9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie. Er dine elever blandt de heldige, der har to lektioner om ugen, så er der i forbindelse med vores forløb rig mulighed for nemt at udvide med indhold. Igen i år er det oplagt at inddrage samfundsfag i et tværfagligt samarbejde, hvor det er aktuelt, meningsfyldt og ikke mindst nyttigt for eleverne fx i forbindelse med forløbene omkring Danmark og det internationale samfund eller forløbet om EF/EU. Derfor vil der være en vis sammenhæng mellem denne årsplan og årsplanen for 9. klasse til samfundsfag. I januar har vi placeret projektopgaven. 9. klasse er skoleåret, hvor den endelige projektopgave skal laves, hvilket også er vigtigt i historie, hvor fagets indhold bl.a. kan bruges i forbindelse med historisk perspektivering, sammenhænge mellem årsager og konsekvenser og ikke mindst kildekritikken, der også er essentiel, når eleverne på egen hånd skal finde informationer for at kunne løse deres opgave. I årsplanen kommer eleverne omkring følgende af kanonpunkterne i Fælles Mål: FN's Verdenserklæring om menneskerettigheder, Energikrisen (OBS), Murens fald, Maastrichtaftalen fra 1992 og 11. september 2001. I nogle af forløbene vil nogle af de tidligere års kanonpunkter (fx Grundloven 1849) blive repeteret. ene i årsplanen indeholder mange forskelligartede aktiviteter og aspekter, hvor eleverne får arbejdet med historien på forskellige måder og via forskellige undervisnings-, lærings- og erkendelsesformer. Det er vigtigt, at arbejdet i historieundervisningen inddrager historieerfaringer i og uden for skolen, og at de eksemplariske (væsentlige, vedkommende og perspektiverende) problemstillinger, emner og temaer, der arbejdes med, udfordrer hele eleven. Det vil sige hans/hendes intellekt, følelser og krop. Derfor er det også en oplagt mulighed at arbejde med kommunens lokalhistorie, når der til november er regions- og kommunalvalg og inddrage forældrenes liv, når eleverne arbejder med den nyere historie. 9. klasse er også året, hvor hele den mentale proces, hvori eleverne lærer at skelne mellem den reelle levede historie i fortiden og fortællingerne om og fortolkningerne af den levede fortid i fx historiebøgerne, kulminerer bl.a. som en del af projektopgaven. Men også i forbindelse med en eventuel afgangsprøve, hvor eleverne får muligheden for at få prøvet deres færdigheder af i forhold givne kilder. Som en del af processen med at tydeliggøre, at mennesket både er historieskabt og historiemedskabende, er denne årsplan en blanding af forløb, hvor eleverne arbejder sig skiftevis relativt og absolut kronologisk frem og forløb, hvor eleverne arbejder med personer og/ eller begivenheder, der har været med til at præge samtiden og dermed skabe historien. I historieundervisningen på 9. klassetrin skal der arbejdes med elevernes kronologiske forståelse og deres kildekritiske og analytiske evner. Herforuden skal eleverne kvalificeres til den mundtlige Side 1 af 8
afsluttende prøve. NB: Husk, at der kun er maks. 35 reelle arbejdsuger i 9. klasse. August: uge 33-35 FN og NATO (4-6 lektioner) I dette forløb skal eleverne arbejde med nogle af de institutioner, der opstod i skyggen af 2. verdenskrig. Organisationerne er pillet en smule ud af kontekst, så eleverne bliver kloge på NATO og FN, inden de kommer til at arbejde med den kolde krig. et passer med følgende afgangsprøver: FN's menneskerettigheder (hvis de også har arbejdet med forløbet om menneskerettigheder) Dansk udenrigspolitik (hvis de også har arbejdet med Danmarks nyere udenrigspolitik) Danmark i krig (hvis de også har arbejdet med Danmarks nyere udenrigspolitik) September: uge 36-39 FN og NATO (4-6 lektioner) Den kolde krig (6-8 lektioner) Meningen med dette forløb er at give eleverne en forståelse for, hvilke tanker, handlinger, konflikter og andet der i perioden efter 2. verdenskrig ved flere lejligheder muligvis kunne have haft den konsekvens, at 3. verdenskrig kunne være brudt ud - hvis ikke historiens gang havde villet det anderledes. et passer med følgende afgangsprøver: Grønland og den kolde krig Cubakrisen Berlinmurens fald Oktober: uge 40-41/43-44 Den kolde krig (6-8 lektioner) Dansk udenrigspolitik efter Murens fald (8-10 lektioner) Dette forløb er det sidste af syv, hvor eleverne skal arbejde med dansk udenrigspolitik i begyndelsen af 1800-tallet og frem til i dag. I dette forløb arbejder eleverne sig bl.a. frem over danske troppers deltagelse i konflikterne på Balkan, i Irak og ikke mindst i Afghanistan. Konflikter, der alle fik stor betydning for debatten og selvforståelsen i Danmark. et passer med følgende afgangsprøver: 11. september 2001 Dansk udenrigspolitik Danmark i krig Side 2 af 8
November: uge 45-49 Dansk udenrigspolitik efter Murens fald (8-10 lektioner) December: uge 49-51 Danmark og EF/EU (6-8 lektioner) Meningen med dette forløb er, at eleverne skal få indsigt i EU og dens historie, udvikling og betydning - fra Kul- og Stålunion over fællesskab til union. et er et tværfagligt forløb, hvor eleverne også vil komme til at beskæftige sig med artikler og aktiviteter fra Samfundsfaget.dk. Livet efter krigen (6-8 lektioner) I dette forløb skal eleverne arbejde med nogle turbulente årtier i danmarkshistorien, hvor begivenheder, som vi ikke selv var skyld i, og den kolde krig var med til at påvirke Danmark indenrigspolitisk, økonomisk, kulturelt og i forhold til bl.a. vores opfattelse af køn og kønsroller. et passer med følgende afgangsprøver: Rødstrømper og kvindekamp Energikrisen Fremtidens Danmark Januar: uge 1-5 Projektopgave Projektopgaven er en del af 9. klasse. Her fordyber eleverne sig i det mere problemorienterede arbejde og fremlægger deres nyerhvervede viden for klassen. Livet efter krigen (6-8 lektioner) Februar: uge 6/8-9 Livet efter krigen (6-8 lektioner) Ungdomskultur (6-8 lektioner) Meningen med dette forløb er, at eleverne skal arbejde med deres eget liv og den kulturelle påvirkning, som de vokser op med. Udgangspunktet er elevernes egen opfattelse af det at være ung i samspil med viden om ungdomskulturens udvikling fra 1950'erne og frem. et passer med følgende afgangsprøver: BZ-bevægelsen og Ungdomshuset Side 3 af 8
Marts: uge 10-13 Ungdomskultur (6-8 lektioner) Menneskets rettigheder og pligter (10-12 lektioner) Hensigten med dette forløb er, at eleverne skal arbejde med menneskets rettigheder og disses udvikling gennem tiden. I arbejdet vil eleverne møde forskellige tiders syn på mennesket og dets rettigheder og vil i den forbindelse selv skulle tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter et moderne menneske har. et passer med følgende afgangsprøver: Enevælde og trykkefrihed Slavehandel Ligestilling Arbejderbevægelsen Når krigen raser FN's menneskerettigheder Stat og kirke April: uge 14-15/17-18 Repetition og prøve Lad eleverne selv vælge områder af opgivelserne (pensum), som, de mener, de har behov for at genopfriske. Sammensæt eventuelt et lille spil, hvor du tester elevernes viden. Brug fx spørgsmål fra vores mange quizzer til et spil Jeopardy. Hvordan forløber en afgangsprøve i historie? Lad eleverne arbejde med et prøveoplæg. Afhold eventuelt en mindre terminsprøve med en eller flere frivillige. Eller lad dem selv stå for prøverne i mindre grupper. Maj: uge 19-22 FSA skriftlige prøver og eventuel forberedelse til afgangsprøven. Juni: uge 23-26 Læseferie og mulig afgangsprøve. Få adgang til årsplaner og undervisningsforløb Årsplaner og undervisningsforløbene på Historiefaget.dk fungerer som et tilkøbsmodul. Når modulet er købt, bliver undervisningsforløbene synlige i menuen til venstre. Kontakt Salg på abonnement@clioonline.dk eller tlf. 42 60 60 85 for at høre nærmere. Af Anders Peter Nielsen Opdateret 9. juli 2013 Ordforklaring det internationale samfund - De dominerende lande i verden. EF - Side 4 af 8
Det Europæiske Fællesskab (EF) var en sammenslutning af en række europæiske lande, bl.a. Danmark, England, Frankrig, Belgien, Vesttyskland og Italien, der blev startet i 1957. Formålet var at sikre fred og bedre økonomi efter 2. verdenskrig. EF blev afløst af den Europæiske Union i 1993. EU - Den Europæiske Union er en politisk og økonomisk union i 2013 bestående af 28 europæiske stater. Unionen blev vedtaget ved Maastricht-traktaten i 1992. Fælles Mål - Undervisningsministeriet har til alle fag i folkeskolen lavet et sæt med klare mål for, hvad eleverne skal lære i fx historie eller dansk. Disse mål gælder for alle skolerne i Danmark og hedder derfor Fælles Mål. FN - De Forenede Nationer (FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig af 51 stater. Organisationen havde til formål at forhindre en verdenskrig i nogensinde at opstå igen. Menneskerettighederne er blevet formuleret i FN. Grundloven - En grundlov er den lov, der indeholder de grundlæggende bestemmelser for en stats organisation og styre. lokalhistorie - Lokalhistorie er en bys eller en egns historiske udvikling. fortællingerne - Noget, som fortælles mundtligt eller skriftligt, og som beskriver et handlingsforløb, fx en roman, en novelle eller et eventyr. Side 5 af 8
kilder - En kilde er alt fra fortid eller nutid, som kan give os viden om fortiden. Kilder kan være tekster, men også billeder, bygninger, landskabet etc. NATO - Det Nordatlantiske Forsvarssamarbejde (NATO). Det er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. den kolde krig - Den kolde krig er betegnelsen for det anspændte forhold mellem landene i NATO og Warszawapagten (særligt USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrig til Sovjetunionens opløsning i 1991. Den kolde krig sluttede med Berlinmurens fald 9. november 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991. udenrigspolitik - Udenrigspolitik er politik, som vedrører et lands forhold til andre lande. Cubakrisen - Sovjetunionen (USSR) planlagde i 1962 at opsætte langtrækkende atommissiler på øen Cuba, der i rækkevidde kunne nå USA. Krisen spidsede til, da danskere på Langelandsfortet opdagede sovjetiske skibe med missiler på vej til Cuba. Det blev 13 døgn, hvor hele verden frygtede, at en atomkrig ville bryde ud. Balkan - Side 6 af 8
Den halvø, hvor fx Albanien, Serbien og Republikken Makedonien ligger. Afghanistan - En stat i Asien. Nabolandene er Pakistan, Iran, Turkmenistan, Tadsjikistan, Usbekistan og Kina. union - Et fællesskab eller sammenslutning af f.eks. studerende eller lande. EU er fx en politisk-økonomisk union. indenrigspolitisk - Den politik, som handler om ting, der foregår inden for landets grænser. Ligestilling - Det at være ligestillet, hvilket vil sige, at man har samme stilling inden for et system, fx samme sociale eller erhvervsmæssige status eller samme rettigheder. Arbejderbevægelsen - Betegnelse for organisationer og institutioner, der gør en fælles indsats for at forbedre forholdene for arbejderne. Ofte har samarbejdet foregået mellem Socialdemokratiet, fagbevægelsen og tilknyttede organisationer. venstre - Venstre er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1870. Partiet havde rødder i Bondevennernes Selskab, og det var først og fremmest Side 7 af 8
bøndernes politiske interesser, der var grundlaget for partiet. Venstre dannede regering første gang i 1901-09, hvor en række reformer til fordel for bønderne blev vedtaget. Venstre kan også betyde retningen venstre i forhold til højre. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 8 af 8