 m, hvoraf den største har 300 faste tilskuerpladser. Hallerne anvendes til gymnastik og alle former for boldspil. Desuden findes der et mindre motionslokale. Under idrætscenteret er skydefaciliteter og klublokale. Ud over omklædningsfaciliteter indeholder bygningerne en sportscafè, mødelokaler, konferencelokale og et motionscenter. Omkring idrætscentret ligger 14 fodboldbaner, 1 kunststofbane med lys, 1 vinterbane samt en grusbane med lys. Omkring opvisningsstadion er der anlagt en asfalteret rundbane specielt egnet til rulleskøjteløb. Desuden er der 2 græshåndboldbaner samt et petanqueanlæag med 12 oplyste baner. Endvidere er der på idrætsanlægget en tennishal med 2 baner og omklædningsfaciliteter samt et udendørs anlæg med 8 rødgrusbaner. Parkanlægget vest for tennishallen, Gammelgårds Have, anvendes til diverse udendørsarrangementer som f.eks. koncerter. Ridecentret Vallensbæk Ridecenter råder over 2 ridehaller på 20 x 60 m, hvoraf den ene har tilskuertribune med 170 siddepladser og ca. 200 ståpladser. Desuden er der staldbygninger med plads til over 100 heste. I forbindelse med den store hal er der tilsluttet cafeterialokale til 100 personer m.v. Uden 42

for anlægget findes der 3 grusbaner til træning samt en opvarmnings- og indridningsbane beliggende ved siden af en 62 x 48 m stor dressurbane. Derssurbanen skal flyttes i forbindelse med anlæggelsen af Ringstedbanen. Det forventes, at en ny bane kan lokaliseres inden for samme lokalplanområde. Desuden findes der en 185 x 95 m stor græsklædt springbane, der er Nordeuropas største. På arealerne omkring ridecentret ligger der en lang række hestefolde. Ridecentret har direkte forbindelse til mange kilometer offentlige ridestier gennem flere kommuner på Vestegnen. Vallensbæk Havn Vallensbæk Havn er en populær lystbådehavn med et autentisk havnemiljø og meget fine sejlemuligheder. Her er der både mulighed for oplevelser og aktiviteter i relation til lystbådehavnen og Køge Bugt Strandpark. Vallensbæk Havn rummer ca. 500-600 bådepladser. Havnen er kommunalt ejet og forpagtes af I/S Vallensbæk Havn. Kommuneplanen lægger op til en udvidelse, så der kan etableres flere rekreative tilbud og fritidsfaciliteter i Havnen. Vandsportsklubber I Vallensbæk Havn findes der følgende 4 klubber: Vallensbæk Sejlklub, Vallensbæk Båd Klub, Vallensbæk Kano og Kajak Club og Vallensbæk Dykkerklub. Alle klubber har egne klubhuse. Desuden findes der et juniorklubhus, hvorfra sejlklubbens ungdomsarbejde varetages. Golfbanen Det største arealmæssige anlæg er Copenhagen Golf Center Vallensbæk, der omfatter ca. 82 ha i kommunen samt ca. 3,7 ha, der er beliggende i Brøndby Kommune. Anlægget omfatter en 18 og en 9 hulsbane samt en begynderbane. Desuden er der driving range, puttinggreen og indspilsgreens. Stierne på golfbanearealet er offentligt tilgængelige. I klubhuset findes der en offentlig tilgængelig restaurant. Vandski Vallensbæk Vandskiklub har klubhus beliggende i den østlige ende af Vallensbæk Sø. Søen, der også er beliggende i Ishøj er udlagt med slalom- og hopbaner. Pilehaveskolens idrætsfaciliteter I forbindelse med Pilehaveskolen findes der en sportshal på ca. 900 m², der anvendes til alle former for indendørs idræt og boldspil. Desuden findes der en svømmehal med et 25 m bassin med 2 vipper. I tilknytning til svømmehallen er der saunaer og solarier. Nord for skolen er der fodbold- og håndboldbane samt springbaner. Egholmskolens idrætsfaciliteter I forbindelse med Egholmskolen findes der 2 gymnastiksale, der anvendes af foreninger. Desuden er der en svømmesal med et 16 m bassin. Vallensbæk Skoles idrætsfaciliteter Vallensbæk Skole råder over en multisal på 15,5 x 20,0 m samt en række fodboldbaner nord og syd for skolen. Biblioteket og Fremtidens Borgerhus Kommunens bibliotek ligger ved Stationstorvet, og er ved at blive integreret i Rådhuset som en del af Fremtidens Borgerhus. Biblioteket kan tilbyde borgerne en bred vifte af tilbud tilpasset lokale behov og ønsker. Fremtidens Borgerhus bliver det centrale samlingssted for kommunes borgerrettede aktiviteter. Musikskolen Musikskolen er indrettet med undervisningslokaler og administration i de 2 villaer ved Vallensbæk Skole. Endvidere benytter Musikskolen musiklokale og sal i Multisalen til undervisning, prøver og koncerter. 43

Pilehaveskolen Kultur-, fritidsog idrætsfaciliteter Nord Sundhedshuset 1:20.000 0 500 1.000 meter Fiskeri Vandskicenter Spejder KFUM Vallensbæk Nordhavn Vallensbæk Ridecenter Korsagergård Hjemmeværnskompagni Vallensbæk Kirke Jagt Højrupgård Hundetræning Vallensbæk Skole Naturskolen Musikskolen Spejderhytte DDS Naturlegeplads Idrætscenter Nyttehaver Hundetræning Golfcentret Motorcros Ungdomsskolen Fremtidens Borgerhus Egholmskolen Spejder KFUK Vallensbæk Havn Kano og Kajakklub Sportsdykkerklub 44

Ungdomsskolen I lokaler på Lundbækvej 5 findes ungdomsskolen. Der rådes over undervisningslokaler, kontorer, værksteder og udendørs faciliteter. Ungdomsklubben Drop In er etableret i lokaler på Horsbred 197. Udover undervisning tilbyder ungdomsskolen en række kultur- og fritidsaktiviteter for kommunens unge. Spejderkorps Der findes 2 kommunale spejderhytter samt 1 privat i kommunen. Spejderhytterne drives af spejderorganisationerne og er fortrinsvis beliggende i den grønne kile. Foreningsgårde Kommunen har to foreningsgårde, Korsagergård og Højrupgård, som foreningerne kan leje sig ind på. Begge foreningsgårde er beliggende i Vallensbæk Landsby og er istandsat og indrettet til foreningernes og pensionisternes samlingssteder. Naturlegepladsen Naturpladsen er beliggende på Golfsvinget 12 i en rummelig gammel have, lige ved siden af Vallensbæk Golfklub, med et væld af frugttræer og buske samt en blanding af store løv- og nåletræer. Naturlegepladsen er indrettet med forskellige naturlegeredskaber. Løkkekrogen Til brug for borgerne har kommunen et selskabslokale Løkkekrogen 11c, som udlejes til privatfester mv.. Fiskeri I Vallensbæk Sø og Tueholmsøen har Vestegnens Sportsfisker Sammenslutning ret til fiskeri. Fiskekort til dagfiskeri kan købes gennem foreningen. Vallensbæk Nordhavn Vallensbæk Nordhavn er et regnvandsbassin, der anvendes til sejlads med modelskibe. Området var i kommuneplan 2005 udlagt til erhvervsformål men er nu udlagt til selvstændigt grønt rekreativt område. Det forlænges langs sydsiden af Vallensbækvej, for at give mulighed for et lokalt byrum til ophold, leg og bevægelse. Hundetræning Schæferhundeklubben råder over eget klubhus og hundetræningsbaner i det grønne område ved Lundbækvej. Jagt Vallensbæk Jagtforening har klubhus ved Brøndbyvej samt omliggende arealer til hundetræning. Nyttehaver Ved Idræts Allé er der indrettet nyttehaver. De lejes ud til pensionister og borgere i etageboliger samt tæt lav boligbebyggelse. Sundhed Sundhedstilbud i Vallensbæk Sundhed for alle er prioriteret højt i Vallensbæk kommune og kommunens sundhedsafdeling igangsætter og udvikler mange sundhedstilbud - og projekter, der sigter mod at give alle borgere muligheden for at leve et sundt og aktivt liv. Sundhedsafdelingen arbejder tæt sammen med de lokale patientforeninger og idrætsforeninger om planlægningen/udførelsen af sundhedstilbud til borgerne. Overordnet er sundhedsarbejdet inddelt i sundhedstilbud, til forskellige målgrupper. Der er oprettet et sundhedshus i Nordmarken på Tværbækvej, der ud over lægepraksis rummer faciliteter til genoptræning og rådgivning om sundhed. 45

Landskab og natur 46

Vallensbæk Kommune har et fint og varieret landskab. Den grønne Kile, Store Vejleådalen og Strandparken er de væsentlige landskabstræk i Vallensbæk. Det er landskaber og naturområder, der både skal beskyttes og benyttes, og som gør Vallensbæk til en attraktiv kommune at bosætte sig i. Landskabet går flere steder på tværs af kommunegrænsen, og kommunen har gennem dialog med nabokommunerne et tæt samarbejde om grænselandet. Staten arbejder endvidere på udarbejdelsen af statslige vand- og naturplaner i henhold til Miljømålsloven. Der er derfor ikke specifikt fokus på vandmiljø og vandkvalitet i Kommuneplanen. Til dette afsnit er der tilknyttet retningslinjer for landskab og natur. Retningslinjerne er juridisk bindende og beskrevet selvstændigt i afsnittet Retningslinjer. Værdifulde landskaber I de særlige værdifulde landskaber skal de bevaringsværdige naturværdier beskyttes og udvikles. Den Grønne Kile, Store Vejleådalen, og Køge Bugt Strandpark er særlige værdifulde landskaber i Vallensbæk. Særlige værdifulde og oplevelsesrige landskaber, er udpeget i Kommuneplan 2009, og videreføres i denne kommuneplan 2013. Det gælder udpegninger af beskyttelsesinteresser vedr. biologi, landskab, lavbundsarealer og kulturhistorie: Biologiske interesser: Knytter sig til områder, hvor der er levesteder eller spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv. Det kaldes kerneområder og spredningskorridorer. I Vallensbæk er Tueholmsøen, Vallensbæk sø og Vallensbæk Mose udpeget som kerneområde og spredningskorridor som en del af forbindelsen mellem Vestskoven og Porsemosen i nord og Strandparken i syd. Landskabsinteresser: Knytter sig til træk, der er synlige og umiddelbart kan opleves som iøjnefaldende eller karakteristiske bestanddele af landskabsbilledet. Det er f.eks. dyrket landbrugsland, skovbevoksede områder, åbent hav, store søer, ådale og andre markante terrænformer. I Vallensbæk er Tueholmsøen, Vallensbæk sø, Vallensbæk Mose og Strandparken udpeget pga. af landskabsinteresser. Lavbundsarealer: Knytter sig til tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og tidligere fjordarme, som nu i vidt omfang er opdyrket landbrugsmæssigt. I Vallensbæk er hele Store Vejleådalen udpeget til øvrigt lavbundsareal i Regionplan 2005, og ligger i samme område som kerneområder og spredningskorridorer der er udpeget ud fra de biologiske interesser. Kulturhistoriske interesser: Knytter sig først og fremmest til synlige spor, der viser tidligere tiders bosætning, erhverv, levevilkår og deres sammenhæng med naturgrundlaget, men også til områder med kendte jorddækkede spor, hvor der er stor sandsynlighed for at gøre fund. Det er f.eks. bopladser, gravhøje, landsbyer, gamle driftsformer, vejstrækninger, gårde og kirker. I Vallensbæk er Vallensbæk Mose udpeget pga. kulturhistoriske og arkæologiske interesser. De ovenfor nævnte udpegninger i Regionplan 2005 samt udpegning af de grønne kiler i Fingerplanen beskrives nedenfor landskabet og naturen i Vallensbæk Kommune. Den Grønne Kile Den Grønne Kile er en del af de regionale landskabs- og friluftsområder som er fastlagt i Fingerplanen. Den grønne Kile skal, i henhold til Fingerplanen, anvendes til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. 47

De grønne Kiler er resultatet af en langsigtet planlægning, der har sikret storbyregionen dens åbne og grønne karakter. Den regionale planlægning af de grønne kiler går helt tilbage til tiden før 2. verdenskrig. Fingerbystrukturen har sikret grønne kiler, som strækker sig langt ind i storbyens tætte byområder. Friluftslandskaberne er således blevet udviklet i takt med byudviklingen. Den klare adskillelse mellem by og land er en kvalitet, som fortsat fastholdes i Vallensbæk. Den grønne Kile i Vallensbæk, er et slettelandskab med svage fald mod de to åløb Bækrenden og Store Vejleå. Den vestlige del af den grønne kile i Vallensbæk består af Store Vejleådalen og den østlige del består af golf- og idrætsområder samt arealer til landbrug og gartneri. På kanten mellem eng og ager ligger Vallensbæk Landsby med sin fritliggende middelalderkirke omgivet af gamle trægrupper Skovrejsning Skovrejsning er uønsket i store dele af Vallensbæk, for at sikre det åbne slettelandskab samt sikre kirkernes synlighed i landskabet. Som noget nyt åbner denne kommuneplan op for mindre skovrejsninger, der kan bidrage til forøgelse af biodiversiteten og de rekreative kvaliteter. Skovrejsningen vil ikke ske som led i en egentlig forstmæssig virksomhed. Vallensbæk Landsby Vallensbæk Landsby er den ældste bydannelse i Vallensbæk. Bebyggelsen er samlet omkring vandløbet Bækrenden. Landsbyen er kommunens hjerte og en væsentlig del af kommunens identitet. Der er ikke planer om nybyggeri i landsbyen, men der kan efter nøje analyser og ny lokalplanlægning udstykkes, for at fastholde og udvikle landsbyens historiske og byarkitektoniske miljø, og den særlige identitet som landsby. Landsbyen og dens nære omgivelser er i dag omfattet af den bevarende Lokalplan nr. 73 for Vallensbæk Landsby. Ballerup Kommune Herlev Kommune Egedal Kommune Roskilde Kommune Glostrup Kommune Rødovre Kommune Københavns Kommune Albertslund Kommune Brøndby Kommune Høje-Taastrup Kommune Hvidovre Kommune Ishøj Kommune Vallensbæk Kommune Greve Kommune Områder med kulturhistoriske værdier Kulturmiljøer Kirkeomgivelser Særlige landsbyer Øvrige landsbyer 48

Bækrenden Bækrenden er et vandløb, der fører vand fra den nordlige del af Vallensbæk Kommune og en del af Brøndby Kommune til Store Vejleå. Anvendelsen af Bækrendens opland er stærkt præget af bymæssig bebyggelse og kun i ringe grad landbrugsmæssig udnyttelse, mens rekreativ udnyttelse har nogen betydning. Den er registreret som et beskyttet vandløb i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Bækrenden er omfattet af et vandløbsregulativ. Store Vejleådalen Store Vejleådalen strækker sig fra Risby i nord til udløbet i Køge Bugt mod syd. Den del af Store Vejleådalen, der løber gennem Vallensbæk omfatter Tueholmsøen og Vallensbæk sø, Vallensbæk Mose samt Strandparken. Store Vejleådalen er dannet som en tunneldal under isens smeltning efter sidste istid ca. 10.000 f. Kr. Isen trak sig konstant og jævnt tilbage og aflejrede et morænelandskab uden store højdeudsving mellem København og Roskilde, som den relativt flade ådal skære sig igennem. I Jægerstenalderens sidste periode 7.000-4.000 f. Kr. var Store Vejleådal en fjordarm, der fra Køge Bugt, strakte sig helt op til den nordlige bred af den nuværende Tueholmsøen. Det var denne lavvandede fjord Vejlen, der har givet ophav til ådalens navn. I Vallensbæk Mose fremstår ådalen med åen og de åbne afgræssede engarealer, spredte vandhuller og mosepartier, de mere tørre græssletter og længst mod syd afgræssede strandenge. Der har boet mennesker i Store Vejleådalen i årtusinder, og ådalen er rig på arkæologisk og kulturhistoriske fund, der fortæller historie fra jægerstenalder over vikingetid til landsbyfællesskabets tid. Ballerup Kommune Herlev Kommune Egedal Kommune Vestskoven Roskilde Kommune Rødovre Kommune Københavns Kommune Glostrup Kommune Store Vejleådalen Albertslund Kommune Brøndby Kommune Høje-Taastrup Kommune Den Grønne Kile Hvidovre Kommune Ishøj Kommune Vallensbæk Kommune Kystkilen Greve Kommune Områder med biologiske værdier - spredningskorridorer og kerneområder Områder med landskabelige værdier 49

Ådalens kulturhistorie formidles af Kroppedal Museum i Tåstrup, der danner rammen om udstillinger indenfor kulturhistorie og arkæologi. Store Vejleådalen rummer, fra Vallensbæk Mose i Nord til Vallensbæk havn i syd en lang række muligheder for rekreativ udfoldelser for Vestegnens beboere. Her findes talrige cykel- og løberuter, ridestier samt muligheder for at fiske og dyrke vandskisport. Også mange naturinteresserede besøger ådalen for at slappe af og opleve områdets dyre- og planteliv. De rekreative muligheder er nærmere beskrevet i kapitlet Kultur, fritid og sundhed. Store Vejleå Gennem ådalen løber Store Vejleå. Den har sit udspring i Porsemosen ved Vestskoven og har et 11 km langt forløb inden den når Køge Bugt. I Vallensbæk passere Store Vejle Å de kunstigt anlagte søer Tueholmsøen og Vallensbæk Sø og fortsætter videre i et kanallignende forløb bag dæmning vest om de store drænede lavbundsarealer i Vallensbæk Mose. Kort før sit udløb i Køge Bugt løber den gennem et attraktivt, afgræsset strandengsområde med et varieret fugle- og planteliv. På trods af, at ådalen er kraftigt påvirket af både eksisterende og planlagt infrastruktur og byudvikling, er Store Vejleå og den tilhørende ådal vestegnens vigtigste vådområde og spredningskorridor for dyr og vilde planter. Store Vejleå er, ligesom Bækrenden, omfattet af et vandløbsregulativ og af en beskyttelseslinje i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Ballerup Kommune Herlev Kommune Egedal Kommune Vestskoven Roskilde Kommune Rødovre Kommune Københavns Kommune Glostrup Kommune Store Vejleådalen Albertslund Kommune Brøndby Kommune Høje-Taastrup Kommune Den Grønne Kile Hvidovre Kommune Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Kystkilen Greve Kommune Skovrejsning uønsket SFL-områder - særligt følsomme landbrugsområder 50

Tueholmsøen og Vallensbæk Sø Tueholmsøen og Vallensbæk Sø er kunstigt anlagte i begyndelsen af 1970erne. De er anlagt som regnvandstekniske anlæg for at sikre Store Vejleås nærområder mod oversvømmelse. Foruden denne funktion er søerne i dag værdifulde rekreative områder, der anvendes til mange former for friluftsaktiviteter. Søerne er kommunalt ejet og forvaltes af I/S Vallensbæk Mose, som drives af de 4 Store Vejleå kommuner i fællesskab. Tueholmsøen, har i modsætning til Vallensbæk Sø bugtede bredder og en betydelig bredzonebevoksning. Sydfra skyder den skovklædte halvø Tueholmen sig ud i søen. I såvel Tueholmsøen som Vallensbæk sø er anlagt enkelte øer, bl.a. af hensyn til områdets fugleliv. Generelt er driften af området ekstensiv, hvilket arealerne bærer præg af. Bortset fra de egentlige opholdsarealer, har de åbne arealer naturpræg med mange blomstrende urter og græsser, heriblandt enkelte sjældne arter. I begyndelsen af 1980erne var søerne en af Vestegnens mest interessante fuglelokaliteter med adskillige arter af sjældne ynglende og rastende fugle. Disse er i dag forsvundet, først og fremmest på grund af den intensive rekreative udnyttelse af området. Søerne rummer dog fortsat små bestande af ynglende vandfugle ligesom Tueholmsøen i vinterhalvåret huser mange rastende andefugle og gæs. Med sin beliggenhed midt i en tæt befolket bydel er området med tiden blevet et særdeles vigtigt rekreativt areal med en række udfoldelsesmuligheder af betydning for borgernes trivsel og sundhed. Det rekreative pres på området er stort, men områdets eksisterende forekomster af følsom natur vurderes at være beskeden. Søerne har tidligere rummet større naturværdier end tilfældet er i dag. Sjældne fuglearter er for længst forsvundet fra søerne, hvilket skyldes et bevidst valg om at vægte de rekreative udfoldelses muligheder højt. Skal tidligere tiders fugleliv reetableres, kræves betydelige begrænsninger i de rekreative aktiviteter, der i dag finder sted, først og fremmest fiskeri, sejlads og vandskisport. Det vurderes imidlertid, at disse aktiviteter er af så stor rekreativ værdi, at der ikke bør ske begrænsninger i dem, og at naturforbedrende tiltag hovedsageligt skal ske uden, at de sætter begrænsninger i de rekreative udfoldelsesmuligheder. Vallensbæk Mose Vallensbæk Mose omfatter lavbundsarealer, agerjord og landsby mellem Vallensbæk Sø i nord og Køge Bugt Motorvejen i syd. Naturmæssigt hører området til Store Vejleådalens vigtigste og området rummer også en række kulturhistoriske og rekreative interesser. Området ligger som en åben og let sænkning i landskabet med afgræssede enge og mindre spredte skovbevoksninger og krat. Fra cykelstien langs den nu kanallagte Store Vejleå med de spredte stynede piletræer er der fin udsigt over engene, moserne og de dyrkede marker på de højere liggende partier. Allerede i 1856 blev det nedre åløb af Store Vejleå reguleret for at udnytte de nærliggende engarealer til mere intensiv landbrugsdrift. Vandtilførslen i mosen er gennem årene blevet reguleret af Pumpelauget så mosen kunne bruges til agerbrug. Gennem de senere år er der arbejdet med et naturgenopretningsprojekt for mosen og det er nu mere end 15 år siden det sidste kornbrug forsvandt. I dag er en del af det rekreative område et engareal der bruges til afgræsning af heste eller køer. Disse engarelaer i Vallensbæk Mose er udpeget som særligt følsomt landbrugsområde. Området er udpeget på baggrund af hensyn til beskyttelse af grundvand, vandmiljø og naturinteresser. Midt gennem mosen går en afvandingsgrøft, som ligger i Store Vejleås gamle løb. Med års mellemrum løber vandet over diget og oversvømmer de tilstødende mosearealer. Der 51

Kort over arealer der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven Fredsskov ophævet (Ringstedbanen) Nye vandhuller (Ringstedbanen) Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper: Søer over 100 m² Moser og lignende Strandenge og strandsumpe Ferske enge og biologiske overdrev Beskyttelseslinier: Kirkebeskyttelseslinje Strandbeskyttelseslinje Søbeskyttelseslinje Åbeskyttelseslinje Skovbeskyttelseslinje Fredsskov 52

planlægges for at dette bliver mere kontrolleret, så kapaciteten i Mosen kan anvendes til naturligt forsinkelsesbassin i forbindelse med ekstreme regnskyl, som der forventes flere af. Variationen i vandstanden vil samtidig bidrage til en øget biodiversitet. En række almindelige eng og kratfugle er tilknyttet Vallensbæk Mose. Mosen var endvidere tidligere en berømt botanisk lokalitet. De mange års opdyrkning og dræning har imidlertid betydet, at mosen i dag er uden væsentlige botaniske interesser og generelt har en mere artsfattig vegetation. Der er anlagt såvel cykel som løberuter i området og området anvendes flittigt til rekreative formål. Området vil i nogen grad blive påvirket af den planlagte København Ringsted togforbindelse, men er i dag bemærkelsesværdigt stille og fri for højspændingsmaster mv. Området er blandt de vigtigste i Store Vejleådalen hvad angår såvel natur som kulturhistoriske interesser. Der forventes en uændret arealanvendelse til græsning af kvæg i stort set hele mosen. Dette indebærer en fortsat afvanding med en pumpestation, der er i stand til at sænke vandstanden i området til under terrænniveau med hjælp af de dræn og afvandingsgrøfter, der findes i området. På længere sigt må det forventes, at der sker hyppigere overskyl af åvand over diget mellem mosen og Store Vejleå. Åvandet løber ind i mosens laveste dele og skal efterfølgende pumpes ud som det også blev i sommeren 2007. Dette kan dog modvirkes ved højere diger mellem åen og mosen, men løser ikke problemerne med de oversvømmelsestruede områder længere nedstrøms. Ønsket om rekreative udfoldelser til gavn for befolkningens sundhed bør ske på naturens præmisser. Naturen og egentlige naturoplevelser bør prioriteres højt i området, og området bør i rekreativ henseende friholdes til de mere stilfærdige former for aktiviteter, såsom gåture, cykling og ridning, dvs. at beskyttelse bør veje tungere end benyttelse. Strandparken De åbne afgræssede strandengsarealer umiddelbart før Store Vejleås udløb i Køge Bugt, udgør et værdifuldt naturområde for dyr og planter. På engene ved Store Vejleå er bevaret rester af ældre naturtyper, dvs. strandvolde, strandrørsump og strandeng, og vegetationen rummer indslag af en række strandengsplanter. En lang række eng- og småfugle er registreret i området, hovedparten af dem er dog ganske almindelige trækfugle, der passerer området forår og efterår. Dog forekommer der af og til viber og andre vadefugle i pæne antal. Den oprindelige strandengskyst mod Køge Bugt er hævet havbund fra Litorinahavet; den blev 1977-79 reguleret med en fremskudt kystlinje og kunstigt anlagt strandsø, badestrand og lystbådehavn som hermed blev til en del af Køge Bugt Strandpark. Grænsen til Ishøj Kommune dannes af Store Vejleå. Rekreativt er området vigtigt med boldbaner og stiforbindelse til Strandparken. Strandparken ved Køge Bugt er et 7 km langt strandområde med masser af hvidt sand og badevand kun 15 km fra Københavns centrum. Her er skabt et landskab med klitter, søer og strandenge og der er etableret 4 lystbådehavne, heriblandt Vallensbæk havn. Strandparken er, som ovenfor nævnt, et kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelse fra havet af de lavtliggende byområder tæt på kysten. Strandparken blev indviet i 1980 og fremtræder i dag som et sammenhængende naturområde, hvor dyre- og plantelivet trives side om side med en lang række friluftsaktiviteter. 53

Klima og miljø 54

Udledningen af CO2 og andre drivhusgasser ændrer klimaet for hele kloden. For Vallensbæk betyder klimaændringer højere vandstand i Køge Bugt, mere nedbør om vinteren og flere voldsomme skybrud om sommeren. Udfordringer for kommunens planlægning er delt i to - hvordan kan CO2-udledningen reduceres og hvordan kan værdier i infrastruktur og bygninger mv. sikres. Mulighed for CO2-reduktion Hver enkelt grundejer skal kunne etablere anlæg der kan give CO2-reduktion for egen ejendom. Men samtidig skal disse anlæg ikke være til væsentlig gene for naboer ved f.eks støj, generende refleksioner eller lysflimmer. Anlæg skal så vidt muligt tilpasses til bygningens arkitektur. De generelle rammebestemmelser vil derfor fastlægge vilkår for solfangere, solceller, solvægge, varmepumper og vindmøller, der skal indarbejdes i kommende lokalplanlægning. Det er den totale CO2-reduktion, der er afgørende ikke blot det lokale energiforbrug i kwh og den heraf afledte økonomiske besparelse. F.eks. kan opsætningen af varmepumpe i en bolig der opvarmes med fjernvarme betyde en besparelse men samtidig en samlet forøget af CO2-udledningen, da en stor del af strømmen til varmepumpen kommer fra afbrænding af fossilt bændsel, mens fjernvarme i Vallensbæk generelt er spildvarme fra elproduktionen. Der kan etableres nulenergihuse og også gerne aktivhuse, der i perioder levere energi til andre ejendomme. Der vil fremover være krav om lavenergibyggeri i alle nye lokalplaner. Planlægningen skal sikre, at flest mulige benytter kollektiv transport. Vallensbæk Kommune vil derfor give nye muligheder i de stationsnære boligområder, så flere boliger kan huse flere personer ikke kun i større boliger, men også i flere boliger ved udstykning til dobbelt og rækkehuse i stationsnære villaområder. Bebyggelsesprocenten er derfor forhøjet fra normalt 25 til 35 % i stationsnære områder. Så mange som muligt skal kunne arbejde hjemme, og regler for arbejdspladser i boligen skal give mulighed for liberalt arbejde i et omfang der er foreneligt med lokalområdet. I stationsnære områder vil der være mulighed for kundeorienteret erhverv og virksomheder med mange ansatte. Sikring af værdier Vallensbæk ligger lavt. Tidligere har Køge Bugt oversvømmet store dele af boligområdet syd for Gammel Køge Landevej. Diget i Strandparken ligger i en højde af 2,30 m og forhindre oversvømmelser. Diget kan forhøjes i takt med stigningen i vandstanden i havene. En del af Vallensbæk Mose ligger i dag under havets overflade og holdes i sin naturtilstand gennem pumper. Med tiden vil også Store Vejleå ligge under havniveau, allerede nu sker det ved højvande i Køge Bugt. Kommunen planlægger for større pumpe ved havnen, så vandet kan ledes op over diget. For at sikre investeringer i områder, der potentielt kan blive oversvømmet fastlægges særlige krav til bebyggelse i de lavtliggende områder dvs. syd for Gammel Køge Landevej og vest for Vejlegårdsvej. Bebyggelsesprocenten fastholdes til 25 % også selv områderne ligger inden for 1.000 meter fra Vallensbæk Station. Yderligere vil lokalplaner fastlægge, at byggegrund skal opfyldes til niveau på mindst 2 meter over havoverfladen. Dette skal også ske på havearealet mindst 3 meter fra bygninger facade. Dog må der ikke ske opfyldning 5 meter fra brinkskråning top langs Bækrenden og Store Vejleå. Dette skal sikre vandgennemstrømningen når vandløbende går over deres bredder ved skybrud. Endvidere er der brug for arealer langs vandløbende til vedligeholdelsesarbejder af brinker og ved grødeskæring. Derfor vil lokalplaner have en byggelinie på 8 meter fra brinkskråning top langs Bækrenden og Store Vejleå. Mest muligt regnvand skal nedsives lokalt. Ved skybrud giver overbelastede regnvandskloaker de fleste skader på især lavtliggende bygninger. Den bæredygtige løsning er, at 55

Albertslund Kommune 600 m Klimaplanlægning og lavtliggende områder Sto 1.200 m re Nord jl Ve eå 1:20.000 0 500 1.000 meter Mu ligt dig nyt ule reg e til te 0,0 Bækrenden ring Ko s ver af o Brøndby Kommune vøm me lse r Kontrollerede oversvømmelser af Mosen Vallensbæk e0,0 Mose Kot Tranegilde Mose Stor e Ve jleå 1.200 m 600 m Ishøj Kommune Områder under 3 meter Områder under havoverfladen Vandløb hvor gennemstrømning skal sikres Pumpestation 56 Dige G SLA FOR plads til melser oversvøm et bag dig

så meget regnvand som muligt nedsives lokalt. Derfor vil rammebestemmelser begrænse den fremtidige afvanding fra private haver til maksimalt at omfatte det bebyggede areal. Terrasser, indkørsler og andre befæstede havearealer skal ledes til faskiner eller grøfter og lavninger på egen grund. Grundejerforeninger kan også etablere mindre søer med rekreativ kvalitet på fællesarealer, hvor regnvandet kan samles. Regnvand på overflade må ikke ledes over ejendomsskel eller til Store Vejleå eller Bækrenden. Kommunen arbejder for selv at reducere CO2-udledningen Vallensbæk Kommune har igennem en årrække samarbejdet med Dansk Energi Management A/S, med det formål at reducere energiforbruget i kommunens ejendomme. Projektet kandes ESCO (Energy Service COmpanies) - efter metoden hvor kommunen indgår et partnerskab med et ESCO-firma for i fællesskab at opnå størst mulige reduktion af energiforbruget i kommunens egne bygninger. Hensigten med aftalen er, at både Dansk Energi Management A/S og Vallensbæk Kommune får en gevinst ud af samarbejdet. Vallensbæk Kommune får en udgift til energi på samme niveau som hidtil eller billigere, men opnår tilmed et ekstra udbytte i form af at få renoveret sin bygningsmasse med tilhørende tekniske installationer. Projektet omfatter samlet 48 opvarmede kommunale ejendomme, som alle er nøje gennemgået for at identificere mulige energispareprojekter, hvorefter der er investeret i optimale løsninger. Også brugeradfærd hos ansatte og brugere skal forbedres. Med de gennemførte besparelser vil Vallensbæk Kommune kunne opfylde de aftaler, som er indgået med henholdsvis Elsparefonden (Kurveknækkeraftale) om at reducere det samlede årlige elforbrug med 2 % om året til udgangen af 2013 og med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af CO2-udledningen med 2 % om året frem til 2021 (Klimakommuneaftale). 2 % om året svare til en samlet reduktion på 21,5 % over 12 år, men det er kommunens forventning, at det samlede besparelse vil blive på over 30 %, når projektet er gennemført. Klimaforandringers betydning for rammebestemmelser Afvandingsprocent for regnvand fastsættes til det bebyggede areal for hver boligejendom. For erhverv gives et tillæg for oplagsplads og parkering. For erhvervsområdet ved Jydekrogen fastholdes at mindst 1/3 af grundarealet skal anlægges som grønne beplantede arealer. Den maksimale afvandingsprocent er fastlagt i rammebestemmelserne for lokalplanlægning. Lavtliggende arealer i byzone skal opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Arealer inden for 5 meter fra brinkskråning top langs Store Vejleå og Bækrenden må generelt ikke opfyldes. Lavtliggende arealer i landzonen vest for Vejlegårdsvej må kun opfyldes inden for de eksisterende tofter til bebyggelse. Bebyggelsesprocenten i lavtliggende områder inden for 1.000 meter fra stationen fastholdes til 25 %, for at sikre mindst mulige nye investeringer i områder, der potentielt kan blive oversvømmet. Diger i strandparken kan forhøjes, når det bliver nødvendigt. Bag digerne skal lavninger opretholdes, og havearealer tæt på kyst og St. Vejleå skal anlægges, så de kan tåle at blive periodisk oversvømmet. Intentionen er at prioriterer sikring af bygninger frem for haveanlæg. Rammebestemmelser for CO2-reduktion Der findes en lang række metoder til CO2-reduktion i bygninger. Nogle har ingen indvirkning på lokalområdets planlægning som f.eks. sparepære, efterisolering og køb af el fra vedvarende energiproduktion. Vilkår for denne type af tiltag kan ikke optages i lokalplan. Andre betyder en markant anderledes arkitektur med store mørke flader på facader og reflekterende tage. Lokalplaner skal sikre at det vil være muligt at bygninger kan ombygges til at være helt CO2-neutrale, men samtidig opretholde den høje arkitektoniske standard. Særligt i Landsbyen og i ensartede bebyggelser bør nogle metoder vælges frem for andre. 57

I takt med, at CO2-reducerende anlæg bliver mere udbredt, skal planlægningen sikre, at det sker på en visuel forsvarlig måde. Solenergi Solens varme og lys kan bidrage væsentligt til sænkning af CO2-forureningen, da det kun er i produktions- og etableringsfasen der anvendes fossilt brændstof. Både solfangere og solceller har en levetid på 20-25 år, og er CO2-neutrale efter blot 3-5 år på ejendomme der opvarmes ved fossilt brændstof som olie og naturgas, og får leveret strøm fra kraftvarme. I alle erhvervsområdet kan der ubegrænset opsættes solenergianlæg, også i et omfang, der giver mere energi end ejendommen selv har behov for. Det er også i erhvervsområderne de enkelte ejendomme kan opnå størst CO2-reduktion. Ulemperne ved anlæg til opsamling af solenergi er primært generende refleksioner hos naboer og mod rekreative områder. Endvidere kan anlæg have betydning for enkelte bygninger ved forringelse af det arkitektoniske og kulturhistorie udtryk. Dette gælder især på de bevaringsværdige bygninger i Landsbyen, hvor f.eks. jordvarmepumpe bedre kan sikre det Landsbyens visuelle miljø i stedet for solpaneler på taget. Solfanger til varme I Vallensbæk er energien fra solindstråling omkring 1.000 kwh/m² pr. år målt på en vandret flade uden skygge, og ca. 1.150 kwh/m2 målt på flader med en optimal hældning på knap 40 grader og vendt mod syd. Der er altså kun 15 % gevinst ved at opsætte solfangeren optimalt i forhold til solen. Denne gevinst er ikke tilstrækkelig til at gå på kompromis med bygningens arkitektoniske udtryk. Solfangere skal derfor placeres i samme vinkel som taget, og integreres i tagfladen så de fremstår som ovenlysvinduer. En solfanger yder typisk 4-500 kwh/m² om året, For en bolig med 4 beboere, kan en solfanger på 6 m² dække varmtvandsforbrug i sommerhalvåret, og supplere om vinteren, så ca. 70 % af varmtvandsforbruget er CO2-neutralt. Solceller til strøm Solceller kan monteres på taget, og kan med fordel anvendes som afskærmning for solen. F.eks. kan solceller indbygges mellem to lag glas i vinduer. I takt med, at prisen på solceller falder, bliver det mere fordelagtigt at anvende dem. Særligt som strømforsyning til pumper og ventilationsanlæg på andre CO2-reducerende tiltag, så bygninger samlet kan blive CO2-neutrale. Solceller virker bedst når de ikke bliver for varme, og kan med fordel placeres på facader og også nordvendte tagflader. Det er derfor muligt i hvert enkelt tilfælde at placere solcellerne, så generende bivirkninger undgås. Varmepumpe og jordvarme En jordvarmepumpe er i princippet et omvendt køleskab. Det øverste jordlag afkøles, hvorved den solenergi, der er lagret i det øverste jordlag overføres til varme i husets radiatorer. Afhængigt af henholdsvis jordens og varmeanlæggets temperaturniveau, kan varmepumpens gennemsnitlige nyttevirkning ligge mellem 2,5 til 5 gange så meget varme til husets varmeinstallation, som der tilføres elektricitet fra nettet. Da varmepumper drives af elektricitet er reduktionen i CO2-forureningen begrænset ved almindelig El-forsyning, men kombineret med solcelle til at levere elektricitet til anlægget, kan opvarmningen blive CO2-neutral i løbet af 4-8 år. Det er vigtigt, at huset er velisoleret, og at varmen fremføres til radiatorerne med så lille fremløbstemperatur som muligt. Jo lavere fremløbstemperatur, jo større nyttevirkning får varmepumpen. Især gulvvarme er ideelt til varmepumpedrift. Det er også vigtigt, at varmepumpen ikke installeres større eller mindre end nødvendigt. Ulemperne ved jordvarme er primært risiko for forurening af jorden og grundvandet. Der kan derfor ikke gives tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg nærmere end 300 meter fra et alment vandindvindingsanlæg og 50 meter fra andre vandindvindingsanlæg. Som væske til at transportere varmen skal anvendes vand eller godkendt kølemiddel. 58

Ved etablering af jordvarmeanlæg skal Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg (nr. 1203 af 20. november 2006) følges. Inden arbejdet påbegyndes skal der søges om godkendelse af anlægget hos kommunen. Efter aftale om forpligtende samarbejde er det Ishøj der varetager sagsbehandlingen i Vallensbæk. Vindmøller Vallensbæk Kommune er generelt ikke egnet til opsætning af vindmøller. Selv husstandsmøller ved boliger i landzonen vil betyde store gener for naboer og vigtige rekreative grønne områder i form af lysflimmer og støj. Møller på 25 meter og derover skal overholdes en minimumsafstand mellem mølle og nabobeboelse på 4 gange møllens totalhøjde jf. Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (nr. 9295 af 22/05 2009). Dette vil ikke være muligt i Vallensbæk Kommune, da afstanden til støjfølsom arealanvendelse er mindre end 100 meter alle steder. Støjfølsom arealanvendelse er defineret som matrikler, der anvendes til eller er udlagt til bolig-, institutions-, eller kolonihaveformål eller som rekreative område. Det eneste område hvor der eventuelt kan gives tilladelse til mindre vindmøller er i erhvervsområdet ved Jydekrogen. Her er der i forvejen langt til beboelse og derfor mulighed for let støjende erhverv. Såfremt møller kan overholde samme støjniveau kan de betragtes som erhverv på linie med den øvrige produktion i området. Når møllerne har en totalhøjde på maksimalt 25 meter svarende til regler for husstandsmøller og placeres mindst 100 meter fra beboelse, vil de væsentlige visuelle gener som støj, lysflimmer og skyggekast til boligområderne i Nordmarken være begrænset. Der skal dog gives særlig tilladelse til nedsat sikkerhedsafstand i henhold til Statens regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling, drift, vedligeholdelse og service samt om krav til certificering, godkendelse og prøvning, jf. 33 i Lov om fremme af vedvarende energi (nr. 1392 af 27/12 2008) Planlægning til sikring af værdier i infrastruktur og bygninger I 2006 gennemførte Vallensbæk en beregning af opstuvningsproblemer i regnvandssystemet ved kraftigt regnvejr. Den viser, at der ved en kraftig regn der statistisk kommer hvert 5 år er en generel opstuvning i regnvandsledningerne fra Gammel Køge Landevej og til Køge Bugt, fra Vejlegårdsvej og til Store Vejleå samt langs Søndre Ringvej. Systemet udnyttes her tæt på den maksimale kapacitet, og enkelte steder vil regnvandet stå tæt under terræn. I gennem de seneste år har flere haveejere belagt større arealer i deres haver med fliser og andre faste belægninger, som regnvand ikke kan trænge igennem. Endvidere er nye veje er blevet anlagt i de nye boligområder. Selvom Kommunen løbende forbedre kapaciteten i regnvandssystemet kan der ikke gives garanti for, at der ikke opstår oversvømmelser i de lavtliggende områder. Planlægningen skal derfor sikre, at der ledes så lidt regnvand som muligt til regnvandssystemet. Derfor fastsætter rammebestemmelser maksimale afvandingsprocenter for samtlige områder i Vallensbæk Kommune. Generelt må kun vand fra tage ledes til regnvandssystemet, mens overfladevand fra belægninger skal ledes i faskiner eller lavninger på egen grund til senere nedsivning. Muligheden for regnvandsgrøfter langs stier og mindre veje i landzone undersøges også. Fingerplan 2007 fastlægger, at der skal ske en fortætning i bystrukturen i de stationsnære områder. Men for de lavtliggende arealer vil en højere udnyttelse betyde større værdier i infrastruktur og bygninger der potentielt kan gå tabt ved oversvømmelse. Derfor fastholdes bebyggelsesprocenten på 25 for de lavtliggende boligområder inden for de stationsnære område. Når der bygges nyt i de lavtliggende områder skal også krav om opfyldning på byggegrunde sikre, at så få bygninger som muligt berøres af oversvømmelse. 59

Teknisk forsyning 60

Teknisk forsyning omfatter vand- og kloakforsyning samt affaldshåndtering og energiforsyningen med el og varme. Der skal i overensstemmelse med lovgivningen tages hånd om miljøproblemer som forurenet jord og beskyttelse af vandressourcen. Teknik- og Miljøområdet skal desuden fremover i eksisterende drift og ved metodeudvikling medvirke til nedsat brug samt øget genanvendelse af ressourcer, og reduktion i energiforbruget. Vandforsyning Ledningsanlægget Vandforsyningen til Vallensbæk Kommune leveres for størstedelen fra HOFOR. HOFOR er en fusion af vand- og spildevandsselskaberne i Albertslund, Dragør, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre samt vandselskaberne i Brøndby og Vallensbæk. De to store forsyningsledninger til København Thorsbroledningen og Regnemarkledningen løber begge gennem kommunen og er forsynet med aftagsbygværker. Den nordlige del af kommunen forsynes fra Thorsbroledningen og den sydlige del af kommunen - mellem Køge Bugt Motorvejen og S-banen - forsynes fra Regnemarkledningen. Da vandet kommer fra de to værker beliggende i henholdsvis Ishøj og Køge kommuner, kan der være smags- og lugtforskelle på vandet i kommunen. Desuden er der til den sydlige del af kommunen etableret en nødforsyningsledning fra Brøndby Kommunes vandværk. Strandområdet syd for S-banen forsynes fra det private Vallensbæk Strands Vandværk, der også ejer ledningsnettet i dette område. Da vandet er chloridforurenet på grund af saltindtrængen fra Køge Bugt opblandes med vand fra Regnemarkledningen. Strandens Vandværk har plan om at åbne ny boring ved Toftevej, til at supplere den lokane vandindvinding i standområdet. Området omkring Vallensbæk Landsby får vand fra Regnemarkledningen suppleret med vand fra en kommunal boring ved Vallensbæk Skole. Derudover er der 10 private boringer i kommunen, bl.a. på golfbanen og til produktionen i en erhvervsvirksomhed. Kommunen lader jævnligt drikkevandet undersøge, ligesom HOFORs eget laboratorium udfører daglig kontrol. Drikkevandet i hele kommunen opfylder alle de krav, som EU-direktiver og Miljøstyrelsens bekendtgørelser stiller, og vandet har således betegnelsen godt drikkevand. Statens Vandplan Vandkredsløbet omfatter grundvandet, drikke- og brugsvandet, spildevandet og de åer og søer som fungerer som recipienter. Staten er vanddistriktsmyndighed. Staten kortlægger grundvandet og står for den overordnede vandområdeplanlægning. Kommunen er ressourcemyndighed. Kommunen skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen og er ansvarlig for den lokale udmøntning af vandplanen i kommunens handleplaner. Det er også kommunen, der administrerer loven om vandforsyning, herunder tilladelser til indvinding af vand inden for de rammer, som staten udstikker som vanddistriktsmyndighed. Formelt flyttes den overordnede grundvandsplanlægning fra Planloven til miljømålsloven i 2009. Inden da skal Staten udarbejde vandplaner for beskyttelse af overfladevand og grundvand. De statslige vandplaner vil fra 22. december 2009, eller når de er offentliggjort, være retningsgivende for grundvandsindvindingen, grundvandsbeskyttelsen og spildevandsudledningen. De statslige vandplaner og Natura 2000-planer foreligger endnu ikke. Derfor henvises der i kommuneplanen direkte til retningslinjerne fra Regionplan 2005. Når vandplanerne og Natura 2000-planerne foreligger, erstatter de automatisk retningslinjerne fra Regionplan 2005. 61

Kommunens Vandhandleplan Kommunen udarbejde i 2012 handleplan for udmøntning af Statens første vandplan. Handleplanen indeholder konkrete målsætninger og et overordnet indsatsprogram, med udgangspunkt i Stands Vandplan. Da Statens vandplan er trukket tilbage, kan kommunens vandhandleplan endnu ikke blive endeligt vedtaget. Kloakforsyning Vallensbæk Kloakforsyning varetages af det fælleskommunale Spildevandscenter Avedøre. Ledningsnettet Hele kommunen er kloakeret med undtagelse af 1 ejendom beliggende i landzonen. Spildevandet afledes gennem kloakker til Vallensbæk Pumpestation, hvorfra det pumpes til Spildevandscenter Avedøre, hvor det renses, inden det løber ud i Køge Bugt. Kloaksystemet i Vallensbæk er dobbelt, så spildevand og regnvand afledes hver for sig, og ikke blandes sammen. Dette har store fordele, når der kommer meget regnvand, da det ikke bliver forurenet af spildevand før der eventuelt kommer opstuvninger i systemet og der sker overløb til kældre eller op på veje. Regnvand kan forvolde stor skade, men skaderne bliver betydeligt værre af, hvis det er beskidt regnvand opblandet med spildevand. Derfor er det afgørende at der ikke kobles forkert ude på de enkelte ejendomme. Regnvand i Spildevandet belaster renseanlægget spildevand i regnvandet forurener, da regnvand ikke renses i samme omfang før det ledes til åer og havet. Regnvand og almindelig overfladeafvanding ledes via olieudskillere til vandløbene St. Vejleå og Bækrenden. Søerne i Vallensbæk Mose, Tueholmsøen og Vallensbæk Sø, er anlagt som regnvandsbassiner, hvorfra vandet løber gennem St. Vejleå til Køge Bugt. Kommunen har gennem en årrække gennemført en systematisk renovering af ledningsnettet, så det holdes i en forsvarlig vedligeholdelsestilstand. Dette arbejde vil blive videreført og ved renoveringer vil der hovedsagelig blive anvendt metoder, der ikke medfører opgravninger af vejene. Klimatilpasning Vallensbæk Kommunes fokusområder indenfor kloakforsyningsområdet er klimatilpasning og indsivning af regn- og grundvand i spildevandssystemet. Klimatilpasninger realiseres gennem tæt samarbejde mellem Planmyndighed og forsyning. Arbejdet prioriteres og planlægges på baggrund af klima- og miljømodeller samt økonomi og kloaktekniske forudsætninger. Der er plan om afkobling af regnvand fra Vallensbæk Skole, så det ledes uden om kloaksystemet, og anvendes til nye naturoplevelser på vejen til Bækrenden. Forsyningen har fokus på digital registrering af borgerhenvendelser og borgernes mulighed for at benytte sig af www.borger.dk, også i sammenhæng med forsyningsområdet. Generelt er der udført Tv-inspektion af kloakledninger og der er renoveret ledninger ved strømpeforing efter forsyningens planlægning. Fremtidig planlægning Ny spildevandsplan er under udarbejdelse. Spildevandsmyndigheden varetages af Ishøj Kommune. Affald Bortskaffelse af affald i kommunen skal stadig optimeres, således at mængden af affald mindskes, og affaldssorteringen udvikles så miljørigtig bortskaffelse og genanvendelse øges. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for affaldsplanlægning samt for indsamling og behandling af affald, samt at opfylde de nationale mål og hensigter. Eksisterende behandling af affaldet Vallensbæk Kommune er interessent i I/S Vestforbrænding, der står for modtagelsen af affald fra de 25 deltagende interessentkommuner. I/S Vestforbrændings opgave består i at behandle alt affald på den miljømæssigt sikreste måde - men også at deltage i den offentlige miljødebat. 62

Derudover kan kommunens borgere benytte de kommunale genbrugspladser i Brøndby og øvrige interessentkommuner. For erhvervslivet er der etableret erhvervsgenbrugsplads i Brøndby, der er åben for mindre erhvervsdrivende. Varmeforsyning Vallensbæk Kommune er opdelt i 3 varmeforsyningsområder: Kraftvarme, naturgas og elvarme. Kraftvarme tilbydes alene større enheder som institutioner og etagebyggeri samt større samlede bebyggelser med enfamiliehuse. Forsyningsnettet er stort set udbygget. Kraftvarmen leveres af Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, VEKS, og fordeles til brugerne via Albertslund Varmeværk, Vallensbæk Fjernvarmecentral a.m.b.a. og Vejlegårdens Fjernvarmecentral a.m.b.a. VEKS er et interessentskab med det formål at indkøbe og transportere varmt vand fra kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg og andre kilder hvor overskudsvarme eller miljørigtig varme er til rådighed. Vallensbæk Kommune er interessent i selskabet. Naturgassen leveres af HMN Naturgas I/S. Vallensbæk Kommune er interessent i selskabet. Gasforsyningsnettet er etableret fra nyt og er fuldt udbygget i kommunen. Kommunen gennemskæres af en hovedforsyningsledning fra Energinet.dk med en måler og regulatorstation syd for Holbækmotorvejen. HMN har 1 mindre måler- og regulatorstation placeret inden for kommunen. Elvarme findes kun i et enkelt område i Nordmarken, der blev bygget med elvarme før de kollektive forsyningsmuligheder var til stede. Endeligt forefindes der individuelle opvarmninger i landzonen, der ligger uden for varmeplanens områder. Fremtidig varmeplanlægning De gamle varmeplaner er ikke længere juridisk gældende, og kommunen har, siden varmeforsyningsloven i 1990, ikke formelt længere skullet udarbejde varmeplaner. Derimod er de projektforslag, der efterfølgende er godkendt i henhold til projektbekendtgørelsen, juridisk gældende dokumenter, som tillæg eller ændringer til varmeplanen. Varmeforsyningsloven i 1990 gav kommunen større kompetence, således at kommunen nu kan godkende projekter ud fra generelle retningslinjer. Alle projekter, der er omfattet af projektbekendtgørelsen (BEK 1295), skal godkendes af kommunen, og tilsammen vil disse nye projekter ændre de bestående varmeplaner gradvist. Der kan derfor i områder med eksisterende og ny bebyggelse være anledning til at tage områdeafgrænsningen i den gamle varmeplan op til revision og korrigere den for alle de projekter der siden er godkendt. Kommunen planlægger derfor i den kommende planperiode at udarbejde en plan for varmeforsyningen. Kort over eksisterende højspændingsnet og naturgasnet El forsyning Vallensbæk Kommunes elforsyning forestås af DONG Energy, der ligeledes ejer ledningsnettet. I kommunen har DONG Energy en hovedtransformatorstation beliggende ved Vallensbækvej. < 400 meter > 40 m Højspændingsjordkabel 400 kv Højspændingsluftledning 132 kv Højspændingsjordledning 132 kv Mindre højspændingsluftledning Naturgashovedtransmissionsledning - på hver side er 20 meter bred tinglyst zone samt 200 meter sikkerhedszone - class location 63

Forhold til anden planlægning 64

Landsplanredegørelsen Landsplanredegørelse 2013 er stadig under udarbejdelse og for tiden i offentlig høring frem til 27. september 2013. Det er derfor Landsplanredegørelse 2010 der reelt er gældende for kommuneplan 2013, men der tages højde for Landsplanredegørelse 2013, da denne sandsynlig vis vil være vedtaget før kommuneplanen. Kommuneplanen skal afspejle de overordnede interesser, som fremføres i landsplanredegørelsen. Redegørelsen peger på 3 indsatsområder: Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet. Kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og må i deres planlægning indrette bebyggelserne, så de bedst tåler det fremtidige klima. Det er aftalt mellem regeringen og KL, at klimatilpasningshandleplanen indarbejdes direkte i kommuneplan 2013 eller som et tillæg hertil. Det er som en del af kommuneaftalen i foråret 2012 mellem regeringen og KL aftalt, at kommunerne løfter investeringerne i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i 2013. Det er vigtigt, at nabokommuner samarbejder om planlægning for klimaforandringer. Det gælder fx planlægningen for større mængder regnvand, hvor myndigheder med interesser i samme afvandingsområde kan gå sammen om en fælles planlægning. Samtidig kan kommunerne tilstræbe, at de løsninger der vælges i størst mulig grad understøtter målene om opnåelse af god økologisk tilstand i det danske vandmiljø. Vallensbæk kommune indgår allerede i samarbejder med nabokommuner og kommuner der ligger opstrøms ad St. Vejleå og Bækrenden. Der udarbejdes en fælles strategi for St. Vejleådalen sammen med Høje-Taastrup, Albertslund og Ishøj og en fælles strategi for Bækrenden sammen med Brøndby Kommune. Strategiernes intentioner er afklarede og indarbejdes i denne kommuneplan. Fingerplanen Kommuneplanen er udarbejdet da Fingerplan 2007 fortsat var gældende landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Revisionen af Fingerplanen gennem Fingerplan 2013 er vedtaget for nyeligt, og kommuneplanen er i overensstemmelse med Fingerplan 2013. Kommunen ønsker bl.a. en ændring i afgrænsningen af de grønne kiler, da fingerplanforslaget formindsker byområdet i Vallensbæk. Fingerplan 2013 fastlægger de overordnede principper for byudvikling, byomdannelse, trafikal infrastruktur og betjening, grønne kiler, m.v. i hovedstadsområdet. Principperne i fingerbystrukturen er: - at der er et rigeligt og varieret udbud af gode lokaliseringsmuligheder for erhvervene, - at der er et rigeligt og varieret udbud af boligbyggemuligheder, - at eksisterende byområder kan fornys eller omdannes, - at byspredning undgås og udlægning af ny byzone begrænses, - at det indre storbyområde, de nære forstæder og de ydre dele af byfingrene får del i den regionale vækst, - at lokalisering bidrager til at undgå yderligere trængsel på vejnettet og fremmer brugen af kollektiv transport og cykel, - at Øresundsintegrationen kan videreudvikles, - at de rekreative og landskabelige kvaliteter videreudvikles, og - at der er en klar grænse mellem by og land. 65

Vallensbæk copyright, Geodatastyrelsen Baggrundskort og Matrikelkort Kort- og Matrikelstyrelsen har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed anvendte kort fra KMS. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kort fra KMS og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge. 66

Hovedstadsområdet opdeles i 4 delområder: Det indre storbyområde håndfladen. Det ydre storbyområde byfingrene. De grønne kiler. Det øvrige hovedstadsområde. Vallensbæk Kommune er beliggende i det ydre storbyområde, byfingrene, og de grønne kiler. Kommunen indeholder både en del af den byfinger, der går mod Roskilde, og den der går mod Køge. Stationsnærhed Et væsentligt formål med Fingerplanen er, at den stigende trafikale trængsel skal imødegås ved, at der bygges tæt omkring stationerne. Ved Vallensbæk Station er der derfor defineret stationsnære kerneområder, som afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande på 600 meter til en s-togstation. Det stationsnære område rækker udover det stationsnære kerneområde og afgrænses med udgangspunkt i 1.200 meters afstand til en S-togstation. Fingerplanforslaget fastlægger, at der ved stationer på kommende letbane i Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj kan etableres større kontorarbejdspladser. Arealerne omkring letbanestationerne bliver derved omfattet af stationsnærhedsprincippet. Formålet med stationsnærhedsprincippet er at opnå et miljømæssigt mere bæredygtigt by- og transportmønster, ved at fremme andelen af personer, der rejser med kollektiv trafik. Hovedreglen er, at de byfunktioner som skaber trafik, som f.eks. større kontorbygninger over 1.500 m², skal lokaliseres inden for det stationsnære kerneområde. Indenfor det stationsnære kerneområde skal nye intensive byfunktioner primært placeres og kommunen er endvidere forpligtet til at planlægge for en tæthed af boligområderne eksempelvis ved at tillade en høj bebyggelsesprocent, der modsvarer og dermed udnytter den stationsnære beliggenhed. De stationsnære kerneområder i Vallensbæk kommune er stort set udbyggede. Derfor planlægges der for fortætning af de stationsnære villaområder samt fortsat byomdannelse af tidligere erhvervsområder til boliger. Albertslund Kommune Høje-Taastrup Kommune Brøndby Kommune Vallensbæk Kommune Hvidovre Kommune Ishøj Kommune Greve Kommune Transportkorridor, jf. Fingerplan 2013, 21 Vallensbæk Kommune 67

600 m Stationsnærhed - efter princip i Fingerplan 2013 1.200 m 1.200 m 600 m L s L Stationsnært område - Udgangspunkt i 1.200 m cirkel - Tæt-lav boligbebyggelse - Større arbejdspladser Stationsnært kerneområde - 600 meter gangafstand fra ejendom til station - Tæt-høj boligbebyggelse - Besøgsintensive institutioner og arbejdspladser 68

Arealreservationer Kommuneplanen forholder sig til arealinteresser i sektorplanerne for vejnettet, den kollektive trafik, jernbanenettet og vandforsyning, samt udstrækningen af højspændingsjordledning og gasledning. Kommuneplanen respektere følgende mulige fremtidige overordnede kollektive trafikanlæg jf. Fingerplanens 22: Reservation af areal til udvidelse af S-banen, med et overhalingsspor, mellem Ny Ellebjerg og Hundige En fremtidig baneforbindelse mellem København og Ringsted via Roskilde eller Køge Letbanen fra Ishøj til Lyngby med eventuel forlængelse mod nord og mod syd. Kommuneplanen er ikke i strid med sektorplanen for vandforsyning, hovedledninger og råvandsledninger, samt kildepladszoner og vandboringer. Langs Holbækmotorvejen løber en naturgas hovedtransmissionsledning. Ledningen har en høringszone på 200 m på hver side. Endvidere løber der en 400 KW højspændingsjordledning samt en højspændingsluftledning langs Køge Bugt Motorvejen. Kommuneplanen har ikke arealreservationer, der forhindre adgangen til disse. Adgangen til gasledninger og højspændingsjordledninger er uændret med denne kommuneplan. Rækkefølgeplan I henhold til Fingerplanens 8 skal kommuneplanen sikre, at der fastlægges en rækkefølge for byudvikling og byomdannelse af regional betydning. Kommuneplanens tidsperspektiv er 12 år, idet dog strategiske og langsigtede overvejelser kan række længere. En rækkefølgeplan for kommuneplanen for Vallensbæk Kommune er ikke relevant, idet kommunen er fuldt udbygget og byomdannelsen vurderes, at være så marginal set i regionalt perspektiv, at den ikke har signifikant indflydelse på udviklingen, herunder trafikmønstret i hovedstadsområdet. Landsplandirektiv om detailhandel i Hovedstadsområdet Kommuneplanens detailhandelsstruktur er i overensstemmelse med landsplandirektivets bestemmelser om detailhandel. Planloven indeholder bestemmelser for kommunernes planlægning for detailhandel. Bestemmelserne blev ændret med virkning fra 1. juli 2007, så kommunen nu har den fulde kompetence til at planlægge for detailhandel inden for de rammer, som loven udstikker. Planlovens detailhandelsbestemmelser bygger på et centerhierarki, hvor bymidten udgør det primære center. Herefter følger bydelscentre i de største byer. Uden for bymidter og bydelscentrene kan der planlægges for lokalcentre samt placeres butikker til lokalområdets forsyning og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Ifølge loven kan der kun være en bymidte pr. by, og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal ifølge detailhandelsbestemmelserne ske efter en statistisk metode, der er nærmere beskrevet i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. I miljøministeriets oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen er det et mål for detailhandelsplanlægningen: at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer, at de eksisterende bymidter skal styrkes, og at der skal sikres et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer, samt bydele i større byer, at detailhandelsplanlægningen fremmer byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer, at transportafstande begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb begrænses, at butiksarealer skal have god tilgængelighed for alle trafikarter, især den gående, cyklende og kollektive trafik. 69

Vallensbæk Kommune fik i 2006 udarbejdet en detailhandelsanalyse af ICP i forbindelse med planlægning af et nyt stationscenter. Detailhandlen i Vallensbæk er beskrevet i redegørelsens afsnit om centerstruktur og detailhandel og bestemmelser vedrørende detailhandel fremgår af kommuneplanens hovedstruktur og rammmer for lokalplanlægning. Den regionale udviklingsplan Region Hovedstaden fokuserer i den regionale udviklingsplan på fire centrale temaer: Erhverv. Vi skal klare os godt i den internationale konkurrence. Væksten skal øges. Erhvervsliv, stat, kommuner og region skal arbejde tæt sammen om at skabe de bedste betingelser for, at vi har et internationalt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Uddannelse. Vi skal sikre de nødvendige kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Talenter skal findes, udvikles og udfordres. Både unge og voksne skal have mulighed for at få det rette uddannelsestilbud. Klima. Vi skal stå i spidsen for bæredygtig vækst og udvikling og sikre borgerne et godt og sundt liv. Hovedstadsregionen skal gøres mere energieffektiv, klimaberedt og attraktiv grøn, tryg og sund. Trafik. Vi skal investere i infrastruktur og kollektiv trafik. Fremkommelighed skaber vækst. Hovedstaden skal være et trafikalt knudepunkt i Nordeuropa med en international lufthavn og høj tilgængelighed for både busser, tog og biler. Vallensbæk Kommunes kommuneplan må ikke stride mod beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, jf. planlovens 11 stk. 4, men kommunen har ikke pligt til at virke for planens gennemførelse. Kommuneplanen for Vallensbæk Kommune indeholder ikke elementer, der er i modstrid med Den regionale udviklingsplan for Hovedstadsområdet. Statens vand- og natura 2000 planer Målene for vand- og naturkvaliteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner og Natura 2000-planer, der forventes at træde i kraft inden udgangen af året. Vandplanerne skal sikre en god tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde. Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette vores internationale naturområder (Natura 2000-områderne). De endelige vand- og naturplaner er bindende for kommunernes planlægning og administration. Indtil vandplanerne er endeligt vedtaget, gælder kvalitetsmålsætninger i regionplan 2005 og tilhørende retningsliner for grundvand, vandløb, søer og kystvande. De har reelt retsvirkning som landsplandirektiv, og kommunerne skal fortsat arbejde for, at målsætningerne opnås. Kommunen forholder sig gennem kommuneplantillæg til ændringer i vandplaner, når de er offentliggjort, og handlingsplaner er udarbejdet. Retningslinjer for Natura 2000-områderne er ikke relevant for Vallensbæk, da der er en betydelig afstand til nærmeste Natura 2000 område, der ligger på Vest- Amager Når vand- og naturplanerne er vedtaget, kan kommunen endeligt vedtage egne vandhandleplaner, der fastlægger, hvilke konkrete tiltag kommunen vil iværksætte, for at målsætningerne kan opnås.. Råstofplan 2013 Der er ingen råstofindvinding i Vallensbæk Kommune, hvorfor Regionens Råstofplan 2013 ikke er relevant for Vallensbæk Kommune. 70

Statslig trafikplan Kommuneplan 2009 er i overensstemmelse med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service. Byudvikling og byomdannelse i Vallensbæk Kommune, er med til at understøtte den kollektive trafikforsyning. København Ringsted projektet Folketinget vedtog i 2012 Lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge. Strækningen går gennem Vallensbæk, så tæt på Holbækmotorvejen som muligt. Kommuneplanen tager højde for arealbehovet til jernbanen. Naturbeskyttelsesloven Strandbeskyttelseslinje I henhold til Naturbeskyttelseslovens 15 må der som udgangspunkt ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og andre kyststrækninger, der ligger i en afstand af 300 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Fredskov Fredskov udløser efter naturbeskyttelsesloven en beskyttelseslinie på 300 m inden for hvilken der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Kirkefredning I henhold til Naturbeskyttelseslovens 19 må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Omkring Vallensbæk Kirke, der i øvrigt er fredet, ligger der fredningsbestemmelser fra 1951, der sikrer en bræmme på 40 m fra kirkegårdsmuren mod nord og øst mod udsigtsødelæggende beplantning, byggerier, master m.v. Vandområder Naturbeskyttelseslovens 3 bestemmer, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. De 2 søer Tueholmsøen og Vallensbæk Sø er begge en del af spildevandssystemet og fungerer som regnvandsbassiner. Søerne administreres og ejes af 6 kommuner og administreres af I/S Vallensbæk Mose. Ringebæk Sø administreres og ejes af I/S Køge Bugt Strandpark. Store Vejle Å og Bækrenden er kommunale vandløb. For begge vandløb findes der specielle vandløbsregulativer. For både søer og vandløb findes der beskyttelseslinier. Miljøvurdering På baggrund af den indledende miljøscreening er det Vallensbæk Kommunes vurdering, at Kommuneplan 2009-21 ikke påvirker miljøet væsentligt, og der er derfor ikke udarbejdet en miljørapport i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. 71

Albertslund Høje-Taastrup Vallensbæk Brøndby Hvidovre Ishøj Byvision Ringbyen 72

Ringbyprojektet er et dialogprojekt om by- og trafikudvikling i Hovedstadsområdet. Projektets fælles grundlag er samarbejdet om en politisk vision, der kobler byudvikling og kollektiv transport på tværs af kommunerne i regionen. Ringbyprojektet har tre overordnede mål. En fælles byvision for Ringbyen som viser udviklingen af områderne langs Ring 3, omdannelsstrategier, der skal vise vejen mod at realisere byvisionen og en letbane i Ring 3. Mål 1 fælles byvision Den fælles byvision skal demonstrere, at det er muligt at skabe alsidigt sammensatte, tætte, moderne bydele af høj kvalitet i fremtidens Ringby. De byområder, der er i spil i Ringbyen, ligger i første parket til de grønne kiler og forbinder Køge bugt og store sø og vådområder. Byvisionen skal fastholde og forstærke de blå og grønne kvaliteter, der er i fingerbyen. Byvisionen for Ringbyen skal vise, at de nære forstæder til København rummer et unikt potentiale for at udvikle bydele med særlige kvaliteter og med god service og korte transportafstande til både et stort arbejdsmarked og gode rekreative muligheder. Målet om en fælles byvision for Ringbyen blev i 2010 opfyldt med udarbejdelsen af LOOP City. Mål 2 - Omdannelsesstrategier LOOP City, er første skridt på vejen mod en samlet byudvikling, der skal understøtte en letbane langs Ring 3. Nu skal byvisionen virkeliggøres, og derfor arbejdes der med omdannelsesstrategier, der kan hjælpe kommunerne med at realisere potentialet i byudviklingsområderne langs letbanen. Målet opnås ved at der udarbejdes en værktøjskasse med et katalog over både fælles og individuelle handlemuligheder. Den enkelte kommune udarbejder på baggrund heraf den omdannelsesstrategi, der passer til den pågældende kommune. Værktøjskassen er under udarbejdelse, og i foråret 2012 blev der vedtaget et politisk charter som yderligere skal understøtte omdannelsesprocesserne i kommunerne. Mål 3 letbanen Byvisionen og letbanen er tæt koblet. Byudvikling langs med letbanen skal understøtte passagergrundlaget og synergien mellem de to projekter er stor. Ringbyprojektet arbejder derfor for at fremme en letbane langs Ring 3. Transportministeriet, Region Hovedstaden og 11 kommuner har sammen udarbejdet et beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3 - fra Lundtofte i Nord til Ishøj i syd. Letbanen skal binde S-togssystemet sammen på tværs af hovedstadsregionen, og som en moderne kollektiv trafikforbindelse udgøre et alternativ til at tage bilen. Med aftalen om finansiering af en letbane langs Ring 3 i juni 2011, bliver letbanen realiseret, og Ringbyen realistisk. Ringbyen - en bæredygtig by Projektet viser, at de nære forstæder til København med en forbedret kollektiv trafik på tværs rummer et unikt potentiale for at udvikle bydele med særlige kvaliteter. Langs Ring 3 er det muligt at etablere moderne, tætte forstæder med god service og korte transportafstande til både et stort arbejdsmarked og til store rekreative muligheder. Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at fremsætte planforslag for sine områder i Ringbyen. Men det samlede projekt giver et visionært fremtidsbillede af forstædernes udviklingsmuligheder og potentialer i Ringbyen. En samlet vision og et fælles handlingsprogram, der skaber fundamentet for en varieret og sammenhængende ny, tæt by. Byvisionen peger på hvordan kommunerne kan styrke og dyrke den lokale identitet, som et frivilligt afsæt for en egentlig rollefordeling kommunerne imellem. 73

Byvisionsarbejdet er derfor ikke byplanlægning i traditionel forstand. Det er et bypolitisk storskalaprojekt. Vi prøver at forbedre vilkårene for den lokale byomdannelse og vi analyserer de fælles udfordringer med henblik på at skabe fornuftige udviklingsrammer og værktøjer til at sikre en omdannelse. Ringby Letbanesamarbejdet er ikke en ny organisatorisk selvbestemmende enhed, men en ligeværdig samarbejds- og dialogplatform mellem kommunerne, regionen og staten. Det er stadig de enkelte kommunalbestyrelser, der skal forestå den fysiske planlægning, og tilrettelæggelsen af de lokale omdannelsesprocesser. Og det er dem, der bestemmer hvordan områderne skal udvikles. Dermed er det også de enkelte kommuner, der skal varetage dialogen med egne borgere og erhvervsliv. Efter strukturreformen og nedlæggelsen af amtet og HUR, var der behov for at få etableret en organisation, der kunne håndtere den koordinerende indsats, det er at få sat en letbane på den fælles politiske dagsorden. Ringby- Letbanesamarbejdet er et bud på, hvordan man kan løfte denne store regionale opgave. Det er unikt at så mange parter arbejder sammen om et projekt af denne kaliber, og det særligt spændende er, at parterne organisatorisk både repræsenterer det statslige, det regionale og det lokalpolitiske niveau. Byvisionen er så rummelig, at den lokalt kan omsættes til planer, der giver plads til lokal forankring og variation. Det er nødvendigt for at bevare den kommunale selvbestemmelse og den mangfoldighed den repræsenterer. Det kommunale råderum bevares. Både i proces og indhold. Tilgængelighed er en forudsætning uden tilgængelighed og stationer ingen byudvikling uden byudvikling ingen passagerer til en letbane. Den kollektive trafikforbindelse er en forudsætning for byudviklingen, og byudvikling er en forudsætning for at sikre et passagergrundlag. Samarbejdsplatformen er det bærende element i projektet samarbejde er nødvendigt for at lave infrastrukturer på tværs af kommunegrænserne og en ny fælles regional byudvikling. Vallensbæk Kommune vil understøtte bæredygtig byomdannelse i de centrale dele af københavnsområdet, så byudviklingen i størst muligt omfang ligger i de allerede udlagte byområder. Kollektiv transport giver god mening i tætte byområder. For Vallensbæk betyder arbejdet med byvisionen lokalt, at vi kan fortsætte med vores strategier for byomdannelse af ældre erhvervsområder og udbygning af bymidten ved Vallensbæk Stationstorv. En udvikling der har gjort Vallensbæk til en vækstkommune med et stigende befolkningstal. Byudviklingsprojekter i Vallensbæk der kobler sig til Ringbyen Den kommende letbane vil i Vallensbæk stoppe ved Vallensbæk Stationstorv og ved bydelscenteret ved Bækkeskovvej i Strandområdet. Det har stor betydning for udviklingen af stationscentret og strandområdet generelt. Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk Kommune arbejder for en midtby med et attraktivt butiksudbud og gode trafikforbindelser. Vallensbæk Station bliver knudepunkt for skift mellem S-banen langs Køge Bugt og letbanen, men også placeringen tæt på afkørsel 25 på Køge Bugtmotorvejen giver hurtig adgang til kollektiv transport, når bilkøerne tager til. På vejen hjem kan pendlerne kombinere skiftet fra S-toget eller letbanen til bilen med de daglige indkøb. 74

Delta Park Tæt ved afkørsel 25 på Køge Bugtmotorvejen og næsten lige så tæt på Vallensbæk Stationstorv opfører NCC Vallensbæk Company Park. Foreløbigt er opført ca. 9.000 m², og der er mulighed for yderligere 18.000 m² kontor. Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej Her er et ældre erhvervsområde under omdannelse til attraktive boliger i Amalieparken, og flere erhvervsejendomme ønsker at ændre anvendelsen fra lettere produktion og mindre lagervirksomhed til en blanding af boliger og kontorerhverv. 75

a NORDMARKEN LANDS DEN G Hovedstruktur STRANDOM 76

Kommuneplanens hovedstruktur er det helhedsbillede som kommunalbestyrelsen sigter mod gennem styringen af offentlig og privat anlægsvirksomhed. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og fastlægger retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen jf. planlovens 11. Arealanvendelse Kommunens samlede areal udgør 919 ha inklusiv stier, veje og jernbanen. Rammebestemmelserne i Kommuneplan 2013 medfører følgende fordeling af arealanvendelsen: Anvendelse år 2013 2009 Centerområde 7 7 Blandet bolig og erhverv 10 9 Boligområde 306 307 Offentlige formål 48 48 Erhvervsområde 31 32 Tekniske anlæg 2 2 Trafikanlæg 70 62 Rekreativt område 367 371 Landområde 66 69 Resterende areal 12 12 I alt (ha) 919 919 Bymønster Vallensbæk Kommune er et sammenhængende bysamfund, hvor de omliggende kommuner supplerer den eksisterende struktur især inden for butikshandelen og den kollektive transport. De to motorvejsanlæg opdeler kommunen i 3 bydele Nordmarken, Landsbyen og Den Grønne Kile samt Strandområdet. Alle tre bydele er næsten fuldt udbyggede og er alle forsynede med kommuneskole. Byområderne er i øvrigt forsynet med institutioner, bibliotek, lokal- eller overordnet center. Undtaget herfra er Landsbyen, der med en samlet befolkning på under 1.500 ikke giver grundlag for disse funktioner. Gennem hovedstinettet er der dog let adgang til faciliteterne i de 2 andre byområder. Centerstruktur Kommunen har ét overordnet centerområde omkring Vallensbæk Station samt to bydelscentre et i Nordmarken ved Tværbækvej og et i Strandområdet ved Bækkeskovvej. Yderligere er der et lokalcenter ved Blomsterengen, der forsyner de mange nye boliger i Nordmarken med lokal mulighed for indkøb af dagligvare. Trafik Der vil i planperioden blive udarbejdet en trafik- og miljøhandleplan for kommunen til vurdering af mulighederne for at nedsætte trafikuheldene på det kommunale vejsystem. Endvidere vil behovet for eventuelle nedsættelser af miljøgener skabt af trafikken blive vurderet. 77

Fremtidig byudvikling Rummelighed til boliger I boligområde i Vallensbæk Nordmark, Amalieparken samt på Delta 25 er der fortsat ledige byggemuligheder til etageboliger og rækkehuse. Områderne er lokalplanlagt, dog er et mindre område i Nordmarken kun rammelokalplanlagt. Byggemulighederne vil sandsynligvis ikke blive udnyttet de næste par år på grund af uro i finansmarkedet. Erhvervsområdet ved Risingevej er overgået til rent boligområde i Lokalplan nr. 70, men en virksomhed ligger fortsat lovligt i området. Der er planlagt opført ca. 25 rækkehuse, når virksomheden ophører. De resterende 10-15 sommerhusgrunde kan med tiden ændres til helårsboliger. Restrummeligheden til boliger i allerede lokalplanlagte områder er for hele kommunen ca. 550 boliger, heraf ca. 250 enfamiliehuse el. rækkehuse og resten etageboliger. Kommuneplanen giver mulighed for fortætning af det åbent lave boligbyggeri i de stationsnære områder både langs Gammel Køge Landevej og i villabebyggelser. Rammebestemmelser skal sikre, at fortætning sker uden væsentlige gener for områdernes beboere. Fortætning kan forøge boligantallet med 150 til 250, men tallet er meget afhængigt af viljen hos grundejerne i området. Der planlægges for fortsat byomdannelse i erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej hvor den centrale del Amalieparken på 8 ha - inden for de seneste 3 år er omdannet fra erhverv til boligområde. Resten af erhvervsområdet er på ca. 11 ha og kan rumme et sted mellem 300 og 400 nye boliger. Rummelighed til erhverv Rammeområde 1.E3 mellem Vallensbækvej og Holbækmotorvejen er i 2005 udlagt til erhvervsområde, men er endnu ikke lokalplanlagt. Der er fortsat mulighed for nyt kontorbyggeri på Delta Park mellem Vallensbæk Torvevej og Køge Bugt Motorvejen. Rummelighed til offentlige formål Der er ikke nye områder udlagt til offentlige formål. Rammeområde 3-D5 ved Gammel Køge Landevej er fortsat uudnyttet og endnu ikke lokalplanlagt. Nordmarken Areal og afgrænsning Bydelens areal udgør ca. 242 ha svarende til 26 % af kommunens areal. Bydelen afgrænses af kommunegrænserne mod Albertslund, Høje-Taastrup og Brøndby kommuner samt Holbækmotorvejen som kommunal skillelinje. Bydelens hovedkarakter Bydelen er domineret af etageboliger og tæt lav bebyggelse i den nordlige del af området, der har en stationsnær beliggenhed. Boligerne er i den øvrige del af bydelen villaer med spredte områder af tæt lav boligbebyggelse. Særligt i området ned mod de rekreative arealer ved Tueholmsøen er bebyggelsens tætte karakter kombineret med grundenes andel i fællesarealer, der strækker sig som kiler fra de grønne arealer ind i bebyggelsen. De rekreative arealer mod vest, med Tueholmsøen, er meget væsentlige elementer i bydelen. Desuden giver flere grønne bånd i 20-25 m bredde et rekreativ islæt gennem boligområdet. Mod øst er bydelen præget af erhvervsområdet Jydekrogen ind mod de store erhvervsområder i Brøndby Kommune. Erhvervsanvendelsen giver med sin vægt på virksomheder, der ikke giver miljømæssige gener, en overgang til de mere tunge virksomheder i nabokommunen. 78

Planlagte nye boliger Nord for Blomsterengen er der lokalplanlagt for et nyt boligområde på ca. 3,5 ha med plads til ca. 150 nye boliger som tæt lavt boligbyggeri. Offentlig service Der er en kommuneskole, Pilehaveskolen, i bydelen. Desuden findes der 4 børneinstitutioner, 1 legestue for dagplejen, ældrebyggeriet Pilehavehus samt et sundhedshus i bydelen. Byggeriet Pilehavehus ved Løkkekrogen har 40 ældreboliger. Pilehavehus indeholder desuden et dagcenter med fysioterapi, ergoterapi, café for beboerne og kommunens øvrige pensionister. I bydelens nordlige del ligger institutionen Vestegnen HF og VUC. På Løkkekrogen har Landsforeningen LEV en boinstitution for handicappede, der indeholder 7 boliger, som kommunen er lejer af. Endvidere ligger der på Løkkekrogen en bygning indrettet til selskabslokale, der udlejes til kommunens borgere. Ved Kløverengen ligger Kirkebækskolen for handicappede. Skolen er normeret til 70 børn. Boinstitution Kløverengen ved siden ad har plads til 40 beboere med psykiske handicap. Boinstitutionerne overgik til Ishøj Kommune pr. 1. januar 2007 i det forpligtende samarbejde. Centerforhold På Tværbækvej ligger der et mindre bydelscenter indeholdende en dagligvarebutik og et kommunalt sundhedshus. På hjørnet af Blomsterengen og Vallensbæk Torvevej ligger mindre lokalcenter med en dagligvarebutik. Herudover ligger der en benzintank med salg af dagligvarer på Jydekrogen. Erhvervsområder Industriområdet omkring Jydekrogen og Vallensbækvej benyttes til lettere industri og lagervirksomheder. Endvidere er der en række virksomheder inden for transport- og speditionssektoren. Mellem Vejlegårdsvej og Vallensbækvej, syd for Vallensbækvej, ligger et uudnyttet erhvervsområde. Da arealet ikke er stationsnært kan der efter Fingerplan 2007 11, stk. 2 kun opføres erhvervsbygninger af mindre omfang og lokal karakter, dvs. mindre end 1500 etagemeter pr. matrikel. Trafik Området trafikbetjenes fra de 2 hovedfordelingsveje Vejlegårdsvej og Vallensbækvej, hvorfra fordelingsveje går ind i boligområderne. Kommunalbestyrelsen har til hensigt at arbejde for en reduktion af støjbelastningen fra Vallensbækvej. Mulighederne for at reducere antallet af kørebaner fra 4 til 2 de sidste strækninger skal undersøges. Bydelen har 3 nord - sydgående hovedstier: Pilestien, Horsestien (der indgår i regional hovedsti nr. 67) samt Nørrestien. Desuden er der 2 øst-vestgående stier, Tværstien og Skolestien, hvor sidstnævnte munder ud i de grønne arealer ved Tueholmsøen. Stisystemerne leder de bløde trafikanter sikkert til skole og institutioner, samt til kollektiv trafik og rekreative arealer. Tekniske anlæg Bydelens sydlige del gennemskæres af Københavns Vands Thorsbroledning. En lang række parcelhusgrunde er i den anledning pålagt rådighedsindskrænkende bestemmelser. Ved Vallensbækvej har Energinet.dk en hovedtransformatorstation placeret i erhvervsområdet. Grønne områder og andre fritidsanlæg De grønne anlæg i bydelen omfatter først og fremmest I/S Vallensbæk Moses anlæg ved Tueholmsøen. Desuden er der de mindre anlæg ved regnvandsbassinet ved Horsestien og arealer langs Københavns Vands tidligere indvendingsområde til Thorsbro. Flere af grundejerforeningerne har fælles friarealer med forskellig rekreativ brug. Endelig findes der boldbaner i forbindelse med Pilehaveskolen. 79

Landsbyen og Den Grønne Kile Areal og afgrænsning Bydelens areal udgør ca. 380 ha svarende til 41 % af kommunens areal. Bydelen afgrænses af kommunegrænserne mod Ishøj, Høje-Taastrup og Brøndby kommuner samt som kommunal skillelinje af Holbækmotorvejen i nord og Køge Bugt Motorvejen i syd. Bydelens hovedkarakter Bydelen er domineret af landsbyen med den højtliggende middelalderkirke omgivet af de store rekreative arealer i Den Grønne Kile. Ca. ¾ af bydelsområdet er beliggende i landzone, hvor det først og fremmest er boligbebyggelsen i landsbyen, der er i byzone. Både kirke og skole ligger i landzone. Landsbyen stammer tilbage fra middelalderen, men udgravninger har vist betydelig ældre bebyggelse i området. I landzonen rundt om Landsbyen ligger spredte boliger som tofter med karakter af mindre husmandssteder og gårde uden større driftsbygninger. En toft er jordstykket omkring en gård, som ikke indgår i den almindelige agerjord. Karakteren er typisk læbeplantning omkring en have hvori bygningerne er placeret. Planlagte nye boliger Efter nuværende Lokalplan nr. 73 kan der kun udstykkes yderligere 4 nye boliger i bydelen ved nedlæggelse af erhverv i landsbyen. Der undersøges nye muligheder for udstykning i byzonen, efter at Landsbyen ikke længere ligger i Fingerplanens transportkorridor. Ny boligbebyggelse i landzone kan som udgangspunkt kun tillades i forbindelse med tilog ombygning af eksisterende boligbebyggelse, og husets samlede bruttoetageareal må ikke overstiger 250 m². For at undgå spredning af bebyggelsen fastlægge rammebestemmelser for tofter, så ny bebyggelse kun sker i tilknytning til de eksisterende toftebebyggelser. Offentlig service Der er en kommuneskole, Vallensbæk Skole, i bydelen. I forbindelse med skolens nye multisal er der lokaler til foreningslivets aktiviteter. På skolen findes 2 selvstændige bygninger indrettet til musikskolens virksomhed, ligesom der er musiklokaler i Multisalen. Vallensbæk Skole ligger i landzonen, men kan efter Fingerplan 13 overføres til byzone ved ny lokalplanlægning. På Korsagergård og Højrupgård findes der mødelokaler for foreningsaktiviteter. På Korsagergård anvendes bygningerne om dagen til aktivitetscenter for de ældre. I forbindelse med Vallensbæk Kirke findes der en sognegård, der ligeledes anvendes til forskellig mødeaktivitet. Der er opført en ny kirke i tilknytning til Vallensbæk Kirke til aflastning af denne. På Lundbækvej findes ungdomsskolen med undervisningslokaler, ungdomsklub, værksteder kontor og mindre motorsportsbane. Naturskolen har egne lokaler på Vejlegårdsvej med nær kontakt til Vallensbæk Mose. Der er etableret en naturlejeplads i Den Grønne Kile ved Golfsvinget. Et pædagogisk tilbud til såvel institutioner som private. 80

Centerforhold Der er ikke noget bydelscenter i Den Grønne Kile eller i landsbyen. Der er et havecenter på Vejlegårdsvej lige nord for Køge Bugt Motorvejen, og mulighed for en blomsterbutik i landsbyen på Brøndbyvej over for kirkegården. Erhverv I bydelen er næsten alle erhverv liberale erhverv og enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Herudover findes enkelte håndværksvirksomheder. Vallensbæk Maskinsnedkeri på Engvej er største virksomhed i Landsbyen, og kan udstykkes i 4 boligparceller når den ophører. Trafik Området trafikbetjenes fra Vejlegårdsvej med to indkørsler til landsbyen og fra Vallensbæk Torvevej via Brøndbyvej. I landsbyens østlige side løber hovedsti nr. 67, der giver adgang til de 2 andre byområder. I bydelen er der desuden 2 hovedstier, der forløber i øst - vestlig retning. Stierne har forbindelse til stinettene i tilgrænsende kommuner og giver let adgang til de rekreative arealer. I bydelens nordlige del op mod Holbækmotorvejen forløber hovedsti nr. 74. I den sydlige del forløber hovedsti nr. 75. Begge stianlæg mangler mindre strækninger for at være fuldt udbyggede. Tekniske anlæg Da Den Grønne Kile er udlagt til transportkorridor før i Regionplanen og nu i Fingerplanen særligt for forsyningsanlæg - er bydelen gennemskåret af en lang række ledningsanlæg. Der er foretaget arealreservationer syd for Holbækmotorvejen til kommende jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Ledningsanlæggene er særligt koncentreret lige nord for Køge Bugt Motorvejen, hvor der ligger hovedspildevandsledning, fjernvarmeledninger for VEKS, nedgravet 400 KV kabel samt 132 KV luftledningsanlæg. Området gennemskæres af Københavns Vands hovedledning - Regnemarkledningen. Både Energinet.dk og HMN har hovedforsyningsledninger for naturgas gennem området. Endelig har NESA et 50 KV luftledningsanlæg, der løber langs kommunegrænsen mod Brøndby Kommune og videre langs Holbækmotorvejen. Denne skal delvis nedgraves i forbindelse med nde nye jernbane til Ringsted. Syd for Holbækmotorvejen har Energinet.dk en måler- og regulatorstation. Ved Lundbækvej ligger en hovedkloakpumpestation for Avedøre Spildevandscenter. Grønne områder og andre fritidsanlæg i Landsbyen Kileområdet er attraktivt for såvel den lokale befolkning som for hele storbyområdets befolkning. Kilen indeholder tilbud for såvel dem, der udøver en organiseret fritidsaktivitet, som til dem, der for sig selv vil opleve landskabet og naturen. Der forventes ikke at ske væsentlige forandringer af områdets anvendelse inden næste planrevision. 81

Strandområdet Areal og afgrænsning Bydelens areal udgør ca. 297 ha svarende til 32 % af kommunens areal. Af de 297 ha udgør de 56 ha Strandparken, der er del af Kystkilen langs Køge Bugt. Bydelen afgrænses af kommunegrænsen mod Ishøj og Brøndby kommuner samt Køge Bugt Motorvejen mod nord og Køge Bugt mod syd. Bydelens hovedkarakter Bydelen er domin eret af høje etageboliger, rådhus og ældreboliger omkring Vallensbæk Station. Desuden er strandparken og Køge Bugt et meget dominerende element i bydelen. Fra Gammel Køge Landevej åbner der sig 2 brede kiler for udsynet mod havet ved Vallensbæk Havnevej og ved St. Vejle Å s udløb. Endvidere er der mange villakvarterer i 1-1½ etage. Planlagte nye boliger Hovedparten af de grunde, der har sommerhusstatus, er beliggende i bydelen. Det forventes, at der inden for planperioden sker en helårsbebyggelse på flere af disse grunde. Byomdannelse Efter at Amalieparkens byomdannelsesområde er blevet realiseret, lægges der op til et nyt byomdannelsesområde langs Vejlegårdsvej modsat Amalieparken. Det giver muligt for at lokalplanlægge for miljøfølsom anvendelse som boligbebyggelse, såfremt det kan dokumenteres, at eventuel ekstern støjbelastning fra erhvervsvirksomheder i området er afviklet inden for en 8-årig periode. Den generelle struktur for omdannelse er en lav højde ved villakvarteret og en højere langs Vejlegårdsvej. Nyt rammeområde langs Gisselfeldvej bliver rækkehuse i max 2 etager, herefter etageboligbebyggelse i max 4 etager, og endelig rammeområde til blandet bolig og erhverv langs Vejlesvinget og Vejlegårdsvej. Der er igangsat ny lokalplan for den nordlige side af Egeskovvej til liberale serviceerhverv med boliger ovenover. Fortætning i stationsnærer områder Der er fortsat mulighed for at bygge mere intensivt langs Gammel Køge Landevej i op til 2½ etage. Målet er at vejen kan få en mere udpræget karakter af strandvej. Herudover gives der mulighed for fortætning i villakvarterne tæt på stationen for at imødekomme Fingerplanens intentioner om en relativ højere udnyttelsesgrad tæt på kollektiv transport. Det vil være de samme bestemmelser som er indarbejdet i Lokalplan nr. 75 for Bækkeskovvejskvarteret. Her åbnes op for mindre grunde, men kun ved sammenbygning over skel, så havearealer samles. Endvidere skal udnyttelsen at tagetager placeres så indblik til naboer svare til byggeri på større grunde. Der skal være min. 8 meter fra vinduer på 1. sal til naboskel med enfamiliehuse. Fremtidige muligheder for boligbyggeri Nyt boligbyggeri vil primært ske ved ombygning af erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej. Herudover udlægges nyt område til blandet bolig og erhverv på østsiden af Søndre Ringvej mellem Gammel Køge Landevej og Bækkeskovvej. Dette er det første område i Vallensbæk, når man kommer fra Ishøj. Den forhøjede udnyttelse af grunden er begrundet med den korte afstand til letbanestationen på modsatte side af Søndre Ringvej. Da der er mange grundejere vil ombygningen ske over en længere periode. En præcis tidshorisont kan ikke gives, da det afhænger af grundejernes vilje til omdannelse. På samme måde er tidshorisonten for fortætning i stationsnære områder betinget af at det sker individuelt og i grundejernes tempo. 82

Offentlig service Der er en kommuneskole i området, Egholmskolen. Desuden er der etableret en privat skole på Strandesplanaden. I bydelen er der 5 børneinstitutioner beliggende i de tætte boligområder samt en legestue for dagplejen. Rønnebækhus ved stationscenteret omfatter 97 almindelige ældreboliger. Endvidere er der en plejeenhed med 10 boliger med fast personale og 2 aflastningsboliger. I stueetagen er der indrettet et værested for sindslidende. Værestedet drives fra 1. januar af Ishøj Kommune som en del af det forpligtende samarbejde. På hjørnet af Søndre Ringvej og Vallensbæk Torvevej er arealet i den hidtidige planlægning reserveret til en eventuel ny kirke, men det bliver ikke aktuelt efter opførelsen af Helligtrekongers Kirke ved Landsbyen. Vallensbæk Strands Vandværks ejendom på hjørnet af Vejlegårdsvej og Svenstrupvej indregnes under teknisk formål. Centerformål Bydelens butikshandel er koncentreret i det overordnede center ved Vallensbæk Station. Desuden er der muligheder for indkøb af dagligvarer på Vejlegårdsvej (bager) og tankstation på Gammel Køge Landevej. Uden for det overordnede center er der et bydelscenter ved Bækkeskovvej og Gammel Køge Landevej, hvor der er lokaliseret butikker med udvalgsvarer, samt en række ejendomsmæglere og kontorerhverv. Der kan ikke etableres dagligvaresalg i området, da området trafikalt ikke har kapacitet til forøgelse af biltrafikken. Planlagt centerområde Med Lokalplan nr. 81 er der givet mulighed for et betydeligt større centerområde ved Vallensbæk Station. I forbindelse med lokalplanlægningen har ICP udarbejdet analyse af detailhandel i Vallensbæk i forhold til omegnskommunerne. Rapportens konklusion var at en stor del af Vallensbæks borgers handel bliver lagt uden for kommunen. For at begrænse transportafstande giver Lokalplan nr. 81 mulighed for et større udbud af forskellige butikker, så det er attraktivt for kunderne. Det er fortsat usikkert hvornår lokalplanens muligheder bliver realiseret. Lokalplanen åbner mulighed for højhusbebyggelse, men der er efterfølgende truffet en principbeslutning om at centerbyggeri skal tilpasses og indgå i en naturlig og harmonisk sammenhæng med de omkringliggende bygninger og faciliteter, hvorfor det ikke må være højere end 5 etager. Kommunen har i samarbejde med ejer af centeret arbejdet for, at centeret ombygges og udvides efter en delvis nedrives. Der forventes nyopført flere forretninger i starten af 2014. Der planlægges ikke for nye centerområder, men ved bageren på Vejlegårdsvej kan rammen suppleres med flere butikker op til i alt 1.000 m². 83

Kort over planlagt arealanvendelse NORDMARKEN LANDSBYEN OG DEN GRØNNE KILE Transportkorridoren, jf. Fingerplan 2013, 21 Det stationsnære kerneområde Øvrige stationsnære område Centerområde - blandede byfunktioner Blandet bolig og erhverv Etageboligbebyggelse Rækkehus / tæt-lav boligbebyggelse Parcelhusbebyggelse - mulighed for fortætning Parcelhusbebyggelse - lav bebyggelsesprocent Område til offentlig formål / institution Erhvervsområde kontor Erhvervsområde produktion og lager Tekniske anlæg Rekreativt område - byzone Rekreativt område - landzone Landområde 84 STRANDOMRÅDET

Erhverv og arbejdspladser Det sammenhængende erhvervsområde afgrænset af Gisselfeldvej, Køge Bugt Motorvejen, Vejlegårdsparken og S-banen blev i Kommuneplan 2009 opdelt i flere områder. Områderne kan i dag anvendes til fremstillings- og værkstedsvirksomhed. Opdelingen betyder, at områdets vestlige del overgår til rækkehusbebyggelse, etageboliger i midten og blandet bolig og erhverv langs Vejlegårdsvej. Det undersøges om anvendelsen af planlovens regler om byomdannelsesområde er fordelagtige. I forvejen er det meste at områdes virksomheder naboer til støjfølsom anvendelse som boliger. På flere af erhvervsejendommene er der i forvejen indrettet portnerbolig efter bestemmelse i Lokalplan nr. 35. En større andel kontorbyggeri og serviceerhverv skal have mulighed for at etablere sig her. I det tidligere erhvervsområdet ved Risingevej er kun én mindre virksomhed tilbage og arealet er udlagt til boliger. Kontor- og hotelvirksomhed kan placeres på Delta Park tæt på stationen. Lokalplan nr. 81 for centret giver mulighed for stationsnære kontorer. Endeligt findes der ved Strandesplanaden et større kontor- og laboratoriebyggeri i rammeområde 3-E4, der er udlagt til kontorerhverv. Her åbnes op for at der også kan være kundeorienterede serviceerhverv som restauranter og fitnesscenter. Trafik Bydelen er gennemskåret af 3 større veje, der virker som barriere for den tværgående trafik. Der findes kun én niveaufri skæring, hvor hovedsti 67 krydser Ringvejen. På nordsiden af S-banen er hovedsti nr. 76 planlagt tværs gennem kommunen. En gennemførelse af stiplanen fra Søndre Ringvej til kommunegrænsen mod Ishøj Kommune anses ikke for gennemførlig i eget trace inden for planperioden. Gennem Strandparken forløber hovedsti nr. 6 fra Hvidovre til Hundige. I kommende revision af lokalplan nr. 14 med tillæg kan det hidtidige vejudlæg parallelt med Gammel Køge Landevej ophæves, idet vejtilslutningerne til Gammel Køge Landevej nu fastholdes i Lokalplan nr. 77. For at sikre en klar grænse mellem by og lang opretholdes dog gældende byggelinjer lands kystvejen, selvom den ikke anlægges. Når trafikanlægget ved Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej står over for renovering vil kommunen arbejde for et lysreguleret T-kryds i stedet for. Efter Lov om Offentlige veje skal vejbestyrelserne i de kommuner, hvis veje vil skære eller få forbindelse med Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej, have lejlighed til at udtale sig. Da vejene tillige er bestående rutenummereret veje, skal også Vejdirektoratet som vejbestyrelse for de statslige veje have lejlighed til at udtale sig inden endeligt væsentlige ændringer i tværprofilet optages på Vallensbæk Kommunes vejplan. Ligeledes skal Vejdirektoratet høres i forbindelse med væsentlige ændringer i vejprofilet på kommuneveje. Tekniske anlæg Bortset fra mindre kloaktekniske anlæg i bydelen er der ikke begrænsende tekniske anlæg. Grønne områder og andre fritidsaktiviteter i Strandområdet Hele kystområdet bortset fra Vallensbæk Havn ejes og administreres af I/S Køge Bugt Strandpark. Området byder på både strandenge, indsøer og badestrande. Vallensbæk Havn danner hjemsted for en lang række fritidsaktiviteter. Kommuneplanen giver mulighed for nyt landareal i havnen til udvidelse af de rekreative havneaktiviteter og services. 85

86 1-B100 1-B110 1-B220 1-B290 1-G1 1-B280 1-B201 1-B200 1-B230 1-B240 1-B250 1-B260 3-B295 3-B270 3-B285 3-B230 3-B 3-B245 3-B111 3-B104 3-B103 3-B200 3-B295 3-B202 3-B201 3-B104 3-B105 3-B106 3-B107 3-B108 3-B108 3-B109 3-B211 1-B251 3-B280 3-B110 1-BG251 1-G5 1-D1 1-G3 1-G4 1-B270 1-B410 1-B320 1-B330 1-B440 1-B401 1-B400 1-B420 1-B430 1-C1 1-C2 1-E2 1-E3 1-G2 1-D2 1-D4 1-D6 1-T1 2-G9 2-F3 2-F4 2-D5 2-F2 2-D6 2-D7 2-B410 2-B410 2-B400 2-G6 2-G6 2-G6 2-G4 2-G8 2-B410 2-B410 2-B400 2-G3 2-B410 2-G5 2-D4 2-D2 2-D3 2-T1 3-T5 3-T4 2-G2 2-G1 2-B410 2-B410 2-F1 2-F5 2-B410 2-G7 2-G11 2-B410 3-B470 3-B480 3-C7 3-C1 3-C3 3-B360 3-B350 3-B310 3-T1 3-D1 3-D2 3-BE2 3-D9 3-G11 3-T3 3-D13 3-D4 3-D14 3-E4 3-E5 3-BE4 3-G12 3-G14 3-G17 3-BE5 3-BE3 3-G13 3-G15 3-G16 3 3-G18 3-G19 3-G19 1-T2 3-C8 3-G17 2-F11 2-F1 2-F6 2-B410 1-BG270 3-G5 3-G5 3-G5 3-G5 3-G5 3-G5 3-G5 1-G4 1-B420 1-E2 1-E3 1-G2 1-B260 2-F3 2-F4 2-D5 2-G3 2-B410 2D2 2-T1 2-G2 2-B410 2-G7 Holbæk Motorvejen 1-T2 -G5 -G5 20 20 1-B290 1-B29 1-B280 1 B280 1-B201 1-B201 1-B420 1-B420 B 1-B 1-B 1B 1-B 4 1-D6 1-D6 1-B251 1-B251 470 470 295 295 G10 3-G 3 G 3 10 3 0 3 G10 -D15 -D15 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning Indledning Rammer for lokalplanlægningen skal sikre at kommuneplanens intentioner indarbejdes i lokalplanlægningen, ved at lægger begrænsninger for anlægs-, bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte lokalplanområder i kommunen. Hele kommunen er inddelt i rammeområder efter nuværende anvendelse eller efter den udvikling der kunne finde sted i området. Kommende lokalplaner vil omfatte én eller flere rammeområder, og må kun fastsætte bestemmelser i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Hvad står i rammerne? Kommuneplanen skal efter Planlovens 11 a indeholde retningslinjer for: 1) udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder, 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. bolig formål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelses områder m.v., 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkelt stående butikker, jf. 5 l-5 r, 4) beliggenheden af trafikanlæg, 5) beliggenheden af tekniske anlæg, 6) beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige belig genhedskrav, 7) beliggenheden af enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, 8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, 9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihave områder og andre rekreative områder, 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugs områder, 11) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, 12) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 13) varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyt telsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, 14) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder be liggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige bevaringsværdier, 15) sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammen hængende landskaber, 16) sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggen heden af områder med særlig geologisk værdi, 17) anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, 18) arealanvendelsen i kystnærhedszonen, 19) realisering af regler eller beslutninger fastsat af Staten i henhold til Planloven. 87

Flere af disse retningslinjer indskrives i rammerne for lokalplanlægningen, resten vil enten ikke være aktuelle for Vallensbæk eller fremgå af hovedstrukturen og redegørelsen. Efter planlovens 11 b skal rammerne for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til: 1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, 2) områder for blandede byfunktioner, 3) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyg gelser eller bymiljøer, 4) byfornyelsen i eksisterende bysamfund, 5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutions formål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål der er forenelige med anvendelse til boligformål, 6) forsyningen med offentlig og privat service, 7) områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker og for antallet og placeringen af udvalgsvarebutikker omfattet af 5 q, stk. 2, 8) institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsynings forhold, 9) områder til fritidsformål, herunder kolonihaveområder, jf. 11 c, 10) trafikbetjeningen, 11) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder, 12) rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål, de i nr. 5 nævnte byomdannelsesområder og sommerhusområder og 13) anvendelsen af vandområder og udformning af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i til knytning til en havns dækkende værker Her ud over fastlægger Planlovens 11b, stk. 2 at kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for andre forhold end nævnt i 11b, stk. 1 og 11 a, der kan være af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen. Det betyder at rammerne også fastlægges for forhold der har betydning for hele kommunen. Rammerne fastlægger dog ikke bestemmelser om alle de forhold, der kan optages bestemmelser om i en lokalplan - her henvises til planlovens 15 stk. 2. Som følge af klimaudfordringerne, jf. kapitel om kommunens klimatilpasningsplan, er følgende forhold særligt udpeget i rammerne: Afvandingsprocent: For at sikre størst mulig lokal nedsivning af regnvand, fastsættes hvor stor en del af hele rammeområdets areal og af hver grund, der må ledes til offentlig kloak. Nogle rammeområder er endvidere grønne fællesarealer, der udpeges som bevaringsværdige, for at sikre tilstrækkeligt med areal til nedsivning. Lavtliggende områder: Arealer der ligger lavt og/eller tæt på vandløb hvor der kan være risiko for oversvømmelser. Lokalplanen skal derfor fastlægge bestemmelser om opfyldning til mindste niveaukote for bebyggelse eller andre tiltag som f.eks. diger. I områderne vil forhøjet udnyttelsesgrad eller byfortætning ikke være muligt. Rammerne er dog ikke mere detaljerede end der stadig er en rimelig fleksibilitet i grundlaget for lokalplanlægningen. Der kan således ske justeringer og yderligere detaljering i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanens bestemmelser, og da rammerne fastsætter en maksimalgrænse på planlægningen, vil en lokalplans bestemmelser i mange tilfælde være skærpede i forhold til rammernes bestemmelser. Kommunens 3 bydele er hver for sig opdelt i en række enkeltområder som vises på et oversigtskort forrest i hvert bydelsafsnit. 88

Opdelingen i enkelt rammeområder er foretaget ud fra, hvad området skal anvendes til ved ny lokalplanlægning. Oftest vil det være samme anvendelse som gælder i gældende lokalplan. Anvendelseskategorierne er defineret i overensstemmelse med PlanDK2, der er en fælles datamodel for kommunale plandata. For alle områder bestemmes en generel anvendelse (ANVGEN). Herudover kan der bestemmes en specifik anvendelse (ANVSPEC). Grænserne for rammeområderne følger i udgangspunktet ejendomsskel, men med følgende afvigelser: For at fastholde sammenhængen i rekreativt grønne områder i byzonen er enkelte matrikler delt mellem bebyggelse og det grønne område. Langs St. Vejle Å og Bækrenden er der i byzone udlagt nye rammeområder 8 meter fra top af brinken, svarende til 7.3 i lokalplanen nr. 73 for Landsbyen. For Strandgrundene der grænsen mod Kystkilen er udlagt nyt rammeområde for den del af strandparken der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Denne er sammenfaldende med vejudlæg i Partiel Byplan nr. 14. Grænse er allerede gældende henover eksisterende matrikler. Samme grænse vil være gældende i ny lokalplan, og ved lokalplanlægning kan arealet overføres til landzone. Byggelinier til motorveje er med i rammer for disse. For at sikre muligheden for overhalingsspor til S-banen ligger en del af matrikler langs banen i rammeområde for S-banen. I landzonen er muligheden for at opføre boliger indskrænket til eksisterende tofter med eget rammeområde. På del af matrikel uden for toften kan der ikke bebygges, med mindre der er tale om en landbrugspligtig ejendom. Vejarealer mellem rammeområder ligger ikke i et rammeområde der giver særlig anvendelses. Nogle vejarealer er dog med i tilstødende rammeområder, da gældende lokalplaner giver mulighed for at inddrage vejarealet til ny anvendelse, eller hvor vejudlæg er overdimensioneret i forhold til fremtidig trafik. Hvornår gælder rammerne? Rammerne fastlægger forhold der skal være gældende i kommende lokalplaner. For ejendomme omfattet af en godkendt byplanvedtægt eller lokalplan, gælder disses bestemmelser fortsat, indtil de eventuelt ændres ved en ny lokalplan. Efter Planlovens 12 skal Kommunen virke for kommuneplanens gennemførelse. Det betyder at Kommunen er forpligtet til at give grundejere mulighed for at udnytte planens muligheder. Planlovens 13, stk. 3 fastlægger at Kommunen snarest udarbejde et forslag til lokalplan hvis en grundejer ønsker en udstykning eller et byggearbejde m.v. der er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, men som er så omfattende at der skal udarbejdes ny lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at grundejer eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at en rammebestemmelses mulighed alligevel ikke er hensigtsmæssig, og muligheden kan ændres eller fjernes fra Kommuneplanen gennem et kommuneplantillæg. På samme måde kan nye muligheder der ikke er med i denne kommuneplan vedtages gennem et Kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg skal min. i 8 ugers offentlig høring. Rammebestemmelser vil være retningsgivende i forbindelse med ansøgning af dispensation fra gældende lokalplaner, da der normalt kan gives dispensation til udnyttelse af de nye rammebestemmelser, såfremt det ikke ændre væsentligt på områdets nuværende karakter. Dog kan nogle rammebestemmelser kun udnyttes efter ny lokalplan. Gældende servitutbestemmelser berøres ikke af kommuneplanens rammebestemmelser. Servitutbestemmelser kan ophæves ved lokalplanlægningen, hvis der er tale om servitutbestemmelser med et indhold, som der kan optages bestemmelser om i en lokalplan. 89

ANVGEN kode ANVSPEC kode 41 4110 4120 Anvendelse Centerområde 21 2140 Blandet bolig og erhverv 11 1130 Boligområde etageboliger over 2 etager 1120 Boligområde tæt-lav 1110 Boligområde åben lav Stationsnært med mulighed for fortætning Boligområde åben lav Ikke stationsnært og uden mulighed for fortætning 71 7170 Område til offentlige formål 31 3110 Erhvervsområde kontor 3160 Erhvervsområde produktion og lager Definition Større og mindre indkøbscentre. Omfatter bl.a. lavprisvarehus, samt klynger af større udvalgsvarebutikker. Kan også omfatte arealer til andre centerformål som boliger, liberalt erhverv, samt uddannelses-, sundheds-, kulturelle, administrative, og sociale formål. Blanding af boliger og erhverv med en boligandel mellem 20 og 80 procent og tilsvarende en erhvervsandel mellem 80 og 20 procent. Rene boligområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80 %. Mulighed for etageantal over 2. Rene boligområder med begrænset mulighed for privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80 %. Mulighed for sammenbyggede enfamiliehuse over flere skel, samt etageboliger med højest 2 boligenheder over hinanden. Max. 2½-3 etager. Rene boligområder med begrænset mulighed for privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80 %. Mulighed for sammenbyggede enfamiliehuse over det ene skel (dobbelthuse) samt mindre rækker af helt sammenbyggede enfamiliehuse med højest 4 i hver række. Rene boligområder med begrænset mulighed for privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80 %. Kun fritliggende enfamiliehuse min. 2,5 m fra skel og en bebyggelsesprocent på max. 25 Omfatter arealer udlagt til uddannelses-, sundheds-, kulturelle, administrative, samt sociale formål. Områder med kontor og serviceerhverv, med begrænset mulighed for lokal detailhandel og fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst 80 procent. Rene erhvervsområder, med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst 80 procent. 81 8150 Tekniske anlæg Kategorien tekniske anlæg kan omfatte trafikanlæg og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg herunder miljøanlæg, rensningsanlæg, deponeringsanlæg, m.v. 51 5150 Rekreativt område - byzone Rekreativt område - landzone Omfatter alle fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder i byerne, herunder tekniske anlæg som regnvandsbassiner og beplantede støjvolde der har en rekreativ kvalitet. Omfatter alle fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder uden for byerne. 91 9150 Landområde Kategorien landområde omfatter alle arealer, der ikke er omfattet af ovenstående kategorier, som: Jordbrugsområder, større naturområder, militære områder og områder til råstofindvinding. 90

Generelle rammer for lokalplanlægningen 1. Overensstemmelse med hovedstrukturen og statslige planer Lokalplaner må ikke stride mod forhold som er fastlagt i hovedstrukturen, et landsplandirektiv, en statslig vandplan eller en Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) eller en handleplan efter samme lovs 31 a og 46 a eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk. 3. Lokalplan må heller ikke stride mod en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller mod en råstofplan, jf. 5 a i lov om råstoffer. En lokalplan må ikke være i strid med lovgivningen i øvrigt. 2. Hovedstruktur, offentlig service Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinjer vedrørende offentlig service, skal sikre, at disse retningslinjer kan realiseres. 3. Planlægning til butiksformål centerområdet Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinjer vedrørende centerdannelse og centerstruktur, skal sikre, at disse retningslinjer kan realiseres. I henhold til Planloven kap. 2d må dagligvarebutikker maksimalt have et bruttoetageareal på 3.000 m² og udvalgsvarebutikker på maksimalt 1.500 m². Dog må butikker i lokalcentre kun være på max. 1.000 m². Der kan kun nyetableres eller udvides én butik til særligt pladskrævende varer. Beregning af bruttoetagearealet til butikker sker efter bygningsreglementets beregning af etageareal. Dog skal kælderarealer medregnes. Herudover kan op til 200 m² til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum fratrækkes. (PL..5t) Den samlede ramme for detailhandel i Nordmarken er på maksimalt 3.000 etagekvadratmeter, inklusiv nybyggeri og omdannelse fordelt på 1.000 m² ved eksisterende bydelscenter ved Tværbækvej og 2.000 m² ved nyt rammeområde 1-C2 ved lokalcenter Blomsterengen. Ingen butik må være over 1.000 m² Den samlede ramme for udvalgsvarer og dagligvare i Landsbyen er på maksimalt 100 m², inklusiv nybyggeri og omdannelse. Det overordnede center i Strandområdet har en maksimal ramme på i alt 28.000 m² etagekvadratmeter til detailhandel, inklusiv nybyggeri og omdannelse. Bydelscenteret ved Bækkeskovvej/Gammel Køge Landevej har en ramme på maksimalt 3.000 etagekvadratmeter, inklusiv nybyggeri og omdannelse. 4. Hovedstruktur, erhvervsformål Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinjer vedrørende erhvervsformål, skal sikre, at disse retningslinjer kan realiseres. 5. Hovedstruktur, trafik Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinjer vedrørende trafikforhold, skal sikre, at disse retningslinjer kan realiseres. Lokalplaner skal endvidere sikre, at de til enhver tid af de respektive vejbestyrelser fastsatte vejudvidelses- og byggelinier opretholdes. Lokalplanen skal endeligt sikre, at de udlagte regionale hovedstier der går over kommunegrænsen kan gennemføres/opretholdes, ligesom det eksisterende kommunale stinet skal sikres gennemført/opretholdt. 6. Hovedstruktur, tekniske anlæg Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinjer vedrørende tekniske anlæg, skal sikre, at disse retningslinjer kan realiseres. 91

7. Hovedstruktur for grønne områder og andre fritidsanlæg Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinjer vedrørende de grønne områder og andre fritidsanlæg, skal sikre, at disse retningslinjer kan realiseres. Ved lokalplanlægning i landzone skal det tilstræbes, at disse får bonusvirkning, jf. planlovens 15, stk. 4. 8. Trafikstøj i boligområder Lokalplaner, der træffer bestemmelser for arealer til støjfølsom anvendelse som boliger og lignende, skal sikre, at området ikke belastes med et støjniveau over 55 db(a) fra vejtrafik og over 60 db(a) fra jernbanetrafik. Kan ovennævnte støjniveauer ikke sikres ved afstands-dæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 støj fra vejtrafik samt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner inkl. tillæg af juli 2007: Vejledning om anvisninger til brug ved planlægning af ny bebyggelse langs jernbaner og ved indgreb over for støj fra jernbaner. Det skal endvidere sikres, at området ikke belastes med vibrationer over 75 db, jf. Miljøstyrelsens vejledning 1983 Retningslinjer for måling og vurdering af vibrationer i det eksterne miljø. I lokalplaner for eksisterende boligområder, som er udsat for trafikstøj, der overstiger nævnte grænser, og som følge af rammebestemmelserne fortsat er udlagt til boligformål, kan bebyggelsen i særlige tilfælde tillades anvendt til privat service, kontorer, klinikker og offentlig service. 9. Trafikstøj i områder for offentlig og privat administration samt liberale erhverv Lokalplaner, der træffer bestemmelser for arealer til offentlig og privat administration, skal sikre, at området ikke belastes med et støjniveau over 60 db(a) fra vejtrafik og over 65 db(a) fra jernbanetrafik. Kan ovennævnte støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder samt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner. 10. Etablering af støjskærme Lokalplaner omfattende områder og veje med behov for støjafskærmning skal sikre, at udformningen og placeringen af støjafskærmningen sker efter kommunalbestyrelsens særlige godkendelse. 11. Kollektiv trafikbetjening Lokalplaner, der berører områder for den kollektive trafik, skal udformes i samråd med den pågældende virksomhed. 12. Grundstørrelse ved fritliggende enfamiliehuse uden for stationsnære områder Lokalplaner for åben-lav boligområder uden for stationsnære områder skal generelt sikre, at der ikke udstykkes grunde mindre end 700 m² til parcelhuse. Dog gælder for lavtliggende områder og Landsbyen at der ikke kan udstykkes yderligere. Grundarealet pr. bolig er i rammerne opgjort uden en eventuel andel i fællesarealer for den pågældende bebyggelse. 13. Grundstørrelser i stationsnære områder til enfamiliehuse Lokalplaner for fortætning i de stationsnære områder skal fastsætte en mindste grundstørrelse for enfamiliehuse på: Fritliggende enfamiliehuse: 600 m² min. 2,5 m til skel fra alle facader Enfamiliehuse sammenbygget over et skel: 450 m² enderækkehus eller halvt dobbelthus Enfamiliehuse sammenbygget over to skel: 250 m² Rækkehus midt i række Ved større sammenhængende rækkehusbebyggelse kan grundstørrelsen nedsættes til 150 m² såfremt der i bebyggelsen er udlagt fællesarealer til udendørs ophold. 92

14. Bebyggelsesprocent og etageantal i stationsnære områder til enfamiliehuse Lokalplaner for fortætning i de stationsnære områder skal fastsætte bebyggelsesprocent og etageantal for enfamiliehuse: Fritliggende enfamiliehuse: min. 2,5 m til skel fra alle facader 35 % 1-1½ etage Enfamiliehuse sammenbygget over et skel: enderækkehus eller halvt dobbelthus Enfamiliehuse sammenbygget over to skel: Rækkehus midt i række 50 % 2 etager 70 % 2 etager Nyt vindue i tagetager og i første sals højde i øvrigt skal placeres mindst 8,0 m til naboskel med beboelse, med mindre de to bygninger er sammenbygget ved skel. 15. Bygningers afstand mod gader, veje, stier og pladser Lokalplaner for villaområder skal sikre, at det grønne vejbillede i kommunen opretholdes og at ingen bebyggelse derfor opføres nærmere vejskel end 5,0 m. For lette carporte kan denne afstand dog nedsættes til 3,0 m til tagudhæng, hvis der fortsat kan holde to personbiler på grunden. Ny bebyggelse med skel til statslige veje som motorvejene, skal være i overensstemmelse med vejbyggelinjer eller efter tilladelse fra Vejdirektoratet som vejmyndighed. 16. Hegn mod gader, veje, stier og pladser Lokalplaner for villaområder med fritliggende enfamiliehuse skal sikre, at det grønne vejbillede i kommunen opretholdes og at hegn mod gader, veje, stier og pladser gives et tiltalende helhedsindtryk. Hegn må ikke hindre den frie oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger eller vejsving eller være til ulempe for færdslen. Porte, låger eller led må ikke kunne åbnes udad mod færdselsbaner, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret. Faste hegn må ikke være over 1,8 m, og haver skal fremstå med en beplantet karakter set ude fra. 17. Bygningers udformning Lokalplaner skal sikre, at reflekterende tagmaterialer anvendes i mindst muligt omfang. Ovenlys- og tagvinduer samt solfangere der ligger i eller på tagfladen skal højest udgøre 15 % af tagfladen i alt. Lokalplaner for boligområder skal sikre, at facader overvejende fremstår murede eller pudsede og at byggeri indpasses de eksisterende boligkvarterer af helårsboliger. Der kan opføres facader i træ og træhuse, såfremt facader behandles i lyse og dæmpede farver svarende til murede boliger i øvrigt, og bygningen har karakter af helårsbeboelse. Bygninger skal generelt have et arkitektonisk udtryk, der er i overensstemmelse med kvarteret og dansk bygningstradition. 18. Opsætning af antenner m.v Lokalplaner skal sikre, at paraboler og lignende individuelle antenneanlæg placeres mindst synligt for omgivelserne. Ved opsætning på bygninger må der kun tillades opsat én parabolantenne på hver ejendom. Ved placering på jorden må parabolskålens øverste kant ikke overstige 2,0 m over terræn. Ved andre anlæg eller hvis parabolen har en diameter på mere end 1,0 m kræves kommunalbestyrelsens særlige godkendelse efter bygningsreglementets bestemmelser. 19. Transformerstationer Lokalplaner skal sikre, at der inden for områderne kan opføres de nødvendige transformerstationer til områdets betjening under forudsætning af, at disse ikke har en størrelse på over 10 m² og en højde der overstiger 3,0 m. 20. Tilslutning til kollektiv varmeforsyning Lokalplaner skal sikre, at ny bebyggelse tilsluttes den kollektive varmeforsyning i form af kraftvarme eller naturgas. 93

21. Fremme af energibesparelser i bygninger Lokalplaner skal sikre, at opvarmet ny bebyggelse opføres som lavenergibygning klasse 2015. Såfremt opvarmet ny bebyggelse opføres som klasse 2015, kan kravet om tilslutning til kollektive varmeforsyning dispenseres. En lokal sænkning af CO2-udledning skal dog ikke vægtes højere, såfremt der kan opnås en samlet mindre CO2-udledning. Placering af solfangere og solceller på tage med hældning over 15 skal være i samme vinkel som tagfladen. På beboelsesejendommen er der for bygninger med taghældning under 30, ingen begrænsninger på størrelsen af solfangere. Når hældningen på solanlæg er over 30 skal nabogener fra refleksioner vurderes, og der kan i lokalplaner fastsættes en maksimal størrelse på 50 m². På bygninger i erhvervsområder kan solanlæg frit opsættes på samtlige tagflader. 22. Indretning af liberale erhverv i egen bolig Liberale erhverv kan tillades etableret som en del af en bolig under forudsætning af - at den der driver erhvervet også bor i boligen - at trafikken til ejendommen, samt behov for parkeringsarealer svarer til det normale for en bolig i området - at erhvervsudøvelsen kan ske uden gener for omgivelserne - at erhvervets arealbehov ikke medfører, at der ikke resterer en passende bolig. En passende bolig rummer som minimum direkte adgang til eget køkken og badeværelse med toilet, samt minimum 2 rum til beboelse i etageboligbebyggelse og 3 rum i enfamiliehuse som villa eller rækkehus. Liberale erhverv, der i henhold til Boligreguleringsloven altid forudsætter kommunalbestyrelsens tilladelse til nedlæggelse af en del af boligarealet, kan således ikke etableres uden fornøden tilladelse. Tilladelser vil blive ledsaget af betingelser med hensyn til parkering, skiltning m.v. afhængig af de konkrete forhold. For etageboliger må kunders besøgsmønster ikke afvige fra hvad der normalt vil være til boligen. Til liberale erhverv og lignende medregnes i denne sammenhæng virksomheder for læger, tandlæger, fysioterapeuter, frisører og lignende, advokater, ingeniører, arkitekter samt anden mindre kontorvirksomhed. Der tillades i denne sammenhæng ikke virksomheder, der omfatter produktion, forarbejdning, handel eller oplagring på stedet. 23. Bebyggelse nær kysten Lokalplaner for området nær kysten skal sikre, at bebyggelse og anlæg etableres under hensyntagen til kystlandskabet. 24. Beskyttelse af kildepladszoner Lokalplaner beliggende i kildepladszoner skal sikre, at der som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. Et område nord for landsbyen og store dele af Nordmarken er udpeget til kildepladszone. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening tæt på f.eks. et vandværks indvindingssted umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. 25. Virkemidler der kan sikre høj anvendelse af kollektiv transport Ved lokalisering af større kontorbyggeri (over 1.500 m²) og andre funktioner med mange tilrejsende inden for det stationsnære område, men uden for kerneområdet, skal det sikres at andelen af rejsende med kollektiv transport vil svare til en lokalisering inden for gangafstand fra stationen på 600 meter. Det kan ske gennem relativt færre parkeringspladser eller ved attraktiv stiforbindelse til stationen. Bygherre kan også vælge at indgå en aftale om firmacykelordning, egen fællestransport til stationen eller andre former for mobility management. 94

95

1-D3 1-D1 1-B290 1-B100 1-G1 1-B110 1-G5 1-B280 1-B220 1-D2 1-D4 1-T1 1-B201 1-C2 1-B200 1-B270 1-B330 1-B320 1-B250 1-B440 1-B230 1-B400 1-BG270 1-B410 1-C1 1-BG251 1-B251 1-D6 1-G3 1-B240 1-G2 1-B430 1-B260 1-B420 1-B401 1-T2 1-E3 1-G4 Holbæk Motorvejen og Ringstedbanen 1-E2 2-F4 2-F3 Rammer for Nordmarken 2-G3 2-G7 2-B410 2-T1 2-B410 Etageboligbebyggelse i Nordmarken 1-B100 Nordmarkshave Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 75 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 13 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 51.700 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 31.400 m² Max. etager (antal) 3,5 - og vejareal 10.100 m² Max. højde (meter) 12 1-B110 Firkløverparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 80 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 60 Gældende lokalplan 67 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 26.300 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 11.300 m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal 9.900 m² Max. højde (meter) 15 Tæt-lav bebyggelse i Nordmarken 1-B200 Nordmarksvænge Nord Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 40 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 65 Gældende lokalplan 76 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 9.700 m² Min. grundstørrelse min. 350 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 2.000 m² Max. højde (meter) 7 96

1-B201 Blomsterengskvarteret Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 29 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan 13 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 149.500 m² Min. grundstørrelse min. 300 m² - heraf fælles friareal 38.200 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 25.400 m² Max. højde (meter) 8,5 1-B220 Løkkekrogen Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 25 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan 13 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 13.600 m² Min. grundstørrelse min. 400 m² - heraf fælles friareal 5.800 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 1.100 m² Max. højde (meter) 7 1-B230 Syvhøjvænge V Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 42 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 19.200 m² Min. grundstørrelse min. 325 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 3.400 m² Max. højde (meter) 8,5 1-B240 Syvhøjvænge II - IBYCO Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 24 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund 1 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt 44.500 m² Min. grundstørrelse min. 350 m² - heraf fælles friareal 11.600 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 6.500 m² Max. højde (meter) 5 1-B250 Nørrebred - IBYCO Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 36 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 60 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 17.800 m² Min. grundstørrelse min. 350 m² - heraf fælles friareal 1.900 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 3.400 m² Max. højde (meter) 5 1-B251 Treknøsen Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 36 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund 1 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt 13.100 m² Min. grundstørrelse min. 350 m² - heraf fælles friareal 1.300 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 200 m² Max. højde (meter) 5 1-BG251 Treknøsens plæne Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 Indgår i beregning af bb-% for 1-B251, Treknøsen 97

1-B260 Horsbred - IBYCO Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 27 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund 1 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt 76.200 m² Min. grundstørrelse min. 350 m² - heraf fælles friareal 8.200 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 17.700 m² Max. højde (meter) 5 1-B270 Rendsagerparken Vest Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 20 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt 84.500 m² Min. grundstørrelse min. 300 m² - heraf fælles friareal 29.500 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 14.100 m² Max. højde (meter) 7 1-BG270 Rendsagerparken Vest Friareal Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 1-B280 Solsikkehusene Indgår i beregning af bb-% for 1-B270, Rendsagerparken Vest Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 50 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 80 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 75 Gældende lokalplan 67 og 68 - pr. grund 80 Områdets areal i alt 14.900 m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal 2.100 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 3.200 m² Max. højde (meter) 8,5 1-B290 Hollænderhusene Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 54 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 110 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 72 og 68 - pr. grund 80 Områdets areal i alt 34.900 m² Min. grundstørrelse min.100 m² - heraf fælles friareal 11.000 m² Max. etager (antal) 2,5 - og vejareal 7.000 m² Max. højde (meter) 11 Villaområder der kan fortættes i Nordmarken 1-B320 Mariehøj Nord Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 27 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 30 min. 8 m vandret fra 1. sals Områdets areal i alt 29.300 m² Min. grundstørrelse min. 250 m² vindue til naboskel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 3.500 m² Max. højde (meter) 8,5 98

1-B330 Pilehavegård Nord Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 24 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt 103.000 m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 22.800 m² Max. højde (meter) 8,5 Villaområder der ikke kan fortættes i Nordmarken min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel 1-B400 Nordmarksvænge Midt Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 27 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 76 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt 17.800 m² Min. grundstørrelse min. 700 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 2.100 m² Max. højde (meter) 7 1-B401 Nordmarksvænge Syd Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 27 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 76 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt 43.500 m² Min. grundstørrelse min. 700 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 4.700 m² Max. højde (meter) 7 1-B410 Rendsagerparken Øst Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 24 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt 131.800 m² Min. grundstørrelse min. 600 m² - heraf fælles friareal 8.600 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 21.300 m² Max. højde (meter) 7 1-B420 Nordmarken Syd Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 25 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt 227.500 m² Min. grundstørrelse min. 750 m² - heraf fælles friareal 2.100 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 39.300 m² Max. højde (meter) 8,5 1-B430 Pilehavegård Syd Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 26 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt 57.800 m² Min. grundstørrelse min. 750 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 9.600 m² Max. højde (meter) 8,5 99

1-B440 Syvhøjvænge I Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 27 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt 19.900 m² Min. grundstørrelse min. 750 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 2.300 m² Max. højde (meter) 7 Centerområder i Nordmarken 1-C1 Bydelscenter Tværbækvej Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 50 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 5.500 m² Min. grundstørrelse - max. 3.000 m² detailhandel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 7 1-C2 Lokalcenter Blomsterengen Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 50 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 30 Gældende lokalplan 67 og 68 - pr. grund 50 max. 2.000 m² detailhandel Områdets areal i alt 3.900 m² Min. grundstørrelse - Ingen butik må være over - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 1.000 m² - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 12 Offentligt formål i Nordmarken 1-D1 Løkkekrogens Institutioner Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 49 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 30 Gældende lokalplan 13 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 66.600 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 2.100 m² Max. højde (meter) 12 1-D2 Pilehavehus Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 65 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 130 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 47 og 68 - pr. grund 80 Områdets areal i alt 9.100 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 2.800 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 1.700 m² Max. højde (meter) 8,5 1-D3 Kløvervængets Institutioner Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 60 Gældende lokalplan 53, 53-1 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 24.800 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 4.500 m² Max. højde (meter) 7 100

1-D4 Pilehaveskolen Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 50 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 13 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 52.700 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 12 1-D6 Syvhøjvænge institution Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt 4.900 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 7 Erhverv i Nordmarken 1-E2 Jydekrogen Anvendelse Erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 35 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 25 og 68 - pr. grund 40 33 % af grunden skal være Områdets areal i alt 217.000 m² Min. grundstørrelse - grønt areal - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 23.000 m² Max. højde (meter) 12 1-E3 Vallensbækvej Syd Anvendelse Erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 35 - pr. bolig 0 Zone Byzone efter LP - pr. grund 35 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 15 Gældende lokalplan - - pr. grund 35 Områdets areal i alt 61.400 m² Min. grundstørrelse - Max. 1.500 m² pr. matrikel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 3 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 15 Rekreative arealer i Nordmarken 1-G1 Promenadebåndet Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 67 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 1-G2 Tueholmsøen Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 0 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt 320.200 m² Min. grundstørrelse - Skovrejsning uønsket - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 101

1-G3 Støjvold Nordmarksvænge Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 5 Gældende lokalplan 76 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 51.900 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 2.300 m² Max. højde (meter) 0 1-G4 Vallensbæk Nordhavn Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt 24.900 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 1-G5 Horsestien og Pilestien Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 30 Gældende lokalplan 5, 13 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 64.400 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 17.900 m² Max. højde (meter) 0 Tekniske anlæg i Nordmarken 1-T1 Vallensbæk Fjernvarmeværk Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 30 Gældende lokalplan 49 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt 1.400 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 1-T2 Holbæk Motorvejen og Ringstedbanen Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område - Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende - - for området 70 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt 409.500 m² Min. grundstørrelse - Transportkorridor - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 229.300 m² Max. højde (meter) 0 102

2-F4 2-F3 2-G3 2-B410 2-G7 2-G2 2-T1 2-B410 2-B410 2-D5 2-G4 2-D2 2-G1 2-B410 2-G6 2-B400 2-B400 2-G6 2-D3 2-G5 2-F5 2-B410 2-G6 2-G9 2-D7 2-B410 2-F1 2-B410 2-G8 2-D4 2-B410 2-F1 2-B410 2-F2 2-G11 2-B410 2-F11 2-F6 2-D6 3-T5 Køge Bugt Motorvej 3 B201 Rammer for Landsbyen og Den Grønne Kile Boliger i Landsbyen og Den Grønne Kile 2-B400 Vallensbæk Landsby Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 21 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 73 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt 179.300 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning max. 100 m² detail i alt - heraf fælles friareal 2.100 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 30.600 m² Max. højde (meter) 7,5 2-B410 Tofter i Kilen Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 15 - pr. bolig 2 Zone Landzone - pr. grund 15 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 15 Gældende lokalplan 15, 57, 63 og 68 - pr. grund 15 Områdets areal i alt 34.000 m² Min. grundstørrelse 1.200 til 1.800 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 Kun én bolig max. 250 m² pr. tofte Kan være class locantion zone for naturgasledning 103

Offentligt formål i Landsbyen og Den Grønne Kile 2-D2 Vallensbæk Kirke Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 15 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 20 Gældende lokalplan 74 og 68 - pr. grund 15 Områdets areal i alt 41.400 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 1.800 m² Max. højde (meter) 9,7 2-D3 Højrupgård Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 30 Gældende lokalplan 73 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt 7.200 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 7,5 2-D4 Vallensbæk Skole Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 50 - pr. bolig 0 Zone Byzone efter LP - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 51 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 68.600 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 2-D5 Korsagergård Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 25 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 25 Gældende lokalplan 15 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt 4.900 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 2-D6 Lundbækvej Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 5 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 5 Gældende lokalplan - - pr. grund 15 Områdets areal i alt 22.400 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 2-D7 Naturskolen Bækkehuset Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 15 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 15 Gældende lokalplan - - pr. grund 15 Områdets areal i alt 3.600 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6,5 104

Rekreative arealer og åbent land i Landsbyen og Den Grønne Kile 2-F1 Golfbanen Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 63 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 834.300 m² Min. grundstørrelse - Skovrejsning uønsket - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 2-F11 Golfbanen, klubhus Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 100 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 150 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 63 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 2.400 m² Min. grundstørrelse Byggefelt - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 2-F2 Idrætscenteret Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 5 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 10 Gældende lokalplan 19, 64 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 206.800 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 4.000 m² Max. højde (meter) 11 2-F3 Vallensbæk Ridecenter Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 15 - pr. bolig 0 Zone Landzone efter LP - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 20 Gældende lokalplan 15 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 78.600 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 12 2-F4 Vallensbæk Sø Skovrejsning uønsket Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 250 m² - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 39 og 68 - pr. grund 250 m² Områdets areal i alt 77.000 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6,5 2-F5 Jagtklubben Støjende friluftsanlæg Skovrejsning uønsket Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 15 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 15 Gældende lokalplan 38 og 68 - pr. grund 15 Områdets areal i alt 1.700 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 105

2-F6 Ungdomsskolens motorbane Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 0 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 2-G1 Marker syd for Brøndbyvej Støjende friluftsanlæg Skovrejsning uønsket Anvendelse Landområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 63 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 21.100 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G11 Naturlegepladsen Skovrejsning uønsket Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 15 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 15 Gældende lokalplan 63 og 68 - pr. grund 15 Områdets areal i alt 16.000 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6,5 2-G2 Marker nord for Brøndbyvej Anvendelse Landområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 63 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 104.800 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G3 Marker nord for Landsbyen Skovrejsning muligt Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Landområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 38, 57 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 242.100 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G4 Parken nord for Landsbyen Skovrejsning uønsket, kirkeomgivelser. Class locantion zone for naturgasledning. Anvendelse Landområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 73 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 30.200 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 Åben karakter med spredte grupper af træer udsyn til Kirken 106

2-G5 Marker øst for Landsbyen Anvendelse Landområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 38 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 257.400 m² Min. grundstørrelse - Skovrejsning uønsket - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G6 Bækrenden i Landsbyen Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 0 Gældende lokalplan 73 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 37.400 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 27.800 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G7 Langs Holbæk Motorvejen Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 38 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 48.900 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G8 Skoleskoven Skovrejsning mulig Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 38 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 39.900 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G9 Vallensbæk Mose Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone efter LP - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt 936.700 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 Tekniske anlæg i Landsbyen og Den Grønne Kile Skovrejsning uønsket Class locantion zone for naturgasledning 2-T1 Gasregulatorstation Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 25 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 25 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 25 Gældende lokalplan 63 og 68 - pr. grund 25 Class locantion zone for Områdets areal i alt 3.900 m² Min. grundstørrelse - naturgasledning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 107

2F6 3-G19 3-G5 3-B480 3-B110 3-B295 3-B295 3-B470 3-BE2 3T5 3-B108 3-B109 3-G11 3-G12 3-B201 3-B108 3-BE4 3-D16 3-B211 3-T3 Køge Bugt Motorvej 3-G5 3-B360 3-B280 3-B103 3-G13 3-G15 3-B202 S-banen 3-B270 3-D1 3-G14 3-B104 3-E5 3-BE3 3-G5 3-T1 3-B104 3-B106 3-G18 3-D13 3-B105 3-D9 3-B111 3-D14 3-C7 3-G19 3-T5 3-B350 3-B285 3-B107 3-B240 3-B370 3-C5 3-BE5 3-B330 3-D15 3-G5 3-BE6 3-G5 3-C1 3-D4 3-T5 3-B260 3-G16 3-G17 3-D2 3-B200 3-G17 3-C8 3-T4 3-C3 3-E4 3-G5 3-B310 3-G5 3-B210 3-B220 3-B230 3-B245 3-G5 3-D3 3-B300 3-D7 3-G1 3-B440 3-D5 3-B290 3-G4 3-B330 3-B400 3-B250 3-B430 3-B420 3-G2 3-G3 3-F1 3-F2 Rammer for Strandområdet Etageboligbebyggelse i strandområdet 3-B103 Vallensbækhus Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 65 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 62 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 16.400 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 9.600 m² Max. etager (antal) 7 - og vejareal 5.200 m² Max. højde (meter) 22,5 3-B104 Vejlegårdsparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 50 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 7 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 97.100 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 44.500 m² Max. etager (antal) 6 - og vejareal 34.100 m² Max. højde (meter) 22,5 108

3-B105 Højstrupparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 50 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt 34.000 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 19.500 m² Max. etager (antal) 2,5 - og vejareal 6.800 m² Max. højde (meter) 11 3-B106 Essex Park Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 100 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 79 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 14.800 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 8.500 m² Max. etager (antal) 12 - og vejareal 5.000 m² Max. højde (meter) 35 3-B107 Åsvinget Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 100 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 90 Gældende lokalplan 70 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 8.600 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 1.400 m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal 4.200 m² Max. højde (meter) 14 3-B108 Amalieparken Punkthuse Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 100 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 71 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 18.600 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 9.600 m² Max. etager (antal) 6 - og vejareal 5.800 m² Max. højde (meter) 22,5 3-B109 Amalieparken Randbebyggelse Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 120 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 65 Gældende lokalplan 71 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 21.700 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 7.900 m² Max. etager (antal) 6 - og vejareal 8.800 m² Max. højde (meter) 22,5 3-B110 Nye etageboliger i 35 eren Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 75 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 60 Gældende lokalplan 35 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 13.900 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 6.000 m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal 5.300 m² Max. højde (meter) 14 3-B111 Rønnebækhus opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 75 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 60 Gældende lokalplan 81 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 8.900 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 5.200 m² Max. etager (antal) 6 - og vejareal 5.800 m² Max. højde (meter) 25 109

Tæt-lav bebyggelse i Strandområdet 3-B200 Nøddeboparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 30 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 11 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 125.300 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 27.400 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 23.600 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B201 Grf. Egeskovvej Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 35 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 80 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 56 og 68 - pr. grund 80 Områdets areal i alt 4.300 m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal 1.300 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 1.100 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B202 Egeskovparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 35 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund 85 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 33 og 68 - pr. grund 85 Områdets areal i alt 26.800 m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal 8.800 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 6.900 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B210 Kolleruplund Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 22 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan 43 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 15.800 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 7.300 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 1.700 m² Max. højde (meter) 3,5 3-B211 Amalieparken Rækkehuse Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 50 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 100 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 71 og 68 - pr. grund 100 Områdets areal i alt 34.000 m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal 12.000 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 5.000 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B220 Hyttevænget Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 37 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 75 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 8, 43 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 16.600 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 1.000 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 3.600 m² Max. højde (meter) 8,5 110

3-B230 Kollerupparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 35 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 20 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 22.100 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 3.400 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 3.300 m² Max. højde (meter) 3,5 3-B240 Bækkeskovvejskvarteret Tæt-Lav min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 39 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 75 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 2.600 m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 600 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B245 Kolleruphave og De Tolv Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 37 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 8 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 12.900 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 700 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 2.800 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B250 Marinaparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 22 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 40 Gældende lokalplan 14, 14-6 og 68 - pr. grund 35 Områdets areal i alt 7.200 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 1.300 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 1.500 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B260 Skærsøvejens Dobbelthuse opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 41 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 1, 1-2 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 9.800 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 1.900 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B270 Svendstrupvejens Rækkehuse Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 44 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 31 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 8.400 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 1.100 m² Max. højde (meter) 8,5 111

3-B280 Broksøvej og Kaffehaven Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 50 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 75 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 65 Gældende lokalplan 31, 78 og 68 - pr. grund 75 Områdets areal i alt 12.700 m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 4.000 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B285 Strandhaven Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 40 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 80 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 70 og 68 - pr. grund 80 Områdets areal i alt 42.400 m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal 10.000 m² Max. etager (antal) 3 - og vejareal 11.000 m² Max. højde (meter) 12 3-B290 Ved Strandparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 21 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 50 Gældende lokalplan 61 og 68 - pr. grund 35 Områdets areal i alt 2.500 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 400 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 600 m² Max. højde (meter) 5,2 3-B295 Nye rækkehuse i 35 eren opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 50 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 65 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 35, 69 og 68 - pr. grund 65 Områdets areal i alt 33.100 m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 6.700 m² Max. højde (meter) 8,5 Villaområder der kan fortættes i Strandområdet min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel 3-B300 Hyttekvarteret Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 31 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 1, 1-3, 3 og 68 - pr. grund 35 min. 8 m vandret fra 1. sals Områdets areal i alt 171.300 m² Min. grundstørrelse min. 250 m² vindue til naboskel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 22.100 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B310 Højvang Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 29 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 8 og 68 - pr. grund 35 Områdets areal i alt 19.600 m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 3.400 m² Max. højde (meter) 8,5 min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel 112

3-B330 Gammel Køge Landevej - Vallensbæk Strandvej Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Blandet bebyggelse - for området 40 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund 75 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 77 - pr. grund 75 Områdets areal i alt 117.200 m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2,5 - og vejareal 26.300 m² Max. højde (meter) 11 3-B350 Villakvarter syd for Egholmskolen min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel. Mulighed for kundeorienteret serviceerhverv Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 31 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 1, 1-1, 1-3 og 68 - pr. grund 35 Områdets areal i alt 159.000 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 20.700 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B360 Vemmetoftevejskvarteret min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 31 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 31 og 68 - pr. grund 35 Områdets areal i alt 59.000 m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 8.300 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B370 Bækkeskovvejskvarteret min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 33 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 75 og 68 - pr. grund 35 Områdets areal i alt 16.400 m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 1.400 m² Max. højde (meter) 8,5 Villaområder der ikke kan fortættes i Strandområdet min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel 3-B400 Lyngvej dobbelthus Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 30 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 1 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 35 Gældende lokalplan 66 og 68 - pr. grund 30 opfyldes til mindst kote 2,0 Områdets areal i alt 1.200 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning meter (DVR90). - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6 3-B420 Stranden Øst Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende Enfamiliehuse - for området 23 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 30 Gældende lokalplan 14, 14-6 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt 17.200 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 400 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 1100 m² Max. højde (meter) 8,5 opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). 113

3-B430 Stranden Midt Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende Enfamiliehuse - for området 20 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 40 Gældende lokalplan 14, 14-1 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt 44.900 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 500 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 9.900 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B440 Stranden Vest opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende Enfamiliehuse - for området 22 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 35 Gældende lokalplan Flere - pr. grund 25 Områdets areal i alt 210.400 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 28.000 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B470 Gaunøvejskvarteret opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende Enfamiliehuse - for området 22 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 35 Gældende lokalplan 31 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt 99.000 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 13.400 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B480 Torbenfeldvejskvarteret opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende Enfamiliehuse - for området 22 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 35 Gældende lokalplan 31 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt 110.900 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 16.400 m² Max. højde (meter) 8,5 Blandet bebyggelse i Strandområdet opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). 3-BE2 Omdannelse ved Vejlegårdsvej Anvendelse Blandet bolig og erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Blandet bebyggelse - for området 75 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund 120 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan 35 og 68 - pr. grund 120 Områdets areal i alt 54.700 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 5 - og vejareal 2.600 m² Max. højde (meter) 17 3-BE3 Delta Park Bolig og Erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Blandet bebyggelse - for området 100 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund 270 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 79 og 68 - pr. grund 270 Områdets areal i alt 2.900 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 1.400 m² Max. etager (antal) 12 - og vejareal 1.000 m² Max. højde (meter) 35 114

3-BE4 Omdannelse ved Vejlesvinget Anvendelse Blandet bolig og erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Blandet bebyggelse - for området 75 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund 120 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 35 og 68 - pr. grund 120 Områdets areal i alt 15.300 m² Min. grundstørrelse - max. 1.000 m² detail - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal 1.000 m² Max. højde (meter) 14 3-BE5 Sydporten Anvendelse Blandet bolig og erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 75 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt 13.100 m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 3 - og vejareal 1.400 m² Max. højde (meter) 11 3-BE6 Busterminal (ny i KP13) max. 3.000 m² pladskrævende detail. Bygninger over 2 etager min. 15 m fra nabo med villa. Anvendelse Blandet bolig og erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 300 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 81 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 5.000 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 6 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 25 Centerområder i Strandområdet Parkering kun i konstruktion Stueetage min. 5 m høj og forbeholdt busterminal 3-C1 Stationstorvet Syd Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 75 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 100 Gældende lokalplan 58 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 15.900 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund max. 4.000 m² detailhandel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal 8.700 m² Max. højde (meter) 20,5 3-C3 Center ved Strandesplanaden Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 75 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 44 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 3.800 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund max. 320 m² detailhandel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 3,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 18 3-C5 Bydelscenter Bækkeskovvej Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 62 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund 80 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 75 og 68 - pr. grund 80 Områdets areal i alt 14.100 m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning max. 3.000 m² detailhandel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2,5 - og vejareal 3.300 m² Max. højde (meter) 11 115

3-C7 Stationstorvet Nord Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 300 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 100 Gældende lokalplan 81 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 17.200 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund max. 16.000 m² detailhandel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 6 - og vejareal 7.000 m² Max. højde (meter) 25 3-C8 Stationstorvets Østfl øj Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 0 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 100 Gældende lokalplan 81 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 1.500 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund max. 750 m² detailhandel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 6 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 25 Offentligt formål i Strandområdet 3-D1 Vejlegårdsparkens Institutioner Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 7 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt 12.800 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6 3-D2 Institutionen Nøddeboparken Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 11 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt 4.700 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6 3-D3 Mejsebo Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 11 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt 2.900 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6 3-D4 Egholmskolen Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan - - pr. grund 40 Områdets areal i alt 38.200 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 116

3-D5 Institutionsgrund Strandparken Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 25 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 20 Gældende lokalplan 14 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt 4.000 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 3-D7 Gideonskolen Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 45 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 45 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 65 Gældende lokalplan 59 og 68 - pr. grund 45 Områdets areal i alt 3.300 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 3-D9 Kirkegrunden Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 57 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 60 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 30 Gældende lokalplan 7, 81 og 68 - pr. grund 60 Områdets areal i alt 10.800 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal 800 m² Max. højde (meter) 18 3-D13 Højstruphave Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 100 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund 150 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 75 Gældende lokalplan 80 og 68 - pr. grund 150 Områdets areal i alt 4.500 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 3 - og vejareal 1.500 m² Max. højde (meter) 15 3-D14 Rådhuset Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 70 Gældende lokalplan 81 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 8.500 m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 5 - og vejareal 2 m² Max. højde (meter) 22 3-D15 Spejderhytte Strandboerne Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 9 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 50 Gældende lokalplan 70 og 68 - pr. grund 15 Områdets areal i alt 2.300 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 300 m² Max. højde (meter) 6 opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). 117

Erhverv i Strandområdet 3-E4 Kontorerhverv Strandesplanaden Anvendelse Kontorerhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 75 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 75 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 44 og 68 - pr. grund 75 Områdets areal i alt 8.500 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 18 3-E5 Kontorerhverv Delta Park Mulighed for kundeorienteret serviceerhverv Anvendelse Kontorerhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 100 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 270 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 90 Gældende lokalplan 79 og 68 - pr. grund 270 Områdets areal i alt 16.600 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 12 - og vejareal 2.700 m² Max. højde (meter) 35 Rekreative arealer i Strandområdet Mulighed for kundeorienteret serviceerhverv 3-F1 Havnen, landområde Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 15 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 20 Gældende lokalplan 21-1 og 68 - pr. grund 10 Områdets areal i alt 51.600 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 5.000 m² Max. højde (meter) 7 3-F2 Havnen, bådepladser Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Kan ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende - - for området 0 Gældende lokalplan 21-1 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 75.500 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G1 Strandengen Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 0 Gældende lokalplan 16 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 60.600 m² Min. grundstørrelse - Skovrejsning uønsket - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G2 Strandparken Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone efter LP - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 5 Gældende lokalplan 16 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 444.200 m² Min. grundstørrelse - Skovrejsning uønsket - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 5.000 m² Max. højde (meter) 0 118

3-G3 Køge Bugt, vandareal Anvendelse - Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Kan ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone - - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende - - for området 0 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt 182.000 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G4 Strandparken, byzone Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 5 Gældende lokalplan 14 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 54.100 m² Min. grundstørrelse - Skovrejsning uønsket - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 1.500 m² Max. højde (meter) 0 3-G5 Mindre grønne områder i byen Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område - Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt 18.900 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G11 Plantagen Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 0 Gældende lokalplan 31 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 10.900 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G12 St. Vejlegårdens Have Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 71 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 6.300 m² Min. grundstørrelse - Fredet blodbøg - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G13 Grønt Område ved Vejlesvinget Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 7, 35 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 4.400 m² Min. grundstørrelse - Regnvandsteknisk anlæg - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G14 Grønt Område Vejlegårdsparken Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Bygninger til fritidsformål - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 7 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 21.500 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 119

3-G15 Støjvold Vejlegårdsparken Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan 7, 33, 35 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 19.300 m² Min. grundstørrelse - Støjvold - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 6.000 m² Max. højde (meter) 0 3-G16 Grønt Område Delta Park Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 79 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 13.200 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G17 Grønt Område Nøddeboparken Parkeringsanlæg mod nordøst Sti lang letbanens NV-side Reservation til fremtidigt stop på Letbanen Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 20 Gældende lokalplan 11, 81 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 29.800 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 5.900 m² Max. højde (meter) 0 3-G18 Grønt Område Højstruphave Støjvold, Regnvandsteknisk anlæg Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 1-1, 80, 81 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 1.700 m² Min. grundstørrelse - Regnvandsteknisk anlæg - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G19 Areal langs Store Vejle Å Anvendelse Private haver Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 20 Gældende lokalplan 31, 70 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt 15.700 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 10.300 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 2.500 m² Max. højde (meter) 0 Tekniske anlæg i Strandområdet Ingen opfyldning 5 meter fra Store Vejle Å 3-T1 Fjernvarmecentral Delta Park Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 100 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 100 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 90 Gældende lokalplan 79 og 68 - pr. grund 100 Områdets areal i alt 3.000 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 35 120

3-T3 Vandværksgrund Vejlegårdsvej Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 25 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 25 Gældende lokalplan 31 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt 1.200 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 3-T4 S-banen Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område - Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 75 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt 74.000 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 55.000 m² Max. højde (meter) 0 3-T5 Køge Bugt Motorvej Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område - Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende - - for området 75 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt 184.400 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 130.000 m² Max. højde (meter) 0 3-T6 Letbanen Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område - Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende - - for området 75 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt 21.250 m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 21.250 m² Max. højde (meter) 0 Arealet fastlægges endeligt efter særlig plan. 121

Retningslinjer 122

Indledning Efter kommunens overtagelse af ansvaret for en række områder, der tidligere blev varetaget af amterne, blev de relevante retningslinjer for regionplan 2005 overført til kommuneplan 2009. Retningslinjerne er juridisk bindende og kommunen administrerer direkte efter retningslinjerne. Der er ikke ændret i retningslinjerne fra kommuneplan 2009 til kommuneplan 2013. Til de relevante retningslinjer er der udarbejdet kortmateriale, som illustrerer geografisk afgrænsede områder med tilhørende retningslinjer. Der tages forbehold for, at kortene er udarbejdet på baggrund af kortmaterialer i stor målestok, og der kan forekomme unøjagtigheder ved zoom i kortene. Kommunen forbeholder sig ret til at foretage en konkret vurdering i tvivlstilfælde om afgrænsning. Hvor kortudpegninger går ud over kommunegrænsen er disse alene medtaget for at kunne se et givent emne i en større sammenhæng. Udpegninger uden for kommunen er kun vejledende, og der henvises til nabokommunernes kommuneplanlægning. Samtlige retningslinjer er kun gældende for arealer, der ligger inden for kommunens grænser. Når der i retningslinjerne refereres til landområdet, menes der som udgangspunkt områder, der er beliggende i landzone, men også byzonearealer der har karakter af åbent land, og som i rammebestemmelserne er fastlagt tilbageført til landzone ved ny lokalplanlægning. Principper for By - og landområdet Det kystnære byområde 1 I de kystnære byzonearealer, der ligger ud til kysten eller indgår i et samspil med kystlandskabet, skal der ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på at: ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder Vallensbæk Havn, og at offentligheden sikres adgang til kysten Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Den grønne struktur 2 Region Hovedstadens grønne struktur omfatter byfingrenes grønne kiler og ringe, kystlinjen, åbne kystkiler mellem by- og sommerhusbebyggelse, kileforlængelser og ny grøn ring samt landområdet i øvrigt, som ligger udenfor den grønne strukturs regionale friluftsområder. 3 Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier og gennem forlængelsen af de grønne kiler og etablering af den nye grønne ring med en gennemgående regional sti. Forbedringer kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Forbedringer inden for den fastlagte transportkorridor skal ske under hensyn til, at korridoren bliver fastholdt som arealreservation til trafik- og forsyningsanlæg o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret både i de regionale friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse. 123

Det kystnære landområde 4 Kommunens kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Retningslinjekort over kystnærhedszonen og den kystnære byzone Kystnærhedszonen (Planloven 5a) Kystnærhedszonen (landzone) Kystnær byzone Byzone Byzone der kan tilbageføres til landzone Kystnær byzone der kan tilbageføres til landzone - fremtidig Kystnærhedszone 124

Kolonihaver Kolonihaver 5 Der er ingen mulighed for udlæg af nye kolonihaveområder i Vallensbæk, da kolonihaver ikke er tilladt i de indre grønne kiler jf. Fingerplanens 15. Havelodder i eksisterende kolonihaver må ikke sammenlægges så de bliver større end 400 m². Nyttehaver 6 Nye nyttehaver skal placeres indenfor byområdet. Landområdets anvendelse Landskabs, natur- og kulturværdier i det åbne land 7 Inden for de udpegede værdifulde landskaber skal de karakteristiske sammenhængende landskaber og landskabselementer bevares. 8 Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret kommuneplanmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. 9 Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, eller inddrages arealer til byudvikling, og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne. 10 Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Inden for beskyttelsesområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver en tilladelse eller godkendelse, foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for landskabs-, natur- og kulturværdierne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsen af områdernes særlige værdier. 11 Såfremt der udpeges internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper, der er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne. 12 Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer eller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. 125

13 På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng. 14 I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens 3. Sten og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven. Både i de udpegede beskyttelsesområder og i det øvrige landområde må der ikke ske forringelse af levesteder (yngle- og rasteområder) for de arter, som er listet på Habitatdirektivets bilag IVa og IVb. 15 Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. 16 I Vallensbæk landsby skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Den Grønne Kile og Strandparken 17 Befolkningens adgang til Den Grønne Kile, Store Vejle Ådalen og Strandparken skal opretholdes og forbedres ved f.eks. opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter. 18 Den Grønne Kile og Strandparken administreres i overensstemmelse med Fingerplanen og andre godkendte planer for de enkelte områder. 19 Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformål skal Vallensbæk Kommune gennemføre en samlet planlægning, som tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier og andre regionplanmæssige interesser, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes. Friluftsanlæg på land 20 Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. 21 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i Den Grønne Kile, Store Vejle Ådalen og i Kystkilen, når det efter kommunens konkrete vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv. 126

Retningslinjekort over beskyttelsesområder og værdifulde landskaber Områder med landskablige værdier Lavbundsarealer i landområdet Spredningskorridorer for planter og dyr Kirkeomgivelser Skovrejsning uønsket SFL-område 22 I landzonen i Vallensbæk Kommune kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides, jf. dog 15, stk. 2 og 16, stk. 2 i Fingerplan 2007. 127

Retningslinjekort for eksisterende pladskrævende og støjende friluftsanlæg Vandskibane Golfbane Motorbane Lystbådehavn 23 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab, beplantning samt kildepladszoner. Terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang. Anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbanen, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand. 128

Friluftsanlæg ved kyst og søer 24 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker lands kysten og ved søer, hvor det efter kommunens konkrete vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. I Køge Bugt kan støttepunkter for friluftslivet etableres med landingspladser og udlejning af kano og kajak, hvor det efter et konkret skøn vurderes ikke at skade beskyttelsesinteresserne. 25 Der kan generelt etableres nye badestrande langs kommunens kyster, såfremt det er foreneligt med beskyttelsesinteresser og andre regionale interesser. Vores badestrande skal opretholdes. På eksisterende og nye badestrandene kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af badegæsterne. 26 I Vallensbæk kan der ikke etableres nye lystbådehavne. Der er mulighed for at indrette havnefaciliteter og udvidelse af den eksisterende lystbådehavn, såfremt det ikke er i uoverensstemmelse med de eksisterende beskyttelsesinteresser og under forudsætning af at der udarbejdes lokalplan samt at, der foreligger et konkret projekt. Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning 27 Der er i Vallensbæk ikke lokaliteter hvor der gives mulighed for etablering af turistcampingpladser. 28 I Vallensbæk Kommune er der i landzoneområder ikke mulighed for at etablere feriecentre og vandrehjem. 29 Indretning af mindre anlæg i eksisterende bygninger, til almene formål, kan kun ske efter Vallensbæk Kommunes tilladelse. Støjende friluftsanlæg 30 Der er ikke mulighed for at opføre eller udvide støjende friluftsanlæg i Den Grønne Kile, Store Vejleådalen eller Strandparken. Der henvises til bestemmelserne i Fingerplanen. Vises på kort. Landbrug 31 Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske- og rekreative anlæg mv. skal der i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling. 32 Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår. Lavbundarealer 33 I de områder, der er udpeget som lavbundsarealer, må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. 129

Skovrejsning 34 Indenfor de områder hvor skovrejsning er uønsket må der ikke plantes skov. I udpegede neutralområder kan der plantes skov. Vand Indtil de statslige vandplaner træder i kraft, henvises til gældende retningslinjer i regionplan 2005 for følgende emner: Grundvandsbeskyttelse Vandforsyning Spildevand Søer og vandløb Trafikanlæg Trafikstier 35 De eksisterende trafikstier langs Gl. Køge Landevej, Vallensbæk Torvevej og Søndre Ringvej opretholdes og der sikres en sammenhæng mellem det regionale trafikstinet og det regionale rekreative stinet. Vises på kort i hovedstruktur. 36 Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler Kommunen, som vejmyndighed, at sikre standarden på cykelstierne. 37 Kommunen skal i samarbejde med trafikselskaber, ved forbedring af Vallensbæk S - togstation sørge for, at der er cykel- og bilparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt. Rekreative stier 38 De regionale rekreative stier består af dels det overordnede regionale rekreative stinet og dels det øvrige regionale rekreative stinet. 39 Kommunen skal i planlægningen indarbejde det overordnede regionale rekreative stinet og medvirke til realisering og skiltning af et sammenhængende regionalt rekreativt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier. 40 Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør- og skal ved nyanlæg, have sikrede skæringer ved barrierer, som veje, baner og vandløb. Herved sikres stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng. 41 Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning indarbejde de overordnede regionale rekreative stier med sikret skæring af nye statsanlæg. 42 Planlægningen af de regionale stier skal ske i samarbejde med nabokommunerne. 130

Større tekniske anlæg Vindmøller 43 Vallensbæk kommune har ingen egnede områder til vindmøller. Derfor må ingen store vindmøller eller husstandsvindmøller placeres nogen steder i kommunen. Dog kan der efter nærmere undersøgelser gives tilladelse til mindre vindmøller i erhvervsområdet Jydekrogen, såfremt det kan godtgøres gennem ny lokalplanlægning at møllerne kun medfører gener svarende til anden lovlig produktion i området og at de kan overholde gældende sikkerhedskrav. Affaldsanlæg 44 Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i Vallensbæk. Forurenet og ren jord 45 Der kan i Vallensbæk Kommune ikke lokaliseres anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor. Støj 46 Ved udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse skal det sikres at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje, jernbaner, støjende fritidsanlæg og virksomheder kan overholdes i planområdet. 47 Lokalplaner for områder til støjfølsom anvendelse, herunder boligformål, skal sikrer, at støjen på de primære opholdsarealer ikke overskrider de vejledende grænseværdier for støj. 48 Ved etablering og udvidelse af veje og jernbaner, skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes i eksisterende og planlagte boligområder og områder af anden støjfølsom anvendelse. 49 Virksomheder og støjende fritidsanlæg kan kun etableres, udvides eller ændres hvis Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse. 131