Nr. 4 December 2006 DBI BRAND & SIKRING. Film skal forebygge dødsbrande

Nr. 4 December 2006 DBI Eksamineret Sikringsleder: En DBI-uddannelse Samfundssikkerhed i Norden og USA Brandkrav til polstermøbler? Udfordringer til kommunal risikostyring Portræt af Peter Johansen Videoovervågning mod brand Lær selv om brandsikkerhed Film skal forebygge dødsbrande

Nr. 4-4. årgang December 2006 Udkommer 4 gange årligt: Oplag: Ca. 8.000 eksemplarer Ansvarshavende: Peter Johansen, pj@dbi-net.dk Redaktion og tekst: Ole B. Kristensen, obk@dbi-net.dk Freelance-bidrag Jan Broch Nielsen (jbn) Fotos: DBI (hvor intet andet er nævnt). Annoncer: Jesper Høngaard, TechMedia A/S, jh@techmedia.dk Tlf. 43 24 26 07 Produktion og layout: TechMedia A/S Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Jernholmen 12 2650 Hvidovre Telefon 36 34 90 00 Fax 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er : videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN 1603-0893 Forsiden DBI har bistået TrygFonden med produktion af en DVD-film om brandsikkerhed i boligen. I forbindelse med fi lmens lancering gennemførte DBI et brandforsøg, som viste hvor galt det kan gå, hvis der går ild i fx et teenageværelse. Se side 27. (Foto: Michael Tonsberg) 2 Ingen tvivl om sikringslederuddannelse Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder er blevet en succes. DBI/NUSA sikrer, at uddannelsen udvikles og kvalitetssikres Sikringsansvarlig, sikkerhedschef, security manager, sikringsleder. Kært barn har mange navne men én ting kan man være sikker på: Flere og flere af landets sikringsansvarlige ledere kan skrive Eksamineret Sikringsleder på visitkortet. Noget andet, man kan være sikker på, er, at uddannelsen Eksamineret Sikringsleder fortsat vil blive udbudt af DBI/NUSA, og at Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) vil være garant for, at den bliver kvalitetssikret og videreudviklet fremover. Ingen tvivl om det. Det fastslår DBI s administrerende direktør Peter Johansen, som finder det beklageligt, at interesseorganisationen SikkerhedsBranchen for nylig skabte tvivl om uddannelsens tilhørsforhold. Blandt andet har man på Internettet kunnet læse, at SikkerhedsBranchen har opsagt aftalen med DBI om at være entreprenør på uddannelsen, at SikkerhedsBranchen vil videreføre uddannelsen alene, og at DBI ophører med at udbyde uddannelsen. - Vi står helt uforstående over for 10 år med Eksamineret Sikringsleder Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder kan i år fejre sit tiårs-jubilæum. Det blev markeret i forbindelse med DBI/NUSA-dagen den 24. november 2006 i Frederikshavn. De første ni elever startede på den modulopbyggede uddannelse hos NUSA i august 1996, og et halvt år senere var de første eksaminerede sikringsledere i Danmark en realitet. Nu, ti år senere, har omkring 170 elever afsluttet den samlede uddannelse og bestået den tilhørende eksamen. disse påstande, som vi må afvise på det bestemteste, siger Peter Johansen. - For snart et år siden overtog DBI uddannelsesvirksomheden NUSA sammen med en række uddannelser, herunder Eksamineret Sikringsleder, som NUSA har opbygget og udbudt på forretningsmæssige vilkår. I fortsættelse heraf har vi været indstillet på at samarbejde med relevante interessenter blandt andet med SikkerhedsBranchen, som i første række repræsenterer de kommercielle udbydere af sikringsprodukter og ydelser. Med overtagelsen af NUSA har DBI ønsket at sikre uddannelsens uafhængighed og kvalitet, så den lever op til markedets krav og behov. Resultatet har allerede vist sig, idet eleverne fra det seneste hold har givet uddannelsen den hidtil bedste evaluering, forklarer Peter Johansen. Nærmere oplysninger om Eksamineret Sikringsleder: Helle Lindholm Mikkelsen, hlm@ dbi-net.dk eller Jens Sandager, jsa@ dbi-net.dk. I anledning af jubilæet uddelte DBI en særlig 10-års jubilæumspris, som gik til Foreningen af Eksaminerede Sikringsledere. Foreningen fik prisen som en påskønnelse af sin indsats for at fastholde og udvikle de eksaminerede sikringslederes faglige kundskaber gennem erfa-møder, virksomhedsbesøg og netværksdannelse mv. Jubilæumsprisen en check på 10.000 kroner - blev overrakt i forbindelse med DBI/NUSA-dagen.

Et godt papir at have med i bagagen Stor tilfredshed med sikringsleder-uddannelsen. Hør hvad en havnechef, en security manager og en indehaver at et vagtfirma mener om DBI s uddannelsestilbud. De fleste af kursusmodulerne til Eksamineret Sikringsleder afholdes som internatkurser på Dragsholm Slot, som er godt sikret med skydeskår, voldgrav og metertykke mure. Det hindrer dog ikke Den hvide dame i at husere om natten. (Foto: Dragsholm Slot) Jørgen Gad (tv) og Per Kristiansen på skolebænken i en af slottets smagfuldt indrettede saloner. Hvad gør en havnechef, der pludselig står overfor et EU-direktiv om bedre havnesikring og en dansk bekendtgørelse om sikring af havne og havnefaciliteter? Havnechef Per Kristiansen fra Vejle Havn valgte at tage en uddannelse som Eksamineret Sikringsleder hos DBI. Og det har han ikke fortrudt. Jeg vidste ikke meget om sikring, da havnen pludselig stod over for de nye krav. Derfor gik jeg på jagt efter en uddannelse. Valget faldt på Eksamineret Sikringsleder, som har givet mig et stort udbytte. Jeg har både fået viden om sikring i praksis og om, hvordan man for eksempel gennemfører en sårbarheds vurdering og udarbejder en sikringsplan, siger Per Kristiansen, som især er glad for den del af det modulopbyggede og fl eksible kursus, der handler om security. Ikke mindst glæder han sig over, at det på baggrund af den ny viden er lykkedes at sikre Vejle Havn effektivt uden at bygge hele området om til en regulær og noget udansk - fæstning. Tilfredsheden med uddannelsen er så stor, at to andre medarbejdere også er i gang. Målet er, at der altid skal være en Eksamineret Sikringsleder på arbejde i den døgnåbne havn. Voksende interesse Uddannelsen er netop 10 år gammel. I alt er der uddannet cirka 170 eksaminerede sikringsledere i Danmark, og DBI oplever voksende interesse. Det skyldes, at sikring og sikkerhed i bred forstand er blevet en vigtig og strategisk ledelsesopgave i mange virksomheder. Deltagerne på kurset er typisk ledere, der har ansvar for sikringsopgaverne i en virksomhed. Det er opgaver, der kan spænde fra brandsikring og beskyttelse mod indtrængen til sikring mod svind og tyveri i detailhandlen. Men der er også eksempel på deltagere med en helt anden baggrund. En af dem er Jørgen Gad, som er indehaver af vagtfirmaet SG Security, der blandt andet løser sikringsopgaver for kommuner og store virksomheder. Jeg har taget uddannelsen for at få overblik og komme på niveau med de sikkerhedsansvarlige hos mine kunder. Især har jeg haft nytte af modulerne om sikringsledelse, som mine kunder jo arbejder med til daglig. Ud over den rent faglige viden har det også givet udbytte at møde og diskutere med deltagere fra andre brancher. Jeg forstår virksomhedernes verden bedre nu, siger han. Jørgen Gad fremhæver også, at uddannelsen giver ham endnu større troværdighed hos kunderne. Det er helt klart et godt papir at have med i bagagen, fastslår han. 4

Konkret viden om security Hos Telia Danmark valgte security manager Knud Kokborg uddannelsen til Eksamineret Sikringsleder for at lære mere om security. Hans baggrund for at arbejde med sikring i det store mobiltelefonselskab er en uddannelse som bygningsingeniør og erfaring med risikostyring og undersøgelse af ulykker. Mit primære ønske var at lære noget om security, og det fik jeg opfyldt. Især har jeg nu konkret viden om sikringsklasser og forskellige typer af sikringsanlæg. Kort fortalt har jeg fået en indgang til en helt ny begrebsverden, fortæller han. Lige som de øvrige deltagere finder Knud Kokborg, at samtaler og Kort om uddannelsen Uddannelsen til Eksamineret Sikringsleder giver deltagerne kompetencer, som sætter dem i stand til at arbejde professionelt med alle aspekter af en virksomheds indsats for at bevare liv, værdier og arbejdspladser. Kompetencerne omfatter blandt andet sikringsledelse, security, brandsikring, risikostyring, informationssikkerhed og miljøledelse. Hertil kommer viden om, hvordan virksomheden kan definere og beskrive sin risikoprofil og sikkerhedspolitik samt om etablering og drift af en sikkerhedsorganisation. Uddannelsen er modulopbygget og fleksibel, så det er muligt at tilpasse forløbet til deltagernes konkrete behov for viden. Uddannelsen kan afsluttes med en eksamen, som giver papir på de nye kompetencer. Se mere om uddannelsen til Eksamineret Sikringsleder på www.dbi-net.dk. diskussion med de øvrige deltagere er meget givende. Deltagerne på uddannelsen har ofte stor erfaring. Derfor får man et godt input fra dem, siger han. Kursusleder Jens Sandager fra DBI lægger da også vægt på, at deltagerne får gavn af hinandens viden. Ud over viden får deltagerne også et netværk på uddannelsen. Det er der i tidens løb mange, der har haft stor glæde af. For at bevare og styrke netværket kan deltagerne efter bestået eksamen melde sig ind i Foreningen for eksaminerede sikringsledere, der jævnligt arrangerer møder og besøg på spændende virksomheder for medlemmerne. jbn Knud Kokborg: Mit primære ønske var at lære noget som security, og det fik jeg opfyldt. 5

Norden og USA skal lære sikkerhed af hinanden Nyt transatlantisk forum for samfundssikkerhed så dagens lys i Hvidovre Behov for vurdering af sårbarhed Pam Collins, som udfører forskning inden for risiko- og sårbarhedsvurdering, var af den opfattelse, at de regionale og lokale myndigheder, som har ansvaret for en stor del af den kritiske infrastruktur, ikke har tilstrækkeligt fokus på deres sikkerhedsmæssige ansvar og opgaver. Det har blandt andet ført til, at de ikke afsætter tilstrækkelige ressourcer, at de ikke samarbejder godt nok med hinanden, og at de ikke udnytter den tilgængelige viden til vurdering og håndtering af risici og sårbarhed. Symposiet i DBI s Brand & SikringsCenter lagde grunden til et nordisk/ amerikansk netværkssamarbejde. Bo Nygaard Sørensen: Problemer med omstilling i Danmark. Hvad kan vi lære af hinanden, så vi kan blive bedre til at skabe tryghed og sikkerhed i vore samfund kom der mange bud på, da en række sikkerhedseksperter mødtes i oktober? Det til det første nordisk-amerikanske symposium om samfundssikkerhed. Symposiet, der fandt sted hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) i Hvidovre, var led i et nyetableret netværkssamarbejde mellem Norden og USA. Sponsorer for symposiet var, ud over DBI, den nordiske sikkerhedsorganisation Nordic Safety & Security Association (NSSA), og International Justice & Safety Institute (IJSI) ved Eastern Kentucky University, som er blandt USA s førende akademiske centre for sikring og sikkerhed. Der deltog omkring 30 forskere og eksperter i det to dage lange arrangement, som havde til formål at diskutere, og udveksle erfaringer om, aktuelle sikkerhedsspørgsmål. Temaet for symposiet var Making Communities Safer, med fokus på, hvordan myndigheder, beredskabsorganisationer og virksomheder kan bidrage til og samarbejde om at forebygge og afhjælpe naturkatastrofer, terror og andre større ulykker og katastrofer. Dr. Pam Collins, IJSI, rejste indledningsvis det centrale spørgsmål, om vore samfund er tilstrækkeligt forberedte på dagens og fremtidens risici. Det vil sige: Er de forskellige niveauer af beredskaber gearet til de udfordringer, vi står over for? Pam Collins: Myndighederne mangler fokus på sikkerhed. Selv om der er udviklet gode værktøjer til disse opgaver, har de fleste myndigheder ikke sat sig ind i dem og taget dem i brug. Pam Collins nævnte som et eksempel, at IJSI har udviklet et særligt softwareprogram (Country Risk & Vulnerability Assessment Tool), som man nu arbejder på at få udbredt til de relevante myndigheder i USA. Vicebrandchef Søren Brydholm, 6

Risiko eller Sikkerhed? Traditionel mekanisk aflåsning opretholder IKKE det niveau af sikkerhed der med rette kan forlanges. Med sig følger nemlig risiko for kopiering og nøgletab. Resultat: Store omkostninger og store risici Vi kan aflåse ALLE adgange - OGSÅ hegnet, medicinskabet og nøgleboksen Vi kan adgangskontrollere ALT Vi bruger INGEN ledninger Du styrer ALT selv. Du bestemmer implementeringshastigheden Du bliver uafhængig af alt og alle - INGEN BEGRÆNSNINGER Fejl koster ingen penge Skift til markedets ENESTE GODKENDTE intelligente nøglesystem med 100% adgangskontrol. Brugt af bl.a. KBH. BRANDVÆSEN Fra afhængighed til egen styring ved blot at udskifte cylinderen - 100% adgangskontrol. SIMPELT og BILLIGERE: Omlægning = 0 kr. Man højner ganske enkelt niveauet af sikkerhed i virksomheden, samtidig med at man sparer penge www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733

Lars Erslev Andersen redegjorde for den globale terrorrisiko. Lars-Erik Warg: Pas på koks i kommunikationen. Københavns Brandvæsen, orienterede om det overordnede beredskabsarbejde i Københavns Kommune, og han beskrev de scenarier, som kommunen opererer med. Som et vigtigt element i dette arbejde satser man nu på at udvikle en beredskabskultur blandt kommunens medarbejdere, så de er forberedt på de uventede, alvorlige hændelser. Dr. Larry Collins, IJSI, redegjorde for opbygningen af det omfattende amerikanske brand- og beredskabssystem. Han omtalte herunder nogle af de dyrekøbte erfaringer, som brandvæsenet i New York gjorde i forbindelse med indsatsen ved terrorangrebet på World Trade Center. Disse erfaringer har betydet væsentlige ændringer af brandvæsenets indsats- og kommunikationsmetoder. DBI s Bo Nygaard Sørensen fortalte om problemerne med at omstille tankegangen i Danmark efter 11. september. Hidtil har vi opfattet os selv som H. C. Andersens eventyrland, hvor der var fred og ingen fare. I dag skal vi lære at tænke det utænkelige, og det har vist sig ikke at være helt let. Som et eksempel på den omstilling, som er i gang, nævnte han arbejdet med transportsikkerhed, hvor myndighederne har haft problemer med at håndtere indførelsen af de nye sikkerhedsbestemmelser og koncepter, som det er beskrevet i henholdsvis SDR- og RID-konventionerne. Ledelsesproblemer Når det gælder risiko- og sårbarhedsvurderinger, har vi et generelt ledelsesproblem, både inden for det offentlige og i den private sektor. Mange ved ikke, hvordan de skal gribe opgaverne an, og det ligger der en stor udfordring i nu og fremover, lød det fra Bo Nygaard Sørensen. Han pegede også på problemer med at sikre tilstrækkelig træning af medarbejderne. Både virksomheder og det offentlige halter bagud med at indarbejde uddannelse og træning i deres beredskabsplaner. Inden for rammerne af den europæiske brand- og sikringsorganisation CFPA arbejder DBI med et uddannelsesprojekt, som skal bidrage til at fremme bevidstheden om træning og uddannelse i strategisk sikringsledelse. Kurt Petersen, der er professor ved Lunds Universitet i Sverige, orienterede om det omfattende og ambitiøse projektprogram, som gennemføres af LUCRAM - universitetets særlige center for risk management mv. Forskningsprogrammet, der overordnet handler om krisestyring samt risiko- og sårbarhedsvurderinger, omfatter en række projekter, som specifikt ser på regionale forhold samt kritisk infrastruktur som telekommunikation, IT, vandforsyning og energi. Vanskelig risikokommunikation Psykolog Lars-Erik Warg, Örebro Universitetssygehus, pegede på de store problemer, det kan give, når man skal kommunikere vigtige budskaber ud i forbindelse med ulykker, katastrofer, sundhedsrisici o. lign. Warg, som er specialist i risikokommunikation viste forskellige eksempler på overskrifter i medierne, der kan give problemer, når man skal kommunikere med borgerne. Fx: Køleskabet kan gøre dig syg, Stor asteroide på vej mod jorden og Hold vejret i brusebadet, eller dø. Mediernes hang til den slags sensationsoverskrifter indebærer store udfordringer til samarbejdet med medierne og stiller krav om en professionel håndtering af kommunikationsarbejdet. Kommunikationsproblemer kan også opstå mellem myndighederne indbyrdes. Kjell Larsson, der er operativ leder ved svenske Räddningsverket, kunne blandt andet berette om de mange problemer, der opstod i forbindelse med Tsunamien i slutningen af 2004. Ud over at redningsaktionen kom langsomt i gang, kneb det gevaldigt med kommunikationen mellem både de involverede svenske myndigheder og mellem de svenske og de asiatiske myndigheder. Hertil kom interne kommunikationsproblemer under redningsarbejdet og vanskeligheder i kommunikationen med de borgere, man skulle hjælpe. Problemerne, der har givet an- Nordic Safety and Security Academy (NSSA) er en nordisk interesse- og netværksorganisation for personer og organisationer, som arbejder med trygheds-, sikkerheds- og risikoforhold. Hjemmeside: www. nssa-academy.org. International Justice & Safety Institute er en del af Eastern Kentucky University, Richmond, USA. Instituttet er et førende center for forskning, uddannelse og videnspredning inden for sikring og sikkerhed. Hjemmeside: www.jsc.eku.edu/ijsi. 8

ledning til stor selvransagelse, har medført en omfattende proces med henblik på at drage erfaringer til brug for fremtidige opgaver. Man skal kende forskellene Hans Ivarsson, der er chef for katastrofemedicin i Skåne Len, redegjorde for det dansk/svenske beredskabssamarbejde omkring Øresundsforbindelsen. Dette samarbejde, som har fungeret fortrinligt, er dog også løbet ind i kommunikationsproblemer - især på grund af organisationsmæssige og sproglige forskelle. Danskere og svenskere har normalt ikke de store problemer med at forstå hinanden, men når det drejer sig om teknisk/fagligt sprog, kan der let opstå misforståelser, og det kan naturligvis få alvorlige konsekvenser, når det handler om sikkerhed. Han fastslog på den baggrund, at det er vigtigt, at man kender og sætter sig grundigt ind i forskellene så er samarbejdet ikke noget stort problem. Neil Henson, Sixth Sense, har en baggrund fra Londons politi. I dag arbejder han som privat rådgiver og har for nylig bistået de skotske myndigheder med at opbygge og organisere den lokale sikkerhedshåndtering. I det arbejde har han i høj grad satset på at etablere såkaldte problemløsende partnerskaber mellem forskellige lokale interesser. Find frem til de personer og instanser, som deler et bestemt (sikkerheds)problem, og få dem derefter til at indgå i partnerskaber, der kan arbejde sammen om at håndtere opgaverne. Det skal fungere nedefra og op, lød budskabet fra Neil Henson. Den britiske rådgiver var i øvrigt glad for kyllingehovedet, som han kærligt omtalte DBI s logo, der forestiller en galende hane. Når der sker en større ulykke, farer alle rundt som hovedløse kyllinger - men her har vi det manglende hoved, som vi netop skal bruge i en krisesituation, lød hans pointe. Neil Henson var glad for DBI s logo. EVOLUTION - det intelligente detektorvalg konventionelle eller adresserbare Hvad er forskellen på røg og damp? 4.000,00 kr. til en fejludrykning? EVOLUTION s nyudviklet kombinationsdetektor med betegnelsen EV-DP - af typen dobbelt optisk, har allerede bevist sine helt særlige kvaliteter ved at kunne kende forskel på røg og damp. Yderligere oplysninger: 9

i høj grad inspireres via internettet og gennem en effektfuld udnyttelse af medierne. Dette har medført mere terror end tidligere og skaber en terrortrussel, der er mere alvorlig end den, der udgik fra det oprindelige al-qaida, konstaterede Lars Erslev, der blandt andet pegede på Danmark som et af de udsatte terrormål. Samarbejdet fortsætter Deltagerne i det nordisk-amerikanske symposium udtrykte stor tilfredshed med arrangementet hos DBI. Fra alle sider var der et ønske om at fortsætte netværkssamarbejdet med nye symposier i de kommende år, hvor der er et ønske om at tage mere specifikke emner op. Vi skal udfordre hinanden, og det har vi gjort på disse to dage, hvor vi har haft nogle gode, lærerige diskussioner. Symposiet har været en stor succes, og vi rejser hjem med en masse nye erfaringer, sagde Pam Collins, som også havde rosende ord til DBI, der Hans Ivarsson orienterede om udfordringerne for det katastrofemedicinske samarbejde omkring Øresundsforbindelsen. Kontaktperson: Bo Nygaard Sørensen, bns@dbi-net.dk Al-Qaidas forvandling Lars Erslev Andersen, Syddansk Universitet, tog fat på et af de helt tunge sikkerhedsmæssige emner: den globale terror. Men hvad er global terror findes den, og hvad betyder den i givet fald, spurgte Lars Erslev, som indledte med at sammenligne situationen før og efter den 11. september. Før angrebene på World Trade Center og Pentagon talte man især om international terror, mens man siden har talt om den globale terror. Realiteten er, at al-qaida i dag ikke er nogen egentlig organisation med træningslejre osv. Teknisk set har amerikanerne vundet krigen mod al-qaida, og Osama Bin-Laden sidder alene tilbage i sin hule i bjergene mellem Iran og Pakistan, lød hans vurdering. Men der er sket det, at islamismen har vundet frem, og al-qaidas ideologier lever her i bedste velgående ikke mindst i Mellemøsten og i lokale netværk i Europa. I dag har det udviklet sig til en sand kulturkrig, som Ginge-Kerr Danmark Brandslukningssystem med Novec TM 1230 fra 3M TM Miljøvenlig Hurtig og effektiv slukning Velegnet til serverrum, hvor pladsen er minimal Minimum driftsstop efter en brand Lave installations- og vedligeholdelses omkostninger Ginge-Kerr Danmark A/S ( 36 77 11 31 - Øst ( 76 22 30 31 - Vest * ginge@ginge-kerr.dk www.ginge-kerr.dk Ginge-Kerr Larry Collins fortalte om New Yorks brandvæsens lære af 11. september. har stået for symposiets praktiske gennemførelse i samarbejde med NSSA. NSSA s formand, Michael Marklund, var ligeledes tilfreds med arrangementet, som viste betydningen af at man kunne mødes og lære af hinanden. Intet land er så stort, at det ikke kan bruge hjælp fra andre, sagde han blandt andet. Det er vigtigt, at vi får mulighed for et se tingene i et internationalt perspektiv, sagde Bo Nygaard Sørensen, som især fandt det tilfredsstillende, at der var etableret et nyt netværkssamarbejde, som alle deltagerne kunne drage nytte af. Ovenstående omtale er kun et lille udpluk af, hvad der blev drøftet på det nordisk/amerikanske symposium, som bød på en lang række af foredrag og diskussionsindlæg med deltagelse af alle de omkring 30 deltagere. 10

Strategisk Sikringsledelse DBI har for anden gang gennemført kursusforløbet Strategisk Sikringsledelse, siden den CFPA-anerkendte diplomuddannelse blev oprettet sidste år. Uddannelsen, der omfatter 5 kursusmoduler a 3-4 dage, indeholder en grundig behandling af følgende sikringsfaglige områder/emner: - Ledelse og strategi - Risikoanalyse og sikringsstrategi - Fra analyse til plansæt - Implementering af sikringsplanen - Muligheder for løsninger på baggrund af strategi, risici og sikringsplanen - Operationelle løsninger og problemstillinger - Cases som belyser strategiske ledelses-, sikrings- og driftsløsninger. På det seneste hold har følgende deltagere gennemført og fået udstedt diplom: Kári Dal-Christiansen, Føroya Tele Tim Magee, Mærsk Olie & Gas A/S Bjørn O. Christensen, Radiometer Medical ApS Erik D. Kristensen, Radiometer Medical ApS Anette L. Hansen, Arken Museum for Moderne Kunst Torben Lund Nielsen, TAC A/S Chalina Thorup, Holbæk Kommune Peter Alstrup, Dansikring Systems A/S Næste kursusforløb starter den 8. januar 2007. Nærmere oplysninger på www.dbi-net.dk eller ved henvendelse til DBI s kursusafdeling. Kursusleder: Bo Nygaard Sørensen, bns@dbi-net.dk Cunningham Lindsey Leif Hansen A/S Et professionelt og globalt netværk sikrer hurtig indsats, når skaden sker - til gavn for selskab og kunde. Temadag om CE-mærkning Hvordan gennemføres CE-mærkning af et produkt? På denne temadag gennemgår vi proceduren for CE-mærkning af produkter. Vi bruger tæpper og detektorer som eksempel og informerer samtidig om relevante produktstandarder. Temadagen henvender sig til producenter, forhandlere og importører af byggevarer. Temadagen (½-dags arrangement) afholdes den 3. maj 2007 hos DBI, Jernholmen 12, 2650 Hvidovre. Pris: kr. 2.000,00 ekskl. moms. Pris for DBI-medlememr: kr. 1.600,00 ekskl. moms. Nærmere oplysninger om program og tilmelding vil blive lagt på www.dbi-net.dk. Kontaktperson: Tom Nisted, tn@dbi-net.dk. Cunningham Lindsey Leif Hansen A/S Lautrupvang 4B 2750 Ballerup Tel: +45 4485 8688 Fax: +45 4485 8610 www.cllh.dk 11

Brandkrav til polstermøbler og madrasser kan forbedre brandsikkerheden Af Kjeld Bülow, Teknisk rådgiver for møbelindustrien Hvert år, når pressen får øje på den årlige statistik over dødsbrande, stilles der spørgsmål om brændbarhed af polstrede møbler og madrasser. Og hvert år forsvinder pressens interesse lige så hurtigt som den opstod. Men det er ikke kun i Danmark der er fokus på emnet. Det er der også i mange andre lande, ligesom der allerede findes lovgivning i mange lande. Spørgsmålet er, om det ikke ville være relevant at overveje indførelse af krav i Danmark, som kan være med til at nedbringe antallet af dødsfald i forbindelse med brand i møbler. Dødsbrande I forbindelse med polstrede møbler og madrasser er de 2 primære årsager til dødsbrande: 1. Cigaretter eller 2. Åben flamme (tændstik, stearinlys osv.) En undersøgelse, som Norges Branntekniske Laboratorium gennemførte for en række år siden, viste, at 28 procent af dødsbrande startede i møbler. Undersøgelsen viste desuden, at 29 procent af brandene var forårsaget af åben flamme. De oplysninger, som findes i den nordiske brandstatistik, tyder på, at dette stadig holder stik. Fælles for alle dødsbrande er, at der er en dokumenteret og stærk social indflydelse, således at svage grupper (ældre, handikappede og personer med alkoholproblemer) er lagt mere udsatte for at omkomme i dødsbrande end andre grupper. Af DBI's hjemmeside og artikler fremgår det, at der i 2005 var 87 registrerede dødsfald på grund af brand - 87 omkomne er i øvrigt én mere end i 2004. 44 brande - eller 50% - formodes at være anstiftet af tobaksgløder i forbindelse med møbler eller madrasser - omkring halvdelen af dem opstod som følge af sengerygning. Beboere i særligt beskyttede boliger for ældre og handicappede, herunder plejehjem, var relativt mere udsatte for dødsbrande end andre, idet næsten 20% af boligbrandene fandt sted i disse boligformer. I den nordiske statistik over dødsbrande ligger Finland på en klar førsteplads efterfulgt af Danmark, når der ses på antal dødsbrande pr million indbyggere. Det skal bemærkes, at i Norden har Norge og Finland lovgivning om opfyldelse af cigarettest for polstrede møbler og madrasser. Sverige anvender Konsumentverkets Riktlinie, som ikke er lovgivning, men som har en lignende status. I de europæiske statistikker topper Rusland med 40 til 117 dødsfald pr 1 million indbyggere, mens Tyskland, Holland og fl ere sydeuropæiske lande ligger imellem 4 og 7 dødsfald pr 1 million indbyggere. Forebyggelse af dødsbrande Hvis dødsbrande skal forebygges ved kilden, burde man omgående indføre lovgivning om, at cigaretter skal være selvslukkende, idet dette - med et slag - ville løse ét af problemerne med polstrede møbler og madrasser. Og hvad der er endnu vigtigere, så ville det løse problemerne med alle de polstermøbler og madrasser, der allerede er i brug. Alternativet til et krav om selvslukkende cigaretter - vil være at kræve, at polstrede møbler og madrasser ikke antændes af en glødende cigaret. Et sådant krav vil udelukkende være fremadrettet, og det vil ikke have nogen indflydelse på alle de møbler og madrasser, der allerede er i brug. Da cigaretter ikke er den eneste årsag til dødsbrande, ville næste trin være at kræve, at betræk og polstermaterialer ikke antændes, hverken af cigaretter eller af en flamme svarende til tændstik. Et sådant krav vil også være fremadrettet, og det vil ikke have nogen indflydelse på alle de møbler og madrasser, der allerede er i brug. Dødsbrande Danmark Finland Island Norge Sverige 2004 86 94 3 55 65 Gennemsnit 2000-2004 82 72 3 59 115 Antal pr. 1 million indbyggere 2004 16 18 10 12 7 Gennemsnit 2000-2004 15 14 11 13 13 Kilde: Nordic Fire Authorities at www.nordstat.net, Eurostat. 12

Insulfrax & Isofrax - Markedets hotte løsninger Bedste isolations løsninger til let metaller fra smeltning til støbning Mange års succesfuld anvendelse gør Insulfrax og Isofrax 1260 C Bio-opløselige fiberprodukter, til det bedste valg, når det gælder løsning af dine isolerings opgaver. Vi kan tilbyde en bred vifte af produkter til let metal applikationer, hvor der opereres med temperaturer på op til 1260 C. Herunder Blankets, boards, mastics, papers, pre-formed shapes og modules. Fra smeltning til støbning, kan Insulfrax og Isofrax tilbyde kvalitets løsninger, som er testet og godkendt, ved applikationer med aluminium og andre ikke-jernholdige metaller. For yderligere information kontakt venligst: Ulefos NV A/S. Industriholmen 3-5. 2650 Hvidovre Telefon 36 49 61 11. Fax 36 49 08 91 www.ulefosnv.dk. email: post@ulefosnv.dk

udskiftningen af møbler hos svage grupper sandsynligvis sker langsommere end hos andre grupper. Indførelse af krav vil imidlertid være et stærkt signal fra myndighederne om, at de tager problemet alvorligt, og at antallet af dødsbrande skal bringes ned. Det vil også være et signal til industri, importører og forhandlerne om at tage problemet alvorligt. Prøvningsmetoder Prøvningsmetoder til bestemmelse af polstrede møblers og madrassers brændbarhed findes der mange af, bl.a. i Europa (især England) og USA (især Californien), og der findes megen viden om relevante krav for forskellige anvendelsesområder. Prøvningsmetoder fi ndes allerede i de europæiske standarder for polstrede møbler, EN 1021-1 (glødende cigaret), EN 1021-2 (svarende til tændstik) og for madrasser, EN 597-1 (glødende cigaret) og EN 597-2 (svarende til tændstik). Der findes desuden en række prøvningsmetoder bl.a. i England og i Californien. Det er derfor vigtigt at slå fast, at der ikke er behov for at udvikle nye prøvningsmetoder. Dette vil blot medføre endnu flere problemer for industri, importører og forhandlere i forbindelse med prøvning og dokumentation. Indførelse af krav, som kun gælder for nye produkter, vil formodentlig ikke have den store indflydelse på antallet af dødsbrande indenfor en overskuelig fremtid, hvilket også dokumenteres af den nordiske statistik. Det store antal af eksisterende møbler udgør langt den største risiko, ligesom man nok skal holde sig for øje, at Lovgivning på vej? Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen er i Danmark de to myndigheder, som er ansvarlig for boligområdet og det offentlige område (kontraktområdet). Begge styrelser er opmærksomme på problemerne. Beredskabsstyrelsen er ved at udarbejde nye krav til møbler til forsamlingslokaler og Sikkerhedsstyrelsen ser i øjeblikket på boligområdet. Frankrig har flere gange meddelt, at man ville gennemføre lovgivning for boligområdet, seneste efter de omfattende og alvorlige brande i Paris. De franske myndigheder har imidlertid endnu ikke gennemført lovgivning - til gengæld har de varslet, at de måske vil se på problemerne fra en ny synsvinkel, nemlig udfra kravene i Direktiv om Produktsikkerhed om, at det kun er tilladt at markedsføre sikre produkter. 14

1 2 3 Knauf Fireboard Ubrændbar gipsplade Knauf Fireboard er en MK-godkendt ubrændbar gipsplade, der anvendes til brandbeskyttelse af stål. Fireboard giver god brandbeskyttelse, enkel montage og stor robusthed i inddækningen af stålkonstruktioner. Anvendelsesmuligheder Knauf Fireboard har utallige anvendelsesmuligheder; blandt andet benyttes pladen til både boligbyggeri, institutioner og erhvervsbyggeri. Derudover er Knauf Fireboard anvendt til skuespilhuse, operaer og større biblioteker. www.knaufdanogips.dk På vores hjemmeside findes yderligere informationer og montagevejledninger for Knauf Fireboard. Tekniske data mm 15 20 25 Pladevægt kg/m 2 12,0 15,8 20,0 Bredde mm 1250 Længde mm 2000 Varmeledningstal W/mk 0,22 Materialeklasse Restfugtighed A1 ubrændbar ca. 0,5 vægt% ph-værdi ca. 7

Af direktivet fremgår det direkte eller indirekte: 1. At det er kun tilladt at markedsføre sikre produkter; 2. At producenterne skal kunne dokumentere, at produkterne er sikre; 3. At fabrikanterne har pligt til at informere om risici ved produkterne (kunne være antændelse); 4. At fabrikanterne har pligt til at advare forbrugerne om eventuelle risici ved produkterne. I begyndelsen af 1990 erne forsøgte EF-kommissionen uden held at gennemføre et direktiv om polstrede møblers og madrassers brændbarhed, delvis fordi England forsøgte at få deres lov til at danne grundlag for prøvningsmetoder og krav. Da de fl este andre medlemslande anså de engelske krav for at være både alt for høje og alt for for komplicerede, strandede forsøget. I forbindelse med revideringen af Direktiv om Produktsikkerhed varslede kommissionen, at man havde udarbejdet en prioriteringsliste for yderligere projekter, herunder polstrede møblers og madrassers antændelighed. Resultatet er endnu ukendt. Og området er stadig genstand for endog meget stor uenighed. Brandhæmmende kemikalier De fleste er enige om, at det er uacceptabelt, at der omkommer så mange ved dødsbrande i forbindelse med polstermøbler og madrasser, og at der burde gøres noget. Men de er også enige om, at kravene bør være sådan, at behandling med brandhæmmende kemikalier ikke bliver en nødvendighed, så man udskifter et problem (antændelse) med et andet (udsættelse for uønskede kemiskader). Med hensyn til behandling med brandhæmmende kemikalier er der enighed om, at nogle af de bromerede flammehæmmere er uønskede, og der forventes lovgivning (forbud) for nogle af dem indenfor kort tid. Her kunne EU spille en vigtig rolle, således at man ikke skal opleve, at England anbefaler bromerede flammehæmmere, hvor andre lande vil forbyde dem. Ginge-Kerr Danmark HART XL Aspirationssystem Ginge-Kerr Den eneste på markedet der ikke kræver partikelfiltre Ca. 1000 gange mere følsom end konventionelle detektorer Ingen rekalibrering i detektorens levetid Minimerer blinde alarmer Kombineret med brandslukningssystemer fås en hurtig og effektiv detektering og brandslukning Ginge-Kerr Danmark A/S ( 36 77 11 31 - Øst ( 76 22 30 31 - Vest * ginge@ginge-kerr.dk www.ginge-kerr.dk Ændringer på vej? Beredskabsstyrelsen har udarbejdet et udkast til nye Driftsmæssige Forskrifter, som indebærer ændrede bestemmelser for polstermøbler i forsamlingslokaler. Ifølge forslaget skal polstermøbler fremover opfylde kravene for antændelighed i henhold til standarden EN 1021-1 ( cigarettesten ). I henhold til de hidtil gældende Driftsmæssige Forskrifter for forsamlingslokaler skal betræk på stole mv. (anskaffet efter 1. februar 1977) være af heluldent eller brandimprægneret stof. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen arbejdes der ikke med aktuelle planer om at indføre brandkrav til møbler på boligområdet. Red. Sverige har allerede varslet, at der vil komme forbud mod én eller flere bromerede flammehæmmere. Et af problemerne er, at der er en tilbøjelighed til, at der går politisk auktion i de love, man prøver at få indført således, at kravene bliver for høje og systemerne for komplicerede. Man kunne uden problemer indføre realistiske krav, som er tilpasset de forskellige anvendelsesområder. Eksisterende lovgivning Det er nok de fleste møbelfabrikanter bekendt, at der indenfor boligmarkedet allerede er lovkrav i bl.a. England, Irland, Norge, Finland, USA. Sverige har en Konsumenverkets Riktlinie, som ikke direkte er lovgivning, men som alligevel anvendes i forbindelse med markedsundersøgelser. Krav til forskellige brugsområder Med baggrund i lovgivning i andre lande, herunder adskillige lande som møbelindustrien eksporterer til, samt i de erfaringer, som kan hentes fra disse lande, er det faktisk relativt enkelt at opstille fornuftige krav, som ikke indebærer større problemer for industri og handel. Det skal understreges, at jo højere krav, man stiller, jo mere indflydelse har de på de polster- og betrækmaterialer, man kan vælge uden kemisk behandling. Det skal også understreges, at der findes et problem omkring kundetekstiler, dvs de tilfælde, hvor en kunde selv leverer et stykke stof til et møbel. Problemerne i disse tilfælde er ikke løst i nogen af de lovgivninger, der findes. I England er det fx sådan, at producenten har pligt til at gennemføre prøvninger af alle polstermaterialer og polsterkombinationer - dette krav gælder også for kundetetekstiler. Det burde medføre, at kundetekstiler - på grund af udgifterne til dokumentation - er elimineret fra markedet, hvilket de ikke er. 16

ALUFLAM er løsningen i byggeri hvor sikkerhed og æstetik skal gå op i en højere enhed. Boligmarkedet Det skal bemærkes, at ældreboliger, handikapboliger osv. i denne sammenhæng er ikke inkluderet i boligmarkedet, idet de indebærer forøgede risici. Alle polstrede møbler bør opfylde kravene i EN 1021-1 og alle madrasser bør opfylde kravene i EN 597-1. Begge metoder gælder antændelse med glødende cigaret. Med direkte relation til madrassers antændelighed udgør sengetøjs antændelighed et meget stort problem. Hvis det accepteres, at sengetøj antændes, men at madrassen ikke må antændes, så må man se på de prøvningsmetoder og krav, som Californien netop har gennemført (TB 604). www.aktivpartner.dk Ingen ser de største fordele.. Kontraktmarkedet I takt med, at cigaretrygning forbydes enten ved lov eller frivilligt, kunne man argumentere, at problemet med cigaretter ikke er så relevant på kontraktmarkedet (kontorer osv.) Alligevel burde man kræve en vis brandmodstand for betræk og polstermaterialer, og her kan både glødende cigaret og svarende til tændstikflamme anvendes som tændkilder. For møbelbranchen - og i den sidste ende også for kunderne - er det et overordentligt stort problem, at myndighederne - ikke kun i Danmark, men i hele Europa - ikke konsekvent anvender de samme prøvningsmetoder og krav. I forbindelse med kravet om prøvning og dokumentation, er dette med til at fordyre produkterne...men alle nyder dem! Højrisikoområder For højrisikoområder (plejehjem, ældreboliger, hospitaler, fængsler og lignende) er situationen en helt anden, fordi beboere ikke umiddelbart vil kunne flygte fra en brand, enten fordi de er fysisk svage eller fordi de låst inde i bygningen. For natklubber, diskoteker gælder det om at undgå de paniksituationer, som gang på gang har medført alt for mange dødsofre. Derfor burde der for højrisikoområder stilles højere krav, som sikrer tilstrækkelig tid til at fjerne gæster/beboere i forbindelse med brand. Indenfor dette område findes der megen erfaring og stor viden i England (BS 7176:1995) og i Californien (TB 33). Betydning for danske producenter Hvis man som udganspunkt antager, at de fleste danske producenter, som ville blive berørt af eventuelle lovkrav, allerede arbejder med brandkrav, bl.a. fordi der er lovkrav i England, Irland, Norge, Finland, USA og andre lande. Desuden er leverandører til kontraktmarkedet vant til, at der stilles brandkrav. Så vil indførelse af fornuftige krav i Danmark burde ikke den store udfordring for industrien. Til gengæld kunne de være med til at forhindre yderligere dødsfald som følge af dødsbrande. Brandvægge og -døre fra ALUFLAM ser ved første øjekast ud som almindelige aluminiumsprodukter. Men i profiler og glas er der alt til forskel, hvilket arkitekter over hele verden anerkender. Elegante og slanke profiler giver større fleksibilitet samtidigt med at brandbeskyttelsen er optimal. ALUFLAM A/S Langebjergvænget 13 4000 Roskilde Tlf. 4675 0611 www.aluflam.com ALUFLAM opfylder følgende klassifikationer : BS BD EI EW E F 30/60 Min. 17

På de danske rådhuse forvaltes enorme samfundsmæssige værdier. Nu sætter kommunerne i stigende grad fokus på sikring og sikkerhed. Store udfordringer til kommunernes risikostyring Nogle af samfundets største sikringsopgaver ligger hos kommunerne. Den nye kommunestruktur øger behovet for effektiv risikostyring. Tilsammen har danske kommuner ansvaret for nogle af de betydeligste værdier i det danske samfund: Administration, affaldshåndtering, beredskab, biblioteker, borgertryghed, børneinstitutioner, bygninger, folkeregister, følsomme persondata, infrastruktur, it-systemer, køretøjer, medarbejdertryghed, miljø, plejehjem, skoler, teknisk udstyr, vandforsyning. For blot at nævne nogle af de væsentlige samfundsværdier, der er behov for at skabe sikkerhed omkring. Det drejer sig således både om mennesker, der skal sikres mod overgreb og sundhedsskader, og om materielle værdier, som skal sikres mod brand, tyveri og ødelæggelse mv. Hertil kommer det Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) har opbygget et team af rådgivere med kompetence inden for sikring, sikkerhed og forsikringsmæssige forhold. På den baggrund kan DBI rådgive om opbygning af effektive risikostyringssystemer og hjælpe kommunen gennem de forskellige faser - fra strategi til planlægning og gennemførelse af de valgte tiltag. Dette med henblik på at sikre en optimal risikoøkonomi for den enkelte kommune. Blandt de ydelser, som DBI tilbyder, kan nævnes: - Udarbejdelse af analyser på baggrund af risici og økonomi. - Udarbejdelse af politikker for sikring og sikkerhed - Udvikling af sikrings- og handlingsplaner for implementering af sikring og sikkerhed - Udarbejdelse af kravspecifikationer og udbudsmateriale - Projektering af konkrete sikringstiltag - Vurdering og udvælgelse af produkter og leverandører Som uvildig rådgiver er DBI uafhængig af såvel leverandører som installatører og forsikringsvirksomheder. 18

kommunale ansvar for at kunne opretholde vitale samfundsfunktioner, hvis der opstår alvorlige kriser og ulykker. Det er baggrunden for, at de danske kommuner nu i stigende omfang sætter fokus på deres arbejde med sikring og sikkerhed. - Vi ser i disse år et generelt stigende behov for sikring og risikostyring i det danske samfund. Det kan skyldes en kombination af en tiltagende rå berigelseskriminalitet, samtidig med, at globaliseringen og udviklingen på informations- og medieområdet sætter ekstra fokus på risikoforhold og ulykker. Det vurderer Peder Gellers, DBI, som samtidig peger på en stigende bevidsthed omkring beskyttelse mod personer mod fysiske og psykiske skader. Større risikobevidsthed - Derfor er det ikke uden grund, at både kommuner og virksomheder i dag langt mere bevidst arbejder Peder Gellers med forebyggende tiltag. Mens man tidligere især fokuserede på brand- og tyveriskader, ser man i dag i stigende omfang også på arbejdsulykker og arbejdsskader samt en lang række tekniske hændelser, der kan være økonomisk belastende for en kommune. Samtidig er kommunerne blevet mere bevidste omkring de forsikringsøkonomiske muligheder i form af større selvrisiko, såkaldte captives samt selvforsikring af visse værdier. - Effektiv risikostyring kræver, at der arbejdes systematisk, og ikke mindst i de nye, større kommuner er der behov for, at det sker i samarbejde med fagfolk, der kan yde professionel rådgivning, lyder det fra Peder Gellers, som har mange års erfaring med sikrings- og risikorådgivning. Han understreger, at det langt hen ad vejen handler om at sikre en optimal risikoøkonomi, hvor udgifter til forebyggelse holdes op mod sandsynlige udgifter til skader, forsikring, stilstand og genplacering mv. Samtidig er etik og holdninger til, hvad man vil udsætte borgere, medarbejdere og brugere for, nogle helt væsentlige faktorer, når kommunerne træffer beslutninger om sikring og sikkerhed. Kontaktpersoner: Peder Gellers, peg@dbi-net.dk Rune Hernø, rhe@dbi-net.dk Professionel brandsikring Dansikring Systems er certificeret brandalarmeringsinstallatør og er specialiseret indenfor brandforløb, projektering, installation og servicering af brand alarmer. Vi leverer skræddersyede brandsikringsløsninger indenfor: ABA Varsling/talevarsling ABDL Integrerede systemer med grafisk management system Teknisk Kundecenter egen kontrolcentral Vores produktprogram er baseret på et bredt udvalg af forskellige centraltyper alle DBI godkendte og fra anerkendte leverandører. Kontakt brandafdeiingen på tlf. 70 23 49 49 for uforpligtende rådgivning eller læs mere på www.dansikringsystems.dk 19

Opbygningen af et moderne brandlaboratorium var en af de første milepæle i DBI s udviklingshistorie. Her står Peter Johansen midt i brændpunktet mellem brandhallens to store prøvningsovne. Et liv med slukning, sikring og sjov DBI s administrerende direktør fylder 60 år. Brand & Sikring tegner i den anledning et portræt af Peter Johansen og taler med ham om hans baggrund og hans syn på DBI. Som udlært murer var det ikke fremmed for Peter Johansen at skulle bygge noget nyt op. Det var dog næppe den håndværksmæssige uddannelse, som var udslagsgivende, da interimsbestyrelsen for det kommende Dansk Brandteknisk Institut i 1991 valgte overingeniøren fra Statens Brandinspektion til at stå i spidsen for opbygningen af den nye institutkonstruktion. Nu, knap 16 år senere, står Peter Johansen som administrerende direktør fortsat i spidsen for DBI, og den 10. december 2006 fylder han 60 år. Fagligt bygger han på et solidt fundament. Efter mureruddannelsen midt i 60 erne gik turen til Københavns Teknikum, hvorfra han dimitterede som bygningsingeniør i 1971. Som værnepligtig i civilforsvaret lærte han at bruge en brandslange, og med den ekstrakvalifi- kation fik han job som ingeniør under Gunnar Haurums vinger i Statens Brandinspektion. At han fik en brandmæssig karriere var dog nærmest en tilfældighed. Ingeniørstillingerne hang ikke på træerne i starten af 70 erne, og den nygifte ingeniør måtte tage det første det bedste job, som bød sig. Havde brandjobbet ikke budt sig, var det måske endt med en karriere i Irma. I mangel af bedre havde han nemlig i første omgang søgt job i supermarkedskæden, der i disse år søgte ingeniører og officerer mfl. som butiksbestyrere. Fra benzindunke til offshoreanlæg I Brandinspektionen fik han en grundig brandteknisk skoling. Først blev han uddannet som brandinspektør, og siden gennemgik han alt, hvad der fandtes af kurser på Statens Brandskole. Dette blev suppleret med kurser i branddynamik og teori på DTU, og som en af de første i landet fik han mulighed for at snuse til det nye begreb Fire Safety Engineering gennem et studieophold på University of Maryland i 1975. Sideløbende begyndte han selv at undervise på Statens Brandskole. Arbejdet i Statens Brandinspektion omfattede i de første år bl.a. tilsyn med brandfarlige oplag og produktionsprocesser samt transport af brandfarlige væsker. - Jeg skulle blandt andet afprøve dunke til brandfarlige væsker, og det foregik meget videnskabeligt. Dunkene blev fyldt med vand, hvorefter jeg holdt dem ud i strakt arm og slap den. Hvis de holdt efter fald fra tre forskellige vinkler, blev de godkendt, fortæller Peter Johansen. Opgaverne blev dog mere og mere avancerede. I 1984 blev han 20