Krydse vandløb Side 1/10 Dare to begin! He who postpones the hour of living rightly is like the rustic who waits for the river to run out before he crosses. Quintus Horatius Flaccus Pludselige regnskyl eller temperaturstigninger, som forårsager pludselige snesmeltninger kan på minutter omdanne et ellers fredeligt lille vandløb til et frådende inferno af whitewater udfordringer. Som turleder bør man derfor have noteret sig muligheder for alternative krydsninger og ikke være bange for at benytte disse muligheder, hvis vandløbet viser sig at være impassabelt. Der findes to faremomenter i forbindelse med vandovergange. Den første af disse faremomenter er selvfølgelig vanddybden. Heldigvis er mange af vandløbene i fjeldområderne dog relativt lavvandede, idet fjeldgrund ikke eroderes nær så let som almindelig jordbund. Den anden af de umiddelbare faremomenter i forbindelse med vadning er strømmen i vandet. De allerfleste ulykker i forbindelse med vadning finder sted i ret lavvandede, men meget hurtigt strømmende elvløb, hvor mange mennesker har en umiddelbar evne til at undervurdere kraften i det strømmende vand, idet de fokuserer alt for meget på den relativt lille vanddybde. Med hensyn til vanddybde i strømmende vand kan det som en hovedregel siges, at går vanddybden højere end til midt på skinnebenet hos den mindste af deltagerne, bør man kraftigt overveje at finde alternative ruter. Den tilladelige vanddybde kan selvfølgelig være højere, hvis vandet strømmer med en relativt lille hastighed; men selv i stillestående eller meget roligt vand skal vanddybden helst ikke overstige knædybde på den fysisk mindste af deltagerne. Husk på, at vandet er smeltevand og sandsynligvis kun et par grader over frysepunktet! Den pludselige nedkøling af fod og underben reducerer i høj grad følsomheden, muskelstyrken og spændstigheden i de nedkølede fødder, hvorfor man selvfølgelig skal være ekstra påpasselig. Vanddybder over knædybde vil man normalt ikke forsøge at vade, med mindre alle i gruppen er fuldvoksne fjeldvandrere med god kondition og kendskab til vadning. Og selv da vil et sådant vad i strømmende vand være at kategorisere som farligt.
Side 2/10 Faren ved det hurtigt strømmende vand er selvfølgelig, at kraften i vandet kan blive så stor, at fødderne ganske simpel skubbes væk under een. En person, som først bliver skubbet omkuld af strømmen, vil meget hurtigt blive ført med strømmen med meget stor hast. I en sådan situation skal man gerne være i stand til at reagere rigtigt og helst meget hurtigt! Første regel, når man er faldet i hurtigt strømmende vand, vil enhver white water rafter kunne sige meget entydigt er at forsøge at dreje sig, således at man flyder med fødderne først. Derved har man meget bedre mulighed for at undgå at støde hovedet ind i en sten eller et væltet træ. Hvis man har rygsæk på under vadningsforsøget, bør hofteremmen være spændt op, således at man hurtigt kan tage rygsækken af. Sandsynligvis vil rygsækken endda flyde ovenpå, således at den kan bruges som en midlertidig redningsflåde. Kraften i det strømmende vand mærkes først for alvor i det tilfælde, hvor en person bliver trykket ind mod en forhindring af det strømmende vand. Forhindringen kan fx. være grenene fra et væltet træ. Næsten hvert år er der mennesker, som omkommer i de skandinaviske fjelde, netop pga sådanne ulykker. Et vadningsforsøg kan gøres lidt mere sikkert ved at benytte et reb som hjælp. Der findes forskellige teknikker til at sikre, at man får mest mulig nytte af det medbragte reb. At læse strømmende vand: Vandløb i de skandinaviske fjeldområder har næsten alle samme grundlæggende udformning, hvor vandet strømmer over klippegrund med større eller mindre koncentration af løse sten. Et sådant vandløb vil på visse områder være snævret ind pga omgivende fjeldsider el lign. På de snævre strækninger vil vanddybden og strømhastigheden være meget stor, hvorfor man normalt vil vælge at krydse vandløbene på de bredeste steder. Det er langt bedre at gennemføre et langt og koldt, men sikkert vad end et hurtigt men farligt vad! Hvor vandløbet svinger eller slår en bugt, vil strømmen normalt være kraftigst i ydersiden af bugtningen. Her kan kraften fra vandet også have udhulet og undermineret skrænterne. Et sådant yderhjørne i en bugtning bør derfor undgås, med mindre man med definitiv sikkerhed kan bedømme både vandstand, bundforhold og strøm som værende sikre. Der kan være forskellige forhindringer i vandløbet, som alle kan medvirke til at gøre vadningsforsøget mere vanskeligt og farefuldt.
Side 3/10 Stående bølge: Normalt vil der findes en mængde af større eller mindre sten i vandløbet. Selv de sten, som ligger skjult under vandoverfladen, kan afsløres pga. de bølgeformer, som dannes pga stenene. Man vil kunne se en bølge som selvom den ligner en helt normal bølge vil blive stående på samme sted. White water folk kalder normalt en sådan bølge for en standing wave eller blot stående bølge på dansk. Hvis man padler med et fartøj i vandløbet, ønsker man selvfølgelig at undgå sådanne sten. Stopperbølge: En sten som rager op over vandoverfladen vil forårsage strømhvirvler på nedstrøms side af stenen. En lille sten er selvfølgelig ikke noget problem, men er der tale om en større sten i strømmende vand, kan en sådan strømhvirvel være direkte livsfarlig! Nogle af strømhvirvlerne vil med meget stor kraft strømme IMOD den normale strømretning, samtidigt vil der lige bag stenen være en kraftig nedadgående strøm. White water folk kalder en sådan bølge for en stopper wave, og det er ikke helt uden grund! Bliver man først fanget i en sådan strømhvirvel, er der en ganske god chance for, at det bliver ens sidste fjeldtur, med mindre man er en meget god svømmer!
Side 4/10 Vadningsteknik: Hvis man efter grundig iagttagelse af vandløbet har besluttet sig for, at vadning af det pågældende vandløb ligger inden for den pågældende deltagergruppes kapabilitet, findes der et par teknikker, som kan medvirke til at gøre vadningen noget mere sikker. Først vil det være en rigtig god ide, hvis hver person i gruppen er i besiddelse af en vandrestav eller en hurtigt tilskåret birkegren! Inden man overhovedet påbegynder vadet, har man selvfølgelig sikret sig, at den modsatte bred er nem og sikker at gøre landgang på. At forsøge et svært vad for blot at ende ved en upassabel skrænt på den modsatte side, er et faremoment, som nemt kan undgås. Husk, at man altid bevæger sig en god del med strømmen under et vad. Vandrestaven holdes opstrøms, altimens man sørger for at holde en passende afstand mellem fødderne lidt over skulderbredde er meget passende. Er strømmen kraftig, går man ikke med normale skridt over elven, men bevæger fødderne sidelæns, (så man undgår at krydse benene) samtidigt med at man løfter fødderne så lidt som muligt for at undgå, at strømmen får tag i foden.
Side 5/10 Krydse med reb: Hvis et vad forekommer at være så svært, at man kun overvejer et vadningsforsøg pga den sikkerhed, det medbragte reb kan give, vil det normalt være hensigtsmæssigt at undgå det vad! Krydsning med reb som sikkerhed må betegnes som en decideret nødprocedure, som kun bør tages i brug, hvis alle andre muligheder forekommer udelukkede... Oplevelsen af at stå midt i et isnende koldt og hurtigt strømmende vandløb med isnende koldt vand til midt på livet og følelsen af, at fødderne bliver presset væk fra vandløbets bund, og man kun klarer at holde sig oprejst pga støtten fra rebet, giver i den grad respekt for vandets kraft; men selv om en sådan oplevelse kan være nyttig for en kommende turleder (for at lære respekt for strømmens kraft) er det samtidig en oplevelse, som let kan gå galt og absolut en oplevelse, som almindelige deltagere på en tur aldeles bør friholdes for... Der er dog yderligere endnu et perspektiv på anvendelsen af sikkerhedsreb i forbindelse med vadningsforsøg, hvilket formentligt er den vigtigste grund til, at turlederen bør have kendskab til rebstøttede vadningsteknikker. Fjeldområderne er nemlig et omskifteligt miljø, og der kan forekomme ekstremer i forhold til vejrpåvirkninger. Det er derfor på det teoretiske plan muligt at forestille sig en situation, hvor en fjeldvandrere i gruppe er blevet bragt i en situation, hvor alle veje omkring dem er lukkede pga farlige og hurtigt strømmende vandløb. I en sådan situation er det selvfølgelig værd at bemærke, at lige så hurtigt som vandmængden kan stige i et fjelddvandløb, lige så hurtigt kan vandmængden falde igen. Det giver ofte god mening at vente til lige efter daggry med at krydse et vanskeligt vandløb. Snesmeltningen fra de højere fjelde vil være næsten standset i nattens kulde, hvorfor vandløbet normalt er relativt lavvandet om morgenen. Hvis omstændighederne tvinger en til at forsøge et vad af en farlig elv, vil man selvfølgelig forinden have afsøgt den pågældende elv både op og nedstrøms for at finde det mest fordelagtige sted at gøre forsøget. Der findes forskellige metoder til at benytte sig af rebet i forbindelse med vadning. Husk dog på at i en given situation kan det derfor være ønskeligt eller ligefrem tvingende nødvendigt at benytte sig af en anden metode end den nedenstående. Det er det grundlæggende princip ikke de konkrete deltajer som er vigtige at memorere.
Rebets to ender knyttes sammen, således at man får en lang løkke. Den maksimale vandløbsbredde man kan krydse med denne metode begrænser sig til en trediedel af den samlede længde af de sammenknyttede tove. Første mand (m/k), som krydser vandløbet, skal være en af de mere erfarne og stærke medlemmer af gruppen. Normalt vil det derfor være turlederen, som tager første tur over vandløbet. Man binder sig fast til tovet (flere forskellige procedurer er vist i kapitlet om knob) og støtter sig til vandrestaven under selve vadningen. På nedenstående tegning er turlederen (B) halvvejs over åen, medens han sikres af (A). I meget stærkt strømmende vand kan det være en fordel at lade flere personer deles om arbejdet i position (A). Hvis person (B) falder omkuld, vil det være muligt for (C) at hive personen i land, medens tovet holdes fast af personerne i position (A). Side 6/10 Det kan være en fordel for både personerne i position (A) og position (B) at sidde ned med fødderne stemt mod en eller anden terrænstruktur, som ikke giver efter. Rebet føres bag om ryggen, således at man sikrer med hele kroppen og kan stemme imod med fødderne. På næste tegning er turlederen kommet helskindet over vandløbet og kan nu begynde at sikre den næste person på vedkommendes tur over vandløbet. Et antal deltagere kan hjælpes over vandløbet på denne måde, idet tovet blot kører i rundkreds. Hver person bindes på rebet, og der går selvfølgelig kun en person over ad gangen. Hvis person (C) falder, vil personerne i position (A) skulle holde fast i tovet. Strømmen vil da føre person (C) ind mod bredden umiddelbart nedstrøms for postion (A).
Side 7/10 Når der er flere personer, som er kommet over vandløbet, kan nedenstående teknik benyttes. Det vil være velegnet at benytte denne teknik for de letteste personer i gruppen (Lettere personer vil lettere blive grebet af strømmen) Person (A) krydser som den sidste vandløbet, medens vedkommende sikres af personerne i position (B)
Side 8/10
Side 9/10 Avanceret nødprocedure ved vadning: Følgende procedure medtages som en nødprocedure i det tilfælde, hvor en gruppe deltagere tvingende nødvendigt skal krydse et farligt vandløb. (Metoden kan selvfølgelig også benyttes til sikring af lettere vandløb, hvor sikringen måske mere er af psykologisk tryghedsværdi for usikre deltagere end pga vandløbets egentlige farlighed) En person skal starte med enten at vade eller evt svømme over vandløbet. Vedkommende skal selvfølgelig være sikret med reb muligvis som vist på første tegning i ovenstående procedure. Når førstemanden har fundet sikker fodfæste på den modsatte bred, etableres et sikringssystem, som vist på tegningen. Et reb udspændt over åen giver en god og stabil sikkerhed for deltagerne, som skal krydse vandløbet. Samtidigt giver det viste system mulighed for at kunne hale personen i land hos enten person (A) eller (B). Vær opmærksom på at sikringsrebet i en sådan komfiguration skal kunne holde til ret store påvirkninger!
Side 10/10