Tlf.: 7847 8900 E-mail: engvejen@ps.rm.dk

Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn på Børn og Unge Centret Engvejen Udført den 13. oktober 2011 Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Dato 10-01-2012 Ellen Brunebjerg Tel. +45 7841 0192 Ellen.Brunebjerg@stab.rm.dk 1-51-73-57-07 Side 1 Børn og Unge Centret Engvejen Engvej 5 7130 Juelsminde Målgruppe Tlf.: 7847 8900 E-mail: engvejen@ps.rm.dk Forstander: Frode Mourits Hansen Souschef: Janni Larsen Børn og unge mellem 0 og 23 år med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er tale om børn og unge med diagnoser som for eksempel autismespektrumforstyrrelser, ADHD, Downs Syndrom og Føtalt Alkoholsyndrom og sjældne handicap. Børn og Unge Centret er normeret til 31 døgnpladser, hvoraf nogle anvendes som halvtids aflastningspladser. Derudover er der pt. 5 fuldtidsprojekt pladser og 1 aflastningsprojekt plads. Engvejen drives efter 67 i Lov om Social Service. Afdelinger Driftscenter Gårdhaven 7 pladser, døgn eller aflastning Anni Jette Andersen Solsiden 7 pladser, døgn eller aflastning Fatima Markovic Højbo 7 pladser, døgn eller aflastning Fatima Markovic Montmartre 3 pladser Britt Kristensen Lucernevej 5 pladser Margit Juhl Jørgensen Lottrupgaard 5 pladser, døgn eller aflastning Jannie Jørgensen Intern skole 4 elever Jannie Jørgensen Center for Børn, Unge og Specialrådgivning E-mail: cbus@ps.rm.dk

Tingvej 15, 3. sal 8800 Viborg Tidligere tilsyn Listen omfatter tilsyn fra 2009 og senere. Alle tilsynsrapporter kan ses på www.tilsyn.rm.dk 2011 2010 2009 Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt 07.04.2011 Lucernevej 13.10.2011 Montmartre 02.03.2010 Lottrupgaard 12.10.2010 Solsiden 25.3.2009 Gårdhaven 16.9.2009 Højbo Aktuelt tilsyn Grundlag for tilsynet Uanmeldt tilsyn på Engvejen, afdeling Montmartre den 13. oktober 2011 Tilsynet udføres efter Vejledning til tilsyn på det sociale område, som er godkendt af Regionsrådet i Region Midtjylland. Vejledningen kan ses på www.tilsyn.rm.dk Tilsynet har forberedt sig via tidligere tilsynsrapporter, informationer i ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem) og på hjemmesiden. Ved besøget blev der foretaget en dokumentgennemgang i Bosted System, som er et socialfagligt it-system. Seneste tilsynsrapport ligger på tilbuddets hjemmeside. Der var ingen opmærksomhedspunkter. Fokusområder for tilsynet Deltagere i tilsynet Program for tilsynet Tilsynet havde fokus på følgende områder: Status og organisatoriske udfordringer Opfølgning fra den seneste tilsynsrapport Ydelsesspecifikke standarder: Individuelle planer, brugerinddragelse og kommunikation, samt dokumentation Magtanvendelse Medicinhåndtering Ledelse: Britt Kristensen, afdelingsleder Montmartre Tre pædagoger Medarbejdere: Deltagerne var de medarbejdere, som var på arbejde. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Brugere/beboere/ pårørende: Der deltog ikke beboere eller pårørende i det uanmeldte tilsyn. Tilsynet ankom kl. 11.30 og forlod tilbuddet igen kl. 15. Ved ankomsten traf tilsynet afdelingslederen og planlagde besøget med denne. Afdelingslederen forestod en rundvisning, og afslutningsvist var der en opsamling med ledelsen. Tilsynet er udført af Trine K. Birkemose Tilsynskonsulent Ellen Brunebjerg Tilsynskonsulent Tlf.: 7841 0193 E-mail: trine.birkemose@stab.rm.dk Tlf.: 7841 0192 E-mail: ellen.brunebjerg@stab.rm.dk Side 2

Tilsynets samlede vurdering Børn og ungecenteret Engvejen har ved tilsynsbesøget to ledige pladser og er derudover i den situation, at to større anbringende kommuner etablerer egne tilbud og dermed overvejer at hjemtage børn fra Engvejen tilsammen har de to kommuner ca. 25 børn og unge anbragt på tilbuddet. Denne situation medfører flere organisatoriske udfordringer for Engvejen: tilbuddet bliver i pressen og lokalområdet omtalt som lukningstruet, og Engvejen kender ikke kommunernes konkrete planer og dermed heller ikke hvor mange og hvilke børn, der hjemtages hvornår, hvilket næsten umuliggør at Engvejen kan planlægge tilbuddets drift og fremtidige udvikling. På afdeling Montmartre er der pt. indskrevet 3 børn/unge. Der er udarbejdet individuelle planer, som indeholder de langsigtede mål aftalt ved indflytningen, beskrivelse af den pædagogiske indsats samt de unges udviklingsområder. Derudover arbejdes med drejebøger, herunder konflikthåndtering, og dagsstrukturer, som tilsammen udgør den individualiserede pædagogiske indsats. Indsatsen følges op og justeres løbende på personalemøderne, og der dokumenteres dagligt i dagbogsnotater i Bosted System. Der er aktuelt udarbejdet statusrapporter på de 3 børn/unge. Den individuelle plan indeholder ikke specifikke mål og delmål og kan dermed ikke siges at være styrende for indsatsen. Der er planer om at udvikle arbejdet med mål og delmål gennem implementering af SMART metoden med henblik på synliggørelse af indsatsen og de unges udvikling. Tilsynet anbefaler at arbejdet med synlige mål og delmål opprioriteres og vurderer, at det tillige vil dokumentere indsatsen overfor de anbringende kommuner. Brugerinddragelse er en særlig udfordring i forhold til børnene/de unge på Montmartre, som ikke formår at give udtryk for mål eller ønsker for deres udvikling og ophold på Montmartre. Forældrene inddrages ikke systematisk, men der samarbejdes med forældrene eller andre parter, fx tidligere plejefamilier. De unge på Montmartre inddrages individuelt og i afgrænsede valgsituationer. De unge inddrages ikke på fælles niveau, da de kun vanskeligt kan indgå i sociale sammenhænge. Der foretages ikke en struktureret afdækning af børnenes/de unges forudsætninger og ønsker til inddragelse, og der er ikke dokumentation for den enkeltes inddragelse. Det er tilsynets anbefaling, at der sker en afdækning af de unges forudsætninger for og ønsker til indflydelse i henhold til den regionale retningslinje for standarden Brugerinddragelse under den Danske KvalitetsModel på socialområdet. På Montmartre anvendes ikke specifikke redskaber til afdækning af børnene/de unges kommunikative ressourcer og barrierer, men de unges kommunikation vil ifølge ledelsen, fremgå af de individuelle planer. Der anvendes en række fortrinsvis visuelle støttesystemer tilpasset den enkelte unge. I den udleverede plan indgår kommunikation implicit. Det er tilsynets anbefaling at der sker en afdækning af de unges kom- Side 3

munikative ressourcer og barrierer i henhold til den regionale retningslinje for standarden Kommunikation under den Danske KvalitetsModel på socialområdet, og at anvendelsen af viden beskrives og indgår i den daglige praksis. Det er desuden tilsynets generelle anbefaling, at tilbuddet arbejder med at gøre de ydelsesspecifikke standarder kendt og anvendt i organisationen. Der er registreret to magtanvendelser i Montmartre i 2011 indtil tilsynsbesøget. Der anvendes konflikthåndtering, som beskrives konkret for de enkelte beboere på Montmartre, hvilket sammen med strukturen medvirker til en løbende opmærksomhed på situationer, som fx kan medføre udadreagende adfærd. Magtanvendelserne beskrives detaljeret med henblik på at drage læring og forebygge gentagelser. Magtanvendelsesregistreringerne opbevares kvartalsvist på fælles drev, hvilket tilsynet vurderer kan være i konflikt med Persondatalovens regler om sikker opbevaring af personfølsomme oplysninger samt med kravene til logning. Tilsynet vurderer at ledelsen har taget relevante skridt for at sikre at alle magtanvendelser registreres. Tilsynet påpeger at alle indgreb i selvbestemmelsesretten skal registreres. Medarbejderne efterspørger viden om hvordan fastholdelse og frigørelse kan ske skånsomt overfor de unge. Vold og trusler registreres og drøftes i organisationen, og der anvendes ekstern supervision. Det er tilsynets vurdering at Montmartre har en god praksis for at minimere magtanvendelse gennem konflikthåndtering og læring af episoderne. De fysiske rammer, som fremstår rene og ryddelige ved tilsynsbesøget, er egnede til opgaven, dog kan trappen mellem stueplan og førstesalen fremstå som en flaskehals, da den er den eneste udgang fra førstesalen. Medicininstruksen følger Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler af 30. juni 2006. Tilsynet anbefaler at håndkøbsmedicin altid ordineres af en læge, og at beboerne har hver deres medicin, også håndkøbsmedicin, som opbevares adskilt i medicinskabet. Desuden bør en opdateret medicininstruks forefindes i fysisk form ved medicinskabet Tilsynet fulgte op på anbefalingerne fra tilsynet på Lucernevej den 7. april 2011. Ledelsen oplyser at forslag til retningsgivende dokumenter vedrørende standarderne ledelse og kompetenceudvikling skal drøftes ved LMU-mødet i marts 2012. Arbejdsmiljøaftalen er godkendt i LMU. Vold og trusler om vold registreres internt, mens episoder, som medfører sygemelding eller behov for behandling, registreres i EASY (Arbejdstilsynets Elektroniske AnmeldeSystem). Opmærksomhedspunkter Dokumentation: Ledelsen skal tilse at personfølsomme oplysninger opbevares efter gældende lovgivning. Side 4

Status og organisatoriske udfordringer Målgruppe og udviklingstendenser Afdelingslederen refererer lokale rygter om at Engvejen skal lukke, da flere kommuner angiveligt ønsker at flytte de anbragte børn fra Engvejen til egne institutioner. Der er også nogle børn, som nærmer sig 18 år, og som forventes at flytte fra Engvejen til et voksentilbud. Der er pt. 38 børn og unge indskrevet på Engvejen, hvor der er to ledige pladser på Gårdhaven. Hvis Horsens og Vejle kommuner hjemtager alle anbragte børn fra de to kommuner, vil der være 10 børn tilbage på Engvejen. Afdeling Montmartre har været lukningstruet i hele 2011, og der kommer generelt ingen henvendelser på projektpladser. Målgrupperne har været drøftet i ledelsen, og der er fortsat mange børn, som ikke er velfungerende med deres autismespektrumforstyrrelser. Forstanderen har bedt afdelingslederen beskrive matrikelløse tilbud til projektbørn. Udsigterne gør det vanskeligt at planlægge driften på Engvejen, som snarligt flytter afdeling Lottrupgård til lokaler på Fogedvænget i Hedensted. Forstanderen afholder pt. samtaler med medarbejderne om mulighederne for og ønsker til evt. omplacering. Afdelingslederen for Montmartre vurderer at ledelsen på Engvejen er ekstra udfordret, da en afdelingsleder er langtidssygemeldt uden relation til arbejdet, og afdelingslederen på Lucernevej netop er blevet sygemeldt. Afdelingslederen for Montmartre er konstitueret afdelingsleder for Lucernevej indtil videre. Det er derfor en udfordring at holde sammen på organisationen, som spredes mere geografisk, samtidig med at opgaverne skal løses. Derfor er der indført ugentlige koordinerende ledelsesmøder. Status belægning og fremmøde på Montmartre Montmartre drives som en projektafdeling med tre fuldtidspladser. Der bor pt. 3 drenge/unge mænd på hhv. 9, 17 og 19 år på Montmartre, hvoraf den yngste pt. er indlagt på Risskov i hverdagene. De unge har boet i hhv. nogle måneder, 2 og 6 år i afdelingen. Der er 12 fastansatte medarbejdere, hvoraf en er social- og sundhedsassistent og resten er pædagoger. Der anvendes vikarer, som er ufaglærte. Fremmødet er en medarbejder formiddag, mens der møder tre kl. 13.45-22, dog fire medarbejdere, hvis der er tre beboere i afdelingen. Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold Kvalitetsarbejdet Lokale tilføjelser Kvalitetsarbejdet på Engvejen er udlagt til de enkelte afdelinger, som har mulighed for at beskrive deres lokale tilføjelser til de regionale retningslinjer. I Montmartre er det drøftet om de skal lave lokale tilføjelser, men standarderne er ikke drøftet på et personalemøde. Side 5

Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold Individuel plan/ dokumentation ICF = International Klassificering af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand SMART mål = Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske og Tidsbestemte mål Alle de unge på Montmartre har ifølge afdelingslederen individuelle planer med mål for indsatsen, og tilsynet modtager en individuel plan for en af de unge. De langsigtede mål, der er beskrevet i planen, er fra indflytningen i 2005, og planen har til dels karakter af en status med beskrivelse af tilbuddet, som den unge får på Montmartre samt de pædagogiske metoder og redskaber, som er udviklet og anvendes. Desuden beskrives den unges udvikling og spirende udviklingsområder. Tilsynet har tillige modtaget en udførlig statusbeskrivelse, som nylig er udarbejdet for alle tre beboere for at informere kommunerne om deres udvikling. Afdelingslederen oplyser at der ikke anvendes delmål for børnene/de unge på Montmartre. ICF anvendes ikke længere, da kommunerne ikke har ønsket at deltage i ICF-møder (statusmøder) siden 2009. Der er planer om at arbejde med SMART mål, hvilket gennemgås i ledergruppen i oktober 2011, hvorefter metoden implementeres i alle afdelinger. Afdelingslederen forventer at det vil give en større synlighed af målene og samtidig synliggøre succeser og de unges udvikling. Ledelsen på Montmartre efterspørger handleplaner jf. 140 fra kommunen hvert halve år, men modtager ikke altid reviderede handleplaner. Der foreligger kun handleplan efter 140 for det yngste barn på Montmartre. Montmartre er startet i 2005 til en af de unge, og kommunen har hele tiden været tilbageholdende med at give langvarigt tilsagn om anbringelsen. For alle børn og unge på Montmartre er der udviklet drejebøger, som også indeholder konflikthåndtering, og tilgangen justeres løbende ved personalemøder. Drejebøgerne er individuelle med variation i børnenes/de unges behov for struktur, men som udgangspunkt meget instruktive og rammesættende. Drejebøger og konflikthåndtering foreligger på papir, hvilket også er tilgængeligt for vikarer. Medarbejderne fremviser som eksempel en dagsstruktur for en af de unge, som udfyldes hver dag i overlap i forhold til hvilken af medarbejderne, som er sammen med den unge ved aktiviteterne. Drengene har hver deres visuelle skema, som er individuelt tilpasset deres behov. Skemaet giver også mulighed for at forberede den unge på kommende aktiviteter, hvilket måske skal præsenteres flere gange. Drengene er ikke i stand til selv at formulere deres mål og ønsker til udvikling og opholdet på Montmartre, og forældrene inddrages ikke formaliseret heri. En af drengenes far er i dialog med ledelse og medarbejdere om, hvad han ønsker, og medarbejderne får større forståelse for drengen gennem information fra faderen. Medarbejderne dokumenterer indsatsen morgen og aften i dagbogsnotater. Nogle forældre anvender adgang til dagbogsnotaterne i Bosted System for at holde sig informeret. Medarbejderne anvender fora til overvejelser og interne drøftelser om indsatsen. Afdelingslederen har stort fokus på at holde fast på refleksionsrum for medarbejderne, herunder overlap og fora, som giver plads til drøftelser af virksomme indsatser Side 6

Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold og videndeling. Brugerinddragelse Alle beboerne har talesprog, så de kan tilkendegive deres mening. De unge inddrages på individuelt niveau med afgrænsede valg, som medarbejderne opstiller. Der skal typisk ikke være mere end 2-3 ting at vælge imellem, og medarbejderne skal ifølge afdelingslederen være parate til at begrænse valgmulighederne. En af de unge har tomme felter på Boardmakertavlen om eftermiddagen, hvor aktiviteterne aftales med den unge, når han kommer tilbage til bostedet fra dagsaktiviteterne. En beboer havde faste ugentlige møder med en medarbejder, men det medførte angst, så møderne blev afskaffet. Afdelingslederen oplyser at det er vigtigt ikke at være rigide i strukturen, da der skal være plads til fleksibilitet i forhold til opståede muligheder, hvorefter strukturen genoptages. Der holdes ikke fællesmøder med de unge, da de kun vanskeligt kan indgå i sociale sammenhænge. Afdelingslederen medgiver at dokumentationen på Montmartre ikke omfatter brugerinddragelse. Kommunikation Engvejen har ikke specifikke redskaber til afdækning af kommunikative ressourcer og barrierer. De unges kommunikation fremgår ifølge afdelingslederen af de individuelle planer. Der anvendes Boardmaker tavler til alle tre børn/unge, og tavlerne opdateres dagligt. Til støtte for en af de unge anvendes et timeur; en anden har et dagsskema med oversigt over hvilken medarbejder, der deltager ved de forskellige aktiviteter. En af de unge anvender Boardmaker symboler til madlavning, da han støttes af visuelle stimuli. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser Der er registreret to magtanvendelser i forhold til den samme beboer på Montmartre i 2011. Begge handler om føring til en anden lokalitet. Afdelingslederen vurderer at der sker registrering af de forekomne magtanvendelser. Under tilsynsbesøget fortæller afdelingslederen om en hændelse fra sommeren 2011, hvor én af beboerne førtes tilbage til Montmartre fra iskiosken. Denne episode blev ikke i tide registreret som en magtanvendelse, og ledelsen oplyser i høringsfasen at medarbejderne blev rykket for indberetningen, som efterfølgende af uforklarlige årsager er bortkommet, hvilket ledelsen beklager. Ledelsen har indskærpet reglerne for indberetning af magtanvendelser overfor medarbejderne, og papirgangene er gennemgået for at forhindre gentagelser. Side 7

Den generelle faglige indsats Magtanvendelser registreres af de implicerede medarbejdere i et skema, som til dels er forudfyldt med standardoplysninger og ligger i beboernes mapper på et fælles drev. Her opbevares magtanvendelserne kvartalsvist for alle beboere på Engvejen. Magtanvendelsen beskrives ifølge medarbejderne detaljeret i fora i Bosted System for at uddrage læring af forløbet, men også for at kunne dokumentere opgavens kompleksitet overfor kommunen. Alle magtanvendelser gennemgås på personalemøderne, og hvis det har været voldsomt, kontakter afdelingslederen altid de implicerede medarbejdere. Medarbejderne oplever at alle magtanvendelser tages alvorligt af ledelsen, og at der er udviklet virksomme metoder til forebyggelse af magtanvendelse siden starten på Montmartre. Hver måned indsendes ledelsens kommentarer til de registrerede magtanvendelser til driftscentret, hvilket skrives af stedfortræderen med underskrift af forstanderen. Viden om en forebyggende tilgang er beskrevet i konflikthåndteringen for den enkelte beboer, men ifølge afdelingslederen kan det være vanskeligt at beskrive alt. Den forebyggende tilgang er ikke-konfronterende, low arousal og konfliktnedtrappende. Der anvendes fx afledning og personaleskift, da det ikke må blive et spørgsmål om at vinde konflikten. Eksempelvis kan det være et tegn på behov for en snak, hvis den unge står og smækker med døren til værelset, og det vil være konfliktdæmpende at aftale et tidspunkt for en samtale, som passer ind i strukturen. Hvis den unge smider rundt med tingene, har det været en strategi at medarbejderne har låst sig inde sammen med de øvrige beboere, og normalt medfører det, at den unge rydder op og fortsætter i sin struktur. Desuden planlægger medarbejderne indsatsen i overlap, hvor de forbereder sig på eventuelle udfordringer og fordeler opgaverne og rollerne imellem sig. Arbejdsmiljø Medarbejderne har deltaget i Studie III-uddannelse, og det er drøftet på personalemøde hvordan redskaberne fra kurset kan anvendes hensigtsmæssigt i arbejdet. Medarbejderne efterspørger viden om hvordan de kan fastholde de unge skånsomt, og hvordan de kan frigøre sig, hvis de unge fx holder fast i håret. Den tidligere arbejdsmiljørepræsentant i Montmartre har tidligere lært om skånsomme greb. Der forekommer vold og trusler mod medarbejderne, hvilket ifølge medarbejderne altid registreres, og der følges op ved personalemøderne, hvor der er åbenhed for at stille spørgsmål og drøfte alternative tilgange. Medarbejderne synes de generelt er gode til at drage omsorg for hinanden, og at ledelsen følger relevant op på voldsomme episoder. Der anvendes ekstern supervision, hvilket ifølge medarbejderne fungerer godt både til faglige drøftelser, til udfordringer i samarbejdet og til at vende den aktuelle situation for Engvejen. Medarbejderne er tilfredse med muligheden for at handle selvstændigt under ansvar, hvilket er med at udvikle både de unge og den faglige Side 8

Den generelle faglige indsats praksis. Medarbejdernes største udfordring er at sikre de unge en kontinuerlig udvikling, hvilket normeringen i projektafdelingen understøtter. Medarbejderne vurderer ikke at det bliver et problem at dele afdelingslederen med Lucernevej, men en mulighed for uddelegering af ansvar og opgaver. Fysiske rammer Bygninger og udenomsarealer Afdeling Montmartre ligger ca. 500 m fra Engvejen i en lejet villa lidt afsides i en skov. I entreen er der en tavle-oversigt for alle beboere, samt en Boardmaker tavle med dagsprogram for den yngste beboer. De tre unge bor på hver sin etage i huset: Den seneste indflyttede bor i et tidligere kontor i stueetagen. Han anvender flere systemer til at støtte sin struktur, herunder en Boardmaker tavle med symboler, en belønningsliste og en timetimer, som viser den resterende tid af en aktivitet. (Boardmaker er et billedkommunikationsprogram, som anvender symboler og kan kombineres med tekst.) I kælderen bor den yngste dreng, som pt. er indlagt på Risskovs Børneog Ungdomspsykiatriske afdeling, men som regel er på Montmartre i weekenderne. Værelset er sparsomt møbleret, da han øver i at have møbler på sit værelse, blandt andet en reol og en sækkestol. Han har badeværelse i kælderen. Den sidste af de unge bor på første sal, hvor han deler badeværelse med beboeren i stueetagen. I stueetagen er der en fælles opholds- og spisestue samt køkken med et mindre spisebord. På første sal ligger et aktivitetsrum med blandt andet computere, Wii og tegneredskaber. Der er et kontor på førstesalen, men medarbejderne anvender til dels spisestuen som arbejdsplads. Begge steder er der computere med netadgang. Medarbejderne har fået indrettet et badeværelse i kælderen, hvor der tillige er depot- og vaskerum. Et tidligere puderum på første sat anvendes nu som soveplads for medarbejdere. Trappen fra førstesalen til stuen er smal, og der er ikke andre udgange end via trappen. Fra kælderen er der direkte udgang. Udenomsarealerne er fredsskov, men huset har en indhegnet plads med græs, hvor der blandt andet er trampolin, fodboldmål og bålplads. Der er desuden terrasse og balkon ved huset. Der er rent og ryddeligt i afdelingen ved tilsynsbesøget. Sundhedsfaglige forhold Side 9

Sundhedsfaglige forhold Medicinadministration Afdelingslederen er overordnet medicinansvarlig på Montmartre, og en ansat social- og sundhedsassistent tager sig af den daglige medicinadministration, herunder kontakt til apoteket. Flere af medarbejderne har medicinkursus. Medicin opbevares i et aflåst medicinskab på kontoret på første sal. Beboerne anvender dosispakket medicin fra apoteket, men der er ekstra medicin til en beboer, som lejlighedsvist nægter at tage sin medicin. Hvis der er behov for dosering af medicin, og der ikke er en medarbejder tilstede på Montmartre med medicinkursus, doserer en medarbejder med medicinkursus fra én af Engvejens øvrige afdelinger. Der er en medicinmappe for hver af beboerne med oversigt over ordinationer, virkning og bivirkninger. Medarbejderne fremhæver en god dialog med psykiateren omkring en beboers udtrapning af medicin. Der dokumenteres for medicingivning i Bosted System, og det dokumenteres også når der gives pn-medicin. Dokumentation af pn-medicin overføres automatisk til dagbogsnotaterne for den pågældende beboer. Medicinindtagelse fremgår desuden af en beboers ugeskema på Boardmakertavlen, men ikke konsekvent hver gang, der skal indtages medicin. Der arbejdes hen imod egenadministration af medicin for de beboere, hvor det vurderes relevant. Håndkøbsmedicin er ikke lægeordineret. Normalt har beboerne hver deres pakke med smertestillende håndkøbsmedicin, men ved tilsynsbesøget stod der et glas Pinex i medicinskabet, som er købt til fælles brug. Engvejens fælles medicininstruks ligger i Bosted System og i personalehåndbogen på fællesdrev, men er ikke tilgængelig i fysisk form ved medicinskabet. Organisatoriske forhold Opfølgning på anbefalinger fra sidste tilsyn Tilsynet fulgte op på den seneste tilsynsrapport fra besøget på Lucernevej den 4. april 2011, hvor tilsynet anbefalede at Engvejen snarest muligt sikrede at minimumskravene for standarderne ledelse og kompetenceudvikling opfyldes. Der forelå ved forårets tilsynsbesøg et udkast til arbejdsmiljøaftale, som afventede godkendelse i LMU (lokale udvalg for medindflydelse og medbestemmelse). Afdelingslederen for Montmartre var ikke bekendt med opfølgningen i forhold til standarderne ledelse og kompetenceudvikling. I høringsfasen oplyser ledelsen at forslag til retningsgivende dokumenter vedrørende de to standarder skal drøftes ved LMU-mødet i marts 2012. Forslagene skulle have været drøftet i LMU ultimo 2011, men på grund af reduktionen i børnetallet og de afledte afskedigelser på Engvejen blev forslagene forsinkede. Side 10

Organisatoriske forhold Arbejdsmiljøaftalen, som er udarbejdet af arbejdsmiljøorganisationen, blev underskrevet på det seneste LMU-møde. Afdelingslederen oplyste at der er bestilt alarmer til medarbejderne på Lucernevej som følge af tilsynets anbefaling. Tilsynet anbefalede i seneste tilsynsrapport, at alle overgreb mod medarbejdere registreres i EASY (Arbejdstilsynets Elektroniske AnmeldeSystem), så der er en samlet registrering, der følger medarbejderen uanset ansættelsesforhold. Vold og trusler om vold registreres fortsat internt, mens episoder, som medfører sygemelding eller behov for behandling, registreres i EASY. Afdelingslederen mener at anmeldelse i EASY bør være op til den enkelte medarbejder. Side 11