Beretning 2013
Fra indsat ti værdsat Historien om Exit går tibage ti 2006, hvor Fangekoret fra Vridsøseie Statsfængse begyndte at øve i Apostekirken på Vesterbro i København med de medemmer, der ikke ængere sad i ukket fængse. De inviterede gæster med ti øveserne, hvor der var en hyggeig caféstemning og det bev forøberen ti de månedige kutureftermiddage i Exit. Året efter bev der givet ny næring ti en gamme idé hos fængsespræsterne Peter Wain og Erik Adrian i Vestre Fængse om at åbne et sted, hvor tidigere indsatte, der ønskede at bryde med det kriminee mijø, kunne mødes og opbygge nye netværk. Sammen med Fangekoret og Apostekirken dannede de foreningen, der siden har været basis for aktiviteterne i Exit. I 2008 bev de første fudtidsmedarbejdere ansat ti at stå for projektet Fra indsat ti ansat, hvor mået var at hjæpe tidigere indsatte ti at finde et job, eer komme i gang med en uddannese. Siden er der kommet fere projekter ti, og i 2013 bev der åbnet afdeinger i Odense og Aarhus. Denne beretning tegner et opdateret biede af Exit med fokus på udvikingen i 2013. Exit Fra indsat ti værdsat er udgivet af Exit apri 2014 Redaktion Oe Bjørn Andersen (ansv. redaktør) Bent Dah Jensen Hans Andersen Inger Dah Camia Bruun Sørensen Foto Bent Dah Jensen (hvor intet andet er anført) Forsidefoto: Jørgen Diswa Design og ayout Andebyreauet Tryk Nyborg Statsfængse Exit Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk 2 Exit 2014
Indhod Side 4-5 Exit om ti år Exits nye eder Oe Bjørn Andersen er optaget af at sikre en sund økonomi, og at andets fængser får kendskab ti Exits tibud om støtte, når indsatte ska øsades. Side 6-7 Exit på Fyn konsoideres Ud over kutureftermiddagene er der i Exit Odense stor søgning ti gædsrådgivning og samtaeforøb hos terapeuter. Side 8-9 Exit opfyder et behov Der detager indsatte fra fere fængser i Jyand, når Exit hoder kutureftermiddag en gang om måneden i Aarhus. Side 10-11 Når far er i fængse Indsattes famiier biver påvirket, når en foræder afsoner sin straf. Exit har et famiieprojekt, som støtter både børn og voksne for at afbøde føgerne. Side 12-13 Friviige får Exit i fremdrift Omkring 100 friviige er med i Exits stab på andspan, og opgaverne dækker områder som gædsrådgivning, terapi og kreativitet. Og er grundaget for nyt netværk ti indsatte. Side 14-15 I gæd ti op over begge ører Uoverskueig gæd kan tage modet fra de ex-indsatte, som gerne vi starte på en frisk, og Exits gædsrådgivning hjæper dem ti at få overbik og nyt mod. Side 16-17 Musik giver indsatte et frirum Exits musikaske bidrag i fængser giver engagement og gæde ti de indsatte. Undersøgeser viser, at kreative aktiviteter mindsker kriminaiteten. Side 18-19 To timer i frihed Kreativ udfodese og nyt netværk er kvindekubbens tibud ti indsatte og ex-indsatte kvinder. Statistik 2013 3
Informationsmedarbejder Hans Andersen (th.) har været på rundtur ti de danske fængser for at informere edese og sociarådgivere om Exit. Exits nytitrådte eder, Oe Bjørn Andersen, har været med ti møderne siden januar. Exit eksisterer også i 2024 forhåbentig Om ti år kan indsatte og ex-indsatte stadig få støtte hos Exit ti at finde fodfæste efter afsoningen. Visionen er kar hos Exits nye eder. Som ny eder er Oe Bjørn Andersen optaget af at sikre en bæredygtig økonomi, for at brugerne får den nødvendig hjæp også om ti år. - Den største overraskese efter knap tre måneder i ederstoen er den store tiid, Exit har opbygget ti Kriminaforsorgen, i fængserne og hos brugerne, siger Oe Bjørn Andersen, der titrådte 1. januar 2014 som eder for Exit. - Jeg møder dagigt brugere, der kommer for at tae med medarbejdere eer for at hænge ud i caféen, og deres samstemmende beretning er, hviken betydning Exit har for, at de er et andet sted i deres iv nu. En panedebat om kunst, kreativitet og kriminaforsorg, som Exit var vært for i februar 2014, var for Oe Bjørn Andersen et biede på den status, Exit har. Både i debatpaneet og bandt de 75 fremmødte var der ansatte og edere fra Kriminaforsorgen, fra fængser og en bred repræsentation af mennesker, der arbejder inden for området samt tidigere indsatte. Vi cementere det økonomiske eksistensgrundag Med en baggrund som bankmand er det ikke overraskende, at Oe Bjørn Andersen ser en sund økonomi som den største udfordring i sit nye job. - Exits arbejde er så vigtigt, at det også ska være der om ti år, men vikårene er, at pengene biver mindre inden for det offentige ti drift af organisationer som Exit, samtidig med at behovene biver større. Det er uykkeigt for samfundet og for dem, der står svagt i samfundet, siger Oe Bjørn Andersen, der både arbejder med ansøgninger ti store fonde og på at Exit 4 Exit 2014
Bygger bro meem indsatte og ansatte Landets fængser har fået præsenteret et godt tibud fra Exit ti edese og sociarådgivere. - Sev om Exit er kendt i forvejen, vi vi godt ige minde om, at vi er på banen, når de ska væge samarbejdspartnere, der kan hjæpe de indsatte videre, siger informationsmedarbejder Hans Andersen, der har stået for turnéen. Som mangeårigt medem af Fangekoret er han vant ti at køre andet tyndt for at tae indsattes sag. Han agde ud i november, og i januar og februar har Exits nytitrådte eder, Oe Bjørn Andersen, været med. Hehedsorienteret indsats Ledese og sociarådgivere reagerer positivt på tibuddet, men spørger som rege: Hvad er det, I kan, som vi ikke aerede gør eer kan? Hans Andersen svarer atid: Ingenting. - Forskeen er, at vi bruger fere ressourcer på den enkete indsatte. Vi bygger en reation op, og vi har muighed for en hehedsorienteret indsats: Netværk, famiie, boig, job eer uddannese og gædsprobematikken, siger han. Respekt for sagsbehanderne Sagsbehanderne i fængserne ska inden øsadesen samarbejde med den indsattes kommune om en handepan for at sikre den gode øsadese, men iføge Hans Andersen har sagsbehanderne begge steder for meget at ave, så der ikke er tid ti at få skabt den tiidvækkende reation, og derfor kommer det sjædent ti at fungere. Desuden er Exit ikke en myndighed, der kan udøve repressaier, og det giver et mere igeværdigt møde, mener han. - Vi understreger atid vores respekt for sagsbehanderne, for de aver et stort og ofte utaknemmeigt arbejde, og vores tibud er et suppement ti deres. I gang inden øsadesen Exit prøver at skabe reation ti den indsatte i god tid inden øsadesen ved at invitere ti kutureftermiddagene og kommer ud i fængserne og har træffetid. - Vi kommer hver anden uge i Jyderup og Horserød, Møgekær og Ringe kommer snart med og måske Vridsøseie. Den fremskudte indsats gør, at vi får skabt en motivation hos noge indsatte, der eers ikke vie komme i kontakt med os. n kommer på finansoven. Som noget nyt vi Exit prøve at få støtte fra private. Naiviteten er forduftet Da Oe Bjørn Andersen titrådte, forestiede han sig, at Exit hjæper mennesker ud af kriminaitet, og så er de ude. Nu er han efter eget udsagn ikke het så båøjet ængere, men ser i stedet, at det hander om at skabe en positiv udviking, så perioderne uden kriminaitet biver ængere og ængere. - Vi ska også være der for dem, der er fadet i for anden, tredje eer fjerde gang. Vi tror på, at ae mennesker har værdi og ska behandes med respekt. Udviking af det friviige arbejde Øget brug af friviige er iføge Oe Bjørn Andersen en vigtig brik i at ykkes fremover, også økonomisk. - Vi har aerede mange friviige med særige kompetencer inden for kunst, musik og terapi samt mennesker med juridisk og regnskabsmæssig baggrund ti gædsrådgivning. Vi må hee tiden udfordre os sev på, om der er fere områder, hvor vi kan bruge friviige i stedet for ønnede, fx friviige sociarådgivere, siger han. - Friviige ska føe sig værdsat og ikke kun af de brugere, som de hjæper. Derfor ska vi fortsætte med uddannese af friviige, som får muighed for at få fydt på og møde andre friviige for at drøfte fæes probemstiinger. Det hander om at skabe en positiv udviking, så perioderne uden kriminaitet biver ængere og ængere. Oe Bjørn Andersen, eder af Exit Netværk over hee andet Exit har i 2014 modtaget 225.000 kr. fra Fokekirkens Udvikingsfond ti at skabe et fintmasket net via de 2.000 kirker, der findes ud over andet, så indsatte kan få hjæp ti at opbygge nye netværk efter afsoningen, uanset hvor de sår sig ned. Fængespræsterne i Exits bagand har kontakter ti mange præster, og Exit har i kraft af sit kirkeige tihørsforhod også mange kontakter ti kirker. - Vi forestier os ikke, at det bare kan ske ved at henvise ti at gå i den okae kirke. Vi kan via præsten få kontakt med enketpersoner, som vi bruge tid på at opbygge en reation ti en tidigere indsat og på den måde være den første byggesten i et nyt netværk, siger Oe Bjørn Andersen. Samarbejdspartnere En af overraskeserne i det nye job er, hvor meget tid Exit bruger på kontakter med samarbejdspartnere, b.a. fængser og jobcentre. - Vi møder deres medarbejdere og præsenterer vores tibud for at skabe forståese for Exit som en vigtig partner i deres arbejde med mennesker med en krimine fortid, fortæer han. n 5
Exit på Fyn konsoideres Ud over kutureftermiddagene er der i Exit Odense stor søgning ti gædsrådgivning og samtaeforøb hos terapeuter. I marts 2012 hodt Exit sin første kutureftermiddag i Odense. Siden har kutureftermiddagene været en tibagevendende begivenhed i Sct. Hans Kirkes menighedsokaer den første onsdag i måneden. Her mødes indsatte fra fængser på Fyn, tidigere indsatte, pårørende, friviige og medarbejdere. De snakker og hygger sig, synger, og spiser aftensmad sammen, inden man skies ved 19-tiden. Fremmødet varierer fra gang ti gang at efter, hvor mange der har kunnet få udgang. En vigtig brik i arbejdet Kutureftermiddagene er igesom i de andre byer en meget vigtig brik i Exits arbejde. Det er her, der knyttes kontakter, og det er her man fasthoder og udbygger de reationer, som aerede er skabt. - En stor de af min tid går med at snakke med mennesker. F.eks. har jeg gennem besøgene i Nyborg Statsfængse efterhånden tat med tre-fire indsatte, som måske vi have mentorer eer samtaeforøb. Der går megen tid med at snakke, og i noge tifæde udviker det sig, så det biver ti et ængere forøb, siger projektmedarbejder Birgitte Skovgaard, der er eder af Exit Odense. Ud over besøgene hos indsatte går der meget tid med at skabe kontakter og koordinere i forhod ti terapeuter og friviige og arrangere aktiviteter. I en periode har hun også haft ansvaret for gædsrådgivningen i Odense, men en de af det arbejde er nu overtaget af cand.jur. Tabitha Maria Anhøj. Hun er fra marts 2014 ansat noge timer om ugen, hvor hun som koordinator af gædsrådgivningen i Exit Odense tager sig af rådgivningen af de friviige gædsrådgivere og fordeer sagerne. Samtidig gæder Birgitte sig over at have fået en oka medarbejder, hun kan sparre med omkring det dagige arbejde. Gædsrådgivning og samtaeforøb Gædsrådgivningen er en af de aktiviteter, der fyder meget i arbejdet. Knap havdeen af sagerne i Exits gædsrådgivning igger i Odense-afdeingen. Mange af dem fra indsatte på Søbysøgård, hvor der med meemrum hodes forebyggende informationsmøder, hvor der orienteres om ordningen. Men der kommer også henvendeser fra tidigere indsatte, der er i forøb i Odense Kommune. Samtaeforøb hos en terapeut er et andet af Exits tibud, der er popuært bandt brugerne. - Der er øbende to-tre forøb i gang, fortæer Birgitte. Seks friviige terapeuter, inkusive Birgitte, tager sig af samtaeforøbene. At i at er der omkring 25 friviige. Caféeftermiddage og besøg i fængser I januar 2013 indviede Exit efter en grundig istandsættese nye okaer i Nørregade 37. Det er vigtigt i det dagige arbejde, at Exit har fået okaer, hvor man kan mødes på tomandshånd med brugerne, når der f.eks. ska føges op på en sag. Lokaerne danner også rammen om caféeftermiddagene, hvor indsatte, friviige og medarbejdere mødes ti hygge og sociat samvær. - Lige nu kommer der tre-fire stykker fast i mandagscaféen, når der er åbent hver anden mandag. De er ae indsatte fra Søbysøgård, som har fået udgang ti mandagscaféen, så de kommer tre gange om måneden i Exit. Det er fint, at fængset på den måde anerkender os, siger Birgitte. Hun besøger sev Søbysøgård hver 14. dag, hvor hun går rundt på afdeingerne og snakker med dem, der ønsker det. Exit har også god kontakt ti det tredje fængse på Fyn, Ringe Statsfængse. Fængsespræsten er i perioder kommet ind med indsatte for at detage i kutureftermiddagene, og Tabitha, der står for gædsrådgivningen, er kirkesanger i fængset og har sammen med organisten et kor. Da denne beretning bev sendt ti trykning havde Exit ige hodt et møde med edesen i Ringe, og nye initiativer er i støbeskeen. Værdien af at være andsdækkende Exit Odense har i fere tifæde opevet værdien af at være en de af en andsdækkende organisation, sådan at indsatte har muighed for at bevare kontakten ti Exit, sev om de under afsoningen fyttes fra en andsde ti en anden. - En af dem, der er kommet her, og som nu har kontakt med Exit København, mødte oprindeigt Exit i Aarhus, og han kommer formentig tibage ti Odense igen. - Vi har også en bruger, der kom fra Sjæand, og som havde været ti kutureftermiddage i København. Modsat er fere indsatte bevet fyttet fra Fyn ti Sjæand, fortæer Birgitte. Ferieophod for famiier med børn Exit-afdeingen i Odense har også fået kontakt ti kvindeige indsatte, der tidigere har afsonet i Horserød. Og Birgitte regner med, at to kvinder fra Horserød ska med på ferie sammen med deres børn i sommerferien. En mandig indsat fra Søbysøgård ska også med sammen med sin kone og deres børn. Exit kan tibyde den sags ferieophod takket være et samarbejde med Fokekirkens Feriehjæp. n 6 Exit 2014
Kokken tibød sin hjæp, hvis det en dag brændte på Mickey i gang med at tiberede mad i køkkenet i Sct. Hans Kirkes okaer i Odense. Godnathistorier i arresten Sideøbende med arbejdet i Exit er Birgitte Skovgaard med i et projekt i Odense Arrest, hvor indsatte indæser godnathistorier ti deres børn. Opæsningen biver optaget, og bagefter redigerer Birgitte historierne og ægger ydeffekter på cd en, som børnene får. n Et par timer før kutureftermiddagen begynder onsdag eftermiddag, er Mickey i fud gang med at tiberede aftensmaden. En dag stod menuen på boer i karry, og han formede den ene kødboe efter den anden, uden at man kunne se forske på størresen. Det var tydeigt, at der stod en professione ved kødgryden i køkkenet. Han kom i kontakt med Exit, da han en dag under afsoningen i Jyderup af en gamme dom var med ti en kutureftermiddag i Exit København. Her tate han med en af medarbejderne om at ave friviigt arbejde. Da Mickey senere bev overfyttet ti Søbysøgård på Fyn, kom han i kontakt med Exit Odense. Han er uddannet kok, og han tibød at give en hjæpende hånd, hvis det brændte på en dag. Det gjorde det i efteråret 2013, hvor man mangede én ti at ave mad ti kutureftermiddagen. Mickey sprang ti, og han siden stået for madavningen ti kutureftermiddagene. Mickey er førtids-pensionist og bor i et hus uden for Svendborg. - Det er rart at komme herind og møde andre mennesker. For vi bor ude midt i en skov. Så i det dagige ser jeg ikke så mange. Det er et ie frisk pust i en eers ensformig hverdag, og det er dejigt at mødes med gode venner. Samtidig er det en muighed for at give noget tibage, siger Mickey. n Der går megen tid med at snakke, og i noge tifæde udviker det sig, så det biver ti et ængere forøb. Projektmedarbejder Birgitte Skovgaard En håndfud af Exits friviige sammen med medarbejderne foran Exits okaer i Nørregade 37 i Odense. 7
Medarbejdere og friviige fejrede i november 2013 Exits etårs fødsesdag med en fangebamse-kagemand. (Foto: Jørgen Diswa) Exit opfyder et behov Der detager indsatte fra fere fængser i Jyand, når Exit hoder kutureftermiddag en gang om måneden i Aarhus. Siden Exit Aarhus i november 2012 hodt sin første kutureftermiddag, er kutureftermiddage i Vor Frue Kirkes menighedsokaer bevet et popuært samingssted for indsatte i fere jyske fængser. Der kommer ca. 50 hver gang, heribandt pårørende, friviige og tidigere indsatte. - Der kommer atid noge fra Statsfængset Møgekær i Østjyand, og forrige gang var der to minibusser fra Statsfængset på Kragskovshede i Nordjyand, siger Pae Christensen, der er sociakoordinator i Aarhus-afdeingen, hvor han står for arbejdet sammen med Ane Ørgård Bramstoft, der som en de af sin præstegerning i Aarhus Stift er tiknyttet Exit 25 % af tiden. I det dagige får de god hjæp af omkring 25 friviige. Der er et stort behov for et arbejde som Exits Arbejdet i Aarhus har igesom i andre dee af andet fra begyndesen været båret af stor interesse og entusiasme, og det har medført et stort engagement af såve friviige som ønnede medarbejdere. - Der har været et stort behov for et arbejde som Exits, siger Pae, som opdagede dette behov, før han hørte om Exit og kom i kontakt med organisationen. - Jeg opevede i mit mentorarbejde, at der var noge, som havde brug for et sådant netværk, men ikke kunne få det, fortsætter Pae, der har været i sociat arbejde siden 2008 og havde været mentor et års tid, da han i 2011 opsøgte Exit. - Jeg havde dengang i mit mentorarbejde mødt en ung mand, som da han bev øsadt meget hurtigt genoptog kontakten ti det kriminee misbrugsmijø, han kendte fra før sin afsoning. Han havde boig, kontanthjæp og etaberet en praktik med muighed for beskæftigese. Men jeg kunne se, at det, der mangede, var et ikke-kriminet netværk, siger Pae Christensen. Han kendte fra tidigere Exits daværende organisationschef, Ann Skov Sørensen, og vidste, at hun var med i et eer andet arbejde med fanger, og via nettet fandt han frem ti Exit. - Jeg anede ikke noget om, hvad det var, men jeg kunne se et behov for at tibyde netværk, og vi var noge stykker i Aarhus, som gerne vie ave noget sammen, siger Pae om de indedende øveser, der edte Aarhus-gruppen i kontakt med Exit. Det ene møde tog det næste, og efter nogen tid begyndte gruppen at tae om, hvor og hvordan de kunne hode kutureftermiddage som første ed i et Exit-arbejde i Aarhus, og Pae bev ansat på detid som projektmedarbejder. 8 Exit 2014
Præst arbejder på detid i Exit Ane Ørgård Bramstoft er en de af Exits hod i Aarhus. Hun stiftede første gang bekendtskab med Exit ved en kutureftermiddag i Odense i marts 2012, hvor hun også hørte Fangekoret fra Vridsøseie synge. Ane og hendes datter havde taget turen ti Odense, fordi datteren skue skrive en opgave i dansk og havde vagt at kaste sig over Fangekoret og Exit. Ane fik sev yst ti at engagere sig i Exit, og gennem Exits edese kom hun i kontakt med andre interesserede i Aarhus. Da Ane i efteråret 2012 søgte en præstestiing på 75 % i Aarhus Stift, gav biskop Kjed Hom hende muighed for at bruge de resterende 25 % i Exit Aarhus, hvor hun har ansvar for kutureftermiddagene og kontakten ti de friviige.n Indtryk fra en kutureftermiddag De indsatte, jeg havde med, var meget positive over dagen, og hvor meget Exit kunne tibyde af hjæp, netværk osv. Og begge vie het sikkert benytte sig af det igen både under afsoning og efterføgende. Sådan sutter Dorthe Poder, der er fængsesbetjent i Statsfængset på Kragskovhede, et brev, hun sendte ti Exit Aarhus, efter at hun i januar 2013 for tredje gange havde detaget i en kutureftermiddag sammen med et par indsatte fra fængset. Dorthe Poder skriver videre om sine indtryk: Vi bev budt vekommen med kaffe og kage i Vor Frue Kirkes menighedsokaer, hvor der også var indsatte fra fere andre fængser. Dagen suttede af med en kort gudstjeneste ved tidigere fængsespræst Anneise Brok. Vi vagte dog at vende snuden hjemad, inden den startede grundet den ange vej og vejret taget i betragtning. n Foto: Jørgen Diswa Jeg opevede i mit mentorarbejde, at der var noge, som havde brug for et sådant netværk, men ikke kunne få det. Pae Christensen, sociakoordinator i Exit Aarhus Fere og fere kom på banen Ane Ørgård Bramtoft kom ti i marts 2012, og hen over sommeren kontaktede Pae Anneise Brok, der tidigere havde været fængsespræst i det nu ukkede Horsens Statsfængse, men nu var sognepræst ved Vor Frue Kirke i Aarhus og hun var meget positiv over for et samarbejde. Der kom også et samarbejde op at stå med Kirsten Saurus Mehsen, der er musik- og kuturmedarbejder i Statsfængset Østjyand. Denne gruppe gik sammen med fere friviige i gang med at få kutureftermiddagene op at køre. I november 2012 agde Vor Frue Kirke første gang menighedsokaer ti en kutureftermiddag. Siden har kutureftermiddagene udviket sig ti at være det rekrutteringssted for brugere, som de var tænkt som fra begyndesen. Kreative aktiviteter I Aarhus er kutureftermiddagene ikke kun forbundet med sang og musik. Hver gang er der et bord, hvor voksne og børn kan udfode sig kreativt med papirkip, fetning og mange andre aktiviteter inspireret af Kirsten og Annemette. Og de kreative syser biver værdsat. - Engang bev der fodet papirfuge, og noge måneder efter kom en indsat og sagde: Jeg kan huske, da vi fodede papirfuge og ved I hvad? Den hænger hjemme i min cee i dag. Jeg kigger på den hver dag. - Det er en stærk historie, som man biver gad og rørt over at høre og rørt over. Og den viser, at det betyder noget, det de sidder og aver. Det er ikke bare beskæftigese, siger Pae. Rådgivning og mentorforøb Gennem kutureftermiddage og besøg i fængser har Exit fået kontakt med fere indsatte og tidigere indsatte, som gennem Exit har fået rådgivning og hjæp ti at øse konkrete probemer. - Vi har bandt andet hjupet én, så vedkommende fik 8.000 kroner fra kommunen ti indskud i en ejighed, som han eers havde fået afsag på, fortæer Pae om en konkret sag, som bev øst i samarbejde med Den Sociae Retshjæp, der er samarbejdspartner for Exit Aarhus. Andre indsatte, som stadig har en de tid tibage af deres afsoning, hoder kontakt med Exit gennem mai og besøg i fængser, så der er muighed for at fortsætte med yderigere opføgning, når de pågædende øsades. n 9
Når far er i fængse Exits famiieprojekt afbøder negative føger, når far eer mor kommer i fængse og ikke mindst, når han eer hun ska øsades. Børn af indsatte er sårbare og påvirkes ofte dybt af den straf, deres far eer mor biver idømt. Noge forædre prøver at skjue, at den forsvundne foræder er i fængse for at skåne børnene, men børnene reagerer aigeve. Det er en de af baggrunden for Exits famiieprojekt, som er et tibud ti ae, som har brug for støtte ti at få famiieivet ti at fungere efter øsadese. Indti videre har behovet vist sig størst i de famiier, hvor der er børn invoveret. - Børnenes tiknytning er i fare, når far (eer mor) forsvinder ud af hverdagen, og børnene begynder at udvise en adfærd, som de i hvert fad ikke har haft før, fortæer sociakoordinator Linda Christoffersen, som står for famiieprojektet. Hun fik idéen ti projektet, da hun hørte om erfaringer fra USA og Engand, hvor undersøgeser har vist, at en evende og dynamisk reation ti famiien modvirker, at øsadte fader tibage i kriminaitet. Angsten spreder sig i famiien Angst er en udbredt føgevirkning af fængsesstraf både hos den indsatte, de nære pårørende og hos børnene. Den dukker ofte op hos den foræder, der er bevet aene om ansvaret. Hverdagen biver presset, og det hee kan virke uoverskueigt. Når overskuddet forsvinder, går det ud over børnene. - Vi kan hjæpe med at skabe idt mere overskueighed, så famiien kan rumme sig sev og få deres sædvanige hverdag ti at fungere. Det skaber større tryghed for børnene og dermed mere overskud i hverdagen for den foræder, der står aene, siger Linda Christoffersen. Mund ti mund-rekame for projektet I samarbejde med fængsespræst Hanne Storebjerg i Horserød Statsfængse får Linda Christoffersen kontakt med indsatte, som har brug for famiiestøtte. Efterhånden som famiieprojektet har udviket sig, gør de indsatte hinanden opmærksom på det, hvis en medindsat er havnet i en presset situation. - Men de indsatte ska være motiveret for at vie stoppe med kriminaitet, hvis famiiestøtten ska give mening, siger Linda Christoffersen. Exits famiieprogram støtter både den indsatte og den foræder, der står aene med ansvaret for famiien. Biedet er taget i Horserød Statsfængse, hvor Christian var indsat og fik besøg af sin kone og sine børn. (Foto. Peter Nørby.) skabe rum for, at parrets forventninger ti hinanden kan biver afstemt. - Famiien har en masse forventninger ti, hvor godt det biver, når far kommer hjem, men forventningerne biver sjædent indfriet, fordi det generet er svært at få hverdagen ti at fade i hak, siger hun. Pusterum efter øsadesen Som en de af projektet biver famiierne tibudt et ophod umiddebart efter øsadesen, hvor de får noge dage fri fra pres og bekymringer, så de kan gemme afsoningen for en tid og fokusere på hinanden, inden hverdagen begynder. - Ophodet giver den indsatte muighed for at tage ansvar for famiien igen og prøve at give noget tibage ti sin famiie, som er mærket af straffen. Børnene får et frirum og opever, at forædrene ikke møder fordømmese, sev om den ene har siddet i fængse, fortæer Linda Christoffersen. n Rådgivning og støtte ti forædre Projektet er et rådgivningsforøb, der omfatter mange praktiske aftaer om, hvordan famiien ska komme ti at fungere. Når øsadesen nærmer sig, forsøger Linda Christoffersen at 10 Exit 2014
Hee famiien har en masse forventninger ti, hvor godt det biver, når far kommer hjem, men forventningerne biver sjædent indfriet, fordi det generet er svært at få hverdagen ti at fade på pads. Linda Christoffersen, koordinator for Exits famiieprojekt Sev stærke famiier ska støttes Christians famiie er ressourcestærk og godt forberedt på, at han ska i fængse. Derfor kommer det ikke som i mange andre tifæde som et chok for hverken Christian eer hans kone og børn, da afsoningen er en reaitet. Aigeve bev Exits famiiearbejde en afgørende støtte. - Vi boede i udandet, da jeg fik dommen, og jeg bev kørt direkte ti Vestre Fængse, fordi man vurderede, der var risiko for, at jeg vie rejse ud af andet på grund af min høje indtægt, fortæer Christian. Stod aene med fytning ti Danmark Hans kone, Jannie, og børnene, som dengang var 13 og 2 år, boede på Mata og ventede Christian tibage efter domsafsigesen. Fra Vestre Fængse måtte Christian ikke ringe ti Jannie, så hun fik beskeden fra Christians advokat. Nu var det så hendes opgave at få afviket boigen og rejse hjem ti Danmark med børnene og starte forfra. - Hun karede det virkeig fot, men efter noge uger vågner hun en nat med ondt i hjertet og må ringe 112, fortæer Christian. Det viser sig, at Jannie har fået et angstanfad og posttraumatisk stress af at have stået het aene med ansvaret, og det begynder også tydeigt at påvirke børnene. En vekendt reaktion hos pårørende ti fængsede. Exits famiieprojekt Famiieprojektet er finansieret af pujemider fra Sociaministeriet og evaueres øbende af Marseisborg, Center for udviking, kompetence og viden. Projektet har fungeret i København og Odense siden 2013, og det forventes, at 40-50 famiier kan få hjæp i øbet af den fireårige periode, miderne er beviget ti. Famiiearbejdet er forbundet med Exits øvrige tibud, så der eksempevis kan tages hånd om eventuee gædsprobemer, der eers kan bive en barriere for at få famiien ti at fungere. Formået med famiieprojektet er at støtte og skabe stabiitet i en svær overgang, når far eer mor har siddet i fængse noge i mange år og pudseig ska ti at indgå i en fæes hverdag. Støtte gennem Exits famiiearbejde Det er nu to år siden, Christian og famiien stiftede bekendtskab med Exit, mens han afsonede i Horserød Statsfængse. - Børnene var startet i skoe og børnehave, og Kriminaforsorgen skue bruge udtaeser fra både skoe, børnehave og egen æge, fortæer han. Der var dog ingen hjæp at hente, da institutionerne ikke kendte famiien og derfor ikke ønskede at udtae sig. Herefter kontaktede Jannie og Christian fere støtteorganisationer, og Exit var iføge Christian det eneste sted, hvor nogen yttede. - Vi fik kontakt med Linda Christoffersen, og hun tog vores situation seriøst og skrev et partsindæg ti Kriminaforsorgen. Vi fik også ægen og de øvrige ti at skrive under på, at de ikke havde grundag for at udtae sig ti Kriminaforsorgen, siger Christian. Væsentigt for famiiens trivse Sevom Christian ikke umiddebart manger ressourcer, hverken nu eer under afsoningen, har Exit haft afgørende betydning for hans forhod ti famiien. - Havde det ikke været for Linda og Exit, er det jo ikke ti at sige, hvor mange gange Jannie havde fået anfad, og hvordan det var gået børnene og hende, fortæer han. n 11
Friviige får Exit i fremdrift 100 friviige medarbejdere er med i Exits stab på andspan. Deres opgaver omfatter tre K er: kaffebrygning, kreativitet og kaffe med nærvær. Friviige har adrig været en mangevare i Exit, og de spænder vidt i ader og baggrund: Fra ung nyuddannet terapeut over midadrende syerske ti pensioneret musikærer men fæes er et ønske om at gøre en forske for indsatte og ex-indsatte uden at få ønkroner for det. Ansat, men ikke på ønningsisten Friviige biver ansat efter en samtae med friviigkoordinator Johnny Pedersen, som derefter vurderer, hvor den friviige kan gide ind i Exits arbejde - Det kræver ikke atid særige kvaifikationer at bive friviig i Exit, men man ska vie det andet menneske, siger Johnny Pedersen, der er sociakoordinator i Exit og het fra Exits første spæde begyndese i 2007 har rekrutteret friviige ti arbejdet. Bruger og mentor ska matche Når man biver øsadt fra fængset, kan man få tiknyttet en mentor, der fx kan gå med på kommunen, i banken eer ti ægen. Kontakten kan aerede bive etaberet, mens man er i gang med afsoningen. - Jeg taer med brugeren for at finde ud af, hvad han eer hun har brug for hjæp ti, hvike fritidsinteresser, ader og evt. børn vedkommende har, forkarer Johnny Pedersen, som understreger, at formået atid er at støtte ud fra brugerens behov. Derefter prøver han at finde en friviig i netværket, som matcher brugeren, og sammen med Johnny finder de ud af, hvordan de går videre. - Noge gange opever jeg, at der træder en friviig ind ad døren, som kan dække et konkret behov, jeg netop er bevet præsenteret for, siger han. Hvis det viser sig, at det ikke er det rigtige match, kan begge parter opsige aftaen, for det er vigtigt, at begge har yst ti reationen. For dem, der har brug for et nyt netværk, kan mentoren være en begyndese sammen med Exits medarbejdere og andre friviige. - Mentorordningen biver ikke brugt så meget, som vi har forventet, fordi kun få brugere har ønsket én, og som medarbejder udfyder vi sev i høj grad funktionen, siger Johnny Pedersen. Nedbryder fordomme De friviige ser Johnny Pedersen også som en vigtig faktor i Exits arbejde med at nedbryde fordomme om mennesker, som har siddet i fængse. - Når de friviige møder brugerne, er de ofte usikre i starten, men bagefter er kommentaren atid, at de er overraskede over, at brugerne er het amindeige mennesker. De opdager, at det er mennesker med samme drømme og ønsker, men som har andet i bagagen, der har givet dem andre vikår i ivet. Den indsigt, at det ikke er en bestemt type mennesker, der sidder i fængse, kan de friviige være med ti at bringe videre i deres egne netværk, siger han. n Den indsigt, at det ikke er en bestemt type mennesker, der sidder i fængse, kan de friviige være med ti at bringe videre i deres egne netværk. Johnny Pedersen, sociakoordinator i Exit 12 Exit 2014
Exit-friviiges arbejdsområder Rådgivning af Exits brugere Gædsrådgivning Fisketur Kvindekub Mad ti 100 på kutureftermiddag Mandagsåbent i cafeen Mentor Musikundervisning Retræte Terapi Torsdagsåbent i cafeen Tøjdistribution i Vestre Fængse af tøj ti indsatte fra Kirkens Korshær og Danmission Jobmuigheder Praktikophod Uddannese Boig Kontakt med bank Kontakt med sociae myndigheder Famiiereationer Støtte ti at opbygge en hverdag Mentorstøtte Opbygge nyt netværk Kurser for friviige Exits afdeing i København har i fere år hodt månedige kursusaftener, hvor friviige er bevet undervist af fagfok: psykooger, fængsespræster, efterforskere og konfiktmægere. I øbet af 2014 ska der også udbydes friviigkurser i okaafdeingerne i Aarhus og Odense. En friviig er en person, der gør noget for personer uden for vedkommendes egen famiie og vennekreds, uden økonomisk vinding og uden nogen former for tvang Center for friviigt sociat arbejde Indevese og individue vurdering er nøgen Rådgivning af Exits brugere er baseret på en personig reation med den medarbejder, som vejeder og støtter brugeren. Når en bruger træder ind ad døren i Exit for at få rådgivning, møder han eer hun en medarbejder, der ikke trækker en færdig pakke op af skuffen. - Vi prøver at spore os ind på den enketes situation og behov, for at kunne tage udgangspunkt ige netop der, siger Soei Barfoed, som er sociamentor i Exit. Hun har fere uddanneser og arbejdet med udsatte mennesker i mange år, og med en baggrund som cirkusbarn, adoptivbarn og senere gadebarn har hun også en ivserfaring, som giver hende skæve indgangsvinker i mødet med andre mennesker. Den ethjuede cyke Fra sin erfaring som gadepansarbejder giver Soei Barfoed et eksempe på, hvordan hun møder mennesker, der hvor de er. En dag ser hun en dreng på en ethjuet cyke, som han ikke kan finde ud af at køre på. Hun spørger, om hun ska ære ham det, og trods en de skepsis fra hans side springer Soei op på cyken og drøner rundt på den. - Ti sidst kunne han sev kare den uden at væte, og vi jubede med armene i vejret. Så satte jeg mig hen ti ham og sagde: Nå, hvor har du stjået den cyke? Så havde jeg ham, fortæer hun, og de fik sammen everet cyken tibage. De fem T er I rådgivningen af Exits brugere arbejder Soei Barfod ud fra fem T er: tid, tiid, troværdighed, toerance og timing. At opbygge tiid tager tid, og man ska have tid ti at være ti stede. Tiden er afgørende, når man ska spore sig ind på kompetencer og ressourcer hos den enkete og finde en motivation. - Et ie skridt fremad kan være at hjæpe med at finde en passende uddannese eer at ære at gå i Netto og købe vaskepuver, fortæer Soei Barfod, der ønsker at være troværdig, være sig sev og møde brugerne i øjenhøjde. Man ska have toerance, ikke for de kriminee handinger, men for det menneske, som ønsker at starte på en frisk. n 13
I gæd ti over begge ører Uoverskueig gæd tager tit modet fra ex-indsatte, som gerne vi begynde på en frisk, og det kan friste ti at begå ny kriminaitet. Exits gædsrådgivning kan give overbik og hander ikke kun om økonomi. En næsten uoverstigeig mur i form af gæd er den virkeighed, mange øsadte møder på vej ud af fængset, og gædsrådgivning er derfor et vigtigt eement i Exits støtte ti indsatte. Advokat Henrik Hasseris Oesen har ansvaret, og sammen med en håndfud friviige hjæper han brugerne med at få overbik over deres gæd, at ægge budget og finde øsninger. Aftaer om afdrag Somme tider ykkes det at få aftaer med kreditorer, så brugeren kan komme i gang med at genopbygge sin tiværese. Det opevede Henrik Hasseris Oesen for nyig med en dansk statsborger med kinesiske rødder, som havde afsonet syv år i Kina. - Så snart han var tibage i Danmark, kom rudekuverterne ind ad døren, men vi fik en et-årig aftae i stand, hvor han betaer et mindre afdrag hver måned, og det gav ham ro, siger han. Noge brugere har het givet op og ukker øjnene for gædsposterne. En person, som efter en periode med stofmisbrug og fængsesstraf er bevet cean og er i gang med en universitetsuddannese, har fået støtte ti at forhode sig ti sin gæd. - En gæd på 1,5 mio. kr. er uoverskueig for ham, men han vi have muighed for at få gædssanering, fordi han er startet på en frisk, og hans iv er i stabie rammer, siger Henrik Hasseris Oesen. Gædsrådgivningen i Exit er et fireårigt andsdækkende forsøg, som er finansieret af Sociaministeriet og påbegyndt i 2013. Projektets må: 600 brugere får gædsrådgivning i øbet af den fireårige periode. 1200 borgere ska informeres om tibuddet om gædsrådgivning. Informationen gives på kutureftermiddage og ved arrangementer i fængserne. Gæd som ivsvikår For mange ex-indsatte er gæden så stor, at det ikke er muigt nogensinde at komme ud af den. Man kan som udgangspunkt ikke få gædssanering, når det drejer sig om sagsomkostninger, fordi gæden er opstået i forbindese med krimine virksomhed. - Som straffet ska man sev betae sagsomkostningerne fra retssagen. Oveni kan der fx være ubetate børnepenge og andre gædsposter, som den ex-indsatte set ikke har muighed for at betae, forkarer han. I de tifæde består gædsrådgivningen i at skabe noge rammer, som gør det muigt for den pågædende at acceptere gæden som et vikår i ivet. Når gæden er sekundær Stor gæd kan dog vise sig at være det mindst presserende probem at få øst. - For nyig kom en bruger ind med en massiv gæd i bagommen, men det viste sig hurtigt, at brugeren kæmpede med psykiske probemer, som det var vigtigt at få taget hånd om først, fortæer Henrik Hasseris Oesen. Gædsprobemerne er derfor bevet sat på stand by, mens manden kommer på fode psykisk, så han senere biver i stand ti at kunne overskue sin økonomiske situation. n - Som straffet ska man sev betae sagsomkostningerne fra retssagen. Oveni kan der være fx ubetate børnepenge og andre gædsposter, som den ex-indsatte set ikke har muighed for at betae, siger advokat Henrik Hasseris Oesen. 14 Exit 2014
FOTO? Brugeren ser på det biede, hun har maet i øbet af dagens session, sammen med kunstterapeut Herdis Gregersen, og de taer om de føeser, som er i spi. Kunstterapi åbner nye perspektiver Tegninger, maerier og arbejde med er indgår i en terapeutisk proces, som er et nyt tibud på paetten ti Exits brugere. - Jeg har fået en accept af, at med den bagage jeg har med fra starten af mit iv, er det forståeigt, at jeg vendte mig mod stofferne for at ukke det hu, jeg hee ivet har haft indeni. Det har betydet, at jeg ikke ængere har behov for at dømme mig sev så hårdt, fortæer Hee Visfort om resutaterne af den kunstterapi, hun har detaget i siden sutningen af november 2012. Maer føeser ud på ærredet To timer hver anden uge har hun detaget i en session hos kunstterapeut Herdis Gregersen, som indeder med en samtae om, hvad der rører sig på det føesesmæssige område hos brugeren ige nu. - Gennem samtaen indkredser jeg dagens tema og eder gennem en kort meditation med fokus på åndedrættet. Det hjæper dybere ind i processen, forkarer Herdis Gregersen. I de føgende 15-30 minutter maer brugeren ud fra temaet, og derefter kigger de sammen på biedet og taer om, hvad der er kommet frem gennem processen. Ny vinke på sevopfattesen - Når vi sætter vi os foran mit værk, og jeg fortæer, hvad jeg har tænkt eer føt, mens jeg udførte det, og derefter hvad jeg ser og føer, når jeg kigger på det nu, giver Herdis mig som rege en ny vinke enten på mit probem eer på mit syn på mig sev, siger Hee Visfort. Hun endte i stofmisbrug som 38-årig, og det har været et kæmpe nederag for hende. - Med min inteigens og viden burde jeg ikke være endt i misbrug, behanding, tre år som stoffri, tibagefad og sidst fængsesophod. Gennem kunstterapien er jeg bevet i stand ti at hande på nye måder, acceptere mig sev mere, og mest af at få agt noget af min perfektionisme på hyden, siger hun. n 15
Lennart Richards og Nues jazzband begejstrede tihørerne ved kutureftermiddagene i København og Aarhus i marts 2014. Musik giver frirum Engagement og gæde er kendemærket for Exits musikaske bidrag i fængser, og uden for murene ved kutureftermiddage og gennem musikundervisning. Omdrejningspunktet for Exits kuturee arbejde igger stadig der, hvor det hee startede, med den månedige kutureftermiddag, som indsatte har muighed for at få særig udgang ti, en såkadt kuturudgang, der ikke trækkes fra de udgange, de eers får. Indsatte og ex-indsatte spier op I København er Louise Adrian ansvarig for at koordinere underhodningen ti kutureftermiddagen, og med hende i spidsen er Fangekoret fast på programmet. Men ae indsatte eer exindsatte, som har noget at byde ind med, kan optræde med den musik, de har indøvet. Rap, gospe og game hits går godt i spænd, og indsattes egne tekster rammer i pet hos tihørerne. Friviige og ansatte fra Exit detager også for at gøre opmærksom på Exits tibud og skabe grobund for nye reationer for de indsatte, I Exits okaafdeinger, Odense og Aarhus, er kutureftermiddagene også bevet centrae. I Aarhus har Kirsten Michesen, som er musikmedarbejder i Statsfængset Østjyand og tiknyttet Exit, fået etaberet en god kontakt med de åbne fængser, og derfra kommer der som rege et par fydte minibusser ti den månedige kutureftermiddag. Musikere spier sammen med indsatte Louise Adrian får gennem sit virke i Vridsøseie Statsfængse som organist og koreder for Fangekoret en masse henvendeser fra musikere, som gerne vi spie i fængserne. Koncerter og workshops afprøves først i Exit ved kutureftermiddagene, og herefter tibydes de ti fængser i hee andet. Louise Adrian har haft hed ti at skaffe fondsmider ti at ønne noge af de kunstnere, som tibyder workshops med de indsatte herunder også skriveværksteder. - Fangekoret er en succeshistorie, og derfor er fonde viige ti at bevige penge ti musik i fængserne. Ikke kun som underhodning, men med fokus på at vække de indsattes nysgerrighed og engagere dem, siger Louise Adrian. Hun har mange 16 Exit 2014
Musik gør godt, det er god adspredese, og man får et ie break fra bare at være indsat. En indsat om musikarrangementer i fængser Swingende jazz i fængser Et jazzband har ti manges overraskese været et hit ved koncerter i Exit og fere fængser. Lennart Richards og Nues jazzband begejstrede tihørerne ved kutureftermiddagen i København i marts 2014, og dagens kor sang med på fere numre. Også ved kutureftermiddagen i Aarhus tog bandet keger med deres swingende og topprofessionee toner, fortæer musikmedarbejder Louise Adrian. Besøget i Østjyands Statsfængse bev het særigt, idet bandet spiede sammen med fængsets HA-kor med fem indsatte, men hverken HA erne eer musikerne havde de store forventninger ti samarbejdet, men det bev en fantastisk succes. - Efter at bandet havde spiet et par numre, som viste, at her var noge fok, der kunne deres kram, indvigede koret i at synge med på noge numre, de kendte. Og siden gik det sag i sag. Der var ydhørhed, samarbejde og gensidig respekt, som resuterede i veyd og begejstring hos kor og band, siger fængsets musikmedarbejder Kirsten Mehsen. - Musikken førte de to meget forskeige grupper af mennesker sammen. Og det er netop det, musik kan: føre mennesker fra vidt forskeige kuturer sammen og opnå et fæes sprog. Det betyder meget for indsatte, at mennesker fra den virkeige verden kommer ind og møder dem menneske ti menneske, og så oven i købet drager dem ind i deres musikaske univers, siger Kirsten Mehsen. n Indsattes kreative aktiviteter giver mindre kriminaitet Kunst, kreativitet og kriminaforsorg var temaet for en panedebat i februar 2014 med Exit som vært. - Indsatte i fængser har masser af kreativitet i sig, eers kunne de ikke ave kriminaitet, udtate kriminoog Anne Okkes under panedebatten. Hun foresår derfor, at der i fængserne skabes rammer for, at kreativiteten kan finde andre veje. - De indsatte har masser af tid og kedsomhed, og undersøgeser fra USA viser, at man ved at stimuere indsattes kreativitet og ivsudfodese, kan støtte dem i at væge et iv uden kriminaitet efter afsoningen. s Kreativitet modvirker fordomme mod kriminee - I Kriminaforsorgen tror vi på, at det virker, når indsatte får muighed for at udfode kreativitet, sagde Annette Esdorf, der er vicedirektør i Direktoratet for Kriminaforsorgen og panedetager. Hun er overbevist om, at kreative projekter som Fangekoret giver en bedre branding af indsatte i befokningen. - Fangerne viser sig ikke bare at være en saming forbrydere, men mennesker med en historie, siger hun. n Panedetagerne i Exits debat om kunst og kreativitet var ret enige om, at kreative aktiviteter i andets fængser bærer frugt for de indsatte og for befokningens opfattese af dem som mennesker og ikke bare forbrydere. Indsatte danser meditativt Tre indsatte og ex-indsatte fra Exits kvindekub detog i september 2013 sammen med tre friviige i en weekendretræte med meditativ dans. De var på forhånd noget skeptiske over at skue hode mund i to døgn, men endte med at nyde stiheden. En havde set ikke yst ti at tage hjem fra Sct. Josephsøstrenes retrætested i Kokkeda, hvor retræten fandt sted og har siden sev opsøgt stedet for at detage i en stie retræte.i marts 2014 detog to af de tidigere indsatte igen i en danseretræte sammen med en tredje ex-indsat, og det er fremover et fast tibud i Kvindekubben at detage i retræten. n s 17
Foto: Inger Dah Indsatte kvinder har tryet med kastanjer og efterårsbade. Den nederste kanstanjefamiie er kreeret af en nygift indsat. To timer i frihed Kreativ udfodese og nyt netværk er gevinsten for de indsatte kvinder, som væger at detage i Exits kvindekub i Vestre Fængse og udenfor. - Neej, ska vi ave øreringe i dag? Begejstringen er stor, når æsker med perer i gud, søv og mange farver biver åbnet, og kvinderne griber straks værktøjet og går i gang med at kreere øreringe. Snart er de første øreringe sat i ørerne, og de næste kan bive ti gaver ti, når de får besøg. Imens går snakken, og de friviige kvinder fra Exit instruerer eer får sev hjæp ti at få pererne på pads. Lindrer byrden ved den mistede frihed For fængsespræst Susanne Christiansen indgår Exits kvindekub i hendes arbejde i Vestre Fængses kvindeafdeing. - Når jeg har samtaer med indsatte kvinder, fortæer jeg om kvindekubbens tibud, og det er en de af mit sjæesørgeriske arbejde at indre byrden ved at være i fængse. Det er en enorm straf at bive isoeret fra omverdenen, og derfor er det en gave for de indsatte, at der kommer friviige ind udefra og vi være sammen med dem, siger Susanne Christiansen. Hjemig hygge Kvindekubben mødes to gange om måneden i fængsespræst Peter Wains store kontor med bogreoer fydt med bøger, bieder på væggene og kunst fra indsatte. De indsatte må ikke have stearinys på ceerne, så rammen er het anderedes end fængsesgangen på den anden side af væggen. Vi har haft to timer i frihed. Sådan yder afskeden med de friviige mange gange, når de indsatte ska tibage ti deres cee. - Mange af kvinderne har ofte mødt mennesker, der afviser dem, eer de kan være trætte af at møde behandere, der ska noget med dem. Derfor er det noget særigt, at der kommer kvinder ind for at være sammen med dem uden at få penge for det, siger Susanne Christiansen. Kvindekub i det fri Når kvinderne biver øsadt eer kommer videre ti fx Horserød Statsfængse, kan de komme i kvindekubben uden for murene. Der kan de fortsætte kontakten med de friviige kvinder, og de kan støtte hinanden i tiværesen uden for fængset. Fængsespræst Hanne Storebjerg fra Horserød Statsfængse kører en gang om måneden en minibus med indsatte ti Apostekirken på Vesterbro, hvor Kvindekubben i det fri har hodt ti siden marts 2011. Indsatte, ex-indsatte og friviige aver mad, spiser sammen og derefter maer de, aver smykker eer sæber eer andet kreativt. - De indsatte kvinder kommer hen i en anden sammenhæng, og det giver muigheder for fæesskab på et andet grundag end det, fængseskuturen giver, siger Hanne Storebjerg, der også ser det som socia træning for kvinderne at komme i kubben. Styrker sevværdet - De indsatte kvinder har behov for at være sammen uden mænd og uden den hårde tone, som mændene i fængset har. I Kvindekubben er der rum for, at de ærer nye sider af hinanden at kende, og de møder friviige, som er der, fordi de gerne vi være sammen med dem. Det styrker deres sevværd, siger hun. n 18 Exit 2014
Statistik 2008-2013 2008-12 i % 2013 i % 2008-13 i % VISITERET TIL EXIT 2008-12 i % 2013 i % 2008-13 i % Visiteret ti rådgivningsteam 426 74 500 heraf Exit-borgere 394 92.5 53 71.6 447 89.4 heraf visiteret af kommuner/jobcentre 32 7.5 21 28.4 53 10.6 Afsuttede forøb 325 99 424 Afkaring/rådgivningsforøb i gang utimo 101 76 76 AFSLUTTEDE FORLØB 2008-12 i % 2013 i % 2008-13 i % Påbegyndt uddannese, i job mv. 99 30.5 10 10.1 109 25.7 I praktik, aktivering, jobjagt mv. 55 16.9 2 2.0 57 13.4 Begyndt i mentorforøb 14 4.3 4 4.0 18 4.2 Forøb afbrudt / mistet kontakt 80 24.6 38 38.4 118 27.8 Borger fængset 26 8.0 1 1.0 27 6.4 Kvinder, der har afsuttet forøb 33 10.2 16 16.2 49 11.6 Mænd, der har afsuttet forøb 292 89.8 83 83.8 375 88.4 SOCIALE OG KULTURELLE AKTIVITETER 2008-12 i % 2013 i % 2008-13 i % Nye samtaeforøb hos psykoog/terapeut 75 40 115 Nye detagere i famiieprojektet 21 31 52 Retshjæp (nye sager) 200 77 277 Gædsrådgivning (nye sager) - 111 111 Det. ti infomøder om gædsrådgivning - 449 449 Detagere ti kutureftermiddag, København 4,620 1,140 5,760 Detagere ti kutureftermiddag, Odense 200 353 553 Detagere ti kutureftermiddag, Aarhus 80 600 680 Detagere ti café-/kub-arr., ae byer 1,070 997 2,067 Detagere ti kvindekub, København 60 53 113 KONTAKT TIL FÆNGSLER MV. 2008-12 i % 2013 i % 2008-13 i % Træffetider i fængser (Fyn og Sjæand) 288 218 506 Detagere ti musik og kunst i fængser 297 226 523 Kvindekub i Vestre Fængse 152 110 262 Afsonere i fodænke, samfundstjeneste 10 16 26 Indsatte i praktik mv. 6 5 11 19
Exit har i 2013 modtaget bidrag fra: Eiaskirkens Fond for Kirkeigt / Sociat Arbejde Fokekirkens Feriehjæp Københavns Kommune Oe Kirks Fond Socia- og Integrationsministeriet (pujer) TrygFonden TrygFonden Midtjyand TrygFonden Syddanmark Veux Fonden Y s Mens Cub (Marseisborg og Odense) Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk