DE NØDVENDIGE HÆNDER QUIZ

DE NØDVENDIGE HÆNDER TILLÆG TIL KOMMUNALBLADET NR. 18 1 FREDAG 19. OKTOBER 2007 HK/Kommunal præsenterer AVIS på disse 12 sider projektet De nødvendige hænder / GOD LÆSNING HK/Kommunal vil hvert år PRIS belønne en ildsjæl i kampen for borgernes rettigheder / SIDE 11 HK/Kommunals formand- KIMS skab udfordrer medlemmer og politikere til debat / SIDE 02-03 QUIZ Kender du dit fag og din fagforening? Tip 13 rigtige og vind en ipod nano / SIDE 12 HK ERNE YDER ET MÆRKBART BIDRAG TIL VELFÆRDEN. NU SKAL DET GØRES MERE SYNLIGT. 02-03 KUN DØDEN HAR KOLDE HÆNDER 04-05 SÅKALDT ADMINISTRATIVT ARBEJDE 06-07 DIT JOB MED ANDRE ØJNE 08-09 HER ER DINE KOLLEGER 10-11 SPRED DEBATTEN

DE NØDVENDIGE HÆNDER KUN DØDEN HAR KOLDE HÆNDER TEKST: OLA JØRGENSEN FOTO: SIMON KLEIN KNUDSEN INTERVIEW Politikere, der taler om varme eller kolde hænder, har ikke forstået, hvordan den offentlige sektor fungerer i praksis. Uden dygtige administrative medarbejdere ville kommuner og regioner falde fra hinanden. HK erne er velfærdssamfundets nødvendige hænder. Og dét må vi blive bedre til at forklare hinanden, kollegerne, cheferne og politikerne, siger Kim Simonsen og Bodil Otto. Borgerne er efterhånden blevet vant til, at den kommunale forvalt ning bare fungerer. Lærerens løn og pensionistens boligydelse kommer til tiden. Borgere og virksomheder kan få hurtige svar på alt fra børnehaver til byggetilladelser. Og søger man om støtte, får man præcis, hvad man har ret til. Folk kan let glemme, at der også bag kulisserne er dygtige og flittige medarbejdere, som holder velfærds maskinen kørende. Derfor tror visse politikere også, at man uden de store konsekvenser kan skære i administrationen. Jeg tror, de tager fejl. Og jeg håber, at de opdager det i tide, siger Kim Simonsen, formand for HK/Kommunal. Derfor vil han og HK/Kommunal nu sammen med medlemmerne gøre det tydeligere for alle parter, hvilken rolle de HK-ansatte kan spille i fremtidens velfærdssamfund. Det sker ved at kombinere ny viden om HK ernes arbejdsmarked med en grundig diskussion om, hvad de forskellige faggrupper bedst kan bidrage med. GØR DET DU ER BEDST TIL De senere år er der nemlig flyttet meget administrativt arbejde fra rådhusene ud til skolelærere, sygeplejersker, pædagoger og andre faggrupper på institutionerne. Den udvikling er ifølge næstformand Bodil Otto gået for vidt: Vi skal sørge for, at hver faggruppe laver det, de er uddannede og bedst til. Når vi mangler sygeplejersker, er det da tosset, at de skal lave lægesekretærernes arbejde. Også på mange andre områder vil det være både hurtigere, bedre og billigere at lade HK-uddannede løse de administrative opgaver, siger hun. Mange skoleinspektører har efterhånden kun kontakt med eleverne, når der opstår en krise. Og en sygeplejerske, der leder et større plejehjem, har sjældent direkte kontakt med de ældre. Begge ledere er nødt til at sidde og ordne kontrolplaner, økonomi, styring, personaleforhold osv. Hvorfor ikke overlade den slags til folk, der er uddannede til det? Det administrative arbejde stjæler tiden fra det virkelige lederskab, som alle efterlyser, tilføjer Kim Simonsen. NYE KRAV TIL HK ERNE I de senere år er mange opgaver på rådhuset blevet mere fagligt krævende. Det skyldes ikke kun opgave- og strukturreformen, men også at institutionerne i dag bliver styret på nye måder. I en moderne forvaltning skal medarbejderne blandt meget andet kunne arbejde med dokumentation og evaluering også på tværs af sektorer og faggrænser. De fleste HK ere har i dag spændende opgaver, som de løser dygtigt og samvittighedsfuldt. Udfordringen er at sikre, at de kan blive ved med det. Det kræver blandt andet, at både medarbejdere og fagforening diskuterer, hvad en HK er skal kunne i fremtiden, siger Bodil Otto. Hendes egen vurdering er, at der fremover vil være mindre bud efter allround-hk eren, der kan lidt af det hele. I stedet bliver der brug for en række mere specialiserede medarbejdere, der kan gå ind og udfylde bestemte funktioner på et højt niveau. Det kunne fx være inden for løn og personale, it eller borgerservice. Kim Simonsen mener, at cheferne alt for automatisk ansætter en akademiker, når kravene til en jobfunktion bliver større. Det var vel ikke meningen, at man skal have gået 5-7 år på universitetet for at klare noget administrativt arbejde. Det er da en dårlig måde at bruge ressourcerne på. Akademikerne skal ind overalt, hvor vi har brug for deres særlige kvalifikationer. Men det er der stadig rigtig mange steder i den offentlige sektor, vi ikke har, siger han. DEN USYNLIGE INDSATS Kim Simonsen og Bodil Otto ved godt, at HK/Kommunal har en stor opgave foran sig med at forklare omverdenen, hvor vigtige HK erne er for en effektiv og borgervenlig forvaltning af velfærdssamfundet.

02-03 PROJEKT DE NØDVENDIGE HÆNDER Projektet indeholder blandt andet følgende tre elementer: HK ERNES BETYDNING En uafhængig analyse af, hvilke fordele og ulemper der er ved at bruge HK erne på det kommunale og regionale område - i lyset af fremtidens behov for og udbud af arbejdskraft. Analysen udarbejdes af Rambøll Management. HK ERNES FAGLIGE PROFILER Hvilke forskellige fagprofiler har nutidens HK ere og hvordan oplever deres omverden, at de bidrager til velfærdsproduktionen? HK ERNE OG DE ANDRE Hvordan opfatter samarbejdspartnere og interessenter HK ernes arbejde og rolle i fremtidens velfærdssamfund. Resultaterne af disse analyser samles i en såkaldt hvidbog, der præsenteres op til kongressen i januar 2008. Læs mere om projektet på www.hkkommunal.dk/dnh. LARS LØKKE RASMUSSEN OM KOLDE OG VARME HÆNDER Ganske vist rummer en stor del af det administrative arbejde også direkte borgerkontakt. Men de færreste tænker nok over, at det ofte er en HK er, de møder i borgerservicebutikken, hos skoletandlægen eller på jobcenteret. Vi skal sørge for, at hver faggruppe laver det, de er uddannede og bedst til. Når vi mangler sygeplejersker, er det da tosset, at de skal lave lægesekretærernes arbejde. Det er svært at blive populær på at levere den slags service, som folk tager for givet. De har jo heller aldrig prøvet at undvære den for vores medlemmer vil hellere ligge vandret end at nedlægge arbejdet. Derfor har borgere, politikere og andre faggrupper måske ikke altid opdaget, hvad HK ernes arbejde faktisk betyder. Det sætter vi nu stærkere fokus på med projektet De nødvendige hænder, siger Bodil Otto. Projektet drejer sig ikke om, at HK erne skal stjæle opgaver fra andre, men om en mere intelligent arbejdsdeling mellem faggrupperne. Der skal ikke være én overflødig HK er ansat i den offentlige sektor. Og dem, der er ansat, skal være så velkvalificerede, at enhver kan se, at det nødvendige arbejde er lagt i de rette hænder, siger Kim Simonsen, OP MED HÆNDERNE Frem til kongressen har HK/Kommunal sat en række initiativer i gang, der klart og sagligt skal se på HK ernes rolle på fremtidens arbejdsmarked i kommuner og regioner. De vigtigste er nævnt i tekstboksen, og mange af dem forklares grundigere i denne avis. Men skal indsatsen for alvor bære frugt, må også tillidsrepræsentanter og medlemmer give deres besyv med i debatten. Vi kan et fag, som vi bør være stolte af. Men vi skal også være klar til at diskutere, hvad der reelt er kernen i faget, og hvordan vi synes, det skal udvikle sig. Hvis vi ikke selv har visioner og ambitioner for faget, skal der nok være nogen, der får det på vores vegne, siger Bodil Otto. Kim Simonsen er enig i, at også medlemmerne skal have hænderne op af lommerne og ikke kun for at række fingeren op på et medlemsmøde. Jeg kunne godt drømme om, at vi også blev lidt bedre til at slå i bordet over for blandt andre politikerne og den lokale ledelse. De har været så vant til loyale med arbej dere, at de fejlagtigt tror, vi finder os i hvad som helst fx at man kalder hårdtarbejdende og dygtige fagfolk for kolde hænder. Kun døden har kolde hænder, slutter formanden. De større regioner og kommuner giver netop mulighed for at frigive arbejdskraft fra kolde hænder til varme hænder fra opgaver vedrørende administration til den borgervendte service i fx ældrepleje, børneinstitutioner, skoler og sundhedsvæsen. JYLLANDSPOSTEN, 2. JANUAR 2007 Pengene skal selvfølgelig ikke gå til kolde hænder, når det er varme, der skal til. Med kvalitetsreformen sørger vi for, at kræfterne bliver brugt på en direkte service til borgerne. INFORMATION, 13. FEBRUAR 2007

DE NØDVENDIGE HÆNDER SÅKALDT ADMINISTRATIVT ARBEJDE TEKST: OLA JØRGENSEN FOTO: GITTE SOFIE HANSEN & SIMON KLEIN KNUDSEN Administrativt arbejde. Man kan næsten se støvet lægge sig på hylden med hvide ringbind og høre klonket, når den tunge arkivskuffe glider i. Men ordene og fordommene bedrager. Hverdagen for de fleste HK ere byder på varierede udfordringer, spændende opgaver og masser af kontakt med borgere og kolleger. Vi har samlet fire eksempler. PERSONLIG BORGERSERVICE Helle Mortensen abejder i borgerservice i Roskilde Kommune. Hun er en del af det team, der hver dag håndterer 400 persolige henvendelser foruden en lind strøm af e-mails, breve og opringninger. Hendes seneste arbejdsdage giver indtryk af spændvidden i jobbet: I dag har jeg lært mine kolleger, hvordan man behandler sager om refusion af tilskud til tandbehandling inden for EU hvordan blanketterne ser ud, hvordan de skal forstås osv. Fredag og lørdag var jeg frontansvarlig for første gang. Den ene printer og borgernes kopimaskine virkede ikke, så det fiksede jeg. Derefter rådgav jeg kollegerne i at behandle skattekort. Indimellem har jeg ryddet op i butikken, fjernet kaffekopper og fordelt post i mapper til budet. Jeg har også vejledt nye kolleger i at gøre kassen op og stemme af. Faktisk mødte jeg meget tidligt, for vi havde 20 kinesiske studerende i butikken, der skulle have cpr-nummer. De fik lov at komme 8.15, så vi kunne ekspedere dem, inden de øvrige borgere kom. Både borgernes spørgsmål og forventninger har ændret sig meget, siden Helle Mortensens elevtid for godt 20 år siden. Før var folk taknemmelige for fx. at vide, hvornår lægen har åben konsultation. I dag tjekker de det selv på nettet. De spørgsmål, vi får, er blevet meget mere komplicerede. Og folk forventer, at vi har svar på rede hånd. Vores faglige stolthed ligger blandt andet i at give dem en både professionel og personlig betjening, uanset hvilken grad af hjælp de beder om, siger hun. ALT GLIDER LETTERE Esther Vium er lægesekretær på fødeafdelingen på Skejby Sygehus, der er landets næststørste med ca. 5.000 fødsler om året. Her er hun koordinator for seks lægesekretærer. Vi fungerer som et venligt og hjælpsomt filter mellem patienterne og det sundhedsfaglige personale. Vi forstyrrer først læger og jordemødre inde på fødestuerne, når det er absolut nødvendigt. Dermed udnytter vi afdelingens samlede ressourcer bedst. Og de andre faggrupper er glade for, at vi får tingene til at glide, så de kan passe deres arbejde, fortæller Esther Vium. Hun oplever, at de administrative opgavers omfang er vokset. Dels fordi andre faggrupper har lagt disse opgaver fra sig, dels fordi der er kommet flere registreringer. Jo mere teknologi, jo flere sekretærer er der brug for. For når mere kan registreres, bliver det også registreret, lyder hendes erfaring. Vi fungerer som et venligt og hjælpsomt filter mellem patienterne og det sundhedsfaglige personale. Vi forstyrrer først læger og jordemødre inde på fødestuerne, når det er absolut nødvendigt. LIGEVÆRDIG DIALOG Fiona Bassett-Burr er ansat i Høje Taastrup Jobcenter i den enhed, der hedder Jobservice. Enhedens og hendes primære opgave er at få folk i arbejde. Det er Fiona Bassett-Burr, der koordinerer indsatsten over for borgere, der ikke i forvejen er registreret som ledige eller jobsøgende. Desuden er hun ansvarlig for at modtage borgere fra andre EU-lande, der vil arbejde i Danmark samt at vejlede danskere, der vil arbejde i andre EU-lande. Når Fiona modtager en borger, er hun meget opmærksom på at etablere en afslappet og ligeværdig dialog. De fleste af os har netop søgt dette job, fordi vi gerne vil borgerkontakten. Det er jo ikke et kontorjob. Hvis ikke man evner det, kan man ikke bestride et job, hvor man er i kontakt med så mange forskellige mennesker hvoraf nogle har det rigtig skidt. Andre gør tingene værre, end de er, for at smutte udenom reglerne. Det har jeg pligt til at opdage, for vi skal have folk ud på arbejdsmarkedet. Men de syge skal behandles ordentligt. Vores fornemste opgave er at vise omsorg og være positive, men samtidig professionelle og realistiske, understreger hun. De fleste af os har netop søgt dette job, fordi vi gerne vil borgerkontakten. Det er jo ikke et kontorjob, slutter Fiona Bassett-Burr. INNOVATIVE LØSNINGER Britta Andersen er leder af Borgerservice i Holstebro Kommune. Hendes afdeling består af 42 medarbejdere fordelt på tre team. I borgerbutikken løser vi både serviceopgaver og myndighedsopgaver, så indimellem må vi give et nej til en borger, der ønsker et ja. Men det er medarbejderne rigtig gode til at formidle og forklare, så borgeren forstår og accepterer svaret, siger Britta Andersen. Hun betegner HK erne som utroligt omstillingsparate. De har klaret de nye opgaver og de mange udfordringer i forbindelse med sammenlægningen utrolig flot samtidig med at de har måttet tackle både egne, kollegers og borgeres frustrationer i samme anledning. Britta Andersen lægger vægt på, at HK erne ikke blot er pligtopfyldende, men også innovative. Det oplevede hun for nylig, da to praktiserende læger opløste en praksis. Det indebar, at samtlige ca. 4.000 patienter skal tilbydes at skifte læge. HK erne gode til at finde på og organisere. De er meget logiske og får øje på de enkle løsninger. Én af medarbejderne foreslog, at vi udnyttede mulighederne for selvbetjening. Vi formulerede et brev til de 4.000 patienter og bad dem selv skifte læge via vores hjemmeside. Det benyttede 2.000 sig af. Sådan noget er HK erne gode til at finde på og organisere. De er meget logiske og får øje på de enkle løsninger, siger hun.

04-05 Den kommunale service er blevet en integreret del af næsten alle borgeres hverdag. Ingen behøver at bekymre sig om alt det, der bare fungerer. De færreste tænker vel over, at der bag alle velfærdsydelser ligger en professionel faglig indsats fra det administrative personale. 85% af HK erne i kommunerne varetager opgaver med direkte borgerkontakt. 85% af HK/Kommunals medlemmer føler sig værdsat af brugerne.

DE NØDVENDIGE HÆNDER DIT JOB MED ANDRE ØJNE TEKST: OLA JØRGENSEN FOTO: GITTE SOFIE HANSEN TÆNK ALTERNATIVT Mange af fremtidens gode HK-job ligger ude på de større institutioner som uundværlige støtter for andre faggrupper, mener John Storm Pedersen. Hvorfor er det ikke vigtigt nok at være vandbærere i et velfungerende velfærdssamfund? Spørgsmålet kommer fra John Storm Pedersen. I dag lektor på RUC, tidligere mangeårig leder i såvel kommune som amt. Han undrer sig over, at den ideelle karrierevej for mange HK ere stadig er at rykke fra institutionerne og ind og op i den centrale forvaltning. Kvalifikationskravene er blevet så store og komplekse, at selv den dygtigste HK er i dag vil have meget svært ved at ende som kommunaldirektør. Akademikernes indtog i forvaltningerne lader sig ikke stoppe. Også derfor skal HK erne til at tænke i andre karrierebaner, siger John Storm Pedersen. UD AF RÅDHUSET Han anbefaler det administrative personale at holde øje med jobmuligheder ude i institutionerne. Det kan fx være på et stort sygehus, et gymnasium eller hos en områdeledelse, der har flere skoler eller daginstitutioner under sig. HK erne skal i højere grad være andre faggruppers super kompetente partnere i hverdagen. Der ligger masser af gode og spændende opgaver, som sygeplejersker, socialrådgivere og skolelærere ikke er de mest oplagte til selv at løse, siger John Storm Pedersen. Han peger på, at blandt andet kvalitetsreformen og digitaliseringen er en gave til den moderne HK er. Der bliver nemlig endnu mere brug for folk, der kan håndtere store digitale informations mængder. Som ikke er bange for et regneark. Og som kan holde styr på alt dét, institutionerne fremover skal dokumentere og rapportere. Strukturerne og tidsånden blæser i øjeblikket i retning af nye spænden de arbejdspladser for de HK ere, der har lyst og evner til at gå den vej. Og jo tættere HK erne er knyttet til driften af de centrale velfærds ydelser, jo mere synligt bliver det også, at de ikke kan undværes, siger han. TÆT PÅ ANDRE FAG John Storm Pedersen vurderer ikke, at der er meget fremtid i en række af de simplere HK-opgaver fx at indrapportere ferie, sygdom og børns fravær i skolen mv. Det kan de forskellige faggrupper let gøre selv elektronisk. HK erne skal derimod sætte sig på administrative opgaver, der er så komplekse, at de kræver komptencer, som ikke bare kan kopieres eller puttes ind i en computer. De opgaver ligger ofte i grænsefladerne til andre professioners domæner. For mange sygeplejersker, socialrådgivere og mellemledere på det pædagogiske område udfører i dag administrative opgaver både dyrere og dårligere end en specialiseret HK-medarbejder ville kunne, vurderer han. Det betyder ifølge John Storm Pedersen ikke, at HK erne skal vinke farvel til lederstillingerne. Der skal og vil stadig være masser af karriere muligheder. Fx som team- eller afdelingsledere på arbejdspladser med mange fagfæller. Men i stedet for at fokusere på dét, man ikke kan blive som HK er, skulle man hellere glæde sig over, hvor dejligt og spændende det kan blive at være HK er i fremtidens kommuner og regioner. Ellers får man heller aldrig trukket nye generationer til faget. Det vil være en skam. Ikke mindst for de faggrupper, der så skal lave administrativt arbejde, de måske hverken har lyst eller evner til, slutter han.

7 BEDRE SERVICE I FORRESTE RÆKKE Nutidens borgere forventer hurtig, kyndig og venlig betjening, når de møder den offentlige forvaltning. HK erne bliver derfor endnu mere afgørende for velfærdssamfundets image og effektivitet, vurderer Ib Oustrup. Den offentlige sektors største aktiv er samtidig dens vanskeligste udfordring. Navnet er den kompetente borger. På den ene side kan hun i dag ordne en meget stor del af sit mellemværende med kommunen med et par klik på nettet. På den anden side er hun vænnet til rollen som den vidende og kritiske kunde, der forventer god og kvalificeret service helst uden ventetid. Udfordringen fra den kompetente borger skal ifølge Ib Oustrup besvares af mindst lige så kompetente medarbejdere. For som adm. direktør for en stor medlemsorganisation Ingeniørforeningen i Danmark ved han, hvad folk forlanger: De vil gerne selv klare det meste på nettet. Men der er altid 20-30 pct. af henvendelserne, der kræver personlig dialog eller et fysisk møde. Her skal der være rigtig gode folk i organisationens forreste linje. Og netop den grundlæggende borgerservice er en af kernerne i HK ernes faglighed, siger han og tilføjer, at man selvfølgelig må have højtuddannede specialister siddende i kulissen til at tage sig af de relativt få virkelig tunge sager. EFFEKTIVE PROCESSER Ifølge Ib Oustrup ligger HK-medarbejdernes anden store opgave i at sørge for, at den offentlige forvaltning arbejder så smart og effektivt som muligt. Begreber som kvalitetsudvikling, lean og den digitale organisation bør stå i enhver HK ers ordbog. Begreber som kvalitetsudvikling, lean og den digitale organisation bør stå i enhver HK ers ordbog. I min egen organisation er HK erne meget tæt involveret i den slags processer. Og de er hamrende gode til det. De er fx den drivende kraft i leanprojekter og i bestræbelserne på at levere en mere serviceorienteret og hurtigere sagsbehandling, siger han. MERE SEX, MINDRE SKRANKEPAVE Sidst men ikke mindst må HK erne og deres organisation være med til at tegne et nyt og mere attraktivt billede af det administrative arbejde. For hvordan gør man HK-arbejdet sexet og sjovt for nye generationer? spørger Ib Oustrup og svarer selv: Ved at fortælle, hvor digitalt, spændende, samarbejdspræget og serviceorienteret det faktisk er. Fordommene om den arrogante skrankepave må gøres til skamme med de mange eksempler på, at HK erne har fantastisk gode job, hvor de yder en nyttig indsats til gavn for borgerne. Det er synd, at dét billede ikke er mere udbredt, siger Ib Oustrup, der blandt andet også taler ud fra sine 12 års erfaring som kommunal topleder senest som kommunaldirektør i Fakse Kommune.

DE NØDVENDIGE HÆNDER HER ER DINE KOLLEGER OG JERES ARBEJDSMARKED TEKST: OLA JØRGENSEN INFORMATIONSGRAFIK: HALD ENGEL HER ARBEJDER VI VI ELSKER VORES ARBEJDSPLADS...... SELV OM VI ARBEJDER FOR HÅRDT VI ER VÆRDSAT AF KOLLEGERNE... HK/Kommunals medlemmer fordelt på sektorer Synes du alt i alt, at du er ansat på en attraktiv arbejdsplads? Hvilke former for psykiske arbejdsmiljøproblemer har du oplevet inden for det seneste år? Synes du alt i alt, at du bliver værdsat som medarbejder af følgende grupper? Alder områ Under 51% Tandklinikassistent 100% Løn og personale 94% Ingen Højt arbejdstempo Stress Udbrændthed 93% Dine kolleger HK/Kom 31, 27, 32, 8,8 19% 10% 6% 14% Bibliotek 92% Stabsfunktion 92% It 90% 85% Brugerne Hele of sektor 38, 26, Offentlige tjenester, administration mv. fx: Kontorassistent, fuldmægtig, bogholder, receptionist og it-leder Sundhed fx: Lægesekretær, tandklinikassistent, laborant og laboratorietekninkker Borgerservice 89% Andet 85% 81% Din nærmeste leder 27, 6,7 Undervisning og kultur fx: Skolesekretær, underviser og biblioteksassistent Beskæftigelses- og socialområdet fx: Jobkonsulent, socialformidler og sagsbehandler Miljø 83% Økonomi 80% 59% Din øverste leder Hele pr sektor 55, 22, Andre fx: Trafikplanlægger, webmaster og miljøteknikker Socialforvaltning 78% 30% Din politiske ledelse 16, 5,4 Lægesekretær 74% 35% 44% 36% 16% Godt halvdelen af HK/Kommunals medlemmer er be- 01 skæftiget med administrativt arbejde. Mange af disse understøtter arbejdet på de centrale velfærdsområdet som sundhedsvæsen, social omsorg, beskæftigelsesindsats, undervisning, dagtilbud mv. enten i forvaltningen eller ude i institutionerne. 02 Det store flertal af HK/Kommunals medlemmer synes, de er ansat på en attraktiv arbejdsplads. De sidste tre år er andelen endda steget en smule. Desværre er de tre største medlemsgrupper også de mindst tilfredse. 03 Næsten halvdelen af HK/- Kommunals medlemmer anser det høje arbejdstempo for et problem. En trejdel betegner deres tilstand som stress, og hver sjette føler sig udbrændt. Alle tre andele er faldet en smule siden 2003. Cirka 13 pct. har det seneste år haft sygefravær pga. psykisk overbelastning. Kun hvert tredje medlem kan sige sig helt fri for psykiske arbejdsmiljøproblemer. 04 At føle sig værdsat på jobbet er noget af det vigtigste i et godt psykisk arbejdsmiljø. HK erne oplever da også, at både kolleger, brugere og ledere generelt sætter pris på deres indsats. Til gengæld kan anerkendelsen fra topledelse og politikere ikke rigtig mærkes blandt de menige medarbejdere. Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdsliv og analyseafdelingen, HK/Danmark. Kilde: Personalepolitisk undersøgelse 2006. Note: De 11 pct., der svarer ved ikke, er ikke regnet med i fordelingen. Kilde: Personalepolitisk undersøgelse 2006 Note: Kun udvalgte problemer er nævnt. Undersøgelsen dækker perioden juni 2005 - juni 2006. Kilde: Personalepolitisk undersøgelse 2006.

08-09 Det typiske medlem af HK/Kommunal er en kvinde i 50 erne, der er godt tilfreds med sin arbejdsplads også selv om arbejdspresset ofte er lovlig højt. Hun føler sig anerkendt af kolleger, brugere og sin egen leder, men måske noget overset af de administrative og politiske topchefer. leger... OG HAR MASSER AF ERFARING Aldersfordeling på HK/Kommunals område i kommuner og regioner Under 40 40-49 50-59 over 60 HK/Kommunal 31,8% 27,2% 32,6% 8,8% DER KOMMER TIL AT MANGLE HK ERE... Forventet efterspørgsel efter personale i kommuner og regioner 2006-2021 KONTORPERSONALE 15.100 Færre hænder + 1.400 Øget behov for HK ere... OG DER UDDANNES FOR FÅ ELEVER Elever i kommuner og amter 2000-2006 23.000 22.000 21.000 20.000 22.252 22.053 21.656 21.854 20.265 100% Alle tandklinikassistenterne svarede i en undersøgelse, at de er ansat på en attraktiv arbejdsplads. 51% Hver anden af HK/Kommunals medlemmer arbejder inden for offentlige tjenester, administration mv. se Hele offentlig sektor 38,8% 26,6% 27,6% 6,7% Hele privat sektor 55,2% 22,2% 16,9% 5,4% LÆGESEKRETÆRER 16.500 Mangel på HK ere i 2021 500 Færre hænder + 1.000 Øget behov for HK ere 1.500 Mangel på HK ere i 2021 19.000 18.000 17.000 16.000 15.000 14.000 13.000 12.000 11.000 10.000 17.881 14.503 2000 01 02 03 04 05 06 33% Hver tredje medlem er mellem 50 og 59 år. FLERE FAKTA PÅ BORDET Diskussioner og beslutninger om bemandingen af fremtidens offentlige sektor bør foregå på et solidt grundlag af viden og fakta. Derfor har HK/Kommunal bedt konsulentvirksomheden Rambøll Management om at samle og analysere alle relevante statistikker og undersøgelser, der kan kaste lys over spørgsmål som: 05 Om 15 år er fire ud af ti HK - ere i kommuner og regioner gået på pension. Andelen er noget højere end i resten af den offentlige sektor og betydeligt højere end på det private arbejdsmarked. Gruppen af medarbejdere under 40 år er bekymrende lille. 06 Der bliver markant færre kontoruddannede og lægesekretærer at vælge imellem, når de mange HK ere går på efterløn og pension. Samtidig begrænser det faldende elevtal og de små ungdomsårgange tilgangen af nye HK ere. Stiger behovet for HK ere en smule i takt med befolkningsuviklingen, vil næsten hver tredje af nutidens 57.700 HK-stillinger være umulige at besætte i 2021. 07 Gennem flere år har hverken amter eller kommuner oprettet elevpladser nok til at dække deres fremtidige behov. Trods udsigten til mangel på arbejdskraft er det samlede antal elever faldet med en tredjedel i siden 2003. I forhold til antallet af faglærte er elevandelen 9 pct. på det private arbejdsmarked og kun 6 pct. på det offentlige. strative arbejde til velfærdsproduktionen? efter administrativt personale sig fremover? udviklingen behovet for offentlige ydelser? at beskære de administrative funktioner? Kilde: Den fælleskommunale løndatabase samt registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. Note: HK/Kommunal udgøres her kun af personalegrupperne kontorpersonale og lægesekretærer. Kilder: AE-rådet, FOA, LO, Danmarks Statistik, Den fælleskommunale løndatabase. Note: I beregningen af det fremtidige behov for kontoruddannede og lægesekretærer er der ikke taget hensyn til eventuelle skift i personalesammensætningen. Kilde: AE-Rådet. Note: En væsentlig del af faldet i elevtallet skyldes færre SoSu-elever. Undersøgelsens konklusioner og dokumentation bliver fremlagt på HK/Kommunals kongres i januar 2008.

DE NØDVENDIGE HÆNDER SPRED DEBATTEN OM DE NØDVENDIGE HÆNDER Som tillidsrepræsentant har du en særlig chance for at gøre opmærksom på den rolle, HK/Kommunals medlemmer spiller i en velfungerende offentlig sektor. DE NØDVENDIGE HÆNDER Forestillingen om, at man uden videre kan erstatte kolde hænder med varme er besnærende, men alt for simpel. Mange af de såkaldt varme hænder er dybt afhængige af, at der er styr på alt det administrative arbejde. Deværre kan tankegangen let få mærkbare konsekvenser, når kommuner og regioner lægger budgetter og fremtidsplaner. Derfor håber vi, at alle tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser vil være med til at bryde snakken om kolde og varme hænder. Lad os i stedet være med til at tage hul på den vigtige debat om de nødvendige hænder. Det vil sige, hvilke opgaver der skal løses, for at vores velfærdssamfund fungerer så godt, som det store flertal ønsker. Og hvilke hænder der skal løse dem. Som tillidsrepræsentant har du en særlig chance for at gøre opmærksom på den rolle, HK/Kommunals medlemmer spiller i en velfungerende offentlig sektor. Jo flere og bedre eksempler vi kan vise på frugterne af HK ernes arbejde, jo mere synligt bliver det, hvad de nødvendige hænder skal beskæftige sig med i fremtiden. TAG DEBATTEN Op til kongressen i januar 2008 sætter alle medlemskredse De nødvendige hænder på dagsordenen. Det sker på møder, hvor HK/Kommunal også vil bidrage med oplæg og inspiration. Men hvorfor ikke starte med at spørge dig selv og dine kolleger: Hvordan ville borgerne mærke det, hvis I ikke længere kunne levere jeres indsats i samme omfang, tempo og kvalitet som i dag fx på grund af nedskæringer? Hvad ville det konkret betyde for kolleger i andre faggrupper, hvis I ikke længere kunne levere den samme service og support? Hvor kan I selv blive bedre til at gøre det tydeligt for andre, hvad jeres indsats bidrager med på arbejdspladsen? Den debat vil HK/Kommunal gerne give inspiration til på den enkelte arbejdsplads, på klubmøder og i andre lokale fora. Derfor har vi lavet denne avis og en hjemmeside, hvor tillidsrepræsentanter kan hente materiale om De nødvendige hænder. DEN NØDVENDIGE HJEMMESIDE På hjemmesiden www.hkkommunal.dk/dnh kan I blandt andet finde: gode argumenter for, at HK erne er nødvendige hænder en guide til at afholde lokale debatter om emnet plancher til oplæg om De nødvendige hænder denne projektavis lige til at printe en løbende status over, hvordan det går med projektet eksempler på de resultater, HK ere skaber i kommuner og regioner. WWW.HKKOMMUNAL.DK/DNH

10-11 GØR HÆNDERNE SYNLIGE Mon dine venner ved, at det som regel er en HK er, der: sygedagpenge, når de er syge? Det er en HK er, der låner dig bøger på biblioteket skal ud og rejse? er rent? ophold og skriver deres journal? passer deres gamle mor? de søger på biblioteket? tilladelse til at bygge badeværelset om? fri for huller? HVEM KÆMPER BORGERNES SAG? HK/Kommunal stifter en ny borgerretspris. Den skal hvert år gives til en person eller organisation, der sikrer borgerne fair play i kommuner og regioner. DE SKAL FINDE VINDEREN En komité på følgende fem personer skal finde kandidater til prisen og udpege vinderen: KIM SIMONSEN Formand for HK/Kommunal. HANS ENGELL Politisk kommentator. Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet og konservativ minister. Som ansatte i kommuner og regioner arbejder vi i borgernes tjeneste. I vores øjne er en god offentlig forvaltning noget, der angår både borgere og medarbejdere selv om vi står på hver sin side af skranken. Til god offentlig forvaltning hører, at alle borgere har krav på en fair behandling. Lad os kalde det borgernes rettigheder og retssikkerhed. Derfor har HK/Kommunal valgt at indstifte en Borgerretspris, der uddeles én gang hvert år. Prisen bliver første gang overrakt på kongressen i 2008. Modtageren får 25.000 kroner plus en kaktus, som symboliserer både hårdførhed og kritisk brod. Prisen gives nemlig til en enkeltperson, græsrodsbevægelse, myndighed eller organisation, der støtter og kæmper for borgernes rettigheder og retssikkerhed. Det kan fx være én, der: kæmper for en mere gennemskuelig offentlig sektor hjælper borgere, der er kommet i klemme i systemet finder på forbedringer, der gavner borgerne taler borgernes sag over for kommune eller region indfører en service, som øger borgerens muligheder og retssikkerhed. EN SAG FOR HK/KOMMUNAL? Men skal HK/Kommunal ligefrem belønne en person eller organisation, der går i kødet på kommunen og dens medarbejdere måske også vores egne medlemmer? Svaret er et klart ja. For som medarbejdere er vi aktive medspillere i udviklingen af den offentlige sektor, og vi forventer, at alle spiller efter reglerne. Vi er klar til at slå ned på alle forhold på vores egen banehalvdel, der spænder ben for borgernes rettigheder og retssikkerhed. Derfor har HK/Kommunal valgt at anerkende og belønne dem, der sikrer borgerne fair play. Det er vores måde at være professionelle på. LAILA LUND Borgerrådgiver i Høje-Taastrup Kommune. Tidligere kommunaldirektør i Frederikssund Kommune. UFFE ELBÆK Direktør for World Outgames for homoseksuelle i København 2009. Desuden bestyrelsesformand for Kaospiloterne. OLE PASS Formand for socialcheferne i Danmark.

DE NØDVENDIGE HÆNDER KEND DIT FAG OG DIN FAGFORENING Det er en HK er, der skaffer dig et job, hvis du bliver ledig TIP 13 RIGTIGE 01 02 03 04 Hvem har sagt: Med manglen på arbejdskraft er det ikke mindst vigtigt, at vi får forvandlet flere kolde hænder til varme hænder? 1 Lars Løkke Rasmussen x Helle Thorning-Schmidt 2 Pia Kjærsgaard Hvor meget kontorpersonale kommer der til at mangle om 15 år, hvis behovet for kontorpersonale stiger i takt med den almindelige befolkningsudvikling? 1 Der er HK ere nok til fremtidens behov x Cirka 5.000 medarbejdere 2 Over 15.000 medarbejdere Hvad tjener en lægesekretær i gennemsnit om måneden inkl. faste tillæg, eget og arbejdsgivers pensionsbidrag, genetillæg og feriegodtgørelse, men ekskl. overarbejde? 1 Cirka 22.000 kr. x Cirka 26.000 kr. 2 Cirka 30.000 kr. Hvilket politisk parti regner i sit nyeste politiske oplæg med at kunne reducere det administrative arbejde i den offentlige sektor med 15.000-25.000 stillinger? 1 Ny Alliance x Socialdemokraterne 2 Venstre 05 06 07 08 09 Hvor stor en del af HK/ Kommunals medlemmer har ingen kompetencegivende uddannelse? 1 Cirka halvdelen x Cirka hver femte 2 Cirka 5 pct. Hvad er det største arbejdsfelt for HK/Kommunals cirka 52.500 erhvervsaktive medlemmer? 1 Borgerservice x Lægesekretær 2 Løn og personale HK/Kommunal indstifter en ny pris, der uddeles første gang på kongressen i januar 2008. Hvad hedder prisen? 1 Borgerretsprisen x Ligestillingsprisen 2 Effektiviseringsprisen Hvilket område satsede HK/ Kommunal især på ved forårets trepartsforhandlinger med arbejdsgivere og regering? 1 Højere løn x Bedre uddannelse 2 Kortere arbejdstid Hvor ofte udkommer HK/Kommunals blad, Kommunalbladet? 1 Hver uge x Hver 2. uge 2 Hver måned 10 11 12 13 Via HK/Kommunals hjemmeside kan du tage en personlig test. Hvad måler testen? 1 Dit stressniveau x Din intelligens 2 Dine it-færdigheder HK er en del af LOfamilien. Men hvor sidder HK/Kommunals formand Kim Simonsen med ved bordet? 1 I LOs daglige ledelse x I LOs hovedbestyrelse 2 Ingen af stederne Hvad hedder det projekt, HK/Kommunal har indledt for at sætte fokus på medlemmernes bidrag til fremtidens velfærdssamfund? 1 De usynlige hænder x De lunkne hænder 2 De nødvendige hænder HK/Danmark organiserer både offentligt og privat ansatte HK ere. Men hvem er der flest af? 1 Der er næsten dobbelt så mange privat ansatte x Der er 20 pct. flere offentligt ansatte 2 De to grupper er omtrent lige store UDGIVET AF HK/Kommunal ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Bettina Chimera & Elin Jørgensen Deltag i konkurrencen, og vind en ipod til dig selv eller til en flot julegave. Udfyld tipskuponen med de rigtige krydser på HK/Kommunals hjemmeside: www.hkkommunal.dk/dnh Der trækkes lod om fem Apple ipod nano 8GB blandt de rigtige svar. Konkurrencen løber frem til 7. december, hvorefter vinderne og de rigtige svar afsløres på hjemmesiden. Vinderne får også direkte besked pr. e-mail. TEKST Ola Jørgensen, Klartekst GRAFISK DESIGN Hald Engel FOTO Gitte Sofie Hansen/Makwerk & Simon Klein Knudsen/Makwerk TRYK Hornslet Bogtrykkeri A/S DISTRIBUTION S-Mail/Post Danmark