Sekretariatet. AC s arbejdsmiljøindsats siden juni 2011



Relaterede dokumenter
Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Handlingsplan

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden

Akademikernes arbejdsmiljø i det grænseløse videnssamfund - oplæg til en AC strategi

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K. Kære Henrik Dam Kristensen

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

Aftale om Forebyggelsesfonden

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Fra stress til trivsel i vidensarbejdet

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan for 2019

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Handlingsplan De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Udfordringer i det moderne arbejdsliv for AC ere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

En arbejdsmiljøindsats der går på to ben Behov for en tværgående indsats Fortsat opbakning til en EU-arbejdsmiljøstrategi

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Besvarelse af samrådsspørgsmål om reduktion i Arbejdstilsynets. mellem 2020-arbejdsmiljøaftalen og de varslede nedskæringer i Arbejdstilsynet

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesudvalget (Omtryk Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Til: Repræsentantskabet. Sektion for arbejdsgivere og Sektion for ansatte og lejere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten

DET TALTE ORD GÆLDER

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Samrådsspørgsmål DA, DB og DC er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)

Mødereferat. Mødedato 22. oktober Deltagere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang

Bekendtgørelse af lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Strukturen i en ny hovedorganisation

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådet er med til at indfri 2020-arbejdsmiljøstrategien 4. Den årlige redegørelse til beskæftigelsesministeren 5

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

KATALOG FOR Lokale arrangementer og materialer

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Vedtægter for Branchefællesskab for Arbejdsmiljø. for Velfærd og Offentlig Administration

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdeling for Budget og Data, Odense - Juni 2013

Handlingsplan Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Enheden for Nyt OUH, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Dagsorden. Møde i Personalepolitisk underudvalg Tirsdag den 7. november 2017 kl. 12:00 Mødelokale 20. Deltagere:

Arbejdsmiljøstrategi i 2018

Sådan arbejder styrelsen i Dansk Friskoleforening. Besluttet på styrelsesmødet 30. marts 2016.

Sådan arbejder styrelsen i Dansk Friskoleforening

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Naturpark Lillebælt fra Organisering, ressourcer og økonomi

Øvrige Udvikling af den offentlige sektor Lederforum Forhandlingsudvalg nedsættes hoc i forbindelse med overenskomstforhandlinger

[Det talte ord gælder]

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Dagsorden. (Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg)

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Forretningsorden for hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Dansk Magisterforening (DM) 2019

Udvalg i ny hovedorganisation

Arbejdsmiljøstrategi

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense - Juni 2013

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Snitflader og funktionsbeskrivelse for HK MidtVest

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Mødereferat. Tor Even Münter (ASK) Bente Sorgenfrey og Jan Kahr Frederiksen (FTF)

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø, Odense - Juni 2013

Kommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med

ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER GENNEM SAMARBEJDE OM KOMPETENCEUDVIKLING OG ARBEJDSMILJØ

God start godt arbejdsmiljø

OK 08 personalepolitiske opgaver for MED/SU

Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund

Lokalaftale om MED. INDFLYDELSE og BESTEMMELSE. i Odder Kommune

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

FREMTIDENS ARBEJDSMILJØINDSATS - KLAUS VIL VÆRE KRITISK KOMMENTATOR

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Temaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning, Odense - Juni 2013

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter 1. november 2017

ARBEJDSLIV I BALANCE Bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked

Der er afbud fra: Allan, Åse og Grethe. Hverken Åse eller Grethe har en suppleant, men dagsorden er tilsendt Jens Callesen som Allans suppleant.

Transkript:

Sekretariatet AC s arbejdsmiljøindsats siden juni 2011 Det moderne arbejdsliv kan være en stor udfordring for akademikerne. Grænseløshed, selvledelse, dårlig ledelse, konkurrence- og præstationskulturer skaber problemer med det psykiske arbejdsmiljø i form af stress, mobning og manglende balance mellem arbejd og privatliv. Den 20. august 2012 Dok.nr. 2012-13194 Sagsnr. 2011-249 dd/db Arbejdsmiljø-organisering på to niveauer For at styrke AC og AC-organisationernes indsats og indflydelse på området godkendte AC s bestyrelse på sit møde den 14. juni 2011, at Djøf s notat af 1. juni 2011 vedrørende akademikernes arbejdsmiljø i det grænseløse samfund oplæg til en AC-strategi, skulle være grundlaget for AC s fremtidige arbejdsmiljøpolitik. Bestyrelsen besluttede desuden at afholde en konference for AC s medlemsorganisationer for at sikre en fælles viden om og forståelse af AC s arbejdsmiljøpolitik. For at styrke kontakten til medlemsorganisationerne med hensyn til den politiske dialog og organiseringen af arbejdet, besluttede bestyrelsen på sit møde den 5. oktober 2011 at følge den nedsatte arbejdsgruppes indstilling om at oprette en politisk forankret koordinationsgruppe med deltagelse af de forskellige AC-aktører på arbejdsmiljøområdet. Bestyrelsen besluttede desuden, at arbejdet vedr. SCK og de personalepolitiske fora i kommuner og regioner skulle integreres i gruppens arbejde. På det konstituerende møde den 2. december 2011 blev det fastslået, at den nye koordinationsgruppe gennem repræsentation af politikere og sekretariatsmedarbejdere fra medlemsorganisationerne skal sikre, at AC s repræsentanter i de eksterne politiske fora har et solidt mandat på et overordnet politisk niveau i ryggen, når de forhandler med de øvrige parter på arbejdsmiljøområdet. Der var på denne baggrund enighed om, at den nye gruppe skulle bestå af to grupper: Den Lille Gruppe, der er fokuseret på de politiske opgaver, og Koordinationsgruppen, der er en videreførelse af den tidligere sekretariatserfaringsudveksling-gruppe. med Lars Qvistgaard som formand for begge grupper: Grupperne har følgende opgaver: 1. Koordinationsgruppen skal - løse opgaver af mere konkret art i forhold til drift, rådgivning og sparring i de løbende sager (planlagde f.eks. konferencen i juni 2012 om akademikernes arbejdsliv), - diskutere, hvordan den fælles dagorden kobles med organisationernes TR-indsats på arbejdspladserne og hvordan organisationerne får en fælles arbejdsmiljødagsorden ud til arbejdspladser-

ne, samtidig med at de særlige arbejdsmiljøproblemer, der karakteriserer de enkelte områder, adresseres. - Videndele og udveksle erfaringer organisationerne imellem omkring aktuelle arbejdsmiljøpolitiske tiltag/udfordringer mv. - Koordinationsgruppen skal fremsende status til BE mindst en gang om året. Side 2 af 7 Gruppen fungerer som baggrundsgruppe for AC-repræsentationerne på området og integrerer arbejdet i Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK), Personalepolitisk Forum på det kommunale område og Udviklingspolitisk Forum på regionernes område. Koordinationsgruppen består af 18-19 repræsentanter fra medlemsorganisationerne. Fra AC s sekretariat deltager ledelsen og den arbejdsmiljøansvarlige konsulent i AC. Gruppen mødes ca. 3-4 gange om året og har til dato haft 2 møder. 2. Den Lille Gruppe, herefter benævnt AC s arbejdsmiljøpolitiske udvalg, er en delmængde af Koordinationsgruppen og refererer til denne. Gruppen skal - diskutere og bære den aktuelle politiske dagsorden ind i Koordinationsgruppen. - diskutere og udvikle AC s overordnede fælles politiske synspunkter på arbejdsmiljøområdet. - sikre, at AC-repræsentanterne har et solidt mandat på et overordnet politisk niveau i ryggen, når de forhandler med de øvrige parter på arbejdsmiljøområdet, bl.a. i forhold til Arbejdsmiljørådet og Forebyggelsesfonden. - diskutere AC-holdninger og afgive mandater til de valgte repræsentanter i Arbejdsmiljørådet, Forebyggelsesfonden, APU, FUSA, Personalepolitisk Forum og Udviklingspolitisk Forum. - kunne trække på faglig ekspertise i medlemsorganisationerne efter behov og vil også være det naturlige faglige forum for diskussioner af AC-input til de kommende trepartsforhandlinger. - tage de brede, overordnede arbejdsmiljøpolitiske diskussioner, herunder forholdet til de øvrige hovedorganisationer på området, og forberede de politiske prioriteringer/mandater i BE og FHO. - diskutere og afgiver indstillinger, anbefalinger, til BE, råd og nævn, men skal også foreslå selvstændige initiativer til bestyrelsen og sikre gensidig koordination, mv. jf. BE-papir fra 15. juni 2011. Gruppen trækker på faglig ekspertise i medlemsorganisationerne efter behov og er det naturlige organisationspolitiske forum for diskussioner af AC-input til aktuelle politiske forhandlinger. Udvalget består som udgangspunkt af formændene for en række af de medlemsorganisationer, der er involveret i AC s politiske interessevaretagelse på arbejdsmiljøområdet, bl.a. Arbejdsmiljørådet, Forebyggelsesfonden, APU, FUSA, Personalepolitisk Forum, Udviklingspolitisk Forum og BAR-FOKA. Dertil kommer de sekretariatsmedarbejdere, der understøtter de politisk valgte repræsentanter i de nævnte organer samt den arbejdsmiljøansvarlige

konsulent i AC. Gruppen mødes, afhængigt af de aktuelle sager, 5-6 gange om året og har til dato haft 3 møder. Side 3 af 7 Begge grupper sekretariatsbetjenes mht. møder/sager/ansøgninger af de valgte repræsentanters egne sekretariater. Det betyder bl.a. at Djøf s sekretariat på AC s vegne har ansvaret for at forberede AC s indsats i Arbejdsmiljørådet og Forebyggelsesfonden, mens AC s sekretariat har ansvaret for indkaldelser, referater, møder, logistik, koordination og videndeling i forhold til arbejdsmiljøudvalget og til andre organisationer (bl.a. KTO), Emnerne på Arbejdsmiljøudvalgets og Koordinationsgruppens dagsorden har i det forløbne halve år, foruden status i de fora, hvor AC er repræsenteret og i AC s medlemsorganisationer, været orientering om fremsatte arbejdsmiljøkrav til OK 13, diskussion af AC s udspil til 3- partsforhandlingerne og problemet/udfordringen at have for meget indflydelse. Koordinationsgruppen har på sit seneste møde besluttet at nedsætte en mindre arbejdsgruppe til at forberede en diskussion af erfaringerne med arbejdsmiljøorganisationen. Politiske resultater fra samarbejdet med politikere og andre parter i 2012 3-partsforhandlingerne: AC og AC s medlemsorganisationer fik i en meget konstruktiv proces op til 3-partsforhandlingerne videreudviklet AC s politik til at forbedre akademikernes psykiske arbejdsmiljø i et samlet udspil, der har disse overskrifter: Principiel ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø (herunder ligestilling i arbejdsmiljøloven): Forslaget har til stor tilfredsstillelse mødt folketingspolitisk forståelse med Mette Frederiksens nylige lovforslag om at ligestille de to dele af arbejdsmiljøet. Om end det står tilbage at sikre, at AC s grupper også i praksis omfattes af de foreslåede initiativer til at modvirke psykisk nedslidning. Metoder og kriterier vedr. psykisk arbejdsmiljø (herunder ændring fra branchetilgang til arbejdspladstilgang mht. nedslidningsrisiko, nye kriterier for at vurdere risikoen for psykisk nedslidning, et bredere udredningsarbejde m.h.p. en ensartet terminologi). Ændring af grundlaget for Forebyggelsesfondens aktiviteter, primært m.h.p. at fondens midler omprioriteres, så der kommer flere midler til tilskud til projekter til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, samtidig med, at målgrupperne udvides (gerne ud fra en arbejdspladstilgang), således at akademikergrupperne også kan få glæde af midlerne. Psykisk arbejdsmiljø som obligatorisk element i lederuddannelser. Kravet fik politisk støtte fra både De radikale, SF og Enhedslisten på AC s arbejdsmiljøkonference den 20. juni 2012. Den politiske støtte er efterfølgende blevet gentaget af De radikales Nadeem Farooq samt SF s Eigil Andersen i medierne.

Uanset at 3-partsforhandlingerne blev aflyst, er der således i andre fora en positiv politisk bevægelse i gang omkring AC s forslag til øget prioritering af det psykiske arbejdsmiljø. Side 4 af 7 Forholdet til LO, FTF og KTO. LO og FTF: Kontakten og koordineringen er blevet bedre, idet AC har fået etableret formaliserede formøder med begge organisationer i forhold til møderne i Arbejdsmiljørådet og Initiativ 5. I forhold til Forebyggelsesfonden har AC en fælles interesse i at arbejde for at få udvidet det særlige tilsyn i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og få udvidet jobgrupperne. Det betyder en konstruktiv bilateral målretning med FTF af initiativerne i forhold til Forebyggelsesfonden. KTO: AC s sekretariat deltager i KTO s sekretariatsgruppe vedr. arbejdsmiljø, herunder jævnligt i diverse ad-hoc-grupper. AC s synspunkter møder forståelse, men det er vanskeligt at afsætte tydelige fingeraftryk, dels fordi AC s ressourcer på det sekretariatsmæssige område er meget mindre end hos de deltagende FTF-og LO-organisationer og dels fordi arbejdet til en vis grad er præget af, at de øvrige deltagende organisationer gennem hele rådsstrukturen m.v. har en direkte indflydelse på love, bekendtgørelser mv. på området. Derudover har de øvrige organisationer en meget mere direkte tilgang til primært fysiske arbejdsmiljøproblemer gennem deres medlemskontakt. Arbejdet vurderes at være en smule stillestående set med AC-briller, og udbyttet er primært større viden. Arbejdsmiljørådet Arbejdet i Arbejdsmiljørådet har i det seneste år været koncentreret om at definere og iværksætte rådets bidrag til implementering af regeringens 2020-strategi for arbejdsmiljøområdet. AC s repræsentanter i rådet og i rådets forskellige arbejdsgrupper har i særlig grad fokuseret på disse områder: Deltagelse i udredningsarbejdet om udmøntning af initiativ 5 om psykisk arbejdsmiljø, hvor Arbejdstilsynet sidder for bordenden ved en række heldagsmøder i løbet af 2012. Målet er at udarbejde et samlet idékatalog med metoder og anbefalinger i forhold til psykisk arbejdsmiljø (afgrænset til temaerne forandringer og inklusion ), som kan anvendes direkte på arbejdspladserne. Fastlæggelse af rammerne for evaluering af hhv. branchearbejdsmiljørådene (BAR ene) og erfaringerne med den nye AMOstruktur for arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne. Indspil til initiativ 12 om nyansatte med fokus på at sikre god modtagekultur, hvor det er lykkedes at få akademikere og udfordringer i f.t. det grænseløse arbejde med som fokusområde (udgangspunktet var et ensidigt fokus på forebyggelse af arbejdsulykker). Indspil til den årlige redegørelse samt anbefalinger til beskæftigelsesministeren ( 66-redegørelsen), hvor AC bl.a. fik afsnit ind, der tydeliggjorde de særlige udfordringer, der gør sig gældende i

videns- og serviceerhverv (grænseløshed, balanceudfordringer mv.). Side 5 af 7 AC har fra starten haft store aktier i initiativ 5 om psykisk arbejdsmiljø og spillede en betydelig rolle i, at initiativet overhovedet kom med i regeringsstrategien i foråret 2011. Det har derfor vakt nogen forundring og givet anledning til bilaterale drøftelser med AT s direktør, at AC som den eneste af hovedorganisationerne ikke blev inviteret med i det udvalg, som fastlagde kommissoriet (og dermed emneafgrænsningen) for initiativ 5-dredningsarbejdet. Argumentet for ikke at invitere AC med har dels været, at AC ikke sidder i rådets forretningsudvalg, og dels at AC lader sig repræsentere ved medlemsorganisationer og ikke ved hovedorganisationen (sidstnævnte primært fremført som argument fra LO s side). På denne baggrund har det været nødvendigt at tage en dialog med de øvrige parter for at understrege, at AC har en anden organisationsform end de øvrige hovedorganisationer, og af bl.a. ressourcemæssige årsager lader sig repræsentere ved medlemsorganisationer. Det er samtidig blevet understreget over for de øvrige parter, at AC s repræsentanter i rådet og i rådets undergrupper arbejder med fuldt AC-mandat, og som sådan skal betragtes som hovedorganisationsrepræsentanter. Nøglen til at få adgang til de centrale beslutningsprocesser vurderes fortsat at være, at AC kommer med i Arbejdsmiljørådets Forretningsudvalg. AC s repræsentanter har overfor den nye formand (Lisbeth Lollike) sekretariatschef tydeliggjort AC s forventninger og interesser i f.t. rådets arbejde, herunder ønsket om at træde ind i Forretningsudvalget. Forebyggelsesfonden: Den nye regering fastlage i regeringsgrundlaget, at den dels ville annullere den tidligere regerings planlagte besparelse på 300 mio. kr. og dels ville målrette fonden, uden at dette var nærmere defineret. Disse forhandlinger er medio-august fortsat uafsluttet. Arbejdet i fonden har derfor i første halvdel af 2012 stået stille og afventet den politiske aftale fra beskæftigelsesministeren og de øvrige aftaleparter. Målretningen af de tilbageværende 1,4 mia. kr. i fonden var i spil i forbindelse med trepartsforhandlingerne. Efter sammenbruddet er drøftelserne om fondens fremtid fortsat mellem regeringen og de øvrige aftaleparter bag fonden med et mere direkte påvirkningsrum for arbejdsmarkedets parter. Her ser det ikke overraskende ud til, at LO og FTF har haft fortrinsret, idet målretningen af fonden i høj grad skal ses som led i en form for kompensation for tilbagetrækningsreformen og de facto afskaffelsen af efterlønnen, hvor AC ikke i samme grad som de øvrige organisationer er blevet ramt.

De foreløbige meldinger tyder på, at man har tænkt sig at ophæve de hidtidige fire hovedformål (herunder hovedformål 4 om forebyggelse af stress og psykisk nedslidning). Der vil i stedet blive afsat midler til særlige tilsynsindsatser til psykisk arbejdsmiljø, til forebyggelsespakker og til økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgivning. Foreløbig er der dog fastlagt en afgrænsning, hvor kun de i henhold til eksisterende data særligt nedslidningstruede brancher (primært LO-brancher) samt enkelte jobgrupper (primært FTF-grupper) får adgang. Side 6 af 7 AC s repræsentant i fonden fortsætter indsatsen for at få udvidet målgrupperne, så også akademiske videnarbejdere med store udfordringer ift. stress, grænseløst arbejde mv. kan omfattes. AC arbejder for, at man i stedet for det snævre branche- og jobgruppetilgang tager udgangspunkt i en bredere arbejdspladstilgang. I det omfang, det ikke er muligt, arbejder AC for, at videnarbejdere defineres som selvstændig jobgruppe/målgruppe. Samtidig fortsættes det mere langsigtede arbejde med at få etableret et mere moderne og nuanceret datagrundlag, der kan fange de nedslidningstruede grupper i videns- og servicesamfundet. Op mod en tredjedel af fondens tilbageværende midler forventes at blive kanaliseret over i mere traditionelle arbejdsmarkedstiltag i forhold til fastholdelse af seniorer og arbejdsskaderamte samt indførelse af en fleksjobbonus. Fondssekretariatet er i løbet af året blevet fysisk omplaceret og hører nu under Styrelsen for fastholdelse og rekruttering (hvor fonden tidligere lå i Arbejdstilsynet). Deri ligger også et politisk signal om, at fastholdelse fremover betragtes som en del af fonden formål, hvor det tidligere var mere entydigt forebyggelsesorienteret. Såfremt den endelige målgruppe-afgrænsning bliver fuldstændigt ekskluderende i forhold til AC-grupperne, kan det overvejes, om det fortsat giver mening, at AC indgår i fondens bestyrelse. OK13: Arbejdsmiljøudvalget har leveret bidrag til den tekniske arbejdsgruppe Attraktive Akademiker Arbejdspladser som led i FHO s forberedende arbejde vedr. OK13-krav. Disse er pt. formuleret således: Forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø i overensstemmelse med principperne bag social kapital og Ledelsen og den enkelte medarbejder får til opgave at fastlægge retningslinjer for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til individuel forekomst af arbejdsrelaterer stress. AC s arbejdsmiljøkonference den 20. juni 2012: For at skabe et fælles politisk grundlag og billede af AC s arbejdsmiljøpolitik var relevante politikere og sekretariatsmedarbejdere fra AC s medlemsorganisationer inviteret til konference den 20. juni 2012. Der var stor interesse og politisk opbakning, idet alle 70 pladser blev solgt. En vigtig del af konferencen var at få svar på Hvordan ser morgendagens arbejdsmiljø ud fra Folketingets arbejdsmarkedsordførere. Og alle

de inviterede (og fremmødte!) ordførere fra S, DF, SF, RV og EL) gav i en række særdeles veloplagte og velforberedte indlæg med efterfølgende paneldebat deres bud på politiske tiltag. Særlig tilfredsstillende var det, at de gennemgående var positive over for at fremme initiativer til at ligestille det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, herunder at kaste et fornyet blik på metodeudvalgets afgrænsning af tilsynets undersøgelsesfelt, samt positive meldinger i forhold til at integrere psykisk arbejdsmiljø i lederuddannelserne. Side 7 af 7 Derudover fik deltagerne mulighed for at forholde sig til en række faglige indlæg om udfordringer for dagens videnarbejdere, udfordringer i det fysiske arbejdsmiljø, AC s indsats i råd og nævn samt at deltage i en række aktuelle workshops. Det er vurderingen, at kombinationen af konferencens emner, oplægsholdere, deltagere, networking og meget konstruktive atmosfære, gav det ønskede fælles bevidstheds-løft. Derudover producerede konferencen en hel række konkrete forslag, som vil blive bearbejdet i arbejdsmiljøudvalget i denne kommende tid. Konklusion: Det er vurderingen, at det øgede politiske fokus på at udvikle AC s arbejdsmiljøpolitik og initiativer i det forløbne år har haft de rette betingelser for at tage de ønskede skridt fremad. Bestyrelsens fokus på området, den nye organisering i Arbejdsmiljøudvalget og Koordinationsgruppen har i kombination med den konkrete anledning til at formulere politiske bidrag (3-partsforhandlingerne, OK13 og konferencen i juni) medvirket til, at AC s politik og indsats blevet styrket, både internt i AC s medlemsorganisationer og eksternt i forhold til de øvrige parter og beslutningstagere på området samt medierne. Det går fremad - selv om det stadig er en stor udfordring at opnå de ønskede politiske resultater i Arbejdsmiljørådet og Forebyggelsesfonden.