Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning



Relaterede dokumenter
Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed?

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger?

Befolkningsundersøgelser af sundhedsskadelige påvirkninger fra indeluft: Hvilke sammenhænge er der mellem indeklima, partikelforurening og sygdomme

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Sigsgaard Sept 2012

Hvordan sikrer vi indeklimaet?

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Hvilken virkning har luftrensning på indeluftens indhold af partikler, og hvilke sundhedseffekter ses hos beboerne?

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger?

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Interventionsstudier:

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Klimaforandringer, klimatilpasning, luftkvalitet og helbredseffekter i en dansk kontekst

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

WP4: Eksponeringsforsøg

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

Københavns Miljøregnskab

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl til 16.30

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

Bliver man syg af trafikstøj?

Hvordan kan vi bedre forudsige, hvilke problemer. påvirkninger beboerne i en given bolig vil blive udsat for. Geo Clausen

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros

Kender du din lungefunktion?

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Karakteristika af danske boliger, deres indeklima og beboernes komfort og sundhed

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Danske erfaringer med hjemme-niv

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse

Kender du din lungefunktion?

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE

Børn og passiv rygning

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Forurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger?

VENTILATION I EKSISTERENDE SKOLER HVORFOR OG HVORDAN?

Redegørelse om opgørelse af helbredseffekter af trafik i København ved anvendelse af NO2 som repræsentant for den samlede trafikforurening

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Luftforurening med partikler

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

Menneskers behov i indeklimaet

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE

INSTRUKTIONSMANUAL PM1 TRACKER. Gør det usynlige synligt: mål og forbedr dit indeklima. Clean air solutions

Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses > NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG


Undersøgelse for åreforkalkning

Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?

Sunde Boliger De tomme huse

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Udfordringer med indeklima ved energirenovering

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl til 17.00

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl til 17.00

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over danskere har syge

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Transkript:

CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning Sundhedskonsekvenser af dårlig luftkvalitet og effekt af luftrensning i boliger Steffen Loft, Afdeling for Miljø og Sundhed Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Luftforureningspartikler: kilder, størrelser og effekter Trafik genererede partikler Ultrafine <100nm Kulstof Metaller tjærestoffer sulfater nitrater PM 2.5 < 2.5 µm Lang-transporterede og kondenserede partikler PM 10 <10 µm Si vindblæst støv Ca slid på vej, dæk, metaller bremser, 1

Steffen Loft Udendørs luftforurening og helbred (små partikler <0,1-0,5 um) Øget risiko for tidlig død af især hjerte- og lungesygdom ved bolig i områder med høj partikelniveau i USA eller nær trafik i bl.a. DK, NL, F og N. Flere blodpropper i hjernen ved mange små partikler i luften i København og større risiko for dette og diabetes forekomst og død ved bolig nær trafik i DK Øget risiko for kronisk obstruktiv lungesygdom og astma hos middelaldrende og ældre med bolig nær trafik i Danmark Øget risiko for lungecancer (og andre cancere ) ved bolig nær trafik i Danmark Flere astmaindlæggelser hos skolebørn og hvæsende vejrtrækning hos spædbørn ved meget trafikforurening eller partikelmasse i luften i København Nedsat fostervækst (internationalt) Øget børnedødelighed og nedsat IQ (internationalt) Steffen Loft Indendørs kilder til partikler og NO 2 Der ved vi, bortset fra passiv rygning og akutte NO 2 effekter ved astma, meget mindre om sundhedseffekter Passiv rygning svarer til tæt trafik udenfor bolig Fx 20-30% øget risiko for tidlig død af hjertekarsygdom og lungekræft Men hvad med naborøg og: 2

Steffen Loft PM 2.5 (masse af partikler og sod mindre 2.5 µm) målt 3 gange i hver af knap 400 spædbørns soveværelser afhang af : Rygning (2.8 gange) Stegning uden emhætte Lokal trafik Brug af pejs eller brændeovn Brug af stearinlys Dog ingen sammenhæng med symptomer i første 18 mdr. Brug af støvsuger Aktiv bygningsrenovering Vinter Raaschou-Nielsen et al., Indoor Air 2010, Environ Res 2011 Steffen Loft Hvis indtrængen i boliger og/eller indendørs kilder har væsentlig betydning bør intervention med luftrensning med effektive filtre kunne reducere risiko Foreløbigt kun litteratur om interventioner med sygdoms effekt ved astma, men en dal data om karfunktion og biomarkører 3

Biomarkører og funktionelle objektive mål til belysning af helbredseffekter knyttet til indeklima og bygningsforhold allergener sensibilisering Kemi Mikrobiel (Forbrændings)partikler inflammation oksidativt stress Biomarkører i udåndingsluft og blod NO - signalstoffer - genudtryk - oksidative skader Funktionelle mål Priktest Lunge funktion Karfunktion Sygdom/anfald Interventionsstudie med 21 ældre ægtepar (>60 yr) som boede i lejligheder nær trafikkerede gader i København. Indeluften filtreret for alle partikler eller ikke og monitoreret i 2 x 48 timer i tilfældig rækkefølge. 4

50000 45000 40000 Classensgade15 Partikler uden filter Med filter N_total V_total 30 25 35000 20 30000 25000 15 20000 15000 10 10000 5 5000 0 03/04/2006 00:00 04/04/2006 00:00 05/04/2006 00:00 06/04/2006 00:00 07/04/2006 00:00 08/04/2006 00:00 Interventionsstudie med 21 ældre ægtepar (>60 yr) som boede i lejligheder nær trafikkerede gader i København. Indeluften filtreret for alle partikler eller ikke og monitoreret i 2 x 48 timer i tilfældig rækkefølge. Funktion af blodkar forbedret som mål for risiko for hjertekarsygdom (Bräuner et al Am J Clin Resp Crit Care Medicin 2008) 0 Gentaget i 2011 med 2 x 2 uger49 deltagere og målinger undervejs i CISBO (dataanalyse pågår mere ved Michal Spilak) Steffen Loft Endotelfunktion i små kar klart forbedret efter 48 timer med filtrering af partikler i hjemmet hos ældre AJRCCM 177: 419-25, 2008 Steffen Loft 5

Portable air filters were used in a randomized crossover intervention study of 45 healthy adults exposed to consecutive 7-day periods of filtered and non-filtered air. With Honeywell 50300 Living room Honeywell 18150 Bedroom Steffen Loft Karfunktion --------------------inflammation----------------- -----oxidation af lipider------ 6

60 Taiwanese students in a study of multiple, prolonged exposures to either particle-filtered or non-filtered indoor air. Four home visits with continuous 48-hour measurements of systolic BP (SBP), diastolic BP (DBP), and heart rate (HR). 7

Symptomforbedring hos personer med astma Kontrolleret interventioner med vinduesmonteret ventilations- og luftrensningssystem med filtre og øget friskluft i soveværelset hos 20 og 30 astmabørn. Forsøgene var blindede randomiseret overkrydsningsforsøg i 6 + 6 uger henholdsvis med interventionen eller en åben recirkulation. Der var en signifikant effekt af aktiv intervention på Eksponering i form af især PM 10, derefter VOC og CO 2 Lungefunktion målt som peakflow Inflammation målt som NO i udåndingsluft Xu et al. Building Environment 2010 Ferro et al. Indoor Air Austin Texas 2011 Natlig brug af laminært filtreret luft over hovedet reducerer symptomerne på allergisk astma hos børn og voksne 312 7-70 årige med utilstrækkeligt kontrolleret allergisk astma fik aktiv eller inaktiv luftfilter i 12 måneder. 15% flere fik det bedre og kattespecifik IgE faldt med aktivt filter Boyle et al. Thorax on line 8

Steffen Loft Effect of HEPA filtration of high volume inlet air from busy street Endothelial function & inflammatory markers Lung function & alveoli integrity KVR 100 channel ventilator 230 m 3 /h Continuous exchange ±HEPA filter Chamber volume 30 m 3 9

Steffen Loft No effects of exposure to ambient levels of traffic generated ultrafine particles in 30 healthy volunteers ±exercise in 2 x 2 cross over design on Endothelial function Lung function & inflammatory markers & alveoli integrity But systemic oxidative stress in DNA from peripheral blood monoclear cells KVR 100 channel ventilator 230 m 3 /h Continuous exchange ±HEPA filter Chamber volume 30 m 3 Konklusioner vedr. luftrensning og helbrdseffekter af partikler Luftforurening med partikler inde og ude er en vigtig miljøfaktor, der kræver mange liv og sygelighed globalt og i Danmark med lunge- og andre cancere, COPD, astma, diabetes, stroke, CVD etc. Hvor reduktion af kilderne ikke er mulig kan individuel forebyggelse være nødvendig Hvis indtrængen i boliger og/eller indendørs kilder har væsentlig betydning bør intervention med luftrensning med effektive filtre kunne reducere risiko Foreløbigt kun litteratur om interventioner med sygdoms effekt ved astma, men en dal data om effekt på karfunktion og biomarkører ved god eksponeringskontrast Der bør gennemføres tilstrækkeligt store kontrollerede undersøgelser af effekt på sygdomsmål ved udvikling af hjertekarsygdom og kroniske lungesygdomme 10

Tak for opmærksomheden Results Paper II 11