Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger omkring ISUA jernmineprojektet. Beregningerne viser et betydeligt potentiale i dette mineprojekt, hvilket skal ses i lyset af de betydelige forventede forekomster af jern og de gunstige priser på verdensmarkedet. Dette betyder tillige, at der ligger et betydeligt potentiale i de mulige indtægter til det grønlandske Selvstyre, når anlæg og produktion kan igangsættes. Basisscenariet i beregningerne viser således, at de mulige skatteindtægter fra selskabsbeskatning ved en beskatning på 37% med de nuværende priser på verdensmarkedet ligger i niveau 16-18 mia. kr. over en skønnet periode på 15 år fra produktionen igangsættes. Hertil kommer mulige indtægter fra beskatning af medarbejdere tilknyttet projektet, der i basisscenariet estimeres til ca. 800 mio. kr. i anlægsfasen og ca. 1.500 mio. kr. i produktionsfasen. Anlægsfasen skønnes at udgøre 3 år. Basisscenariet er baseret på følgende grundantagelser omkring ISUA jernmineprojektet for perioden 2012 til 2029. Anlægsinvesteringerne udgør ca. 11 mia. kr. Produktion på ca. 215 mio. tons Prisen svinger mellem 425 og 480 kr. pr. ton i perioden, hvorved den samlede omsætning fra mineprojektet over hele perioden udgør ca. 97 mia. kr. Driftsomkostninger samt vedligeholdelse udgør ca. 35 mia. kr. En fremmedkapitalfinansiering på 67 % af anlægssummen og renteudgifter på ca. 3 mia. kr. baseret på en rente på 8% og en låneafviklingsperiode på 4 år, startende i 2016. Et mere optimistisk scenarie, der primært baserer sig på et højere prisniveau på mellem 540 til 610 kr. pr. ton, men også en forøgelse af investeringssummen og driftsomkostningerne til hhv. 13 mia. kr. og 44 mia. kr., viser, at de mulige selskabsskatteindtægter kan øges til i niveau 23 mia. kr. Der vil dog i alle tilfælde være tale om et potentielt betydeligt provenu for Selvstyret. 2. Gennemgang af de udarbejdede scenarie Vi har gennemgået de fremsendte scenarier og er på den baggrund enig i de opgjorte niveauer for provenu til Selvstyret, jf. ovenfor. For god ordens skyld bemærker vi, at beregningerne ikke opererer med muligheden for ekstra 50% afskrivning. Hvis man gjorde dette, ville saldoafskrivningerne kunne fremskyndes. Dette har således ikke effekt på tallene ovenfor, men kan få effekt på nutidsværdiberegninger af minen. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

De investeringer, der saldoafskrives, afskrives dog fuldt ud, hvorfor det ikke resulterer i nogen uafskreven del af det, der saldoafskrives. For de dele, der afskrives lineært er der dog tale om, at en del af investeringen ikke er fuldt afskrevet ved udgangen af år 2029. Der er således en uafskrevet restværdi i niveauet 800 mio. kr. - 1.000 mio. kr. i de tre scenarier. 3. System for sikring af andel til Selvstyret ( Government take ) Som anført i forudsætningerne ovenfor er der forudsat en selskabsbeskatning på 37% af overskuddet. Vi er bekendt med, at der er overvejelser i gang om hvilke elementer, der kan indgå i modeller for government take på råstofområdet. Dette omfatter bl.a. følgende elementer: Overskudsbaserede elementer: Selskabsskatter Udbytteskatter Råstofafgift baseret på overskud (surplus royalty) Omsætningsbaserede elementer: Royalty baseret på omsætning (brutto royalty) Der er fordele og ulemper forbundet overskudsbaserede og omsætningsbaserede elementer. Fordele og ulemper ved overskudsbaserede elementer, f.eks. selskabsskatter og udbytteskatter er blandt andet følgende: Fordele: Når indtjeningen fra aktiviteten er høj, opnår det offentlige et højere provenu Er ikke investeringshæmmende, idet der først beskattes når aktiviteten er rentabel for investor Der er således tale om en win-win model for det offentlige og den private investor Ulemper: Overskudsbaserede beskatningsformer kræver mere kontrol fra myndighedernes side Fordele og ulemper ved omsætningsbaserede elementer, f. eks. royalty Fordele: Det offentlige kan opnå et provenu hurtigere Enkelt at beregne og kræver derfor et mindre omfattende kontrolapparat Ulemper: Degressiv beskatning; ved stigende indtjeningen er government take relativt lavere Den effektive skattesats er højere, jo lavere nettoindtjeningen er Den effektive skattesats er lavere, jo højere nettoindtjeningen er Det offentlige har derfor ikke mulighed for stigende provenu fra en aktivitet med en meget høj rentabilitet Er investeringshæmmende; investorer betragter det som et usikkerhedsmoment at skulle betale en afgift for aktiviteten uanset om de har indtægter eller ej fra aktiviteten 2 af 4

4. Government takes ved alternative modeller i ISUA projektet Med henblik på at belyse denne problemstilling i relation til ISUA jernminen er government take ved forskellige scenarier illustreret i søjlediagrammerne nedenfor. Den blå søjle afspejler det gældende skattesystem med en selskabsbeskatning på 37% og den røde søjle er udtryk for government take ved en omsætningsbaseret royalty på 15%. De 15% i bruttoroyalty er valgt med udgangspunkt i, at der ved denne sats udiskonteret fremkommer det samme provenu som ved en selskabsbeskatning på 37%. Vi har supplerende foretaget en række øvrige følsomhedsberegningerne med justeringer på pris og omkostningerne for at se illustrere mekanismerne ved en omsætningsbaseret royalty model kontra en overskudsbaseret selskabsskattemodel. Nedenfor er government take illustreret ved hhv. en omsætningsbaseret royalty på 15% (rød søjle) og en selskabsskattemodel med en skattesats på 37% (blå søjle) ved forskellige prisscenarioer pr. ton. Der er således taget udgangspunkt i basisscenariets prisforudsætning (kr. 475 pr. ton), hvilket er sammenlignet med effekten ved forøgede priser. Øvrige variable fra scenarierne er konstante. I den første graf er den relative andel af nettooverskuddet til Grønlands Selvstyre ved de forskellige prisforudsætninger. Government take i % af nettooverskud 50% 40% 30% 20% Selskabsskat 37% Royalty 15% 10% 0% Pris 475 kr. / ton Pris 550 kr. / ton Pris 625 kr. / ton Pris 700 kr. / ton Grafen illustrer det degressive forløb i den omsætningsbaserede royalty, mens den overskudsbaserede beskatning sikrer en konstant relativ andel. Nedenfor er andelen til Grønlands Selvstyre ved forskellige prisforudsætninger vist i nominelle tal. 3 af 4

40.000 Government take i DKK mio. 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 Selskabsskat - 37% Royalty - 15% 10.000 5.000 0 Pris 475 kr. / ton Pris 550 kr. / ton Pris 625 kr. / ton Pris 700 kr. / ton Grafen illustrerer, at forskellen i government take øges til fordel for den overskudsbaserede selskabsskat ved stigende indtjening. 5. Skatteprovenu fra personskatter i anlægs- og driftsfasen I tillæg til indtægterne fra selskabsskat og / eller royalty skal det for fuldstændighedens skyld nævnes, at der tillige er mulige indtægter til Selvstyret fra beskatning af personer, der er tilknyttet projektets anlægs- og driftsfase. I London Minings basisscenarie omkring ISUA jernmineprojektet kan disse indtægter ved det nuværende beskatningsniveau estimeres til ca. 800 mio. kr. i anlægsfasen og ca. 1.500 mio. kr. i produktionsfasen. Anlægsfasen skønnes at udgøre 3 år, mens produktionsfasen forudsættes at udgøre 15 år. 27.02.2012 Jesper Edelbo 4 af 4

Kort om tilladelser i forbindelse med overgangen til udnyttelse Et selskab kan enten tildeles en forundersøgelses-, en efterforsknings-, eller en udnyttelsestilladelse. En forundersøgelsestilladelse giver mulighed for at foretage begrænsede aktiviteter i definerede standardområder (Vest-, Øst-, eller Nordgrønland). Denne tilladelse er uden eneret og gælder for 5 år. En efterforskningstilladelse dækker som udgangspunkt alle mineraler, på nær olie/gas og radioaktive elementer og baseres på en række standardvilkår. Denne tilladelse er en eneretstilladelse, som ligeledes gælder for 5 år. Tilladelseshaver har ret til at få sin tilladelse forlænget for yderligere 5 år og tilladelsen kan herefter forlænges for 2 år ad gangen. Hvis tilladelseshaver har fundet og afgrænset en kommercielt udnyttelig forekomst, som agtes udnyttet, og hvis vilkårene udstedt under efterforskningstilladelsen er blevet opfyldt, så er tilladelseshaver berettiget til at blive meddelt en udnyttelsestilladelse, forudsat visse kriterier bliver overholdt. En udnyttelsestilladelse er en eneretstilladelse som typisk meddeles for 30 år, med mulighed for forlængelse op til 50 år. Ansøgningen om udnyttelse skal fremsendes sammen med et lønsomhedsstudium, hvori bl.a. økonomien, samt de tekniske og geologiske forhold bliver beskrevet. Hertil skal der afleveres en miljørapport (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og en socioøkonomisk rapport (Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed), samt en nedlukningsplan. Jf. råstoflovens bestemmelser er der en præference i forhold til at anvende grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft i projektet. Dette skal bl.a. beskrives i VSB`en. Det er desuden et krav, at alle aktiviteter skal udføres på en sikkerheds-, sundheds- og miljømæssig forsvarlig måde med respekt for klima og de bæredygtige principper. Der skal i øvrigt anvendes bedste anvendelige teknik/praksis. Det er et krav at tilladelseshaver i denne fase opretter et Grønlandsk registreret selskab. Det er i øvrigt et krav, at tilladelseshaver betaler den i Grønland til en hver tid gældende selskabs- og udnytteskat, i henhold til Grønlandsk lovgivning. Efterforsknings- og udnyttelsesselskaber skal betale skat i henhold til de til enhver tid gældende skattesatser fastsat af Naalakkersuisut. Pt. er selskabs- og udbytteskatten i Grønland 37 %. I vedlagte PWC notat kan du læse mere om de forskellige beskatningsmodeller.