I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer
Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Invalidepension Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan reglerne er i forbindelse med udbetaling af invalidepension fra MP, hvis du bliver syg, og hvordan samspillet er mellem andre ydelser og udbetalinger fra pensionskassen. Hel invalidepension Følgende betingelser skal være opfyldt, for at du er berettiget til hel invalidepension fra MP: Din erhvervsevne som magister/ psykolog skal være nedsat til under 1/3. Invaliditeten skal vare eller skønnes at vare mindst 1 år. Tildeling skal ske, inden du fylder 67 år, og du må ikke have påbegyndt udbetaling af løbende alderspension. Vi kan starte en eventuel udbetaling, når du har nedsat din arbejdstid til 1/3 eller derunder. Invalidepensionen udbetales altid fra den 1. i en måned. Halv invalidepension Følgende betingelser skal være opfyldt for at du er berettiget til halv invalidepension fra MP: Din erhvervsevne som magister/psykolog skal være nedsat til mellem halvdelen og 1/3 Invaliditeten skal vare eller skønnes at vare mindst 1 år. Tildelingen skal ske, inden du fylder 60 år. Vi kan starte en eventuel udbetaling, når du har nedsat din arbejdstid til 1/2 eller derunder. Invalidepensionen udbetales altid fra den 1. i en måned. Midlertidig hel eller halv invalidepension Invalidepension kan bevilges midlertidigt for mindst 1 år. Det sker, hvis MP s rådgivende læge skønner, at der er udsigt til, at helbredet og dermed erhvervsevnen kan genvindes efter nogen tid. Hvordan søger jeg om invalidepension? Du skal bede om et anmodningsskema i MP. Skemaet skal udfyldes og returneres tillige med en skriftlig redegørelse og samtykkeerklæring i underskrevet stand. Ring til MP s medlemsafdeling, Tlf. 39 15 01 02 eller send en mail til medlem@mppension.dk Det er også vigtigt, at du i redegørelsen fortæller, hvorfor du søger om invalidepension. I redegørelsen giver du din egen opfattelse af din helbreds- og arbejdsmæssige situation. Hvis du underviser, bedes du oplyse hvilke fag du underviser i og din timefordeling. Du bedes endvidere oplyse navne og adresser på behandlende læger og behandlingssteder. Først når MP har modtaget dit anmodningsskema, din redegørelse og dit samtykke, indhenter vi lægelige oplysninger. De lægelige oplysninger forelægges MP s rådgivende læger, der foretager en indstilling til pensionskassens bestyrelse. Hvis lægerne indstiller til et afslag, forelægges sagen for MP s bestyrelse, som træffer den endelige beslutning. Hvor meget får jeg i invalidepension? Størrelsen af invalidepensionen fremgår af din pensionsoversigt, som du modtager hvert år efter afslutning af MP s årsregnskab pr. 31. december det foregående år. Såfremt der efter denne skæringsdato - men inden for tidspunktet for retten til invalidepension - er sket en nedsættelse eller forhøjelse af bidragsindbetalingen, reduceres eller forhøjes invalide-
pensionen. Såfremt bidragsbetalingen er ophørt - og du ikke er på bidragsfri dækning - har du en hvilende pensionsret, dvs. en pension beregnet på grundlag af de allerede indbetalte bidrag. I tilfælde af invaliditet, beregner MP den nøjagtige pension fra tidspunktet hvor erhvervsudygtigheden indtraf. A conto invalidepension Ophører din erhvervsindtægt, efter at der er søgt om invalidepension, men før sagen er færdigbehandlet, kan MP efter en konkret vurdering tilkende en a conto invalidepension, indtil sagsbehandlingen er afsluttet. Det kan f.eks. ske i sager, hvor der er lang ventetid på undersøgelser hos en speciallæge. Ved tilkendelse af a conto invalidepension foretager MP en vurdering af, om sagen vil ende med tilkendelse af invalidepension. Hvis din ansøgning ender med et afslag, stoppes udbetalingen af a conto invalidepensionen, og MP kræver herefter den udbetalte a conto invalidepension tilbage. Hvor længe udbetales invalidepensionen? Invalidepensionen kan, som tidligere anført, bevilges for kortere eller længere perioder. Bevilges varig invalidepension fra MP, vil udbetalingen af invalidepension fortsætte uændret som alderspension, når du bliver folkepensionist. Dog ophører invalidepensionen, hvis du genvinder erhvervsevnen inden din alderspensionering. Invalidesum Hvis du er omfattet af gruppelivssummen ved død, og du invalidepensioneres inden det fyldte 47. år, udbetaler vi en invalidesum ved tilkendelse af varig hel invalidepension. Invalidesummen er gradueret efter alder på invaliditetstidspunktet. Invalidesummen udbetales i forbindelse med overgang på hel varig invalidepension og modregnes i en eventuel senere udbetaling af gruppelivssum ved død. Summerne kan du se under gruppeforsikringer. Omregnet invalidepension Når du går på invalidepension fra MP har du mulighed for at vælge en højere startpension. Afhængig af indbetalingstidspunkt, alder og valg af pensionsordning regnes pensionen med udgangspunkt i renter på 1,50%, 3,00%, 3,50% eller 4,25%. Hvis du har en opsparing med en rente på 1,50%, 3,00% eller 3,50%, kan pensionen omregnes til en rente på 4,25%. Det betyder en højere startpension, men en lavere regulering fremover. Kan MP ikke opnå en rente på mindst 4,25% efter skat, vil pensionen kunne nedsættes til den oprindelige pension, regnet på en rentesats på enten 1,50%, 3,00% eller 3,50%. Beskatning af invalidepension Du skal betale almindelig indkomstskat af invalidepensionen, men ikke arbejdsmarkedsbidrag. Hvis du ikke indsender skattekort til MP, skal vi tilbageholde 60% i skat. Pensionister bosat i udlandet. Hvis du bor i udlandet, er hovedreglen den, at den løbende invalidepension beskattes i det land, som du bor i. Danmark har dog en særregel med en del lande, hvilket betyder, at pensionen skal beskattes i Danmark. Du skal rette henvendelse til SKAT, på telefon 72 22 18 18 eller på mail skat@skat.dk. Her kan du få oplyst, hvilket lokalt skattecenter du bør kontakte, og hvilken dokumentation du skal sende til dem. En pensionist, der er bosat i udlandet, modtager hvert år en leveattest fra MP. Den skal returneres i udfyldt stand til MP, så vi kan se, at du stadig er i live. Må jeg arbejde og få udbetalt invalidepension samtidigt? Kan du fortsat opretholde en indtægt ved magister/psykologarbejde, bortfalder retten til invalidepension, hvis du arbejder mere end 1/3 af fuld tid, hvis du er tilkendt hel invalide-
pension. Ved tilkendelse af halv invalidepension, må du arbejde op til halv tid i et magister/ psykolog job. Dette gælder også selv om ansættelsen medfører indbetaling af pensionsbidrag til MP. Hvis det ikke drejer sig om magister/ psykologarbejde, er indtægten uden indflydelse på invalidepensionen fra MP. Får mine børn også pension? Er du berettiget til invalidepension, og har du børn under 21 eller 24 år, når du går på pension, har disse børn ret til børnepension. Børnepensionen er på 20% af din egen pensionsret til hvert barn og udbetales for bidrag indbetalt indtil før 1993 til barnets 24. år. Pensionsret optjent for bidrag indbetalt 1.1.1993 og senere udbetales til barnets 21. år. Børnepensionen udbetales samtidig med din invalidepension. Der udbetales ikke børnepension til børn, der er undfanget efter overgang på pension, så længe pensionisten lever. Men når det pensionerede medlem dør, bliver der udbetalt børnepension. Retten til børnepension gælder også for adoptiv- og stedbørn, der på pensioneringstidspunktet er blevet forsørget af dig i mindst 3 måneder umiddelbart før pensioneringstidspunktet. Ved stedbørn forstås ægtefællens særbørn. Skal der udbetales børnepension til et stedbarn, skal der indsendes kopi af vielsesattest. En samlevers børn er kun berettigede til børnepension ved samlevers død og kun hvis samleveren er berettiget til samleverpension. Børnepensionen udbetales til barnets værge, indtil barnet fylder 18 år. Herefter udbetales børnepensionen til barnet selv. Er der fælles forældremyndighed, og bor barnet ikke hos begge forældre, skal begge forældre ved deres underskrift oplyse, til hvem børnepensionen udbetales. Børnepensionen beskattes altid hos barnet, og du skal derfor indsende skattekort for barnet. Har du et barn, som du har pligt til at betale børnebidrag til, kan denne pligt nedsættes eller bortfalde, hvis der udbetales børnepension fra MP. Ansøgningen om nedsættelse eller bortfald skal være indgivet til Statsamtet inden 6 måneder efter, at udbetalingen af børnepensionen er påbegyndt. Beskatning af børnepension Af børnepensionen skal der betales almindelig indkomstskat, og børnepensionen beskattes altid hos barnet. Du skal derfor indsende skatte- eller frikort for barnet, idet MP ellers skal tilbageholde 60% i skat. Bidragsfritagelse under sygdom Opfylder du ikke betingelserne for at få invalidepension, og er du gennem længere tid helt eller delvis uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke, har MP mulighed for at bevilge dig bidragsfritagelse under sygdom. Det betyder, at du ikke skal betale pensionsbidrag, men du beholder din ret til fuld pension. Arbejdstiden skal nedsættes med mindst 1/3. Du er velkommen til at ringe til MP s medlemsafdeling på tlf. 39 15 01 02 eller sende en mail til medlem@mppension.dk Kritisk sygdom
MP har fra den 1. juli 2003 indført forsikring ved kritisk sygdom. Du kan læse mere om kritisk sygdom i pjecen Kritisk sygdom. Hvis du mener du er berettiget til udbetaling af en sum ved kritisk sygdom, kan du rekvirere ansøgningsblanket og forsikringsbetingelser i MP. Ansøgningsblanketten skal returneres til MP, selv om ordningen administreres af Forenede Gruppeliv. Tilskudsfonden I helt ekstraordinære tilfælde kan MP s bestyrelse yde tilskud til medlemmer, der får rimeligt lave pensioner samt yde invalidepension til medlemmer, der ikke opfylder betingelsen for at få invalidepension, men som på grund af sygdom kun vanskeligt kan opretholde erhvervsarbejde. Læs mere om tilskudsfonden under publikationer Vedtægten. Opsparingsafdelingen Er du fyldt 60 år ved optagelsen i MP, optages du i opsparingsafdelingen. Opsparingsafdelingen består desuden af medlemmer, der er optaget i opsparingsafdelingen før 1.1.1988, og som har valgt at blive i opsparingsafdelingen. Hvis et medlem af opsparingsafdelingen invalidepensioneres, anvendes medlemmets opsparede beløb til oprettelse af en pensionsordning i MP til fordel for medlemmet og eventuelle børn. Efterløn/arbejdsløshedsunderstøttelse Hvis du får bevilget hel invalidepension fra MP, bør du i egen interesse kontakte din arbejdsløshedskasse for at få afklaret, om det er muligt at overgå på arbejdsløshedsunderstøttelse, når/hvis invalidepensionen ophører. Ligeledes bør du kontakte din arbejdsløshedskasse for at få afklaret, om en bevilling af en halv invalidepension fra MP, vil kunne få betydning for dig. F.eks. når/hvis det senere skulle blive aktuelt for dig at søge om halv arbejdsløshedsunderstøttelse eller halv efterløn. Du bør også rette henvendelse til arbejdsløshedskassen med henblik på evt. efterløn, dersom du før overgang på invalidepension, har fået udstedt efterlønsbevis. Rådgivning vedrørende efterløn og arbejdsløshedsunderstøttelse foretages af din arbejdsløshedskasse. Offentlige ydelser: Sygedagpenge Du vil under visse betingelser være berettiget til sygedagpenge, hvis du bliver syg. Tidspunktet for udbetalingen afhænger af, om du er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. En eventuel invalidepension fra MP modregnes ikke i sygedagpenge. Nærmere oplysninger om sygedagpenge kan fås ved henvendelse til din bopælskommune. Førtidspension Hvis du bliver syg, kan du under visse betingelser få offentlig førtidspension. Når du modtager invalidepension fra MP, bliver førtidspensionen nedsat. Nærmere oplysninger om førtidspension kan fås ved henvendelse til din bopælskommune. Socialrådgiverkonsulent MP har tilknyttet en ekstern socialrådgiverkonsulent, der kan rådgive dig, hvis du ikke får de sociale ydelser, som du mener dig berettiget til, eller hvis du i øvrigt har problemer i forhold til det offentlige sociale system i forbindelse med din invalidepension fra MP. MP formidler kontakten til socialrådgiveren. Ring til pensionsgruppen i MP (39 15 01 02), hvorefter du vil blive kontaktet af en socialrådgiver.
Oktober 2007