Atuarfimmi inuiaqatigiilerinermi allattariarsorluni misilitsinneq 2013, aalajangersumik sammisaqarluni Folkeskolens skriftlige afgangsprøve i samfundsfag 2013, emnedel Uunga akissutaasinnaasut / Svarmuligheder til Sammisaq 1 / Emne 1 Nunasisut ineriartornerlu / Indvandring og udvikling 1. Ukua ilaat ataaseq akissutaasinnaavoq Soorlu: (Aarrit, arferit, puisit, umimmaat aamma tuttut + aalisakkat) sakkussanut, atisassanut, nerisassatut piniarneqarsinnaapput. 1 af nedenstående forhold er svar Fx: Der var muligheder for fangst / fangstdyr (hvalros, hvaler, sæler, moskus og ren + fisk) til redskaber, tøj, mad. 2. Ukua ilaat ataaseq akissutaasinnaavoq Itsarnitsanik nassaat: attakut, atortut pisoqqat, nunaqarfitoqqat, kulstof 14. Atuartup aamma katersugaasiviit ingerlanneqarneri sammisinnaavai. (oqaluttuarisaanermik atuakkiat pinnagit!) 1 af nedenstående forhold er svar Arkæologiske fund: køkkenmødding, gamle fund, gamle bosteder, kulstof 14. Eleven kan også komme ind på museernes rolle. (ikke historiebøger!) 3. Akissut naatsuusinnaavoq akissutillu tulliuttut ilaat ataasiakkaat taaginnarneqarsinnaallutik a. qallunaatsiaat /viking-it / islandimiut / norskit (Erik Aappalaartoq/ Leif Iluanaarajooq) b. nunaateqarneq / nersutaatit / nunaateqarnermik kulturi (kisianni aamma piniarneq / aalisarneq). Svaret kan være kort og blot nævne enkelte af nedenstående svar a. nordboerne /vikinger / islændinge / nordmænd (Erik den røde / Leif den Lykkelige) b. landbrug / husdyr / bondekultur (men også fangst / fiskeri). 4. Tulliullugit taaneqartut ilaannik assersuut ataaseq akissutaavoq Soorlu: upperisamik/upperisarsiornermik /niuernermik allannguineq/ukioq naallugu nunaqarfinni/nunaqarfinni niuerfiusuni katersuunneq/ nioqqutissat avataaneersut / ileqqut allanngortut / inuit-kulturiannik annaasaqarneq / ileqqut nutaat / inuunermi pingaartitat nutaat. 1 eksempel af nedenstående områder er svar Fx: ændring i tro/religion / handel / koncentration i helårsbosteder / handelstationer/ varer udefra / ændrede traditioner / mistet inuit-kultur / nye vaner / nye livs-værdier. 5. a. Nunamut aamma b. Ineriartornermut akissutitut assersuut ataaseq tassaasinnaavoq Folkeskolens skriftlige afgangsprøve i samfundsfag 2013, den frie emnedel, qupp./side 1
Akissutaasinnaasut amerlaqaat, soorlu: a. Nuna: USA / Canada / Amerika Kujalleq: Indianerit / naggueqatigiit Inuit nunani allaniittut / Nunap inoqqaavi: Sydafrika, Australien. b. Ineriartorneq: oqaatsit annaasat / kulturi annaaneqartoq / kulturi alla / inuiattut akuerisaannginneq / peqqarniitsumik mumisitsineq pissutsillu allat apeqqummut akissutitut. 1 eksempel er svar på a. Land og b. Udvikling Der er mange svarmuligheder, fx: c. Land: USA / Canada / Sydamerika: Indianerne / Inuitter i andre lande / Oprindelig befolkning: Sydafrika, Australien. d. Udvikling: mistet sprog / mistet kultur / anden kultur / ikke accepteret som folk / voldelig revolution - og andre forhold, som er relevant for spørgsmålet. 6. Tunngaviliussaq ataaseq akissutaavoq Soorlu: inunnik ilinniarsimasunik/immikkut ilisimasalinnik amigaateqarneq. Suliffeqarfiit assigiinngitsut sulisussaqartinniarnerinut innuttaasut ikippallaarneri. Sulisinnaasunik amigaateqarneq. Inuit nunani allamiut akissarsianik appasissunik akuersaartut. 1 begrundelse er svar Fx: mangel på uddannede personer / eksperter. - For få indbygger til at dække forskellige arbejdsområder. - Mangel på arbejdskraft. -Udenlandske personer, der accepterer lave lønninger. 7. Tunngavilersuut ataaseq akissutaavoq Soorlu: peqqinnissakkut ajornartorsiutit annertunerusut. Pinerluttuliorneq. Kulturikkut/inooriaatsikkut/ oqaatsitigut sunnigaaneq. - Nunarsuarmioqataajartorneq. Illoqarfiit allannguutaat: Chinatown. 1 begrundelse er svar Fx: øget sundhedsmæssige problemer. Kriminalitet. - Påvirkning af kultur / livsstil / sprog. - Internationalisering. - Ændret by-mønstre: Chinatown. 8. Akissut tunngavilersugaq ataaseq Akissutinut periarfissat iluaqutissartaqarlunilu ajoqutissartaqarsinnaavoq. Iluaqutissaq: sulisartut akissarsiakitsut = sinneqartoorutit annertunerusut / Kalaallit Nunaannut / uatsinnut aningaasat amerlanerit. Ajoqutissaq: Nunanit allanit isigineqarnerlulerneq (nunat tamalaat isumaqatigiissutaannik malinnittoqanngimmat). Kalaallit akornanni suliffissaaleqineq. Inuttaasut assigiinngitsut akornanni assigiinnginnerit. Kalaallit suliffissaaleqisut nunanilu allaneersut akilernerlutat akornanni aporaannerit. - Piitsoqarfeqalernera. 1 begrundet svar Svarmuligheder kan være både fordele og ulemper. Fordel: billig arbejdskraft = større overskud / flere penge til Grønland / os selv. Ulempe: Mistet anseelse udefra (da man ikke overholder internationale konventioner). - Arbejdsløshed blandt grønlændere. - Klasseskel. - Konflikter mellem arbejdsløse grønlændere og underbetalte udlænginge. - Ghettodannelser. Folkeskolens skriftlige afgangsprøve i samfundsfag 2013, den frie emnedel, qupp./side 2
9. Akissut tunngavilersugaq ataaseq. Imaassinnaavoq kinguneqartoq imaluunniit kinguneqanngitsoq. Soorlu: mingutsitsineq piniakkat aalisakkallu ikinnerulernerannik kinguneqarsinnaavoq = piniartut aalisartullu isertitakinnerulernerat Mingutsitsineq Kalaallit Nunaannut aningaasatigut kinguneqassanngilaq, mingutsinneqartoq killeqarmat. Allani piniarneq aalisarnerlu. Aatsitassanik piiaaneq aningaasatigut iluaqutissartaqarpoq, piniartunut aalisartunullu aamma iluaqutaasumik. 1 begrundet besvarelse. Denne kan være både, at der er konsekvenser, og at der ikke er konsekvenser. Fx: forurening betyder færre fangstdyr og fisk = mindre indtægt til fangere og fiskere Forurening har ingen økonomiske konsekvenser for Grønland, fordi det kun er et begrænset område. Fangst og fiskeri andre steder. Råstofudvinding giver økonomiske fordele, som også kommer fanger og fiskere til gode. 10. Atuartup nammineq nunap pisuussutaanik/ aatsitassanik atuinermut isumaa tunngavilersugaq. Atuartut tunngavilersuinerat inuiaqatigiilerinermilu ilisimasanik najoqqutanillu atuinerat pingaartinneqassaaq. Elevens egen holdning til udnyttelse af undergrunden/råstoffer med begrundelse/argumenter. Der lægges vægt på elevens argumentering og brug af samfundsfaglig viden og evt. Kilder. Uunga akissutaasinnaasut / Svarmuligheder til Sammisaq 2 / Emne 2 Kulturitoqqat siuarsimasut sorlaqarfigisagut Vore rødder i fortidens højkulturer 1. (nammineq) akissutissamut periarfissaq: Soorlu: Tamat oqartussaaqataanerat (demokrati) isumaqarpoq, kikkut tamarmik (suiaassuseq, inuiattut sorliuneq, upperisaqarneq, aningaasat/aningaasarsiorneq apeqqutaatinnagit) qinersisinnaasut / aalajangeeqataasinnaasut. (personlig) svarmulighed: Fx: Demokrati betyder, at alle (uanset køn, race, religion, økonomi/indtjening) kan stemme / være med til at bestemme. 2. siunnersuut ataaseq akissutitut akuerineqarpoq. Soorlu: Kiffaanngissuseqarluni qinersinerit amerlanerussuteqartut aalajangiisarnerat oqarsinnaanermut kiffaanngissuseqarneq oqartussaaqataaneq ikinnerussuteqartut illersugaanerat. 1 forslag er accepteret som svar. Fx: Frie valg flertalsafgørelser ytringsfrihed medbestemmelse beskyttelse af mindretal Folkeskolens skriftlige afgangsprøve i samfundsfag 2013, den frie emnedel, qupp./side 3
3. atuartoq ilisarnaammut ataatsimut ataatsimik nassuiaateqassaaq: Soorlu: inuiattut perruualaarummik/inuiattut pingaartitsinermik takutitsinissamut periarfissaqarneq. Tamatuma kingunerisaanik nunap timersornermut aningaasanik suliniutinillu atuinissani annertusisinnaavaa. Eleven skal give 1 forklaring på en betydning: Fx: Mulighed for at udvise national stolthed / nationalisme. Det kan øge landenes interesse for at bruge penge og resurser på sporten. 4. Akissummut periarfissat a imaluunniit b: a) kinguneqanngilaq, tassami (aningaasat apeqqutaatinnagit timersortartoqarpoq OLimik soqutiginnittunik/taakkunani peqataasunik. Timersortartut allaniit tapiiffigineqarnissamik ujarlersinnaapput soorlu firmanit / tapiissuteqartartunit / privatimik toqqortanik) b) kinguneqassaaq, tassami (aningaasanik tapiissuteqannginneq timersornikkut ajornerusunik angusaqarfiussaaq. Timersortartut pisuut timersortartunit piitsunit timersuutiminnik ingerlatsinissamut periarfissaginnerupput. Nunat ilaat malittarisassat unioqqutinnissaannut periarfissarsiussapput. Isertortukkut tapiissuteqartarneq) Svarmulighed enten a eller b: c) ingen konsekvens, fordi (der vil uanset penge/økonomi være sportsfolk, som er interesseret/deltager i OL. - Sportsfolk vil finde andre muligheder for støtte fra firmaer / sponsorer / privat opsparing) d) konsekvenser, fordi (manglende økonomisk støtte vil give dårligere resultater. Rige sportsfolk vil have bedre mulighed for at dyrke deres sport end fattige. Nogle lande ville prøve at finde måder at omgå reglerne på. Skjult støtte) 5. Atuartoq ataatsimik nassuiaateqassaaq, kinguliani taaneqartut ilaannik imaqartumik: Naalagaaffimmi / nunami ataatsimoornermik pilersitsineq. Nuannaarnermik / perruualaarnermik ataatsimullu nuannaaqatigiinnermik pilersitsineq. Naalagaaffimmik/ nunagisamik saqqummiussineq/pilerisaarutiginninneq ussassaarutit pitsaasut. Nunagisamik tamalaat akornanni ilisimaarinnitsitsilerneq. Politikkip aalajangersimasup siuarsarneqarnera. Innuttaasut peqqissut = naalagaaffik/nuna peqqissoq. Eleven skal give 1 forklaring, som kommer ind på noget af nedenstående områder: Skabe fællesskab i nationen / landet. Skabe stolthed og fælles glæde. - Promovere nationen / landet god reklame. Få sat landet på landkortet. - Fremme en bestemt politik. - Sunde mennesker = sund nation. 6. Akissutaasinnaasut amerlapput atuatoq akuerineqarsinnaasumik ataatsimik taamaallaat akissuteqassaaq: Soorlu: inuit sivisunerusumik inuuneqalersissinnaavai. nappaatinik nungutitsineq. nappaatinik pitsaanerusumik akiuiniarneq. meeqqat toqusarnerat annikinnerusoq. toqqissisimaneq. Mange svarmuligheder eleven skal blot give 1 acceptabel forklaring: Fx Det kan medvirke til at give folk et længere liv. Udryddelse af sygdomme. Bedre sygdomsbekæmpelse. Mindre børnedødelighed. trykhed. Folkeskolens skriftlige afgangsprøve i samfundsfag 2013, den frie emnedel, qupp./side 4
7. (nammineq inuttut) akissutissat amerlapput: Qajaq - assakaasoq assallatserut maskiina aalatortoq/maskiinat qarasaasiaq / internet mobiltelefon nakorsaatit umiarsuit, biilit, timmisartut allarpassuillu. Toqqakkap tunngavilersornera pingaartinneqassaaq,soorlu qajaq atorlugu piniartut sumorsuaq angalasinnaapput nunaqqatiminnullu inuussutissanik atortussanillu pissarsillutik. Internet inuiaqatigiit ineriartornissaannut nutaanik periarfissaqartitsilerpoq, soorlu angerlarsimaffimmi suliffeqarfiit sukkanerusumillu attaveqaqatigiinneq. Mange (personlige) svarmuligheder: Kajakken - hjulet ploven dampmaskinen/maskiner computer / internettet mobiltelefon medicin skibe, biler, fly og meget andet. Der lægges vægt på begrundelsen for valget, fx kajakken medførte at fangerne kunne komme langt omkring og sørge for mad og materialer til bostedet. Internettet giver nye muligheder for samfundsudviklingen fx hjemmearbejdspladser og hurtig kommunikation. 8. Imilersorneqarnerup pitsaasup qularnaatsullu sunniutaanut akissutip nassuiaat ataaseq imarissavaa: Soorlu: Imeq minguitsoq peqqissuunissamut pingaaruteqarpoq. Imeq minguitsoq aalisakkanik tunisassiorfinnut (tunisassiat peqqinnartut / minguitsut). Kisianni aamma eqqiaanermut / asaanermut il.il. imeqarneq = eqqiluitsuunermut/peqqissuunermut pingaaruteqarpoq. Svaret skal give en forklaring på betydningen af en god og sikker vandforsyning: Fx: Rent drikkevand har betydning for sundheden. - Rent vand til fiskefabrikker (sunde / rene produkter). Men også vand til rengøring / vask o.l. = betydning for hygiejne / sundhed. 9. (nammineq inuttut) akissutissat arlaqarput: Angallannikkut aaqqissuussineq Kalaallit Nunaannik tamarmiusumik katigutsitsisinnaasoq unamminartuuvoq.- Takornariaqarnermut atugassarititaasut pitsaanerulersinnissaat unamminartuuvoq. Suliffeqarfinnut nunanut allanut tunissiorsinnaasunut / allaniillu tikisitsisinnaasunut atuagassarititaasut pitsaasut pilersinnissaat unamminartuuvoq. Kalaallit Nunaat isorartoqaluni siamaseqalutik najugaqartunik inoqartoq unamminartuuvoq. Flere (personlige) svarmuligheder: Udfordringen er at få et transportsystem, som kan knytte hele Grønland sammen.- Udfordringen er at få de bedste betingelser for turisme Udfordringen er at skabe de bedste muligheder for at virksomheder kan samhandle / eksportere og importere Udfordringen er at Grønland har en meget spredt befolkning i et langstrakt land. 10. Atuartoq iluaqutaasumut ataatsimut aamma ajoqutaasumut ataatsimut tunngavilersuissaaq: Akissutissamut assersuutit: Iluaqutit: Nuna ataatsimoortunngortinneqarpoq / niueqatigiinnissamut periarfissat pitsaasut / naak ungasikkaluartut ilaqutariit attaveqaqatigiinnerat attatiinnarneqarsinnaavoq. Folkeskolens skriftlige afgangsprøve i samfundsfag 2013, den frie emnedel, qupp./side 5
Ajoqutit: Inuiaqatigiinnut anigaasanik akeqarpoq / Naliginnaasumik kiffaanngissuseqarluni unammillerneq ajornakusoorpoq (kisermaassilluni ingerlatsineq/monopol) /akit qanoq katitigaanerat takujuminaattarpoq / najugaqarfiit tunngavissaqarani napaniartitat. Akissut pitsaasoq: Atuartup politikkikkut aalajangiussisimaneq (= isummat tunngaviusut/ideologi) iserfigaa. Nunap ineriartortinnissaanut isummat takorluukkallu. Eleven skal argumentere for både en fordel og en ulempe: Svareksempler: Fordele: Landet knyttes sammen / gode samhandelsmuligheder / familierelationer kan opretholdes på trods af lang afstand. Ulemper: Det koster samfundet penge / Der er vanskeligt med en almindelig fri konkurrence (monopol) / svært at gennemskue priser / kunstigt opretholdt lokal-samfund. En udmærket besvarelse: Eleven kommer ind på, at det er en politisk beslutning = ideologi. - Ideer og visioner for udvikling af landet. Uunga akissutaasinnaasut / Svarmuligheder til Sammisaq 3 / Emne 3 Piginnaatitaaffingamiuna! Piginnaatitaaffiit pisussaaffiillu Jamen, det har jeg da ret til! Rettigheder og pligter 1. Periarfissat kinguliani taaneqartut ilaat ataaseq taamaallaat akissutitut akuerineqarsinnaavoq: Soorlu: Meeqqat tamarmik ilinniagaqarnissamut periarfissaannik illersuineq, periarfissat assigiit. Inuttut ineriartorneq. Suliffissatigut periarfissat / akissarsiat pitsaanerusut. Peqqinneq pitsaanerusoq. Inuiaqatigiit iluanaarutaat: Ilinniagaqarneq inuttaasut ilinniarluarsimanerulernerannik kinguneqartarpoq/ innuttaasut perorsarsimanerusut/pissuserissaarnerusut pilersarput / inuiaqatigiit patajaannerusut. Isertitat pitsaanerusut taamaammallu akileraarutitigut isertitat annertunerusut. Inuiaqatigiit ineriartornerat. Blot 1 af nedenstående muligheder er et acceptabelt svar: FX: Beskyttelse alle børns mulighed for uddannelse, lige muligheder. - Personlig udvikling. Jobmuligheder / bedre løn. - Højere sundhed, Samfundsmæssige gevinster: Uddannelse giver mere veluddannet / dannede medborgere / stabilitet i samfundet. - Bedre indtjening og dermed skatteindtægter. - Udvikling af samfundet. 2. Patsisit ikinnerpaamik marluk Folkeskolens skriftlige afgangsprøve i samfundsfag 2013, den frie emnedel, qupp./side 6
Soorlu: Imaassinnaavoq nunami sorsuttoqartoq. Pinngortitami ajunaarnerit atuarneq piffissami killilimmi ajornartilersinnaavaat. Nuna imaassinnaavoq piitsuusoq taamaammallu tulleriiaarinera allaanerusinnaalluni. Nunap iluani piffimmiit piffimmut assigiinngissutsit annertuut / isorliunerusut. Oqaatsitigut pissutsit. Ilinniartitsisunik amigaateqarneq. Nunami innuttaasut naqisimaneqarnissaat ilisimasaqannginnissaallu kissaataavoq. Upperisarsiornikkut pissutsit imaassinnaapput, nukappiaqqat niviarsiaqqanit siulliunneqartartut. Atuarfik aningaasanik akeqarsinnaavoq. Mindst 2 årsager Fx: Der kan være krig i landet. - Naturkatastrofer kan for en periode forhindre skolegang. - Landet kan være fattigt og prioriterer anderledes. - Stor geografisk spredning / yderområder. - Sproglige forhold. Mangel på lærere. - Landet ønsker at undertrykke medborgerne og holde dem i uvidenhed. - Religiøse forhold som gør, at fx drenge prioriteres før piger. - Skolen kan koste penge. 3. (inuttut) tunngavilersuut ataaseq Soorlu: uagut nunarput tamat oqartussaaqataanerat kiffaanngissuserlu tunngavigalugit ineriartortikkatsigu tamatumalu kinguneranik inuttaasut tamarmik nunap aqunneqarnerani peqataallutillu oqartussaaqataasinnaapput. Kiffaanngissuseq naligiinnerlu pitsaasutut anguniagaapput. 1 (personlig) begrundelse Fx: Fordi vi bygger vores land på demokrati- frihed og lighed som betyder, at alle har lov at være med til at bestemme / have medindflydelse på styring af landet. - Frihed og lighed er idealerne. 4. Kinguliani taaneqartut ilaat ataaseq akissutip ilagissavaa Atuartut atuartut sinniisaannik pilersitsisinnaapput. Atuarfiit siulersuisuini atuartut sinniiseqarsinnaapput. Atuartup nammineq iliuusissamisut pilersaarutai. 1 af nedenstående forhold skal være del af svaret Elver har ret til at danne et elevråd. Elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Elevens egne handleplaner. 5. assersuutit assigiinngitsut marluk akissutaaput Soorlu: Atuartartut allagaat / tusagassiuutinik assigiinngitsunik attaveqarneq: radio, tv, internetsikkut aviisit / oqallittuni peqataaneq / nivinngaavinni nivinngartuineq / internetsimi innuttaaqataasullu naapiffiini allani blog-eqarneq. 2 forskellige eksempler er svar Fx: Læserbreve / kontakte forskellige medier: radio, tv, internetaviser / deltage i debatter / sætte ting op på opslagstavler / lave blog på internettet og andre sociale medier. 6. assersuut ataaseq akissutaavoq Soorlu: Kikkut tamarmik ineriartornermut sunniuteqarsinnaapput. Kikkut tamarmik isummaminnik anitsisinnaapput, kikkut tamarmik periarfissaqarput, tusarneqarsinnaapput. 1 eksempel er svar Fx: Alle kan få indflydelse på udviklingen. - Alle kan sige sin mening, alle har mulighed, alle kan blive hørt. Folkeskolens skriftlige afgangsprøve i samfundsfag 2013, den frie emnedel, qupp./side 7
7. inuusuttut tulleriiaarinerannut assersuut ataaseq utoqqaallu tulleriiaarinerannut assersuut ataaseq akissutaapput Soorlu: Inuusuttut: ilinniarneq, tapiissuteqariaatsit, inuusuttunut suliniutit, timersorneq, mikisunik meerallit atugaat, meeqqerivinnut il.il. aningaasaliinerit. Utoqqaat: utoqqarnik isumassuineq, utoqqarnut check, utoqqalinersiuteqarneq, utoqqaanerusunut aaqqissuussinerit. 1 eksempel på unges prioritering og 1 eksempel på ældres prioritering er svar Fx: Unge mennesker: uddannelse, støtteformer, initiativer for unge, idræt, småbørnsfamilieforhold, penge til børneinstitutioner osv. Ældre: ældrepleje, ældrecheck, pensionsforhold, seniorordninger 8. pisussaaffimmut assersuut ataaseq akissutaavoq Soorlu: nammineq meeqqanik paarisaqarneq, akileraarutinut akiliisarneq, inatsisinik malinninneq / angallannermi inatsisit, atuartuunissamut pisussaaneq. 1 eksempel på en pligt er svar Fx: passe (på) sine børn, betale skat, overholde lovene / færdselslov, undervisningspligt 9. suliffissaasinnaasut (fabrikkit, suliffeqarfiit), ilinniarfiit aamma periarfissat (atuarfiit), meeqqanik paaqqinninnerit (meeqqeriviit, meeraaqqeriviit), angalanissamut periarfissat (bussit, timmisartut, umiarsuit) arbejdsmuligheder (fabrikker, institutioner), uddannelsesinstitutioner og muligheder (skoler), børnepasning (børnehaver, vuggestuer), transportmuligheder (busser, fly, skibe) 10. Atuartup diagram atorsimallugu takutissavaa taavalu ukua nassuiarlugit 1. innuttaasut katitigaanerat aamma 2. siunissami unamminartut Soorlu: 1-imut: utoqqaat amerlanerit = sulisinnaasut / suliffeqarfinni inuit ikileriarnerat. Akileraarutitigut isertitat ikileriarnerat akissaajaatillu amerlinerat (utoqqalinersiutit, napparsimasut isumagineqartut) 2-mut: atuartup nammineq tunngavilersuinera. Soorlu: akitsuutit qaffannerat, akileraarutit qaffannerat, atugarissaarnissamik neqeroorutit ikilinerat, atuinermut akiliisarneq (nakorsamut, kigutit nakorsaannut, utoqqaat illuinut), tapisiaqartitsinnginneq. Suliffeqarfiit nutaat = akileraarutitigut isertitat amerlinerat, inuiaqatigiit ingerlalluarnerusut, isumalluutinik (aalisakkanik, aatsitassanik il.il.) atuilluarneq. Eleven skal vise, at diagrammet er brugt og forklare 1. befolkningssammensætningen og 2. fremtidige udfordringer Fx: ad 1: flere ældre = færre arbejdsdygtige / personer på arbejdsmarkedet. Færre skatteindtægter og større udgifter (pensioner, behandlinger) Ad 2: personlig argumentation. Fx: hæve afgifter, hæve skatter, færre velfærds-tilbud, brugerbetaling (læge, tandlæge, alderdomshjem), ingen tilskud. Nye virksomheder = flere skatteindtægter, mere effektivt samfund, bedre udnyttelse af resurser (fisk, mineraler m.m.) Folkeskolens skriftlige afgangsprøve i samfundsfag 2013, den frie emnedel, qupp./side 8