formandsbladet 1 Fagblad for Dansk Formandsforening 106. årgang nr. 1 februar 2013 Fokus på anlægsstruktører og brolæggere Nyt smil i Nordjylland LKF: 50 år med vejmarkering
Udgiver: Dansk Formands Forening Prags Boulevard 45 DK-2300 København S Tlf.: +45 32 96 56 22 E-mail: dff@danskformand.dk www.danskformand.dk Giro: 538 8844 Redaktion Landsformand Kim Bøje Madsen (ansv.) E-mail: kbm@danskformand.dk Journalist Niels Henriksen E-mail: mail@nordtex.dk Tema i næste nummer: Arbejdstøj & Værnemidler. Artikler og stof til nr. 2 2013 skal være redaktionen i hænde senest den 3. april 2013. Næste nummer udkommer den 3. maj 2013. Layout & produktion: Rosendahls Grafisk Designer Niels Jørgen Pedersen Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg E-mail: njp@rosendahls.dk Annoncer: Rosendahls Mediaservice Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg Conny Rita Pallesen Tlf. 76 10 11 43 E-mail: crp@rosendahls.dk www.rosendahls-mediaservice.dk Deadline for annoncebestilling til næste udgave af Formandsbladet er 3. april 2013. indhold: Leder................................................. 3 Referat fra bestyrelsesmøde............................ 4 Flere vil være anlægsstruktør............................ 6 Martin vil have ansvar.................................. 10 Struktør til den store sølvmedalje........................ 14 Ny kvinde hos Loxam Nordjylland........................ 17 Socialt ansvar og branchens fremtid..................... 18 LKF størst på de danske veje........................... 20 Lokalnyt.............................................. 24 Nyt fra hovedkontoret.................................. 26 Produktivitet - gør din byggeplads mere effektiv Your Construction Technology Provider SITECH Danmark A/S Søvejen 35B DK - 8362 Hørning Telefon 7025 4414 mail@sitech.dk Præcist og fleksibelt landmålingsudstyr Branche-standard på 3D maskinstyring Trimble software suite hjælper dig lige fra tilbud til kvalitetssikring - og til en bedre bundlinie. www.sitech.dk AVANCERET TEKNOLOGI - ENKELT AT BRUGE e 2 formandsbladet februar 2013
leder Bygherrer får nye pligter For at forbedre sikkerheden på vores byggepladser bliver der fra den 15. februar 2013 krav om, at der holdes opstartsmøder med deltagelse af alle firmaer, der er tilknyttet byggepladsen, samt at der gennemføres sikkerhedsrunderinger mindst hver anden uge. Det er bygherren, der får pligt til at sikre såvel afvikling af opstartsmøde, samt gennemførelse af runderingerne. Det handler både om bedre planlægning samt at få en bedre sikkerhedskultur på byggepladserne, siger Dansk Byggeri. De bedste aftaler Vedr. OK 13 er Dansk Formands Forening i øjeblikket i fuld gang med forhandlingerne på det offentlige område. Vi må dog konstatere, sammen med de andre forbund, at der ikke er mange kroner at forhandle om, men derimod drejer det sig om at få de bedste aftaler hen, hvor de gør mest gavn. Vi har desværre set flere eksempler på opsigelser, hvor nogle firmaer prøver at komme udenom vores overenskomstmæssige rettigheder. Vi skal derfor opfordre vores medlemmer til at være ekstra opmærksomme og eventuelt kontakte DFF, såfremt de bliver opsagt. En del firmaer er simpelt hen ikke helt klar på teksten i overenskomsterne. Lav ledighed Heldigvis er ledigheden stadig meget lav hos os, og ved årsskiftet var ledigheden på 1,3 % Dansk Formands Forening har nu taget hul på årsmøderne i afdelingerne, og vi håber på, at rigtigt mange medlemmer vil bakke op om deres lokale afdeling. (Arkivfoto) Dansk Formands Forening har nu udsendt vores statistik kort. Vi er glade for, at vi har mange mailadresser på medlemmerne. Husk at give besked til DFF, hvis du har skiftet eller fået ny mailadresse. Det letter processen betydeligt, når vi kan bruge vores elektroniske system. Så vi vil gerne opfordre medlemmerne til at sende materialet retur så hurtigt som muligt. DFF har nu taget hul på årsmøderne, og vi håber på god opbakning rundt om i landet, således afdelingerne kan få den nødvendige opbakning. Kim Bøje Madsen Landsformand "Vi har desværre set flere eksempler på opsigelser, hvor nogle firmaer prøver at komme udenom vores overenskomstmæssige rettigheder" Dansk Formands Forening er en fagorganisation for arbejdsledere og konduktører indenfor bygge- og anlægsvirksomhed samt formænd og arbejdsledere indenfor kommunernes og amternes tekniske forvaltninger. Dansk Formands Forening har overenskomstretten indenfor bygge- og anlægsområdet. februar 2013 formandsbladet 3
Nyt fra foreningen Beslutningsreferat fra bestyrelsesmødet Fredag den 14. december 2012 i Fredericia. Kim bød velkommen. Dan Boye havde meldt afbud på grund af øjenoperation. Dagsorden 1. Faglige forhold 2. Overenskomsterne 3. KTO 4. Regioner 5. FR 6. A-kassen 7. Budget og regnskab 8. Bladet 9. Orienteringen vedr. driften på kontoret 10. Næste møder 11. Eventuelt DAGSORDEN Dagsorden blev godkendt. Forhandlingsprotokollen Der var ingen kommentarer til referatet fra den 27. oktober 2012. Herefter blev referatet godkendt. Faglige forhold Vi har modtaget mange lønaftaler til underskrift i denne periode. Skov og Landskab og DFF har rykket Greve Kommune igen for at få en aftale på Fra bestyrelsen plads, idet et af vores medlemmer går på en ikke underskrevet aftale. Vi afventer stadig et nyt udspil fra ledelsen. En orientering om den sidste af de to 2a sager omkring aldersdiskrimination. Vi har gennem vores advokat stævnet firmaet på vegne af vores medlem og gjort krav på 2a godtgørelse. Beløbet er oppe på kr. 143.182 plus renter. I retssagen mod Dansk Redningskorps fik vi medhold i. Modparten har efterfølgende anket dommen. Det kom som en overraskelse for os, men det er der ikke så meget at gøre ved. Vi forventer ikke nogen ændring i en landsretsdom. Vi har ikke fået flere henvendelser fra formændene i Københavns Kommune i perioden. Landsformanden tror, at tiden arbejder for os nu, da det nu er kommet frem, at DFF har fået PFA som pensionsleverandør på overenskomsten. Overenskomsterne DFF ser frem til noget mere samarbejde med Dansk Byggeri og TL vedr. de store projekter, der skal påbegyndes i Danmark. Der er overenskomstmøde med KL vedr. formandsoverenskomsten den 15. januar. Her deltager Dan og Kim i mødet. Lars har meldt afbud. Til overenskomsten 40.31 Arbejdsformænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl. er der 0,1 % at forhandle om. Der tages forbehold for fremsættelse af modkrav som følge af arbejdsgiverens stillede krav samt forbehold for at stille krav stillet af andre organisationer inden for tilsvarende områder. KTO Vedrørende fordeling af SBG13 fra FLD (fælles kommunale lønsystem) er der ikke noget nyt. Fordelingen i SBG-13 har ikke betydning for AKUT-midlerne, da disse først tildeles, efter overenskomstforhandlingerne er afsluttet. KTO s repræsentantskabsmøde den 5. december 2012. Kim deltog i mødet, som varede en time. Alle organisationerne blev bedt om selv at tage sig af de individuelle lønforhandlinger. Vi må se, hvad det giver, for der er stort set ingen ting at forhandle om. Vedtægtsændringerne i KTO blev vedtaget. Alle på valg blev genvalgt, også formanden Anders Bondo blev valgt for to år. Regnskab og budget blev vedtaget, og der er uændret kontingent til KTO for 2013. Regioner Randers og Aarhus afdelinger har vedtaget at sætte sammenlægning på dagsorden på deres årsmøder. FR Der blevet givet et referat fra mødet, hvor Maskinmestrene og TDC Lederforening og DFF gennemgik de sager, der er aktuelle lige nu, ligesom ledighedstallene blev gennemgået. A-kassen Vores arbejdsløshed er stadig på 12 medlemmer, ca. 1,2 %, det er flot. Kim tror, den stiger en lille smule nu. Der er nogle medlemmer, der har meddelt, at de snart bliver ledige. Der er blevet ansat en ny direktør i den nye A-kasse. Den nye A-kasse flytter kontorlokaler til Nyropsgade. Budget og regnskab Budgettet for oktober og november måned 2012 blev gennemgået. 4 formandsbladet februar 2013
Driftsforhold Bladet Blad nr. 6 er færdig og klar til udsendelse. I næste blad er temaet brolægning og struktør uddannelsen. Vi er godt i gang med at få annoncerne i hus til næste år. Hjemmesiden Hjemmesiden kører, og Lars styrer hjemmesiden. Nyt medlemssystem Vi er nu færdige med at indkøre det nye medlemssystem. Landsrådsmøde den 5. oktober 2013 Mødet vil blive holdt på Fjelsted Skovkro på Fyn. Afvikling af årsmøder i 2013: Aarhus Afdeling: 14. februar (torsdag) Lolland-Falsters Afdeling: 23. februar (lørdag) Syd- og Vestsjælland Afdeling: 23. februar (lørdag) Randers Afdeling: 2. marts (lørdag) Københavns Afdeling: 7. marts (torsdag) Bornholms Afdeling: 9. marts (lørdag) Midt Vest Afdeling: 12. marts (tirsdag) Vestjyllands Afdeling 15. marts (fredag) Afdeling Syd: 16. marts (lørdag) Nordjyllands Afdeling: 23. marts (lørdag) Næste møder Bestyrelsesmøde den 6. april 2013 Bestyrelsesmøde den 29. juni 2013 Forårsmøde med afdelingsformænd den 4. maj 2013 Eventuelt Lars har været til generalforsamling hos Tjenestemændenes Forsikring, som han gav et referat fra. REF: Winnie Hansen Skurbyer & byggepladsindretning Mandskabscontainer/mødefaciliteter Isoleret lagercontainer 6 til 40 container Kontor med eget toilet 1-rums beboelsescontainer m/bad, toilet og køkken 10 toiletcontainer m/bad 2-rums beboelsescontainer m/bad og toilet Kontorcontainer m/tekøkken og toilet Bad, toilet og omklædning til 8 mand Mandskabscontainer CONTAINERE TIL ALT køb og leje DC-SUPPLY A/S Virkelyst 8 9400 Nørresundby T: 70 23 13 80 info@dc-supply.dk www.dc-supply.dk februar 2013 formandsbladet 5
Jord og betonarbejder med svendebrev tiltrækker stadig flere både helt unge og voksne med formandspotentiale Af Niels Henriksen 6 formandsbladet februar 2013 TEMA
Flere vil være anlægsstruktør Mange af os, der tror, at vi er Guds gave til gør-det-selv folket, har prøvet at lægge fliser og belægningssten, når fruen har krævet en ny terrasse eller en ny indkørsel. Vi har prøvet, hvor svært det er at få lagt de fliser, så de ikke vipper, eller så regnvandet ikke ligger centimeterdybt i flotte pytter. Det er hammer svært, men den faglærte anlægsstruktør kan. Håndværksmæssig uddannelse Uddannelsen til anlægsstruktør blev i 1989 første gang udbudt som en håndværksmæssig uddannelse til dem, der ellers ville arbejde som ufaglærte jordog betonarbejdere på byggepladserne. De lagde fliserne rigtigt, og de gravede kloakrørene ned, som de altid havde gjort. Men grundlaget hvorfor man gør, som man gør, hvorfor den og den stabilgrus er bedst til den og den opgave, det havde de aldrig lært. Men med en håndværksmæssig uddannelse fik de pludselig svar på en masse spørgsmål, som gør dem endnu dygtigere. Selv om uddannelsen således har eksisteret i AMU-regi i snart 25 år, så er struktøruddannelsen alligevel en af de mere ukendte i hvert fald i forhold til tømrer, murer eller maler. Nordjylland i Aalborg, Frede Holst Andersen, der har arbejdet med branchen i 30 år 15 år som underviser og 15 år som uddannelseschef. I Nordjylland er 90 virksomheder både offentlige som private registreret som uddannelsessteder i forhold til struktører. En af virksomhedskonsulent Erik Nielsens opgaver er at holde kontakten til eleverne Han har endda papir på, at han kan få fliserne til at blive liggende, have den rigtige hældning og også ligge pænt efter fire år, når Mondeoen har kørt hen over dem 359 gange. anlægsstruktør Markant fremgang - Men vi mærker tydeligt, at flere og flere vælger den meget alsidige uddannelse som struktør, enten til bygningsstruktør hvor de mest beskæftiger sig med betonarbejde, eller til anlægsstruktør hvor opgaverne typisk handler om vejopbygning, nedgravning af forsyningsledninger og etablering af fortove, parkeringspladser og så videre. På det grundforløb, som vi tog hul på her den 7. januar begyndte 22 nye elever. Tidligere hold var typisk på 10-12, så det er en meget markant fremgang i interessen, fortæller uddannelseschef for Bygge & Anlæg hos AMU februar 2013 Efter første hovedforløb kan struktøreleverne kalde sig for rørlæggere - Vi oplever i øjeblikket, at anlægsstruktørerne er den nemmeste gruppe af håndværkselever at afsætte til praktikvirksomhederne. De er en meget attraktiv gruppe, fastslår virksomhedskonsulent Erik Nielsen hos AMU Nordjylland, der bl.a. etablerer uddannelsesaftaler med virksomhederne og i nogen grad hjælper eleverne med at skaffe praktikpladser.... fortsættes på næste side formandsbladet 7
Uddannelseschef Frede Holst Andersen (tv) og virksomhedskonsulent Erik Nielsen er to af de centrale personer på struktøruddannelsen... fortsat fra forrige side Uddannelsen Hvis en ung mand ønsker at blive struktør og går den slagne vej, begynder uddannelsen med et grundforløb på mellem 20 og 60 uger. I Hovedforløb Trin 1 er indlagt 30 ugers praktik, fem ugers skoleophold, cirka 23 ugers praktik afsluttende med fem ugers skole. Herefter kan den studerende kalde sig for kloakrørlægger og kan sagtens gå ud og få et godt og fast arbejde. Dem, der vil videre, fortsætter på Hovedforløb Trin 2, hvor der er indlagt cirka halvandet års praktik og omkring et halvt års skolegang i en vekselvirkning. På det andet hovedforløb vælger den studerende, om han vil være anlægsstruktør, bygningsstruktør eller brolægger. De studerende, der allerede har en læreplads, kan begynde uddannelsen med et praktikophold, inden de begynder på grundforløbet. Voksenlærlinge, altså lærlinge der er fyldt 25 år, kan få godskrevet merit. Her foretages en meritafklaring, hvor uddannelsesstedet i samarbejde Struktøreleverne går sammen til og med første hovedforløb. Herefter vælger de uddannelsesretning: Nogle bliver anlægsstruktører, nogle bliver bygningsstruktører, mens andre vælger at blive brolæggere 8 formandsbladet februar 2013 med eleven afklarer, hvad den pågældende mangler i sin uddannelse. Typisk vil en voksenlærling få merit svarende til grundforløb og den første praktikperiode på cirka 30 uger, i alt godt og vel et år af den 3 1/2 år lange uddannelse. Under uddannelsen får den studerende som minimum løn som en ufaglært, nogle vil endda opleve at få en lønstigning i praktikperioden. Opgaverne Anlægsstruktøren beskæftiger sig populært sagt med alt fra jordhøjde og nedefter, mens bygningsstruktøren arbejder med alt over jordhøjde. De studerende snuser til begge retninger og vælger til sidst speciale. Brolæggeruddannelsen kan sammenlignes lidt med en konditor i forhold til en bager. Brolæggerfaget er et gammelt traditionsbundet håndværk, hvor kravene til finish og kendskabet til materialer er stort. Anlægsstruktøren har et varieret udendørs arbejde, hvor det kræves, TEMA
"Brolæggeruddannelsen kan sammenlignes lidt med en konditor i forhold til en bager" at den pågældende kan betjene store og små gravemaskiner, dozere, rendegraver og andre maskiner. Selv om det meste af uddannelsen foregår ude på byggepladsen, så er der alligevel en mængde teori, der skal være på plads. Her lærer eleverne bl.a. praktisk brug af IT på en byggeplads. Uddannelsen er i høj lagt individuelt an, således at de bogligst svage elever får ekstra undervisning i teori, lige som de praktisk svage elever får endnu mere opmærksomhed på skolens værksteder. Med en svendebrev er det i øjeblikket relativt let at få et spændende og udfordrende arbejde. Masser af private og offentlige arbejdsgivere er interesseret i at få håndværkere, der kan deres kram og derfor kan levere et professionelt arbejde. For de struktører, der ønsker at læse videre, giver svendebrevet adgang til længerevarende uddannelser som byggetekniker, kort- og landmålingstekniker samt bygningskonstruktør. Det afsluttende hovedforløb kan tages på følgende skoler: AMU Nordjylland, Mercantec i Viborg, Herningsholm Erhvervsskole i Herning, Aarhus Tech, Learnmark Horsens, EUC Vest i Esbjerg, AMU Vest også i Esbjerg, EUC Syd i Tønder, AMU Fyn i Odense, EUC Nordvestsjælland i Holbæk, EUC Sjælland i Næstved, CELF i Nykøbing Falster og Københavns Tekniske Skole. Afsluttende hovedforløb som brolægger kan tages på Learnmark Horsens og Københavns Tekniske Skole. Svendeprøver som anlægsstruktør afvikles i ugerne 12 og 39. Brugen af entreprenørmaskiner indgår i undervisningen på AMU Nordjylland anlægsstruktør februar 2013 formandsbladet 9
Martin vil have ansvar Ung anlægsstruktør hos Frederikshavn Kommune har allerede to lærlinge under sig Af Niels Henriksen Man skal ikke tage fejl af Martin Borrisholt. Bag den glade drengede facade banker en stærk vilje og en modenhed, som kan bringe den 25-årige anlægsstruktør langt. Martin vil have ansvar, og det har hans arbejdsgiver, Center for Park & Vej ved Frederikshavn Kommune, da også givet ham. Den unge anlægsstuktør har således allerede fået to lærlinge under sig. - I virkeligheden var det lidt tilfældigt, at jeg blev anlægsstruktør. Uddannelsen fangede mig bestemt ikke den første dag, men jeg blev jo hængende, og lærerne på AMU Nordjylland er rigtigt gode. Det var mine medstuderende også, og i dag synes jeg, at jeg har fået en fantastisk god og bred uddannelse, smiler Martin Borrisholt, der valgte at tage ansvar for sin egen uddannelse. Ansvar - Jamen, jeg har den opfattelse, at hvis man selv tager ansvar, så får man mulighed for at præge sin udvikling i den retning, man ønsker. Jeg vil gerne have ansvar, og hvis jeg ikke får det, så tager jeg det selv, understreger han. Og hos Frederikshavn Kommune har driftsleder Kim Thirup ikke haft problem med at give Martin Borrisholt ansvar. - Martin er en kanon-dygtig medarbejder. Han vil gerne have ansvar, og vi vil gerne give ham det. Derfor har han også allerede nu fået to struktørlærlinge under sig, forklarer Kim Thirup, der selv er ansvarlig for alt belægningsarbejde i Frederikshavn Kommune. Martin Borrisholt arbejder til daglig med entreprenørmaskiner 10 formandsbladet februar 2013 TEMA
Kim Hansen, Martin Borrisholt, driftsleder Kim Thirup og driftsleder Karsten Højmark ved stakke af betonfliser, der bare venter på godt vejr I en periode var Martin Borrisholt udlånt til bygge- og entreprenørvirksomheden Trigon i Frederikshavn. - Her skulle han bl.a. lære noget mere om det støbearbejde, som vi i kommunalt regi ikke har ret meget af. Her kunne han lære noget om at støbe sokler og arbejde med forskalling, lige som han kunne få mere erfaring i arbejde med huskloakker. Vi vurderede, at det ville være godt for Martins udvikling, og så er det jo også altid sundt at se, hvordan andre virksomheder griber opgaverne an, understreger driftsleder Karsten Højmark, der har det overordnede ansvar for alle elever i Center for Park & Vej. Lysten - For os er det vigtigt, at vores medarbejdere er så fleksible som muligt. Jo flere kompetencer de har, jo flere forskelligartede opgaver kan vi give dem. Derved får den enkelte medarbejder et mere spændende og varieret arbejde, samtidig med at de er mere attraktive for arbejdsmarkedet. Vi opnår en større effektivitet, idet vi kan udnytte ressourcerne bedre. Med dygtige og alsidige medarbejdere kan vi løse de fleste opgaver selv, påpeger de to driftsledere. Center for Park & Vej beskæftiger en række uddannede anlægsstruktører og en lille håndfuld udlærte brolæggere. - Vi ser gerne, at vores medarbejdere har en håndværksmæssig uddannelse, men for os er det vigtigste i virkeligheden, at medarbejderne har lyst til deres arbejde. Så er det ikke helt så afgørende, om de har papir på deres kompetencer. Med lyst og almindelig sund fornuft kommer man langt. Eksempelvis er det ikke altid, at de udleverede tegninger er dækkende for de faktiske forhold ude på pladsen. Så gælder det om for medarbejderne at de kan tænke sig om og være kreative, tilføjer Karsten Højmark, der ud over ansvaret for lærlingene også er ansvarlig for veje og asfalt i Danmarks nordligste kommune. Belægning i Frederikshavn By... fortsættes på næste side anlægsstruktør februar 2013 formandsbladet 11
Belægningsarbejde med Frederikshavn Havn i baggrunden... fortsat fra forrige side Den ene af de struktørlærlinge, som Martin Borrisholt har fået ansvaret for, er Kim Hansen. Han er 47 år og oprindeligt udlært automekaniker og siden også udlært som rørlægger. Han flyttede til Frederikhavn for 10 år siden, da han skiftede hovedstaden ud med en ny tilværelse i Vendsyssel. Hos Center for Park & Vej blev Kim Hansen i første omgang ansat med løntilskud, men da både han og arbejdsgiveren gerne ville se mere til hinanden, begyndte Kim Hansen på uddannelsen som anlægsstruktør. Da han i forvejen er udlært rørlægger, kan han tage uddannelsen på to og et halvt år, og han kan således kalde sig anlægsstruktør i 2014. - Jeg er rigtigt glad for at være kommet i lære som anlægsstruktør. Det er en god og alsidig uddannelse, og jeg håber virkelig, at jeg kan få lov at blive hos Center for Park & Vej, når jeg har fået mit svendebrev, fastslår Kim Hansen. Prøve noget andet Også Martin Borrisholt bliver gerne hos Center for Park & Vej, selv om han har gjort det klart for Kim Thirup, at de nok ikke skal forvente, at han får 25 års jubilæum på Knivholtvej. - Umiddelbart kan jeg ikke se mig selv som formand. Jeg foretrækker selv at have opgaverne i hænderne, men jeg kan godt tænke mig at komme ud og prøve noget andet. Måske kan det på sigt blive tale om at læse videre, måske til landinspektør, funderer Martin Borrisholt, der bruger vinteren på at afvikle optjent afspadsering og ellers være en del af kommunens vinterberedskab. Center for Park & Vej har betalt et stort kørekort til ham, så han kan køre med saltspreder i bl.a. nattetimerne. Spændende opgaver Men når foråret begynder at titte frem, så skal han og de to lærlinge hvoraf Kim Hansen er den ene igen ud og arbejde med belægning rundt om i kommunen. Martin planlægger selv, coacher og arbejder sammen med de to kolleger i et lille team. - Vi har forståelse for, at Martin gerne vil ud og prøve noget andet. Vi vil selvfølgelig meget gerne beholde ham, Center for Park og Vej under Forsyningen Frederikshavn har til stadighed et stort lager af mange forskellige slags belægningssten og natursten 12 formandsbladet februar 2013 TEMA
"Vi ser gerne, at vores medarbejdere har en håndværksmæssig uddannelse, men for os er det vigtigste i virkeligheden, at medarbejderne har lyst til deres arbejde" og vi har da også planer om at give ham så mange spændende opgaver, at han slet ikke opdager, at der pludselig er gået 25 år, smiler Kim Thirup, der heller ikke er blind for, at dygtige anlægsstruktører med formandspotentiale kan være med til at give et godt generationsskifte på materielgården. Center for Park & Vej, der er en del af Frederikshavn Kommune, beskæftiger ca. 170 medarbejdere, inklusiv administrativt personale. En del er hjemsendt i vintermånederne, således at medarbejderantallet i de koldeste uger er nede på omkring 90. anlægsstruktør februar 2013 formandsbladet 13
Struktør til den store sølvmedalje Kim Pedersen fra Aalborg Kommune opnåede sjælden topkarakter til svendeprøven Af Niels Henriksen I løbet af de seneste 10 år er det kun lykkedes for et par struktørlærlinge at opnå fagets højeste karakter og dermed en sølvmedalje. 35-årige Kim Pedersen fra Aalborg Kommunes Entreprenørafdeling sluttede sig til den meget lille flok, da han færdiggjorde sin uddannelse som anlægsstruktør i oktober sidste år. - For at opnå en sølvmedalje skal man have topkarakterer i alle fag og til alle prøver. Det er ikke kun selve svendestykket, der tæller, også præstationerne ved de mange opgaver og prøver skal lægges til, forklarer Kim Pedersen, der oprindeligt er uddannet landmand og egentlig havde en forventning om, at hans fremtid lå på marken. 14 formandsbladet februar 2013 Anlægshold - Jeg var ikke specielt interesseret i dyr. Jeg interesserede mig for markarbejdet og for at køre med de store maskiner. Da jeg en dag kom op at køre i en rendegraver, var jeg solgt. Så vidste jeg, at her lå min fremtid, smiler Kim Pedersen, der siden fik arbejde i Entreprenørafdelingen hos Aalborg Kommune, hvor han er beskæftiget på ét af de tre anlægshold, som er under formand Børge Jensens vinger. - Anlægsholdene beskæftiger sig hovedsageligt med reparation og vedligehold af belægninger og kan således løse en lang række meget forskellige opgaver i løbet af en dag, forklarer Børge Jensen, der har været ansat hos Aalborg Kommune i 38 år. Varieret dagligdag - Og det er netop den meget varierede dagligdag, der tiltaler mig. Jeg tror, at hvis jeg kun skulle lægge fliser dag ud og dag ind, så ville jeg begynde at TEMA
Formand hos Entreprenørafdelingen i Aalborg Kommune, Børge Jensen (tv) og Kim Pedersen. Den erfarne formand kan sagtens se den dygtige medarbejder som formand på et tidspunkt. Eksempler på flot belægningsarbejde i Aalborgs Midtby. Her Nytorv kede mig. Da jeg havde arbejdet nogle år som ufaglært, fik jeg lyst til at tage en håndværkmæssig uddannelse som anlægsstruktør. I dagligdagen gør vi så meget, men jeg blev nysgerrig efter at vide, hvorfor vi gør, som vi gør. Hvad er teorien bag praksis, og så valgte jeg uddannelsen som anlægsstruktør, netop fordi den er så bred og dermed giver mig en viden og indsigt, som jeg ikke havde før, understreger Kim Pedersen, der altså var en af mange voksenlærlinge på AMU Nordjylland. Voksenlærlinge - I Entreprenørafdelingen tager vi selvfølgelig gerne unge lærlinge, men hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg helst have voksenlærlinge. Min erfaring er, at de er mest motiveret. De har løbet hornene af sig. De fleste har stiftet familie og har en fast dagligdag med ansvar. Det kan vi mærke på arbejdspladsen. Kim er et rigtigt godt eksempel på, hvad en voksen og moden mand kan få ud af en fremragende uddannelse som anlægsstruktør. Vi havde også en medarbejder, der egentlig begyndte hos os i jobtræning, men som siden kom i lære. I det hele taget er det meget almindeligt, at dygtige ufaglærte medarbejde på et tidspunkt ønsker at få nye udfordringer og få en uddannelse, fortæller Børge Jensen, der tilføjer, at den lønforskel, der eventuelt kan være på en ufaglært og en faglært struktør, på sigt tjener sig selv ind. Udfordringer - Når teorien og bunden er i orden, får vi i de fleste tilfælde udført noget arbejde, som holder, og som ikke skal laves om med en ekstra udgift til følge, påpeger formanden. For Kim Pedersen var det at tage en håndværksmæssig uddannelse en naturlig følge af hans arbejde i Entreprenørenheden. - Jeg elsker udfordringer. Jo flere udfordringer jo bedre. Hvis jeg skulle forny brolægningen på Boulevarden i Aalborg, ville jeg hurtigt komme til at kede mig. Når jeg derimod skal reparere et stort hul i den flotte belægning på Nytorv og få det til at ligne resten af torvet, så er jeg i mit es.... fortsættes på næste side og Gabels Torv anlægsstruktør februar 2013 formandsbladet 15
... fortsat fra forrige side Det er en stor udfordring at udføre arbejdet, så ingen efterfølgende kan se, at der har været et hul, smiler Kim Pedersen, der meget bevidst valgte at uddanne sig til anlægsstruktør og ikke eksempelvis brolægger. Bred uddannelse - Som anlægsstruktør lærer vi noget af det hele inklusiv kloakarbejde og brolægning. Derfor synes jeg, at uddannelsen er meget bredere, og jeg kan komme ud for mange forskellige udfordringer hver dag. Det tiltaler mig og giver mig netop den varierede dagligdag, som jeg helst vil have, understreger Kim Pedersen. Børge Jensens anlægshold bliver sendt ud til re- Østeraa parationsopgaver i hele Storaalborg. Her i vinterperioden er ét hold hjemsendt, mens de to øvrige hold klarer de opgaver, der måtte opstå. I alt er der beskæftiger cirka 230 årsværk i Entreprenørenheden, og heraf er der 6-8 udlærte anlægsstruktører og en enkelt brolægger. Entreprenørenheden beskæftiger desuden i alt 12 formænd. Formandspotentiale - Mange af vores anlægsstruktører har formandspotentiale, og jeg kan sagtens se Kim som formand i Aalborg Kommune en dag, hvis han selv vil, understreger Børge Jensen. - Det er ikke noget, jeg tænker så meget over i øjeblikket. Jeg koncentrerer mig om at bruge min nye uddannelse og glæder mig over de mange forskellige opgaver, som Børge sender mig ud på. Men det er da bestemt ikke utænkeligt, at jeg på sigt kan få lyst til at blive formand, mener Kim Pedersen, der til gengæld afviser, at han skulle have ambition om at etablere selvstændig virksomhed indenfor sit fag. Friheden til at gå hjem efter arbejdstid tiltaler ham mere end en tilværelse som selvstændig. Kim Pedersen er med rette stolt over den sølvmedalje, han opnåede ved afslutningen af sin uddannelse som anlægsstruktør. Dem er der nemlig kun blevet uddelt et par stykker af indenfor de seneste omkring 10 år 16 formandsbladet februar 2013 TEMA
Bredt smil åbner skurvognen Betina Mikkelsen er ny salgskonsulent hos Loxam i Nordjylland, og hun er i fuld gang med at blive klogere på materiel Af Niels Henriksen Hun er kvinde. Hun har ingen erfaring med entreprenørmateriel. Hvordan er så lige chancerne for at få succes i en mandsdomineret verden på byggepladsen? - Jeg kan snakke med såvel høj som lav, og jeg er blevet positivt modtaget ude på byggepladserne, konstaterer Betina Mikkelsen med et stort, bredt smil. Ny salgskonsulent Betina Mikkelsen er ny salgskonsulent hos Loxam i Aalborg, der endda har skiftet den mangeårige adresse på Hjulmagervej ud med nye lokaler på Olievej 7 i Aalborg Øst tæt ved motorvejsnettet. Betina Mikkelsen er oprindeligt uddannet i bådbranchen og har arbejdet som projektleder indenfor reklamebranchen i flere år. Hun kommer fra en stilling hos Boxit Container hvor hun senest har stået for logistik, ordremodtagelse, styring af kundeservice og udlejning. Hun er frisk, umiddelbar, lattermild og er ikke bange for at spørge, når der er noget, hun ikke ved. Gå-på-mod - Selvfølgelig har der da været mange, som har kigget en ekstra gang, når der kommer en fremmed kvinde. Hvem er hun nu, er der garanteret mange, der har spurgt sig selv. Jeg erkender, at jeg ikke har den store erfaring med entreprenørmateriel, selv om det hver dag bliver bedre og bedre. Men jeg har salgserfaring og så har jeg gå-på-mod, og så synes jeg, at det kunne være spændende at skulle beskæftige mig med noget helt nyt, fortæller Betina Mikkelsen, der er i fuld gang med at vise flaget på de mange nordjyske byggepladser og aflevere visitkort. Relationer - Jeg er i gang med at skabe relationer til beslutningstagerne i bygge- og Loxam er flyttet fra Hjulmagervej til Olievej i Aalborg Øst Betina Mikkelsen er ansat som salgskonsulent hos Loxam i Aalborg. Hun er sprængfyldt med gå-på-mod og er i øjeblikket i fuld gang med at besøge byggepladser og lære bl.a. formændene at kende anlægsbranchen. Hvis jeg kommer ud til en travl formand, der måske ikke har tid til at snakke her og nu, så lægger jeg mit visitkort og følger op senere. Jeg har stor respekt for kunden og hans tid, understreger Betina Mikkelsen, der allerede har afleveret en lang række mandskabsvogne til store byggerier på Aalborg Universitet og på Psykiatrisk Sygehus. - Loxam er ikke bare landsdækkende men europæisk, så vi kan udleje maskiner og materiel i hele Europa til alle tænkelige projekter inden for byggeri og anlæg, understreger Betina Mikkelsen. februar 2013 formandsbladet 17
Lærlinge - et socialt ansvar og branchens fremtid Sejlstrup Entreprenørforretning A/S sigter mod, at 10 pct. af medarbejderne skal være lærlinge Af Niels Henriksen Lærlinge er langt fra et nyt fænomen hos Sejlstrup Entreprenørforretning A/S i Vendsyssel. På værkstedet har der i mere end 30 år været ansat lærlinge, men for seks år siden blev den første anlægsstruktør-lærling ansat. Den oplevelse vendte op og ned på mange holdninger i den snart 60 år gamle entreprenørforretning. Ejgild Jensen begyndte i 1956 at udføre markarbejde for naboerne i Hundelev i den vestlige del af Vendsyssel. Med sin grå Massey Ferguson skabte han en voksende maskinstation, men da strukturudviklingen i landbruget tog fart i begyndelsen af 1970 erne, blev landbrugsmaskinerne sendt på pension, mens opmærksomheden helt og holdent blev rettet mod flere og flere entreprenøropgaver. En del af familien I dag drives Sejlstrup Entreprenørforretning A/S af sønnerne Anders og Martin Jensen sammen samt svogeren Leif Sørensen, men forældrene Inger og Ejgild løser stadig opgaver i firmaet, der i sæsonen beskæftiger omkring 85 medarbejdere. Sejlstrup Entreprenørforretning A/S løser alle relevante opgaver, fra små kloakreparationer og anlæg af indkørsler hos private til byggemodninger, kloakeringer, vejanlæg og store komplicerede jordarbejder. Selv om entreprenørforretningen er vokset sig stor, så hersker der på ejendommen i Hundelev en ganske særlig ånd, hvor alle uden undtagel- Sejlstrup Entreprenørforretning A/S har et mål om, at 10 pct. af medarbejderne skal være lærlinge. Med syv lærlinge er målet tæt ved at være nået. (Foto: Axel Søgaard www.mesterfotograf.dk) 18 formandsbladet februar 2013
Martin (tv) og Anders Jensen driver sammen med deres svoger Leif Sørensen Sejlstrup Entreprenørforretning A/S, som de har overtaget efter deres far, Ejgild Jensen. Lærlinge er på en samfundspligt og et socialt ansvar, mener de. (Foto: Axel Søgaard www.mesterfotograf.dk) se tager hånd om hinanden, og hvor alle betragtes som en del af familien. Skeptiske - Da vi for seks år siden blev opfordret til at tage vores første struktørlærling, var vi godt nok noget skeptiske. Vi vidste ikke ret meget om uddannelsen. Kan vi få noget ud af det som firma, og er det besværet værd? Vi havde i virkeligheden ikke rigtigt nogle forventninger, men det blev en fantastisk positiv oplevelse og en kæmpe omvæltning, ikke alene for den unge mand, som vi fik i lære, men for hele firmaet, fortæller Anders Jensen, der selv er udlært smed i værkstedet hos Sejlstrup Entreprenørforretning A/S. - Den unge mand var ansat hos os i forvejen, og vi vurderede, at både han og firmaet ville have godt af, at han tog en uddannelse. I dag klarer han stort set sig selv. Han har lært at tage selvstændige beslutninger med afsæt i den viden, han har fået. Han er i stand til at tænke strategisk i forhold til opgaven, han tænker fremad, siger Anders Jensen, der som regel altid har en aftale med den lærling, der skal begynde i firmaet. - Vi kender de lærlinge, vi tager ind. Vi får en del i refusion, og for den unge betyder det, at han er sikret lærlingeløn under hele forløbet. Vi kender deres baggrund, og hvor de har deres stærke og svage sider. Mange har haft det svært i en eller anden grad, men det lykkes altid at gøre elevtiden til en succesoplevelse for dem og os, og det er en helt fantastisk følelse, når vi formår at løfte dem i elevtiden, smiler Anders Jensen. Sikre fremtiden - Som firma har vi en forpligtelse til at være med til at uddanne unge og dermed sikre fremtiden for en branche, hvor man ikke behøver en studentereksamen for at være en dygtig håndværker. Som firma og som mennesker har vi også en social forpligtelse til at hjælpe nogle unge, der måske har haft det svært. Vi hjælper dem til at få en god og fornuftig tilværelse, som de ellers ikke ville have fået, og vi får nogle fantastisk loyale og dygtige medarbejdere, der er med til at sikre, at Sejlstrup Entreprenørforretning A/S også fremadrettet er en seriøs og professionel samarbejdspartner. Vi forventer ikke, at de unge skal være gode til engelsk, eller at de aldrig begår fejl. Til gengæld forventer jeg, at de fortæller, hvis de har begået en fejl, fastslår Anders Jensen. - Struktører er fagligt dygtige. De lærer at tage ansvar, og mange af dem har helt klart potentiale til at blive formænd og ledere indenfor bygge og anlæg, påpeger han. "Mange har haft det svært i en eller anden grad, men det lykkes altid at gøre elevtiden til en succesoplevelse for dem og os" februar 2013 formandsbladet 19
LKF Virksomheden med rødder på Langeland kan i år fejre 50 års jubilæum og har løst markeringsopgaver i store dele af verden Af Niels Henriksen Vejstriber. Måske ikke umiddelbart det meste eksotiske i verden. Men tag ikke fejl. For bag hver en centimeter stribe på vejen ligger omfattende forskning og udvikling. Vejmarkering handler nemlig om synlighed og sikkerhed under alle forhold. Uden en synlig, præcis og sikker markering på den sorte asfalt ville vejene være endnu mere farlige. LFK Vejmarkering A/S så dagens lys for 50 år siden som et iværksætterprojekt. Langelands Kemiske Fabrikker blev født på et nedlagt mejeri og i en forladt togstation, hvor et par idérige brødre begyndte med at blande termoplast til vejmarkering. I dag er LKF Vejmarkering A/S en del af den svenske vejkoncern AB Geveko. I Danmark har LKF Vejmarkering A/S produktion og udvikling med 10-12 dygtige medarbejdere i Rudkøbing på Langeland, entreprenørenheder i Aalborg, Ringe og Køge og lokale lagre i Thisted, Vejen og Karlebo, som sikrer en hurtig udrykning på vejen. Entreprenørafdelingen - I LKF Vejmarkering A/S fylder entreprenørafdelingen altså den udførende del - 28 pct., mens salg i indland og udland andrager de resterende 72 pct. Her er en af de helt store artikler præfabrikerede symboler, som f. eks. en cyklist til cykelstien eller en kørestol til parkeringspladsens handicappladser. Vi eksporterer vores produkter til de fleste europæiske lande, og vi har en markedsandel i Danmark på hele 45 pct. Det er vi naturligvis stolte over. Vi har skabt vores enestående position igennem høj kvalitet i forhold til friktion, holdbarhed, refleksion og nærhed og så vores uhørte fokus på præcision. Således kan vi med stor tilfredshed også notere, at reklamationerne i 2012 var helt nede på 0,15 pct. 25 store lastbiler Vores vejmarkeringer er resultater af intensiv forskning og udvikling, som betyder, at markeringerne på vejene ikke alene er med til at gøre trafikårerne flotte at se på men også sikre Entreprenørchef Bo Rasmussen Øster med et af LKF Vejmarkerings største produkter, nemlig de præfabrikerede symboler 20 formandsbladet februar 2013
Entreprenørchef Bo Rasmussen på en af LKFs specialbyggede lastbiler at færdes på for trafikanterne, forklarer entreprenørchef Bo Rasmussen Øster. Entreprenørafdelingen beskæftiger i sæsonen et halvt hundrede medarbejdere, og cirka 30 her i vinterhalvåret. Afdelingen råder over 25 store lastbiler monteret med smeltegryder, således at streger og anden markering bliver lagt ud på vejen med helt friske materialer. Bilerne bliver indkøbt som et chassis og i de fleste tilfælde opbygget af LKFs egne folk på værkstedet, således at bilerne 100 pct. er indrettet efter virksomhedens ønsker og behov. Bo Rasmussen Øster påpeger, at alle ergonomiske og arbejdsmiljømæssige forskrifter er taget i ed, så arbejdet på og omkring bilerne kan foregå sikkert og hensigtsmæssigt. Højsæson for markeringsarbejdet på vejene er fra omkring den 1. april til den 30. november, men det danske vejr er en højest ustabil medspiller, så de to datoer skal kun tages som omtrentlige. - Sne, frost og regn er de værste fjender i forhold til vejmarkering, så vores arbejde er meget vejrafhængigt, siger Bo Rasmussen Øster. Lastbilerne er udstyret med smeltegryder, hvor råvarerne gøres klar til at blive lagt ud på asfalten Maling I gamle dage blev striberne malet på veje og pladser, og malingen anvendes skam stadig. Eksempelvis i lufthavne hvor man ikke ønsker at eventuelle løse fragmenter fra markeringsmaterialet skal blive suget ind i flymotorerne. Indendørs i eksempelvis store fabrikseller lagerhaller vil maling også være at foretrække, således at bl.a. trucks med små, hårde hjul ikke skal forcere de få millimeterhøje termoplast-kanter. Produktionen af termoplast foregår stadig på LKF Vejmarkering A/S anlæg på Langeland, mens de bitte små glasperler, der blandes i plasten for at give den helt rigtige refleksion af lyset og dræning af overfladevandet, produceres på en fabrik i Skotland. Salget foregår dels fra kontorer i Danmark og dels via datterselskaber i forskellige lande. Udlandet Det internationale aspekt fylder i det hele taget en del i LKF Vejmarkering... fortsættes på næste side Ombord på lastbilerne er også grej til manuel udlægning af striber, f. eks. i et fodgængerfelt eller smalle striber på parkeringspladser februar 2013 formandsbladet 21
LKF Vejmarkering råder om 25 moderne lastbiler monteret med smeltegryder. Bilerne bliver i de fleste tilfælde bygget op af virksomhedens egne medarbejdere... fortsat fra forrige side A/S, som oprindeligt jo var dansk men nu svensk ejet. En del af salget går til udlandet, og i årenes løb har virksomheden løst opgaver i en lang række lande verden over. - Vi har bl.a. haft medarbejdere på USA s Guantanamo-base på Cuba, vi har været med til at anlægge lufthavn på Maldiverne, vi har løst opgaver i Entebbe-lufthavnen i Uganda, ved Colosseum i Rom, i Tanzania, Ghana, Rusland og så anlagde vi en cykelsti på den danske stand på Expo 2010 i Shanghai, smiler Bo Rasmussen Øster, der aldrig har problemer med at skaffe folk til spændende opgaver i udlandet. Tre ben Entreprenørafdelingen står på tre ben: Traffic som beskæftiger sig med vejmarkering og alt hvad der relaterer til trafik og færdsel, ude og inde. Surface Branding, som er dekorative løsninger som f. eks. kan profilere en virksomhed allerede ude på parkeringspladsen og senere lede gæster præcis de rigtige steder hen. Hopla er horisontal dekoration ved bl.a. legepladser, eksempelvis med rigtige vejstriber og fodgængerfelter. Dekorationen kan være et supplement til de mere traditionelle tre-dimensionelle legeredskaber. Et helt ny produkt, som LKF Vejmarkering A/S forventer sig meget af, er PaveSmart som er imiteret chaussésten, der klæbes på overfladen, og som ligner den ægte vare til forveksling. Fordelene er mange: Der skal ikke noget forarbejde til, og der er efterfølgende ingen vedligeholdelse f. eks. i form af at fjerne ukrudt mellem fugerne. Sidemandsoplæring - Opgaverne hos LKF Vejmarkering A/S er så specielle, at vi foretrækker at oplære vores egne medarbejdere. Typisk vil det vare to-tre år, før en ny medarbejder er helt fortrolig med opgaverne. Uddannelsen foregår som sidemandsoplæring, hvor erfarne medarbejdere videregiver deres kompetencer til nye kolleger. Arbejde hos os er ikke et 7 til 4 job. Vi indretter os 100 pct. efter kundernes På værkstederne holder medarbejderne selv en del af firmaets materiel i orden 22 formandsbladet februar 2013
Stærke handsker til hårdt arbejde "Den gennemsnitlige anciennitet hos LKF Vejmarkering A/S er på over 20 år, og flere af medarbejderne har været ansat i 45 år" Proflex 9000 Worksafe Heavy H50-457 ønsker og behov, og det betyder, at vores medarbejdere lige så vel kan være på arbejde om natten og i weekenden som om dagen. Kunden og opgavens art bestemmer arbejdstiden, understreger Bo Rasmussen Øster. Og noget tyder på, at medarbejderne er klar til at rykke ud, når opgaven kræver det. Den gennemsnitlige anciennitet hos LKF Vejmarkering A/S er på over 20 år, og flere af medarbejderne har været ansat i 45 år og derover. Sygefraværet er helt nede på 0,6 pct., folkene er ikke pyldrede. - Vejen er en farlig arbejdsplads. Trafikken er mange steder intens, og det er ikke altid, at bilisterne kører efter forholdene, men vi spærrer arbejdspladsen effektivt, og heldigvis har vi aldrig i de 50 år været udsat for alvorlige ulykker blandt vores medarbejdere, fastslår Bo Rasmussen Øster. LKF Vejmarkering A/S har 50 års jubilæum den 18. marts og markerer den runde dag med en reception den 2. maj i lokalerne i Rudkøbing. Worksafe Assembly A100 procurator a/s Stærevej 2 6705 Esbjerg Ø Kundeservice +45 7611 5000 www.procurator.dk At lave et ordentligt stykke asfaltarbejde er en selvfølge hos os Doka Danmark ApS Egegaardsvej 11 4621 Gadstrup Danmark T +45 46 56 32 00 danmark@doka.com www.doka.dk Vi bestræber os hele tiden på, at vore produkter og løsninger er af højeste kvalitet til gavn for mennesker og miljø. At lave et ordentligt stykke asfaltarbejde uanset størrelse er en selvfølge hos os, det har vi gjort siden 1939. kvalitet hele vejen pankas.dk februar 2013 formandsbladet 23
Lokalnyt - årsmøder Vestjylland inviterer til årsmøde i DFF fredag den 15. marts 2013 kl. 17:00 På Restaurant Parken, Søvej 9, Esbjerg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Status 4. Afdelingen 5. Regnskab 6. Bestyrelsens planer for det kommende år 7. Sammenlægning med afdeling Syd 8. Status for landsbestyrelsen 9. Valg 10. Beretning fra seniorklubben 11. Eventuelt Hvis du har noget, du vil have med på dagordenen, skal det være formanden i hænde senest den 1. marts 2013 Der vil igen i år være mulighed for at vinde en lille ting i lotteriet. Efter generalforsamlingen er afdelingen vært ved en lettere menu. Hvis du kan, så kom og støt din lokale afdeling i DANSK FORMANDS FORENING. Vi glæder os til at se jer. På afdelingens vegne, Per Davidsen Afdeling Syd inviterer til Årsmøde i DFF lørdag d. 16. marts 2013 kl.10 00 På Bramdrupdam Kro, Bramdrupdam. Dagsorden til Årsmødet 1. Valg af dirigent. 2. Valg af stemmeudvalg. 3. Behandling af afdelingsbestyrelsens skriftlige status på det forgangne års aktiviteter, herunder regnskab. 4. Afdelingens planer for det kommende år. 5. Forhold der i øvrigt vedrører fremtiden. 6. Valg til bestyrelsen efter vedtægterne. 7. Status fra Landsbestyrelsen. 8. Indkomne forslag fra afdelingens medlemmer. 9. Eventuelt. P.a.v. Finn Kristensen Nordjylland Årsmødet holdes i år i kantinen ved Skanska Asfalt, Klippevej 16, 9220 Aalborg, lørdag den 23. marts kl. 10.00 Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet på årsmødet skal være formanden i hænde senest den 15. marts 2013. Mødet begynder kl.10.00 med kaffe, hvorefter der er en rundvisning for medlemmerne på Asfalt-fabrikken. KL. 11.00 starter årsmødet og efterfølgende sluttes af med frokost. På Bestyrelsens vegne Jens Melgaard København Årsmøde torsdag d. 7. marts 2013 kl. 17.00, på Lyngby-Taarbæk Forsyning, Hjortkjærbakken 12, 2800 Kgs. Lyngby. Dagsorden ifølge vedtægterne. 1. Valg af dirigent. 2. Valg af stemmeudvalg. 3. Behandling af afdelingsbestyrelsens skriftlige status på det forgangne års aktiviteter, herunder regnskab. 4. Afdelingens planer for det kommende år. 5. Forhold der i øvrigt vedrører fremtiden. 6. Valg til bestyrelsen efter vedtægterne. 7. Status fra Landsbestyrelsen. 8. Indkomne forslag fra afdelingens medlemmer. 9. Eventuelt. Der vil blive serveret mad og drikke til mødet, og vi har derfor brug for din tilmelding senest d. 1 marts på kbh@danskformand.dk. P.a.v. Dan Boye 24 formandsbladet februar 2013 Midt-Vest Afholder årsmøde den 12. marts 2013 på Sevel kro kl. 19.00 Dagsorden ifølge vedtægterne Efter årsmødet er afdelingen vært ved et par stykker brød. P B V Vagn Randers Årsmøde i DFF s Den 2. Marts 2013 kl. 16:00 og den efterfølgende festmiddag med ledsagere holdes på Restaurant In Golf, Himmelbovej 22, Fladbro, 8900 Randers. Kl. 15:00 Fælles kaffebord med ledsagere. Tilmelding nødvendig. Kl. 16:00 Årsmøde for DFF medlemmerne. Arrangement for ledsagere. Kl. 18:00 Middag med efterfølgende mulighed for dans. Tilmelding nødvendig. Der opkræves et deltagergebyr på 250kr på dagen pr. person der deltager i festmiddagen. Kaffebord, årsmøde og ledsagerarrangement er gratis. Tilmelding skal ske senest den 26. februar 2013 til Leo Kristoffersen: Tlf: 86404832 Mobil: 51387455, eller på mail leo.kristoffersen@odder.dk Kære DFF medlemmer, mød nu op til Årsmødet. Der er spændende og vigtige emner på dagsordenen for vores fælles fremtid, bla. skal vi igen snakke en eventuel sammenlægning af afdelingerne i Aarhus, Midt-Vest og Randers. Landsrådsformand Kim Bøje Madsen deltager og giver sin beretning for året, samt svarer på eventuelle spørgsmål. På vegne af Randers Afdelings bestyrelse. Leo Kristoffersen Seniorklubben DFF Syd og Vestsjælland Onsdag Den 30. januar 2013 holdt Seniorklubben DFF Syd og Vestsjællands Afdeling sit årsmøde hos Connie og Niels. Dagsorden ifølge vores vedtægter. Regnskabet, som var revideret af Ib Nielsen, viste et lille overskud og blev godkendt. Samtlige fra bestyrelsen blev genvalgt. Efter Årsmødet var det tid til at planlægge vores aktiviteter i 2013. P. K. V. Kaj Gunner og Niels DFF Pensionist & Efterlønsklub København Program for 2013. Torsdag den 16.05. skal vi en tur på Bakken - først en tur i Dyrehaven hvor vi spiser vores medbragte frokost. Vi mødes på p-pladsen ved Klampenborg Station kl. 11.00. Torsdag den 20.06. skal vi til Amager og se Den Blå Planet - Danmarks Akvarium. Vi mødes på p-pladsen kl. 11.00. Torsdag den 15.08. skal vi på kanalrundfart. Vi spiser vores medbragte mad på Flakfortet. Vi mødes ved havnerundfarten kl. 11.00. Torsdag den 12.09. skal vi en tur til Kjøge Mini By, Strandvejen 101, Køge. Vi mødes på p-pladsen kl. 11.00. Torsdag den 28. 11. Generalforsamling/Julefrokost i Haveforeningen Vedbæks Klubhus vi mødes kl. 11.00. Det var lidt om hvad der skal ske i 2013. Der kan meget nemt komme flere ture, og I vil blive orienteret hen ad vejen. Tilmelding til: Preben Andersen: 2326 5060, Erik Rasmussen: 4970 1483, eller Per Ysbæk-Nielsen: 4580 1159/2024 5440 Venlig hilsen Bestyrelsen
Højt pensionstal 80 og derover: Dit liv som pensionist matcher dit nuværende liv, når dit Pensionstal er højt. pfa s anbefalede pensionstal Mellem 70 og 80: Du har lidt færre udgifter som pensionist, så en lidt mindre indtægt er acceptabelt. lavt pensionstal 70 og derunder: Din levestandard forringes som pensionist, når dit Pensionstal er lavt. PFA introducerer Pensionstallet Pensionstallet er det enkle tal, der viser styrken af din pension. Har du fx et Pensionstal på 72, kan du som pensionist forvente at have 72 % af din nuværende indtægt til rådighed. Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal. Det hele sker på pensionstallet.dk