Thomas-evangeliet. Dette er de hemmelige ord, som den levende Jesus udtalte, og som tvillingen Judas Thomas skrev ned.



Relaterede dokumenter
Thomas Evangeliet: Skrevet af Didymos Judas Thomas og oversat fra koptisk af Søren Giversen.

Set Nedefra. Af Jørgen Olsen. Ord i klammer ( ) er rekonstruerede ord, hvor der i originalteksten i papyrus var huller. Der er tale om 114 Jesus-ord.

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Vores relation til verden omkring os

Side 3.. Håret. historien om Samson.

1.Mos.1.v.1. Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys.

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Studie. Den nye jord

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

2. påskedag 28. marts 2016

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

2. påskedag. Salmevalg

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Matt 22v37-40: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud.

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

21. søndag efter Trinitatis Hurup, Helligsø

APOKRYFE SKRIFTER Bel og den Dragon af KING JAMES bibel Bel og dragen

Studie. Kristi genkomst

Jesus blev ikke længe i Betania. Han skulle til Jerusalem for at deltage j påskefesten, hvor jøderne fejrer, at de blev befriet fra deres fangenskab

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Lignelsen om de betroede talenter

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

3. søndag efter påske

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. De tusind år & syndens endeligt

studie Døden & opstandelsen

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Dybere liv. Sjælens mørke nat - når Gud føles fraværende

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

Børnebiblen præsenterer. Himlen, Guds smukke hjem

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

kasperbergholt.dk/jesus Kom og gi mig alle dine peng

Enøje, Toøje og Treøje

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

Ansvar og forandring. At være et menneske Ansvar og forandring. Oplæg til fordybelse. 1 Hvad betyder ordet ansvar?

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,1-20.

1.søndag efter påske 2014, Helligsø og Hurup Johs. 21, 15-19

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Impossibilium nihil obligatio

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl i Engesvang

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Himlen, Guds smukke hjem

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

I Jesu fodspor. Disciplene. q Andreas q Filip q Judas q Thomas q Simon

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Flugt til landet af mælk og honning, Zimbabwe et mönsterland

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Helbredelsen af den blindfødte Jn. 9:1 På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. v2 Hans disciple spurgte ham:»rabbi, hvem har

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Transkript:

Thomas-evangeliet Dette er de hemmelige ord, som den levende Jesus udtalte, og som tvillingen Judas Thomas skrev ned. 1. Og han sagde: Den, der finder forklaringen på disse ord, vil ikke smage døden. 2. Jesus sagde: Lad den, der søger, blive ved at søge, indtil han finder, og når han finder, vil han blive forvirret, og når han er blevet forvirret, vil han undre sig, og han vil herske over alt. 3. Jesus sagde: Hvis de, der leder jer, siger til jer: "Se, riget er i himlen," så vil himlens fugle komme før jer. Hvis de siger til jer: "Det er i havet," så vil fiskene komme før jer. Men riget er inden i jer, og det er uden for jer. Hvis I kender jer selv, da vil I blive kendt, og I vil vide, at I er sønner af den levende fader. Men hvis I ikke kender jer selv, dvæler I i fattigdom, og I er fattigdom. 4. Jesus sagde: Manden gammel af dage vil ikke tøve med at spørge et syv dage gammelt spædbarn om livets sted, og han vil leve. For mange, som er de første, skal blive de sidste, og de vil blive en og den samme. 5. Jesus sagde: Vid, hvad der er inden for din synsvidde; og det, som er skjult for dig, vil blive åbenbaret for dig. For der er intet skjult, som ikke vil blive synligt. 6. Hans disciple spurgte ham og sagde til ham: Ønsker du, at vi faster? Hvordan skal vi bede? Skal vi give almisser? Og hvilken føde skal vi indtage? Jesus sagde: Lyv ikke; og gør ikke, hvad I hader, for alle ting er klare for himlens blik. For der er intet skjult. som ikke vil blive åbenbaret, og der er intet tildækket, der vil bestå, uden at blive afdækket. 7. Jesus sagde: Velsignet er løven, som mennesket fortærer, og løven bliver menneske; og forbandet er mennesket, som løven fortærer, og mennesket bliver løve. 8. Og han sagde: Mennesket er som en klog fisker, der kastede sit net i havet; han trak det op af havet, fuldt af små fisk. Blandt disse fandt han en stor, fin fisk, denne kloge fisker, og han kastede alle de små fisk tilbage i havet og valgte den store fisk uden at fortryde det. Den, der har ører at høre med, lad ham høre. 9. Jesus sagde: Se, sædemanden gik ud, tog en håndfuld korn og spredte dem. Nogle faldt på vejen; fuglene kom og tog dem op. Andre faldt på klippe, slog ikke rod i jordbunden og frembragte ikke aks. Og andre faldt på tornebuske; de kvalte sædekornene, og ormene åd dem. Og andre faldt på den gode jord, og den frembragte god afgrøde: den gav 60 pr. mål og 120 pr. mål. 10. Jesus sagde: Jeg har kastet ild over verden (kosmos), og se, jeg vogter den, indtil den (verden) står i brand. 11. Jesus sagde: Denne himmel vil forsvinde, og den oven over vil forsvinde, og det døde er ikke levende, og det levende skal ikke dø. I de dage, da I fortærede de døde, gjorde I det levende. Når I kommer i lyset hvad vil I da gøre? På den dag, da I var en, blev I to. Men når I er blevet to, hvad vil I så gøre? 12. Disciplene sagde til Jesus: Vi ved, at du vil forlade os. Hvem skal være vores leder? Jesus sagde til dem: Hvor I end er, skal I gå til Jakob den retfærdige, for hvis skyld himmel og jord blev til. 13. Jesus sagde til sine disciple: Sammenlign mig med et eller andet, og fortæl mig, hvad jeg ligner. Simon Peter sagde til ham: Du ligner en retfærdig engel. Matthæus sagde til ham: Du ligner en vis filosof. Thomas sagde til ham: Mester, min mund er ganske ude af stand til at sige, hvem du ligner. Jesus sagde: Jeg er ikke din mester. Fordi du har drukket, er du blevet beruset af den boblende kilde, som jeg har målt ud. Og han tog ham og trak sig tilbage og talte tre ord til ham. Og da Thomas kom tilbage til sine fæller, spurgte de ham: Hvad sagde Jesus til dig? Thomas sagde til dem: Hvis jeg fortæller jer et af de ord, som han fortalte mig, vil I tage sten op og kaste dem på mig; og ild vil komme ud af stenene og brænde jer op. 14. Jesus sagde til dem: Hvis I faster, vil I give anledning til synd for jer selv; og hvis I beder, vil I blive fordømt; og hvis I giver almisser, vil I volde skade på jeres ånd. Og

hvis I går ind i et eller andet land og vandrer omkring i områderne, hvis de modtager jer, så spis, hvad de sætter for jer, og helbred de syge iblandt dem. For det, der kommer ind i jeres mund, vil ikke besmitte jer, men det, som kommer ud af jeres mund, det er det, som vil besmitte jer. 15. Jesus sagde: Når I ser ham, som ikke var født af en kvinde, så kast jer ned på jorden og tilbed ham: Han er jeres fader. 16. Jesus sagde: Mennesker tror måske, at jeg er kommet for at sprede fred over verden. De ved ikke, at jeg er kommet for at sprede splid over jorden: ild, sværd og krig. For der vil være fem i et hus: tre vil være imod to, og to imod tre, faderen imod sønnen, og sønnen imod faderen. Og de vil stå hver for sig. 17. Jesus sagde: Jeg skal give jer, hvad øjne ikke har set, og hvad ører ikke har hørt, og hvad hænder ikke har rørt, og hvad der aldrig har rørt sig i et menneskes hjerte. 18. Disciplene sagde til Jesus: Fortæl os, hvordan vores afslutning vil være. Jesus sagde: Har I da fundet begyndelsen, siden I leder efter afslutningen? For hvor begyndelsen er, der vil afslutningen være. Velsignet er den, der tager sin plads ved begyndelsen; han skal kende afslutningen og skal ikke smage døden. 19. Jesus sagde: Velsignet er den, som var til, før han blev til. Hvis I bliver mine disciple og lytter til mine ord, vil disse sten adlyde jer. For I har fem træer i Paradis, som forbliver uforanderlige sommer og vinter, og deres løv falder ikke. Den, der har kundskab om dem, vil ikke opleve døden. 20. Disciplene sagde til Jesus Fortæl os, hvordan himlens rige er. Han sagde til dem: Det er som et sennepsfrø, det mindste af alle frø. Men når det falder på pløjet jord, frembringer det en stor plante og bliver ly for himlens fugle. 21. Maria sagde til Jesus: Hvad ligner dine disciple? Han sagde: De ligner små børn, som har slået sig ned på en mark, som ikke er deres. Når ejerne af marken kommer, vil de sige: "Lad os få vores mark tilbage." De tager så deres klæder af i deres nærværelse for at lade dem få deres mark tilbage, og de giver den tilbage til dem. Derfor siger jeg: Hvis ejeren af huset ved, at tyven kommer, vil han være på vagt, før han kommer, og vil ikke lade ham grave igennem ind i hans hus på ejendom for at bære hans ejendele bort. I skal være på vagt over for verden. Bevæbn jer selv med stor styrke, for at ikke røverne skal finde en måde at komme ind til jer; for den vanskelighed, som I forventer, vil komme. Lad der være iblandt jer en mand af indsigt. Da kornet blev modent, kom han hurtigt med sin segl i hånden og høstede det. Den, der har ører at høre med, lad ham høre. 22. Jesus så spædbørn, der fik die. Han sagde til sine disciple: Disse spædbørn, der får die, ligner dem, der kommer ind i riget. De sagde til ham: Skal vi da komme ind i riget ved at være som børn? Jesus sagde til dem: Når I gør de to til en, og når I gør det indvendige lig det udvendige og det udvendige lig det indvendige, og det foroven lig det forneden, og når I gør det mandlige og det kvindelige til et og det samme, så det mandlige ikke er mandligt eller det kvindelige kvindeligt; og når I danner øjne i stedet for et øje, og en hånd i stedet for en hånd, og en fod i stedet for en fod, og et billede i stedet for et billede - så vil I komme ind. 23. Jesus sagde: Jeg skal vælge jer, en ud af tusind, og to ud af ti tusind, og de skal stå som en eneste. 24. Hans disciple sagde til ham: Vis os stedet, hvor du er, siden det er nødvendigt for os at søge det. Han sagde til dem: Den, der har ører, lad ham høre. Der er lys inden i en mand af lys, og han oplyser hele verden. Når han ikke skinner, er der mørke. 25. Jesus sagde: Elsk din broder som din sjæl, vogt ham som pupillen i dit øje. 26. Jesus sagde: Du ser splinten i din broders øje, men du ser ikke bjælken i dit eget øje. Når du tager bjælken ud af dit eget øje, så vil du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje. 27. Jesus sagde: Hvis I ikke faster, hvad angår verden, vil I ikke finde riget. Hvis I

ikke overholder sabbatten som sabbat, vil I ikke se faderen. 28. Jesus sagde: Jeg tog plads i midten af verden, og jeg viste mig for dem i kødet. Jeg fandt dem alle berusede; jeg fandt ingen blandt dem tørstige. Og min sjæl følte sorg for menneskenes sønner, fordi de er blinde i deres hjerter og ikke ser, at tomme kom de ind i verden, og tomme søger de at forlade verden igen. Men i øjeblikket er de berusede. Når de har rystet vinen af sig, vil de angre. 29. Jesus sagde: Hvis kødet er blevet til på grund af ånden, er det et under. Men hvis ånden er blevet til på grund af legemet, er det et undernes under. Men jeg undrer mig over, hvordan denne store rigdom har fundet bolig i denne armod. 30. Jesus sagde: Hvor der er tre guder, er de guder. Hvor der er to eller en, er jeg med ham. 31. Jesus sagde: Ingen profet er velset i sin egen landsby; ingen læge helbreder dem, som kender ham. 32. Jesus sagde: En by, der bygges på et højt bjerg og bliver befæstet, kan ikke falde, ej heller kan den holdes skjult. 33. Jesus sagde: Hvad du hører i dit øre, skal du prædike fra jeres hustage til det andet øre. For ingen tænder en lampe og sætter den under en skæppe, ej heller anbringer han den på skjult sted, men han anbringer den på en lampeholder, så at enhver, der kommer ind og går ud, vil se dens lys. 34. Jesus sagde: Hvis en blind mand fører en blind mand, vil de begge falde i et hul. 35. Jesus sagde: Det er ikke muligt for nogen at gå ind i en stærk mands hus og tage det med magt, medmindre han binder hans hænder; så kan han ransage hans hus. 36. Jesus sagde: Vær ikke bekymret fra morgen til aften og fra aften til morgen for, hvad I skal gå iført. 37. Hans disciple sagde: Hvornår vil du åbenbare dig for os, og hvornår skal vi se dig? Jesus sagde: Når I klæder jer af uden at skamme jer, og tager jeres klæder og anbringer dem under jeres fødder som de små børn og træder på dem, så (vil I se) den levendes søn, og I vil ikke være bange 38. Jesus sagde: Mange gange har I ønsket at høre disse ord, som jeg siger til jer, og I har ingen anden at høre dem fra. Der vil være dage, hvor I vil søge efter mig, og I vil ikke finde mig. 39. Jesus sagde: Farisæerne og de skriftkloge har taget kundskabens (gnosis') nøgler og skjult dem. De er ikke selv gået ind, ej heller har de ladet dem, der ønsker det, gå ind. Men I skal være kloge som slanger og uskyldige som duer. 40. Jesus sagde: En vinstok er blevet plantet uden faderen; og da den er usund, vil den blive trukket op med rode og ødelagt. 41. Jesus sagde: Den, der har noget i sin hånd, vil få mere, og den, der intet har, vil endog få frataget den smule, han har. 42. Jesus sagde: Bliv vandringsmand. 43. Hans disciple sagde til ham: Hvem er du, at du skulle sige disse ting til os? Jesus sagde: I forstår ikke, hvem jeg er, ud fra det jeg siger til jer, men I er blevet som jøderne, for de elsker træet og hader dets frugt og de elsker frugten og hader træet. 44. Jesus sagde: Den, der spotter faderen, vil blive tilgivet, og den, der spotter sønnen, vil blive tilgivet, men den, der spotter den hellige ånd, vil ikke blive tilgivet hverken på jorden eller i himlen. 45. Jesus sagde: Druer høstes ikke fra tornebuske, ej heller plukkes figner fra tidsler, for de bærer ikke frugt. En god mand frembringer godt fra sit lagerrum; en ond mand frembringer onde ting fra sit onde lagerrum, som er i hans hjerte, og siger onde ting. For ud af hjertets overflod frembringer han onde ting. 46. Jesus sagde: Blandt dem, der er født af kvinder, fra Adam indtil Johannes Døberen, er ingen så meget større end Johannes Døberen, at hans blik ikke skal sænkes. Men jeg har sagt, at hver den af jer, der bliver som et barn, vil opleve riget og blive større end Johannes. 47. Jesus sagde: Det er umuligt for en mand (på samme tid) at ride to heste eller spænde to buer. Og det er umuligt for en tjener at tjene to herrer; ellers vil han ære den ene og foragte

den anden. Ingen drikker gammel vin og ønsker straks efter at drikke ny vin. Og man hælder ikke ny vin i en gammel vinsæk, ellers går den i stykker; ej heller hælder man gammel vin i en ny vinsæk, ellers fordærves den. Man syr ikke en gammel lap på en ny dragt, for så kommer der en flænge. 48. Jesus sagde: Hvis to slutter fred med hinanden i et enkelt hus, vil de sige til bjerget: "Flyt dig," og det vil flytte sig. 49. Jesus sagde: Velsignede er de enestående og udvalgte, for I vil finde riget. Fordi I kommer fra det, vil I vende tilbage til det. 50. Jesus sagde: Hvis de siger til jer: "Hvor kommer I fra?", så sig til dem: "Vi kommer fra lyset hvor lyset blev til af egen drift. Det tog ophold og blev synligt i deres billede." Hvis de siger til jer: "Hvem er I?", så sig: "Vi er dets børn, og vi er den levende faders udvalgte." Hvis de spørger jer: "Hvad er tegnet på jeres fader i jer?", så sig til dem: "Det er bevægelse og hvile." 51. Hans disciple sagde til ham: Hvornår vil de dødes hvile indtræde, og hvornår vil den nye verden komme? Han sagde til dem: Det, I ser frem til, er allerede sket, men I ser det ikke. 52. Hans disciple sagde til ham: Fire og tyve profeter talte i Israel, og de talte alle ved dig. Han sagde til dem: I har udeladt den ene, der lever i jeres nærhed, og har kun talt om de døde. 53. Hans disciple sagde til ham: Er omskæring gavnlig eller ikke? Han sagde til dem: Hvis det var gavnligt, ville deres fader lade dem blive født omskårne af deres moder. Men sand omskæring i ånd er virkelig nyttig. 54. Jesus sagde: Velsignede er de fattige, for jeres er himlens rige. 55. Jesus sagde: Den, der ikke hader sin fader og sin moder, kan ikke blive min discipel, og den, der ikke hader sine brødre og sine søstre og bærer sit kors, som jeg gør, vil ikke være mig værdig. 56. Jesus sagde: Den, der har forstået verden, har fundet et lig; og den, der har fundet et lig, er større end verden. 57. Jesus sagde: Faderens rige er som en mand, der havde sæd. Hans f ende kom om natten og såede ukrudt blandt den gode sæd. Manden tillod dem ikke at rive ukrudtet op; han sagde til dem: Jeg er bange for, at I vil gå ud for at trække ukrudtet op og trække hveden op sammen dermed. For på høstdagen vil ukrudtet være tydeligt at se, og det vil blive trukket op og brændt. 58. Jesus sagde: Velsignet er den mand, som har lidt; han har fundet livet. 59. Jesus sagde: Læg mærke til den levende, mens I lever, for at I ikke, når I er døde, skal søge ham og ikke være i stand dertil. 60. De så en samaritaner, der bar et lam på sin vej til Judæa. Han sagde til sine disciple: (Hvorfor går) den mand (rundt med) det lam? De sagde til ham: For at han kan slagte det og spise det. Han sagde til dem: Så længe det er i live, vil han ikke spise det, men først når han har slagtet det, og det er blevet et kadaver. De sagde til ham: Han kan ikke gøre det anderledes. Han sagde til dem: Søg også I selv et sted at hvile, at I ikke skal blive et kadaver og blive ædt. 61. Jesus sagde: To vil hvile på en bænk; den ene vil dø, den anden vil leve. Salome sagde: Hvem er du, menneske, og hvis (søn)? Du har sat dig på min hynde og spist af mit bord? Jesus sagde til hende: Jeg er ham, der er til fra det udelte. Jeg fik givet nogle af min faders ting. Salome sagde: Jeg er din discipel. Jesus sagde: Derfor siger jeg, hvis han forbliver udelt, vil han blive fyldt med lys, men hvis han bliver delt, vil han blive fyldt med mørke. 62. Jesus sagde: Det er for dem, (der er værdige til mine) mysterier, at jeg fortæller mine mysterier. Lad ikke din venstre hånd vide, hvad din højre hånd gør. 63. Jesus sagde: Der var en rig mand, som havde mange penge. Han sagde: Jeg vil bruge mine penge, så at jeg kan så og høste og plante og fylde mine lagerrum med afgrøde, så jeg intet skal mangle. Sådan var hans planer, men den samme nat døde han. Lad den, der har ører, høre. 64. Jesus sagde: En mand havde fået gæster, og da han havde tilberedt middagen, sendte

han sin tjener ud for at indbyde gæsterne. Han gik til den første og sagde til ham: "Min herre indbyder dig." Han sagde: "Jeg har nogle tilgodehavender hos nogle købmænd. De kommer til mig i aften. Jeg må gå og give mine dem mine ordrer. Jeg beder mig undskyldt fra middagen." Han gik til en anden og sagde til ham: "Min herre har indbudt dig." Han sagde til ham: "Jeg har netop købt et hus og må være der i dag. Jeg har ingen tid til overs." Han gik til en anden og sagde til ham: "Min herre indbyder dig." Han sagde til ham: "Min ven skal giftes, og jeg skal forberede gæstebudet. Jeg vil ikke være i stand til at komme. Jeg beder mig undskyldt fra middagen." Han gik til en anden og sagde til ham: "Min herre indbyder dig." Han sagde til ham: "Jeg har netop købt en gård, og jeg er på vej for at hente afgiften Jeg vil ikke være i stand til at komme. Jeg beder mig undskyldt." Tjeneren gik tilbage og sagde til herren: "De, som du indbød til middagen, har bedt sig undskyldt." Herren sagde til sin tjener: "Gå ud på gaderne og tag dem med tilbage, som du støder på, så at de kan spise middagen. Forretningsmænd og købmænd (skal) ikke (betræde) min faders steder." 65. Han sagde: En god mand havde en vingård. Han overlod den til nogle forpagtere, så de kunne dyrke den, og han kunne modtage udbyttet fra dem. Han sendte sin tjener, så at forpagterne kunne give ham udbyttet af vingården. De greb hans tjener og slog ham, og de havde nær dræbt ham. Tjeneren gik tilbage og fortalte det til sin herre. Herren sagde: "Maske genkendte de ham ikke." Han sendte en anden tjener. Forpagterne slog også ham. Så sendte ejeren sin søn og sagde: "Måske vil de vise respekt for min søn. Men fordi forpagterne vidste, at han var arving til vingården, greb de ham og dræbte ham. Lad den, der har ører, høre. 66. Jesus sagde: Vis mig den sten, bygmestrene har forkastet. Den er hjørnestenen. 67. Jesus sagde: Den, der kender det hele, men ikke sig selv, han mangler alt. 68. Jesus sagde: Velsignede er I, når I hades og forfølges. Hvor I er blevet forfulgt, vil der ikke findes noget sted. 69. Jesus sagde: Velsignede er de, som er blevet forfulgte i deres hjerter. Det er dem, som i sandhed har fået kundskab om faderen. Velsignede er de sultne, for maven på ham, som begærer, vil blive fyldt. 70. Jesus sagde: Det, som I har, vil frelse jer, hvis I bringer det frem i jer selv. Det, som I ikke har inden i jer, vil dræbe jer, hvis I ikke har det inden i jer. 71. Jesus sagde: Jeg skal ødelægge dette hus, og ingen vil være i stand til at bygge det op. 72. En mand sagde til ham: Fortæl mine brødre, at de skal dele min faders ejendom med mig. Han sagde til ham: Oh mand, hvem har gjort mig til en deler? Han vendte sig til sine disciple og sagde til dem: Jeg er ikke en deler, er jeg? 73. Jesus sagde: Høsten er stor, men arbejderne er få. Bønfald derfor herren om at sende arbejdere til høsten. 74. Han sagde: Oh herre, der er mange omkring drikketruget, men der er intet i brønden. 75. Jesus sagde: Mange står ved døren, men det er de, der står alene, der, vil træde ind i brudekammeret. 76. Jesus sagde: Faderens rige er som en købmand, der havde et parti varer, og som opdagede en perle. Den købmand var snedig. Han solgte varerne og købte perlen til sig selv. Søg I også efter den ufejlbarlige og uforgængelige skat, som intet møl kommer nær for at fortære, og som ingen orm formår at ødelægge. 77. Jesus sagde: Jeg er det lys, som er over dem alle. Det er mig, som er det hele. Fra mig opstod det hele, og til mig strakte det hele sig. Split et stykke træ, og jeg er der. Løft en sten, og I vil finde mig der. 78. Jesus sagde: Hvorfor er I kommet ud i ørkenen? se et siv, der røres af vinden? Og for at se en mand klædt i fine klæder? Jeres konger og stormænd er klædt i fine klæder, og de formår ikke at se sandheden.

79. En kvinde fra mængden sagde til ham: Velsignet er det skød, som bar dig, og de bryster, der gav dig die. Han sagde til hende: Velsignede er de, der har hørt faderens ord og har bevaret det i sig. For der vil være dage, hvor I vil sige: Velsignet er det skød, der ikke har undfanget, og de bryster, der ikke har givet die. 80. Jesus sagde: Den, der har lært verden at kende, har fundet kroppen, men den, der har fundet kroppen, er mægtigere end verden. 81. Jesus sagde: Lad ham, der er blevet rig, være konge, og lad ham, der har magt, opgive den. 82. Jesus sagde: Han, der er mig nær er ilden nær, og han, der er langt fra mig, er langt fra riget. 83. Jesus sagde: Billeder er synlige for mennesket. Og lyset inden i dem skjules af billedet af faderens lys. Det vil komme til syne, og skjules af hans lys. 84. Jesus sagde: Når I ser noget, der ligner jer selv, er i glade. Men når I ser jeres billeder, som blev til, før jer selv, og som hverken dør eller bliver synlige, hvor meget vil I da kunne bære! 85. Jesus sagde: Adam blev til fra en stor kraft og en stor rigdom, men han blev jer ikke værdig. For havde han været værdig, ville han ikke have smagt døden. 86. Jesus sagde: Rævene har deres huller, og fuglene har deres reder, men Menneskesønnen har intet sted at lægge sit hoved til hvile. 87. Jesus sagde: Ulyksaligt er det legeme, der er afhængigt af et legeme, og ulyksalig er den sjæl, der er afhængig af disse to. 88. Jesus sagde: Englene og profeterne vil komme til jer, og de vil give jer ting, I (allerede) har. Giv I også dem ting, som I har, og sig til jer selv: "Hvornår vil de komme og tage, hvad der er deres?" 89. Jesus sagde: Hvorfor vasker I ydersiden af koppen? Ser I ikke, at han, som lavede indersiden, er den samme, som den, der lavede ydersiden? 90. Jesus sagde: Kom til mig, for mit åg er let, og mit herredømme er mildt, og I skal finde hvile for jer selv. 91. De sagde til ham: Sig os, hvem du er, så at vi kan tro på dig. Han sagde til dem: I tyder himlens ansigt og jordens ansigt, men I har ikke genkendt den, som er foran jer, og I ved ikke, hvordan I skal tyde dette øjeblik. 92. Jesus sagde: Søg, og I skal finde Men det, som I spurgte mig om i tidligere tider, og som jeg ikke fortalte jer dengang, ønsker jeg nu at fortælle, men I spørger ikke om det. 93. Jesus sagde: Giv ikke, hvad der er helligt, til hunde, at de ikke skal kaste det på møddingen. Kast ikke perler for svin, at de ikke skal (gøre dem værdiløse.) 94. Jesus sagde: Han, som søger, vil finde, og han, som banker på, vil blive lukket ind. 95. Jesus sagde: Hvis I har penge, så lån ikke ud mod renter, men give dem til en, fra hvem I ikke vil få dem tilbage. 96. Jesus sagde: Faderens rige er som den kvinde, der tog en smule surdej. Hun skjulte den i noget dej og lavede store brød. Lad den, som har ører, høre. 97. Jesus sagde: Faderens rige er som den kvinde, der bar en krukke fuld af mel. Mens hun gik hen ad vejen, stadig i nogen afstand fra hjemmet, gik krukkens hank i stykker, og melet løb ud bag hende på vejen. Hun bemærkede det ikke; hun havde ikke opdaget uheldet. Da hun nåede sit hus, satte hun krukken ned og fandt den tom. 98. Jesus sagde: Faderens rige er som den mand, der ønskede at dræbe en stærk mand. I sit eget hus trak han sit sværd og stak det ind i væggen for at finde ud af, om hans hånd ville være fast. Så dræbte han den stærke mand. 99. Disciplene sagde til ham: Dine brødre og din moder står udenfor. Han sagde til dem: De her, som gør min faders ville, er mine brødre og min moder. Det er dem, der vil komme ind i min faders rige. 100. De viste Jesus en guldmønt og sagde til ham: Cæsars mænd kræver skatter af os. Han sagde til dem: Giv Cæsar, hvad der tilhører Cæsar, giv Gud, hvad der tilhører Gud, og giv mig, hvad der er mit. 101. Jesus sagde: Den, der ikke hader sin fader og sin moder, som jeg gør, kan ikke blive min discipel. Og den, der ikke elsker sin

fader og sin moder, som jeg gør, kan ikke blive min discipel. For min moder (...), men min sande moder gav mig liv. 102. Jesus sagde: Ve over farisæerne, for de er som en hund, der sover i en oksekrybbe. For hverken æder den selv, ej heller lader den okserne æde. 103. Jesus sagde: Lykkelig er den mand, der ved, hvor røverne vil bryde ind. Han kan stå op, samle sin (styrke) og bevæbne sig selv, før de trænger ind. 104. De sagde til Jesus: Kom, lad os bede i dag, og lad os faste. Jesus sagde: Hvad er den synd, jeg har begået, eller hvori har jeg fejlet? Men når brudgommen forlader brudekammeret, så lad dem faste og bede. 105. Jesus sagde: Den, der kender faderen og moderen, vil blive kaldt en skøges søn. 106. Jesus sagde: Når I gør de to til en, vil I blive menneskesønner, og når I siger: "Bjerg, flyt dig," vil det flytte sig. 107. Jesus sagde: Riget er som en fårehyrde, der havde hundrede får. Et af dem, der var det største, løb bort. Han forlod de nioghalvfems og ledte efter det ene, indtil han fandt det Efter at have gjort sig dette besvær sagde han til faret: Jeg elsker dig højere end de nioghalvfems. 108. Jesus sagde: Den, der drikker af min mund, vil blive som mig, og jeg vil blive som ham, og de ting, der er skjulte, vil blive åbenbaret for ham. 109. Jesus sagde: Riget er som en mand, der havde en skat på marken uden at vide det, og efter sin død efterlod han den til sin søn. Sønnen vidste ikke noget om den. Han anede marken og solgte den. Og den, der købte den, gav sig til at pløje og fandt skatten. Han begyndte at udlåne penge for rente til hvem, han ønskede. 110. Jesus sagde: Den, der har fundet verden og er blevet rig, lad ham give afkald på verden. 111. Jesus sagde: Himlene og jorden vil blive rullet op i jeres nærværelse. Og den, der lever fra den levende, vil ikke se døden. Siger Jesus ikke: Den, der finder sig selv, er mere værd end verden? 112. Jesus sagde: Ve det kød, der er afhængigt af sjælen; ve den sjæl, der er afhængig af kødet. 113. Hans disciple sagde til ham: Hvornår vil riget komme? Jesus sagde: Det vil ikke komme ved, at man venter på det. Det vil ikke være nok at sige: "Her er det," eller: "Der er det.' Snarere er faderens rige spredt ud over jorden, og folk ser det ikke. 114. Simon Peter sagde til dem: Lad Maria forlade os, for kvinder er ikke værdige til livet. Jesus sagde: Se, jeg skal selv lede hende, for at gøre hende til mand, for at også hun kan blive en levende ånd, der ligner jer mænd. For enhver kvinde, der gør sig selv til mand, vil komme ind i himlens rige.