Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Relaterede dokumenter
Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Erdedanskesøerblevetforstore?

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Udnyt dine data og boost soholdet

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Effektivitsrapport for avlsdyr

Jævn og konstant produktion

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Soen længe leve - det betaler sig

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

FLASKEHALSE I SOHOLDET

Input fra workshops Styr på soholdet

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

SENESTE NYT OM SOFODRING

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

Antal blandinger til fremtidens sohold

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

HOLDBARHED HOS UNGE SØER

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Hvornår og hvorfor skal jeg

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

- så den kan passe 15 grise

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

Effektiv svineproduktion med WinPig

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Viden, værdi og samspil

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Du passer soen og soen passer grisene

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Valg af stald til drægtige søer

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Tema. Brug værktøjerne

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest.

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Transkript:

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1.

Hvorfor en strategi? Den bedste økonomi opnås når: Lige mange søer på hvert farehold = fyldt farestald De bedste søer er på holdet! DU sætter holdet, men det er kollektivet som fører til sejr Bevar forspringet

Hvem starter inde! Mål: 1 faringer ønskes (et rundt tal) Forudsætninger % 1 lægs søer. 88 % i faringsprocent 95 % af alle polte som løbes bliver til 1 lægssøer = Der skal løbes ca. 114 søer/polte for nå målet Hvor kommer de fra? Der skal være ca. polte (inkl. polte omløbere fra foregående ugehold) 9 gamle søer skal løbes, heraf kommer: ca. 8-85 af søerne fra farestalden De resterende er omløbere fra andre ugehold

Udskiftningsstrategi tilfældig! 1. Polte løbes, når de er store nok og i brunst. Der mistes en del søer, som aflives eller dør. Løbeholdene varierer meget i størrelse 4. De ringeste søer ved fravænning sættes ud

Udskiftningsstrategi + styret! 1. Søerne udskiftes på grund af eksteriør eller manglende fertilitet (drægtighed).. Søerne udskiftes på grund af lave kuldresultater (levendefødte eller moderegenskaber).. Lavere sodødelighed. 4. Soen udskiftes, når der er bedre økonomi i at erstatte den med en gylt. 5. Poltene løbes 7-8 måneder gamle i. eller. brunst. 6. Der er systematik omkring poltene, så det ønskede antal polte er klar til løbning.

Dette indlæg omhandler Styr på poltene gir styr på søerne. Hvornår skal der foretages en udskiftning? Tommelfingerregler gode idéer om hvilke søer der skal sættes ud - til brug i hverdagen. Hvornår er det økonomisk optimalt at udsætte søerne ud fra en simpel betragtning? Hvordan kan udskiftningen gøres endnu bedre?

Hvor kommer poltene fra? Indkøb = styr på antal, alder, indeks og eksteriør = højere pris. Hjemmeavl = mindre styr på antal, alder, indeks og eksteriør = lavere pris. Sundhed, staldplads, dyreenheder, interesse for avl.

Styr på poltene Pulje af løbeklare polte i den rette alder (omkring 7-8 måneder) Løbning tidligst i. brunst Flushing 7-14 dage før løbning Optimering af kuldstørrelse

Brunststyring kom godt i gang Poltene skal være acykliske og cirka 6 måneder gamle. Fokus på: Alder Ornekontakt Lys Opstaldning Flytteprocedurer Sammenblanding

Alder ved løbning Alder, dage 1 9 7 5 1 19 17 15 1 4 5 6 7 8 9 1 11 Besætning 4 dage

Pct. polte 4 6 8 1 1 14 16 Alder ved 1. løbning 1 4 5 6 7 8 9 1 4 5 6 7 8 9 4 8 ± 47 dage Pct. polte 1 4 Alder ved 1. løbning 1 4 5 6 7 8 9 1 4 5 6 7 8 9 4 ± 8 dage Eks. 1 Før Efter

Brunststyring Fastlæg alder for 1. brunst Registrering Påvirk det ønskede antal polte Ornekontakt Flytning/sammenblanding Brunst ses efter 5-1 dage Flush poltene 7-14 dage før løbning Udsæt polte, der ikke har vist brunst ved 1 måneder.

Ens poltepuljer polte i gns. stimuleres til brunst hver uge For mange polte i holdet løb de ældste Ugehold 1 4 5 6 Antal polte i mindst. brunst Antal løbne polte 19 1 8 1 18 4 4 Husk faktor 1,5, dvs 5 polte ind for hver gang der skal 4 i brunst på det pågældende poltehold

Hvem skal skiftes ud? Husk: 1. Udskiftning skal forbedre holdet. Man udskifter kun, hvis man har en indskifter!

Udskiftning Tvungen udskiftning: Der skiftes ud i et sohold, fordi man er tvunget til det (6 pct.) Frivillig udskiftning: Der skiftes ud, fordi erstatningen kan gøre det bedre (4 pct.) Alle udskiftninger brugt (ingen polte på bænken) Så kommer der til at mangle en spiller (tvungen) eller også må en træt spiller = ældre so fortsætte selv om det ikke er helt optimalt for holdet. Tvungne udskiftninger er uheldige, og soholdet præstere bedre, hvis antallet kan nedbringes. Hvordan er de fordelt?

Tvungen udsætning - procent af alle udsatte Ikke-drægtig ( pct.) Ok Sodødelighed (1 pct.) Selvdøde (11 pct.) Aflivede (1 pct.) Sygdom og skader (11 pct.) Diverse: 6 pct. Cirka 6 pct. af alle udsætninger er tvungne % af løbne søer/kuldnummer 1% 95% 9% 85% 8% 75% % % % 5% % 4% % 5% % % % 5% 6% 7% Døde/aflivet Slagtet før faring Kuldnummer faringsprocent % % 11% 1% 9% 96% 95% 9% 9% 9% 91% 86% 86% 1 4 5 6 7 8 9 Kuldnummer

Frivillig udsætning - procent af alle udsatte Frivillig udsætning skal være produktivitetsoptimerende = Vi sætter det bedste hold. Moderegenskaber ( pct.): Cirka 5 pct. af pattegrisedødeligheden efter kuldudjævning findes i cirka pct. af farestierne. Alder (16 pct.): Levendefødte topper allerede på kuldnummer, så udsætning på grund af alder/produktivitet kan være vigtig. For mange i ugeholdet (4 pct.): Giver sikkerhed for en fyldt farestald Kun cirka 4 pct. af alle udsætninger er frivillige og dermed produktivitetsoptimerende.

Accepter udsving i præstationer på 1-. kuld! Et par dårlige kampe, men træneren satte ham ikke af holdet 1 år senere: B.T.'s overskrift i store typer er 'Drømmedahl', og avisen hiver den tidligere så udskældte Dennis Rommedahl op på helteniveau.

Sund fornuft, udsæt kun yngre søer efter disse regler Eksteriør = det synlige - Gode ben, godt pattesæt, gode chancer for at gennemfører et helt kuld Der accepteres et dårligt resultat indenfor hver hændelse! Levendefødte (cirka -4 levendefødte under kuldnummergennemsnit, optil gange indtil 4 kuldnummer Moderegenskaber meget dårlige fravænninger >= mere end 4 døde grise/kuld Trend ved alder = større pattegrisedødelighed hos ældre søer Fertilitet 9-95 pct. af søer/gylte på hvert kuldnummer bør fare * De fleste. gangs omløbere ud.

Tommelfingerregler på kuldnummerniveau 1. kuld so: Der udsættes aldrig med hensyn til kuld- og moderfravænningsresultater, kun på eksteriør eller fertilitet Øvrige kuldnumre: fertilitet og eksteriør indgår altid som udsætter årsag -4 kuld: Der skal være dårlige kuld- eller moderresultater (de må godt have en af hver). 5-1 kuld: Samme som -4 kuld, men begynd at udsætte søer med de dårligste kuld- og moderresultater eller efter alder.

Produktivitet som funktion af alder, levendefødte! Flere levende fødte i forhold til 1 kuld so,5, 1,68,5 1,6 1,5 1,18 1,,69,5,44,1, 4 5 6 7 8 Kuldnummer

Maksimalt gns. effektivitet! Lev. fødte kuldnr. Sum lev. kuldnr./kuldnr Levende fødte. Per kuld eller løbende Gns. 16,5 16, 15,5 15, 14,5 14, 1,5 1, 1,5 15,5 15,15 15,1 15,1 14,9 14,65 14,78 1,81 1,81 15,49 15,86 15,4 14,99 14,5 14,5 1,9 1 4 5 6 7 8 Kuldnummer

Afskrivning af polten Polteudgift ved udskiftning efter angivet kuldnummer 1 197 1 8 kr/so 6 4 548 66 74 19 18 157 17 1 4 5 6 7 8 Kuld polten når som so inden afgang

Kuldnummer fordeling, strategier Fordeling af søers faringer % af faringer i besætningen 1% 6% 1% 16% 11% 6% 1% Konsekvent udskiftning efter 5 kuld Konsekvent udskiftning efter 8 kuld 6% % % 17% 1% % % 17% 14% 11% 8% 5% % 1 4 5 6 7 8 Kuldnummer

Økonomi ved konsekvent udskiftning efter bestemt kuldnummer DB pr. årsso, ved aldersudskiftningsstrategi Alle tilbageværende søer er udsat konsekvent efter angivet kuldnummer DB per årsso 5 5 15 1 5.166.8.1.1..97.5 55 1 4 5 6 7 8 Kuldnummer

Udsætningsårsager Løbe-/drægtighedsafdelingen cirka 5 pct. Døde/aflivede søer (både før og efter faring) Farestalden cirka 5 pct. af søerne. Udsætningsårsager rækkefølge: 1. Eksteriør (inden løbning).. Manglende drægtighed/fertilitet (efter løbning). = 1 faringer så skal der løbes 114 søer/gylte/polte 1. Sygdom eller skader (hele tiden).. Alder/faldende produktivitet (efter endt fravænning).. Moderegenskaber (efter endt fravænning). Hvis vores gennemsnit estimater for so udskiftning er rigtig, Hvor stor vil variation så være per fravænningshold?

Variation i behov for polte, helt optimal udskiftning? Optimalt behov for polte 45 4 5 5 15 1 5 1 4 5 6 7 8 9 1 uge

Polte strategi : God udskiftning = Starter i farestalden Når et ugehold har faret, er der 1 dage (ved 4 ugers fravænning) til at de fravænnede søer skal løbes igen Vi kan lige nå at give besked til poltestalden om der er brug for: Ekstra mange polte Normalt antal polte Mindre antal polte På det pågældende polte hold om 1 dage. Resultat: Giver varierende poltepulje hold, som kan optimere udskiftningen

Prognose for næste kuld, baseret på levende fødte i sidste kuld God sammenhæng (statistisk sikker), men svag hældning! Eksempel Gruppe 1: 16 levende fødte på 5 kuld Gruppe : 1 levende fødte på 5 kuld Hvor stor tror i forskellen er på 6 kuld, hvis begge grupper går videre Gruppe 1 får statistisk set kun = ca.,8-1 flere levendefødte end gruppe i næste kuld (gælder alle kuldnumre) Skal primært bruges på søer som har nået 4 kuld eller flere. Polte strategi, nyttig her

Resultat so-strategier! Mer DB/årsso Udsætter strategi scenarier 5 15 16 5 1 1 5 5 9 Alle søer udsat efter 5 Alle søer udsat efter 6 Alle søer udsat efter 7 Alle søer udsat efter 7 (5 % reduktion afgang) Alle søer udsat efter 7 (5 % reduktion afgang) Alle søer udsat efter 8 (5 % reduktion + bedre udsætning)

Styr på poltene, giver styr på soholdet Bevar forspringet Et bedre overblik: strategier (uden eller med kommunikation med farestalden). Sparede polte foderdage: Øg DB pr. årsso med cirka 1 kr. ved at brunstsynkroniserer dine polte. Din udskiftningsstrategi forbedres måske også (cirka 15-5 kr./årsso). Mulighed for lavere udskiftning (færre 1. lægssøer), uden det går ud over produktiviteten?