Københavns Kommunes daghøjskolepolitik



Relaterede dokumenter
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Folkeoplysningspolitik

Virksomhedsplan 2018

Retningslinjer for tilskud til Daghøjskoler i Københavns Kommune

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Udkast til Ungestrategi Bilag

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Strategi for HF & VUC Klar,

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

STRATEGI CAMPUS KØGE

gladsaxe.dk Ungestrategi

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Folkeoplysningspolitik

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Udvalgsplan Kulturudvalget

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Uddannelses- strategi

Horsens Kommunes integrationspolitik

Strategisk partnerskabsaftale

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Strategisk rammekontrakt

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

Strategi for VUC Storstrøm

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Strategi for Vestegnen HF & VUC

Strategi KVUC - Københavns Voksenuddannelsescenter

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse

Kultur- og Fritidspolitik

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

FFD s strategi. Udkast for perioden

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

Uddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Virksomhedsplan 2012

Rammeaftalen gælder for Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Kultur- og idrætspolitik

Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

Hornbæk Skole Randers Kommune

Vækst! dine muligheder

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Bestyrelsesudvikling

Fremtidens Legeplads

Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune

Scenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over:

Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby. hvad gør Aalborg?

Kultur- og Fritidspolitik

Den legende kommune. Udviklingsstrategi for Billund Kommune

Film i vækst. Strategi for udvikling af film- og medieområdet

MSK Strategi

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fremtidens kompetencer

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

Transkript:

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af en kreativ og vidende by. København skal være en by, der sikrer, at borgerne kan udfolde deres potentiale til gavn for dem selv og samfundet. at kunne stille målrettede tilbud til rådighed til borgere, der har brug for afklaring som et skridt på vejen mod mere formel uddannelse eller tilbage til arbejdsmarkedet. De københavnske daghøjskoler er selvstændige, selvejende institutioner, der udbyder en bred vifte af uddannelsestilbud, som alle retter sig mod faglig og personlig afklaring. Københavns Kommune støtter og samarbejder med daghøjskolerne for derigennem MÅL Københavns Kommune ønsker gennem et aktivt samarbejde med daghøjskolerne at kunne imødekomme byens borgere med det rette uddannelsestilbud. Samtidig vil Københavns Kommune med rod i daghøjskolernes folkeoplysende tradition markere hovedstaden i forhold til både kulturel innovation og voksenpædagogisk udvikling. 2

MÅLSÆTNINGER Københavns Kommune har tre målsætninger for samarbejdet med daghøjskolerne: 1. Daghøjskolerne skal bidrage til de nationale målsætninger for uddannelse. Daghøjskolerne tager udgangspunkt i kursisterne og har særligt fokus på at motivere kursisternes eget initiativ. Det har væsentlig betydning for kursisternes motivation for at komme videre i uddannelse eller på arbejdsmarkedet, og dermed også for realiseringen af Københavns Kommunes uddannelsesmæssige målsætninger. 3. Københavns daghøjskoler skal spille en stærk rolle i udviklingen af en hovedstad, hvor kreativitet og vækst går hånd i hånd. Flere af daghøjskolerne har en stærk kreativ profil og er gennem deres kursusvirksomhed med til at uddanne et kvalificeret kulturelt vækstlag, hvilket spiller en positiv rolle for de kunstneriske videreuddannelser i byen. Daghøjskolerne bidrager endvidere til byen med kulturelle oplevelser for byens borgere. 2. Daghøjskoleområdet skal være en aktiv medspiller til at sikre, at en endnu bredere kreds af københavnerne bliver aktive medborgere ved at bygge bro mellem den enkeltes uddannelseslyst og kommunens uddannelsesmæssige målsætninger. Daghøjskolerne har kontakt med en særlig gruppe af borgere uden for uddannelse eller arbejdsmarked. Med udgangspunkt i denne kontakt kan daghøjskolerne bidrage til at sikre, at en varieret kreds af københavnerne er aktive medborgere, der bidrager til byens vækst. 3

INDSATSOMRÅDER Københavns Kommune forfølger de ovenstående målsætninger ved at lægge vægt på følgende indsatsområder: Uddannelse Københavns Kommune ønsker en by, der skaber de bedste rammer for livslang læring, hvor uddannelsestilbuddet er så finmasket, at det også imødekommer de borgere, der ikke har fundet den lige vej til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Ved at møde disse borgere i en rummelig skoleform baseret på de folkeoplysende traditioner har daghøjskolerne vist, at de kan bidrage til den afklaring, som kan bringe kursisterne videre til uddannelse eller arbejdsmarkedet og dermed til et aktivt medborgerskab. Det skal ske ved: at daghøjskolerne engagerer sig i uddannelsespolitiske diskussioner og søger indflydelse i relevante uddannelsespolitiske fora i Københavns Kommune. at Københavns Kommune og daghøjskolerne gennem løbende dialog indkredser og inddrager daghøjskolernes kompetencer i løsningen af uddannelsesrelaterede opgaver, hvor det er relevant. at daghøjskolerne skal udbygge deres netværk og dialog med uddannelsesforskere og uddannelses- og vejledningstilbud i Københavns Kommune, fordi den folkeoplysende undervisningstradition har særlige voksenpædagogiske karakteristika med et stort potentiale for at blive delt med relevante aktører på uddannelsesområdet. Innovation Uddannelse er et af de vigtigste globale konkurrenceparametre både nu og i fremtiden. Derfor skal København udnytte sine menneskelige ressourcer og potentialer. Daghøjskolerne har som selvejende skoler en særlig mulighed og evne for at spotte og udvikle bæredygtige uddannelsestrends, der forener kursisternes behov med samfundets. Daghøjskolerne bestræber sig på at skaffe øgede egenindtægter til udvikling. En udvikling af nye kurser for nye målgrupper styrker ikke alene skolernes økonomi, men kan også bidrage til udviklingen af skolernes samlede undervisningstilbud. Det skal ske ved: at daghøjskolerne skal have et særligt fokus på at fungere som eksperimentarium for pædagogisk udvikling og organisatorisk nyskabelse ikke mindst i relation til teknologisk og kulturel udvikling. Det skal understøttes gennem et årligt tilbagevendende temamøde med Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor vigtige erfaringer bringes videre. at daghøjskolerne skal arbejde for at oprette ikke-taxameter støttede kurser for nye målgrupper for eksempel uddannede og erhvervsaktive, der ønsker at efteruddanne sig. at daghøjskolerne skal undersøge mulighederne for at finansiere kurser gennem socialøkonomisk produktionsvirksomhed. København som kreativ by Københavns Kommune vil arbejde for, at de kreative ideer løftes til et niveau, hvor de kan skabe udvikling i kultur- og fritidslivet og vækst for byen. Københavns Kommune skal sammen med daghøjskolerne kvalificere den kulturelle produktions vækstlag. Daghøjskolekursisterne bruger skolerne målrettet med henblik på at erhverve sig det kompetenceløft, der giver adgang til kompetencegivende kunstneriske uddannelser, eller de erhverver sig de realkompetencer, der kræves for at kunne starte selv eller for at blive ansat som aspiranter inden for de kreative brancher. Dette kræver høj faglighed og konstruktivt samarbejde mellem daghøjskolerne og byens kreative virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 4

Det skal ske ved: at daghøjskolerne skal indgå i et tættere konstruktivt samarbejde med de kunstneriske videreuddannelsesinstitutioner i Danmark og nabolandene. at daghøjskolerne skal udbygge de enkelte skolers netværk og samarbejde med virksomheder og enkeltpersoner inden for de beslægtede kulturellebrancher. at iværksætteri skal indgå i kurserne i det omfang, det kan kvalificere deltagernes potentiale. Københavns Kommunes Daghøjskolepolitik udmøntes af de tilskudsberettigede daghøjskoler. Daghøjskolernes lederkreds afleverer beretning i relation til politikken til Kultur- og Fritidsforvaltningen én gang årligt inden udgangen af april for det forudgående kalenderår. Politikken skal revideres i 2014. 5

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Marts 2012