Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Transkript

1 Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede var jeg lærer på det, der dengang hed Århus Seminarium. Pludselig fik vi i lærergruppen den næsten grænseoverskridende ide, at vi ville spørge nogle nyuddannede lærere, der havde undervist i folkeskolen ca. et år, hvad de især havde kunnet bruge af det, de havde lært på seminariet. Mødet forløb noget anderledes, end vi havde forestillet os. Og jeg husker især en kvindelig nyuddannet lærer, der meget tydeligt pegede direkte på mig og sagde: Hvis ikke jeg havde været spejderleder i 7 år, så havde jeg ikke overlevet det første år i den danske folkeskole. Dengang havde man som sagt ikke opfundet begrebet realkompetence, men det hun fortalte mig var, at hun havde erhvervet sig nogle meget relevante kompetencer uden for det formelle uddannelsessystem. Og dermed bliver hendes kommentar en illustration af en central problemstilling i loven om anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet, som blev vedtaget her i forsommeren med et meget bredt politisk flertal, og som nu skal implementeres på de forskellige uddannelsesområder. I loven slås det fast, at realkompetence omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset hvor eller hvordan denne viden, disse færdigheder og kompetencer er erhvervet. Det kan være i uddannelsessystemet, men det kan også være i arbejdslivet eller i folkeoplysningen, foreningslivet, fritidslivet ja i alle sammenhænge, hvor voksne mennesker lærer noget ved at være aktiv deltagende. Det overordnede formål med loven er, at den enkelte borger kan få sine realkompetencer vurderet, anerkendt og niveausat i forhold til adgangskrav og mål i en formel uddannelse. I loven slås det også fast, at en realkompetencevurdering skal åbne op for - at opfylde krav som adgang til uddannelser - at få udarbejdet en plan for afkortning og/eller individuel tilrettelæggelse af uddannelsen - at få udstedt uddannelsesbevis for hele uddannelsen eller for afsluttede dele (fag) - at få udstedt et kompetencebevis for det anerkendte

2 Anerkendelse af realkompetencer er ikke en særlig dansk fiks idé. Det er en central uddannelsespolitisk diskussion i alle industrialiserede lande og de jo ikke særlige folkelige - begreber, vi anvender, har vi overtaget fra den diskussion, der på europæisk plan foregår om realkompetencer f.eks. i Memorandum of lifelong learning fra Men hvorfor nu denne satsning på realkompetencer? Man kan vinkle svaret på det spørgsmål på flere måder. Én vinkling, man har brugt i trepartsudvalget om voksen- og efteruddannelse,hvor man har været meget optaget af mulighederne i realkompetencevurdering, tager udgangspunkt i de store forandringer, vi i disse år kan se på det danske arbejdsmarked som følge af globaliseringen og den hastige teknologiske udvikling. Forandringernes omfang kan illustreres med et par tal. Hvert år nedlægges der ca arbejdspladser på det danske arbejdsmarked, men heldigvis oprettes der hvert år godt og vel nye arbejdspladser. Så kunne man tro, at det stort set går lige op, men det gør det ikke. Den store udfordring er, at de ca nye arbejdspladser, der oprettes hvert år, for en stor del oprettes med et højere videnindhold og dermed forøgede kompetencekrav, end kompetencekravene i de job, der forsvinder. Det sætter især de kortuddannede under pres, hvis de skal fastholde deres beskæftigelse på et meget foranderligt arbejdsmarked. Men ikke bare skifter vi mellem gamle og nye job samlet er der faktisk ca personer, der skifter job hvert år på det danske arbejdsmarked. Vi er faktisk om ikke verdensmestre så europamestre i at skifte job. Denne jobmobilitet og den danske flexicurity-model, der er en ramme om denne jobmobilitet er et offensivt svar på globaliseringen, og helt centralt er at sikre, at borgerne smidigt og fleksibelt kan erhverve sig de nødvendige kompetencer for at bestride de nye job. Livslang læring er derfor et must. I modsætning til livslang uddannelse sætter livslang læring fokus på, at læring foregår i flere arenaer og ikke kun i den arena, der udgøres af det formelle uddannelsessystem. En anden central læringsarena er arbejdslivet og en 3. central læringsarena udgøres af folkeoplysning/foreningslivet/fritidslivet m.v. Disse tre arenaer spiller en central rolle i realiseringen af livslang læring. Og et første svar på, hvorfor vi skal satse på realkompetence, er, at vi skal kunne synliggøre, det voksne mennesker har lært, uanset hvor og hvordan de har lært det. Det afgørende er det, de faktisk kan og at de får mulighed for at bruge det. Og med den ny lov om anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet skabes forudsætningerne for, at de synlig-

3 gjorte og dokumenterede realkompetencer kan niveausættes i forhold til formelle uddannelsers mål og adgangskrav. En anden vinkling på, hvorfor vi skal satse på realkompetence, kan tage udgangspunkt i motivationen for at gå i gang med en uddannelse. Vi ved fra en lang række undersøgelser, at de voksne, der har mest brug for uddannelse, er mindst motiverede for det. På det danske arbejdsmarked er der ufaglærte og der er ca , der har alvorlige problemer med at læse, skrive og regne. Ikke mindst for denne gruppe er synliggørelse, vurdering og anerkendelse af realkompetencer vigtig. I uddannelsessystemerne har vi nok været for tilbøjelige til, at starte med at synliggøre alt det nye deltagere ikke ved og kan. Og det kan jo virke skræmmende på enhver! Realkompetencevurdering lægger op til at synliggøre og nyttiggøre, at stort set alle voksne kan noget i forvejen, selv om de ikke har eksamenspapirer på det. For mange kortuddannede, der måske ikke har så mange jublende, positive erfaringer med fra tidligere skolegang, er det positivt og motiverende for videre uddannelse, at de igennem en realkompetencevurdering får slået fast, at de kan noget også noget der er relevant for den uddannelse, de skal i gang med. En tredje vinkling på hvorfor vi skal satse på realkompetencevurdering er, at en mere udstrakt brug af realkompetencevurdering er et bidrag til at forbedre dialogen om uddannelse og kompetenceudvikling på de enkelte arbejdspladser og mellem arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne. En realkompetencevurdering vil på arbejdspladser synliggøre nogle kompetencer hos medarbejderne, som man ikke var helt klar over var til stede.. En realkompetencevurdering vil få talenter og kompetencer frem i lyset og få dem sat i spil til gavn for den enkelte og arbejdspladsen. Det kan være kompetencer man har fået igennem et uddannelsesforløb, man ikke helt blev færdig med og dermed ikke fik et eksamenspapir på. Det kan være færdigheder den enkelte har opbygget gennem deltagelse i uformelle kurser, deltagelse i højskoleophold, deltagelse i fritidsundervisning, sproglige færdigheder man har erhvervet sig gennem et længerevarende udlandsophold osv. Det kan også være færdigheder og kompetencer, man som indvandrer har bragt med sig fra udlandet, men som man ikke har papir på.

4 Og endelig kan det være færdigheder og kompetencer, den enkelte har erhvervet sig gennem praktisk arbejde i arbejdslivet. Arbejdspladsen er jo ikke bare et sted, hvor man bruger sine kompetencer, men også et sted, hvor man skaber dem. En synliggørelse af medarbejdernes kompetencer uanset hvor og hvordan de har erhvervet dem vil også kvalificere dialogen mellem arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionerne om supplerende uddannelse.en realkompetencevurdering synliggør hvilke kompetencer, den enkelte allerede har, og derfra er der et bedre grundlag for at bygge relevant uddannelse ovenpå. Det betyder, at nye kvalifikationsbehov hurtigere og mere målrettet kan imødekommes. Den enkelte kan således blive dygtigere og hæve sit kompetenceniveau livet igennem uden at starte forfra på en uddannelse, hver gang han eller hun skal løse nye arbejdsopgaver og evt. skifte job. De tre væsentligste begrundelser, for hvorfor vi skal satse på at anerkende kompetencer uanset hvor og hvordan de er erhvervet, er altså: - bidrage til fleksibilitet på arbejdsmarkedet - skabe større motivation ikke mindst for de kortuddannede - forbedre grundlaget for en dialog om kompetenceudvikling både på den enkelte arbejdsplads og i dialogen mellem arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionerne Men jeg vil også godt pege på nogle af de snublesten, der er for at få det til at fungere. Helt grundlæggende ligger der en udfordring i, at det formelle uddannelsessystem og de tilknyttede institutioner skal acceptere, at realkompetence repræsenterer noget, der kan være lige så værdifuldt som formel uddannelse og i visse tilfælde kan erstatte og svare til formel uddannelse. For en del i det formelle uddannelsessystem kan det være en næste traumatiserende oplevelse at skulle erkende, at man godt kan lære noget uden at blive undervist på en institution! For at udnytte potentialerne i realkompetencevurdering skal den person, der har behov for og som ønsker at erhverve sig nye kompetencer, kunne tilbydes fleksible muligheder for at bygge oven på det niveau, som resultatet af realkompetencevurderingen angiver. Det bliver en udfordring for de enkelte uddannelsesområder at finde ud af, hvordan det skal løses i praksis.

5 Jeg startede med at sige, at fleksibilitet på arbejdsmarkedet er en afgørende konkurrencefaktor for Danmark i forhold til globaliseringens udfordringer og muligheder. Dette fleksibilitetskrav må uddannelsessystemerne kunne matche med fleksible løsninger, der tilgodeser den enkelte voksnes forudsætninger og behov. Det bliver en særlig opgave at sikre kvalitet og pålidelighed i realkompetencevurderingen, således at der er tillid til, at det, der er lært på andre måder og i andre sammenhænge, rent faktisk også er lige så godt som det, der læres i det formelle system. Indførelse og større brug af realkompetencevurdering skal ske, uden at kvaliteten og uddannelserne forringes. Vi skal sikre niveau og pålidelighed, så arbejdsmarkedet og uddannelsessystemerne har tillid til resultatet. Det bliver ligeledes en særlig opgave, at skabe en vis systematik i den måde man registrerer og synliggør erhvervede kompetencer uden for det formelle uddannelsessystem. I den sammenhæng har det været meget positivt, at se med hvilket engagement og ansvarlighed en bred kreds af aktører bestående af organisationerne på arbejdsmarkedet, oplysningsforbund, daghøjskoler, højskoler, idrættens organisationer m.fl. har deltaget i udviklingen af netbaserede løsninger, hvori den enkelte kan synliggøre, systematisere og dokumentere kompetencer udviklet uden for det formelle uddannelsessystem. En sådan synliggørelse er meget værdifuld for den enkelte, og det vil også sikre, at man i forbindelse med en niveausætning i forhold til det formelle uddannelsessystem i størst mulig omfang kan inddrage det, den enkelte har lært i andre arenaer. Disse dokumentationsværktøjer er bygget trinvis op, og der gives løbende konkrete eksempler, som den enkelte kan bruge som inspiration til udfyldelse af de enkelte punkter. Der gives råd om, at f.eks. en uddannelse, der ikke er gjort færdig, alligevel kan være værdifuld i synliggørelse af den enkeltes kompetencer. Og der gives f.eks. råd om, hvordan man kan beskrive sin indsats i en foreningsbestyrelse eller som fodboldtræner. Dokumentationen kan bruges, hvis den enkelte ønsker en kompetencevurdering hos en uddannelsesinstitution, men kan også bruges i andre sammenhænge ved f.eks. en samtale med den uddannelsesansvarlige på arbejdspladsen eller i forbindelse med jobsøgning. Endelig er det også vigtigt, at aftagerne de der har ansvaret for at ansætte og organisere på arbejdsmarkedet også er med på, at der er flere også atypiske,

6 fleksible veje frem til definerede uddannelsesmål. Og man må i praksis også demonstrere, at man også helhjertet tror på det, hvilket ikke er helt tilfældet i det eksempel, jeg vil slutte af med. Et forældrepar får et brev hjem fra skolen, der fortæller, at deres barn til næste år skal have to nye lærere. Der ene lærer er XX og hun er læreruddannet med linjefagene det og det. Den anden lærer er YY og han har en meritlæreruddannelse men I skal ikke være bekymrede.! Vi er helt sikre på, at det skal nok gå helt fint alligevel.