Velfærdssamfundets kulturarv Caspar Jørgensen Forstadens Bygningskultur Rødovre 2. marts 2011 1 Introduktion 2 Definitioner af velfærdsstat/samfund 3 Tilgange Bureaukratisering Tekno-økonomiske paradigmer Socialforsorg Planlægning 4 Afslutning
Introduktion Strukturelle ændringer i Danmarks bebyggelse 1780 landboreformer/ fra bindingsværk til grundmur 1840 industrialisering og brokvarterer 1890 planlægning og funktionsopdeling 1950 stor skala flatscape 1970 kritik af stor skala Boligbyggeriet 1850-1993 Olaf Lind og Jonas Møller: FolkeBolig BoligFolk. Boligselskabernes Landsforening 1994.
Introduktion Ca. 1900-1970 kritik af victorianisme og historicisme (og mangle interesse for historicismens bygning) Resultat: saneringer fx. Den sorte Firkant Ca. 1970- kritik af den store skala og modernisme Resultat: samspilsramte bebyggelser Ca. 1980 opvurdering af historicismen Resultat byfornyelse på Vesterbro
Introduktion Kulturarv Kulturarv som ressource fortid, nutid og fremtid (kontinuitet stedet for fastfrysning) skaber værdi (økonomisk og kulturelt) Bredt kulturbegreb Ikke alene slotte også arbejderboliger Formidling frem for regulering Delagtighed (svenskerne) udefra - indefra
Introduktion Universiteterne Velfærdsstaten Syddansk Universitet Livsformer og velfærdsstat ved en korsvej? Københavns Universitet 1968 Samfundskritik og utopi i 1960ernes og 1970ernes Danmark RUC
Introduktion Museerne SAMDOK 1977 Udstillinger NatMus, Kbh Mus, Gl. By Greve Museum, Forstadsmuseet Hvidovre Nordvestkvarteret - Arbejdermuseet Fattigforsorg Svendborg/Syddansk Dok af 3 amtsgårde i 2006 Velfærdsstatens Industrilandskaber Museum Sønderjylland årbog 2010
Introduktion Kommunerne (bygningsbevaring) Få fredninger Kommuneatlas bebyggelse indtil 1940 Få bevarende lokalplaner (Hvidovre) Modernisme frem for velfærd Behov for aktivering af ideerne bag velfærdsbyggeriet Velfærdsforstaden, Realdania og Bygningsarv
Den sociale velfærdsstat 1953 Socialdemokratisk Partikongres Velfærdssamfund 1960erne De Forenede Jernstøberier Reklamefoto for salamanderfyr Stüwing Reklame 1958 /Industrimuseet Frederiksværk
Definitioner Effektiv markedsøkonomi kontrolleret af stærk stat (strukturrationalisering) Lighedspolitik via progressiv beskatning, lige adgang til uddannelse, social tryghed og virksomhedsdemokrati Åndelig velfærd via kulturpolitik, oplysning og uddannelse Ivar Nørgaard 1962
Definitioner Efter 1957/58 var Danmark et industrisamfund, 1. hvor velfærdssamfundet hastigt opbygges, 2. leveniveauet steg 3. kultur og uddannelse mv. demokratiseres 4. den Kolde Krigs snævrende bånd løsnes 5. Efter 1973 blev velfærdssamfundet skarpt kritiseret af venstre og højre fløjene. 6. Krisen i 1970erne satte en stopper for velfærdspolitikken Hanne Rasmussen og Mogens Rüdiger: Tiden efter 1945. Danmarks Historie bd. 8 1990.
Definitioner Velfærdsstaten er i efterkrigstidens Danmark... en samfundsindretning med sociale trykhedsordninger og offentlig service, En økonomisk politik med makroregulering, fuld beskæftigelse og vækst Behandler: Social politik Uddannelsespolitik Kulturpolitik Boligpolitik Klaus Petersen: Legitimität und Krise. Die Politische Geschichte des dänischen Wohlfahrtsstaates 1945-1973. Berlin. 1998
Bureaukratisering Perioder Før 1890 klassisk industrikapitalisme 1890-1935/45 organiseret kapitalisme 1935/45-1970 participatorisk kapitalisme 1970 Korporativ kapitalisme Temaer Teknologi Arbejdsdeling Markedsorganisering Konflikt Torstendahl: Bureaucratisation in Northwestern Europe 1880-1985. 1991
Befolkningens erhvervsfordeling 80 70 60 50 % 40 30 20 10 0 1840 1850 1860 1870 1880 1890 1901 1911 1921 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 primær sekundær tertiær Hans Christian Johansen: Dansk økonomisk statistik 1814-1980. Danmarks historie bd. 9 Gyldendal 1985.
Techno-økonomisk paradigme er en klynge nye teknologier, produkter og industrier, der skaber en strukturel ændring i økonomien og langsigtet vækst en best-practice, som drives af den relative prisstruktur den er billigere og som samtidig er en kulturel konstruktion, fordi den uafhængigt af prisen definerer den normale måde at gøre ting på den er et paradigme eller en stil Carlotta Perez: Technological Revolutions and Financial Capital, 2002
Samlebånd Erik Nygaard: Tag over hovedet. Dansk Boligbyggeri fra 1945 til 1982. Arkitektens Forlag 1984.
Samlebånd Adsersen, Torkil and Nielsen, Niels Jul: Sjak, mestre og skibsbyggeri Arbejdsliv og dagligdag på B&W 1945-1996. Udgivet af Arbejdermuseet København 2005.
Velfærd - socialforsorg 1890-1930 begyndende intervention 1891 Alderdomsforsørgelsesloven 1892 Sygekasseloven 1898 Arbejdsulykkeloven 1907 Loven om statsanerkendte arbejdsløshedskasser. 1930-1950 øget statsintervention 1933 Socialreformen, ferielov 1950-1970 Velfærdsstaten 1956 Loven om Folkepension 1960 rehabilitering 1970-1990 Velfærdsstatens krise 1973 offentlig sygesikring, 1976 Bistandsloven 1990- Niels Finn Christiansen and Klaus Petersen: The Dynamics of Social Solidarity: The Danish Welfare State, 1900-2000. Scandinavian Journal of History, 26, 2001, 177-196
Boligforhold 1955-2000 (pct.) 120 enf amiliehuse centralvarme eget bad 100 80 Ning de Coninck-Smith og Mogens Rüdiger: Typehus, energi og familieliv i Danmark i 1950 erne og 1960 erne. Ole Lange fra kætter til Koryfæ. København 2007. 60 40 20 0 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005
Sociale udgifter
Planlægning 1890-1945 Uformel forhandlingsplanlægning Servitutter og jord opkøb/forhandling (Tim Knudsen) 1938-1972 Byplanlov udbygning af bureaukrati 1925 og 1938 Byplanlov, Den Kommitterede i byplansager, 1948 Byplan 1958 egnsudviklingsloven og kommunallovskommissionen, 1960 administrationsudvalget 1961 landsplanudvalget 1956: 275 ansatte planlæggere 1980: 1.216 (Finn Kjærsdam) 1973-1992 nyt plansystem 1973 Lands- og regionplanlægningsloven 1975 Kommuneplanloven 1975-1992 Planstyrelsen
Erik Kaufmann: En landsplan skitse. Byplan 1959
Johannes Humlum: Landsplanlægning i Danmark Gyldendal 1961.
Forslag til dispositionsplan for by på Nordals 1962.
Køge Bugt Planen 1966
Industrikvarter ifl. Køge Bugt Planen 1966
Albertslund Syd 1957
Vilnius 1959 serie no. 1-464 Brøndby Strand 1964-74
Afslutning Sammenhængen mellem industrialiseringsprocessen og velfærdsstaten konkrete udformning er en central, men helt overset problemstilling. (Mogens Rüdiger) mode / paradigme: f.eks. etplanshuse: fabrikker, skoler mv. eller systemplanlægning Periode, sektorhistorie eller tema? Velfærdssamfundet 1956- Socialpolitik fra Enevældens medicinalforordning osv. Transnational komparation: f.eks. velfærd i Vilnius og Hvidovre (hvad er forskellen?)
Afslutning Skift fra privat patriarkalisme til offentlig velfærdsordning Skift i kønsroller og familiemønstre 21 o kultur; centralvarme, WC, bad, altan, mere plads Udjævning ligestilling af borgerne (de-du) Hvem er aktørerne politikerne og eksperterne? Nedefra og udefra perspektiv