AGGRESSIONER HOS HUNDE

AGGRESSIONER HOS HUNDE Projektrapport Dyr, mennesker og samfund Marian Wibholm Just Marianne Kjærulf Josefine Brandt Spile Stephanie Sigvert Sørensen HVB11059 HVB11024 HVB11014 HVB11048 Faglig vejleder: Björn Forkman Metodevejleder: Trine Dich 6. januar 2012 Københavns Universitet LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet for fødevarer, naturressourcer og veterinærmedicin

Resumé Hovedformålet med dette projekt var at undersøge, hvilken effekt det omgivende miljø kan have på, om en hund udvikler aggressiv adfærd. Der er herunder redegjort for dominans-, angst- og jagtrelateret aggression samt for aggression generelt. Hvilke miljømæssige faktorer, der overordnet set kan have en effekt på hunden og dennes adfærd er forsøgt analyseret, og effekten, miljøet har på netop de tre nævnte aggressionstyper (dominans-, angst- og jagt-), er ligeledes undersøgt og efterfølgende diskuteret. I projektet er anvendt litteraturstudie, da resultater af tidligere empiriske undersøgelser er benyttet i forbindelse med besvarelsen af problemstillingen. Der er således benyttet både videnskabelige artikler fra Peer Reviewed tidsskrifter og lærebøger skrevet af anerkendte forskere indenfor hundeadfærd. Overordnet kan det konkluderes, at miljøet tilsyneladende har en stor effekt på hundens udvikling af aggressivitet. Det skal i denne forbindelse dog nævnes, at der i spørgeskemaundersøgelserne ikke er taget højde for, hvad der er gået forud for den aggressive adfærd. Derfor har det generelt været svært, for at sige næsten umuligt, at afgøre, om det er angst eller dominans, der ligger til grund for den udviste aggressive adfærd, da disse to aggressionstypers udfald umiddelbart ligner hinanden meget. Vi fandt desuden, at den jagtrelaterede aggression er noget anderledes end de to foregående, da denne aggressionstype oftest udløses uden forudgående advarsel. Desuden må det konkluderes, at opfattelsen af aggression og aggressiv adfærd er et forholdsvis subjektivt emne, der ofte afhænger af personen, der observerer hunden. KU LIFE 2

Forord Hensigten med denne rapport er øvelse i projektsamarbejde og skrivning. Rapporten har således fungeret som øvelse i, ud fra en problemanalyse, at udarbejde en god problemformulering gennem hvilken, man kan bearbejde en valgt problemstilling og således opnå en forståelse af sammenhænge, årsager og konsekvenser indenfor et relevant emne. Rapporten har desuden fungeret som øvelse i argumentering, veldokumentering samt afgrænsning af det valgte emne. Målgruppen for denne rapport er den faglige vejleder samt metodevejlederen, der undervejs har hjulpet med projektet og ligeledes andre studerende eller lignende, der kunne finde emnet og dermed rapporten interessant. Gennemførelsen af projektet, og dermed udarbejdelsen af denne rapport, er en del af det obligatoriske kursus Dyr, mennesker og samfund på første semester på uddannelsen i Husdyrvidenskab. Projektet er således et led i den samlede uddannelse. Vi takker vores faglige vejleder, Björn Forkman, samt vores metodevejleder, Trine Dich, for hjælp til afgrænsning af emnet og for at styre os i den rigtige retning. Endvidere takker gruppens medlemmer hinanden for et rigtig godt og seriøst samarbejde med en motivation og en udholdenhed, der hele projektet igennem har været i top. Vi har formået at holde hinanden oppe, selv når vi har stødt på vanskeligheder undervejs i forløbet. 6. januar 2012, Københavns Universitet Marian W. Just Marianne Kjærulf Josefine B. Spile Stephanie S. Sørensen KU LIFE 3

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 6 1.1 Problemanalyse... 6 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Afgrænsning... 7 1.4 Metode... 7 2. Redegørelse... 8 2.1 Definition af aggression overordnet... 8 2.2 Definition af aggressionstyper... 8 2.2.1 Definition af angst og angstrelateret aggression... 8 2.2.2 Definition af dominans og dominansrelateret aggression... 9 2.2.3 Definition af jagt og jagtrelateret aggression... 9 3. Analyse... 10 3.1 Miljømæssige faktorer, der kan have betydning for, om en hund udvikler aggressiv adfærd... 10 3.1.1 Hundens ejer... 10 3.1.2 Bosted... 12 3.1.3 Hjemmets øvrige familiemedlemmer... 13 3.1.4 Tid på året... 14 3.2 Miljøets betydning for, om en hund udvikler aggressiv adfærd... 15 3.2.1 Miljøets betydning for, om en hund udvikler angstrelateret aggression... 15 3.2.2 Miljøets betydning for, om en hund udvikler dominansrelateret aggression... 16 3.2.3 Miljøets betydning for, om en hund udvikler jagtrelateret aggression... 18 4. Diskussion... 22 4.1 Diskussion af afgrænsning... 22 4.2 Diskussion af de forskellige synspunkter/resultater i litteraturen omkring hundes udvikling af aggression... 22 KU LIFE 4

4.2.1 Diskussion af udvalgte videnskabelige artikler... 22 4.2.2 Diskussion af resultater til angstrelateret aggression... 25 4.2.3 Diskussion af resultater til dominansrelateret aggression... 25 4.2.4 Diskussion af resultater til jagtrelateret aggression... 27 4.3 Diskussion af valget af kilder... 28 5. Konklusion... 29 6. Perspektivering... 31 6.1 Den genetiske komponent... 31 6.2 Sygdom og smerter... 31 6.3 Hundelov og kørekort... 32 7. Litteraturliste... 33 I. Bilag... 36 I.i Procesevaluering... 36 KU LIFE 5

1. Indledning 1.1 Problemanalyse Op gennem 1970 erne tydede forskellige undersøgelser angående adfærdsproblemer hos blandt andet hunde på, at den uønskede adfærd opstod som et resultat af mangel på autoritet, disciplin og kontrol fra ejerens side (Mugford, 1995). Da hundetræneren Barbara Woodhouse efterfølgende udtalte på nationalt tv, at der ikke findes dårlige hunde, kun dårlige ejere og desuden udgav bogen No Bad Dogs The Woodhouse Way (1984), har den gængse opfattelse af forholdet mellem hund og ejer været, at hundens adfærd afspejles gennem ejerens disciplinering eller mangel på samme. Siden da har opfattelsen af forholdet mellem hund og ejer imidlertid ændret sig, og man diskuterer nu, om ejeren og hundens omgivende miljø overhovedet har nogen betydning for hundens adfærd. Aggressioner hos hunde er i dag et forholdsvis stort problem (Bosch, G. et al, 2007) (Lund J. D., 2007) (Lund & Mikkelsen, Euthanasia of dogs due to behavioural problems: an epidemiological study of euthanasia of dogs in Denmark, with a special focus on problems of aggression, 1999) (Arkow & Dow, 1984), der fra tid til anden resulterer i bidskader på andre hunde eller dyr og i nogle tilfælde endda også på mennesker. Grundet bidskader og anden aggressiv adfærd har hunden på det seneste hyppigt været i mediernes søgelys. De aggressive hunde er nemlig ikke kun ejerens problem; også forbipasserende på gaden, naboen og andre mennesker, som kommer tæt på hunden vil blive påvirket af adfærden. Mest udsatte er børn, som for det første ikke er særligt gode til at læse hundens signaler og for det andet har større risiko for fatale skader, for eksempel bid på hals eller i hoved, på grund af deres knappe størrelse. Netop problematikken med børn og bidskader behandler Reisner et al. i artiklen Behavioural assessment of child-directed canine aggression fra 2007. Problemet med aggressive hunde er dog mere komplekst end som så. Der findes flere forskellige typer af aggressiv adfærd, og for at denne kan behandles, er man nødt til at kende årsagen til udfaldet. Aggressionen kan for eksempel have karakter af angst, dominans eller jagt. 1.2 Problemformulering Grundet interessen for at nedskære eller helt undgå bidskader på hunde, andre dyr og mennesker ønsker vi i dette projekt at undersøge, hvilken betydning miljøet, herunder ejeren, har for, om en hund udvikler aggressiv adfærd. KU LIFE 1. Indledning 6

Ovenstående har ført os frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har miljøet for, om en hund udvikler aggressivitet? Denne problemformulering vil vi forsøge at belyse med følgende underspørgsmål: 1) Redegør for begrebet aggression overordnet set. 2) Redegør for de tre aggressionstyper angst, dominans og jagt. 3) Analyser hvilke miljømæssige faktorer, der kan have betydning for, om en hund udvikler aggressiv adfærd. 4) Analyser hvilken betydning miljøet har for, om en hund udvikler aggressiv adfærd. a) Hvilken betydning har miljøet for, om en hund udvikler angstrelateret aggression? b) Hvilken betydning har miljøet for, om en hund udvikler dominansrelateret aggression? c) Hvilken betydning har miljøet for, om en hund udvikler jagtrelateret aggression? 1.3 Afgrænsning Vel vidende at genetik, samt andre faktorer som for eksempel sygdom og smerte, også kan spille ind på, om en hund udvikler aggressiv adfærd, har vi i dette projekt valgt udelukkende at fokusere på angst-, dominans- og jagtrelateret aggression. 1.4 Metode Vi har anvendt litteraturstudie, da vi har benyttet os af andres teorier og resultater af empiriske undersøgelser. Vi har således både benyttet videnskabelige artikler fra Peer Reviewed tidsskrifter samt lærebøger skrevet af anerkendte forskere indenfor hundeadfærd. Baggrunden for dette metodevalg er, at vores projekt tager et teoretisk udgangspunkt og kræver undersøgelser, vi som studerende ikke er i stand til selv at udføre. Derfor tyer vi til tidligere undersøgelser. Mange af artiklerne, og dermed undersøgelserne heri, bygger på spørgeskemaundersøgelser foretaget af anerkendte forskere, hvilket giver et kvantitativt resultat på forholdsvis kort tid. Jo flere hunde, der deltager i undersøgelsen, jo mere sikkert er resultatet. Spørgeskemaer er med andre ord gode til at give et generelt overblik, hvilket i dette tilfælde falder til vores fordel. KU LIFE 1. Indledning 7

2. Redegørelse I dette afsnit vil aggression først blive defineret generelt og derefter med henblik på angst, dominans og jagt, da vi finder det vigtigt at klarlægge for alle læsere af denne rapport, hvad de benyttede termer dækker over. 2.1 Definition af aggression overordnet Der findes flere forskellige bud på, hvordan aggression defineres. Nogle definerer betegnelsen meget bredt, så aggression omfatter alle former for direkte og indirekte skadevoldende adfærd på andre individer. Andre bruger betegnelsen mere snævert om reaktioner, der optræder i forbindelse med direkte angrebssituationer. Aggression kan defineres som: Initiativ til uprovokeret fjendtlighed. Igangsætning af angreb. Fjendtlig eller destruktiv adfærd. Betegnelsen aggression kan således omfatte både tilskyndelsen til, udførelsen af samt selve den fjendtlige eller destruktive adfærd. Aggression er en naturlig komponent i et dyrs adfærdsmønster og er sædvanligvis en nødvendighed for at kunne overleve. Aggression har ikke som hovedformål at skade artsfæller og kan gennem trusler og ritualiseret kampadfærd netop forhindre skader. Alvorskamp vil ofte være en nødløsning (Christiansen, Hundes og ulves adfærd, 2007). 2.2 Definition af aggressionstyper I det følgende defineres de tre overordnede aggressionstyper angst, dominans og jagt. 2.2.1 Definition af angst og angstrelateret aggression Angst er en drift, der motiverer et individ til at reagere på en indkommende trussel. En trussel kan være alt, der kan påføre et individ smerte eller skade det, og derigennem formindske dets chancer for overlevelse. Angst udløser flugt, bevægeløshed eller nødadfærd (Abrantes, The Evolution of Canine Social Behavior, 2005). KU LIFE 2. Redegørelse 8

Angstfremkaldt aggression kan være aggression i forbindelse med et forhindret forsøg på at flygte fra en trussel. Har en angst hund ikke mulighed for at flygte, er dens eneste overlevelsesmulighed angreb (Flight or fight-princippet). Walter Cannon opfandt begrebet Flight or fight til at beskrive et dyrs respons på en indkommende trussel i sin bog Bodily Changes in Pain, Hunger, Fear and Range, som blev offentliggjort i 1915. 2.2.2 Definition af dominans og dominansrelateret aggression Dominans er et individs demonstration af sin overlegenhed, i form af sin højere rangposition, i forhold til et eller flere andre individer. Demonstrationen sker ved dominansadfærd. Betegnelsen dominans bruges også for den medfødte tilbøjelighed (drift) til at vise dominansadfærd. Uheldigvis er der sket det, at betegnelsen dominans er blevet brugt om en masse forskellige fænomener. For eksempel ulydighed, selvsikkerhed og zoneforsvar, hvilket har ført til mange forståelsesproblemer vedrørende adfærd (Christiansen, Hundes og ulves adfærd, 2007). Dominansrelateret aggression kan være aggression i forbindelse med kamp om rangordenen indenfor flokken, herunder om opnåelse af bedre liggepladser, ret til at æde først ved madknaphed eller retten til at parre en tæve. 2.2.3 Definition af jagt og jagtrelateret aggression Jagt er defineret som det at jage og dræbe vildt, mens den fuldstændige jagtadfærd består i at opdage/få øje på byttet, opsporing, selve jagten, indhentning, nedlæggelse og indtagning. Jagtrelateret aggression er et rovdyrs angreb og kamp med et byttedyr. Denne aggressionstype udløses, modsat de tidligere nævnte aggressionstyper, oftest uden forudgående advarsel. Hunde med en stor jagtdrift kan overføre denne drift til andre ting eller individer end, hvad vi normalt opfatter som byttedyr. Det kan være løbere, løbende børn, cykler, biler etc. (Malm, 2005). Der er altså forskel på, om en aggression er angst-, dominans- eller jagtrelateret. KU LIFE 2. Redegørelse 9

3. Analyse I dette afsnit undersøges først, hvilke miljømæssige faktorer, der overordnet set kan føre til aggressiv adfærd. Derefter undersøges de forskellige faktorer i forhold til de tre aggressionstyper angst-, dominans- og jagtrelateret aggression. 3.1 Miljømæssige faktorer, der kan have betydning for, om en hund udvikler aggressiv adfærd Undersøgelser har vist, at der er forskellige miljømæssige faktorer, der kan spille ind for, om en hund udvikler aggressiv adfærd. Nogle miljømæssige faktorer har dog vist sig at være mere gennemgående end andre. I dette afsnit listes fundne gennemgående faktorer, baseret på de videnskabelige artikler, som dette projekt bygger på. 3.1.1 Hundens ejer Der er ingen tvivl om, at man som ejer har stor indflydelse på sin hund og på, hvordan hunden udvikler sig igennem den tid, man har den. Hundens ejer er muligvis den miljømæssige faktor, der spiller den allerstørste rolle af de her nævnte, da ejeren kan påvirke sin hund på utroligt mange måder. I artiklerne Risk factors associated with interdog aggression and shooting phobias among purebred dogs in Denmark (Rugbjerg et al, 2003) samt Owner characteristics and interactions and the prevalence of canine behaviour problems (Jagoe & Serpell, 1996) fremhæves adskillige menneskelige faktorer. Disse er opstillet i det følgende. 3.1.1.1 Ejerens erfaring Om ejeren har erfaring (her tænkes både på viden om hunde og dyr generelt samt viden om den specifikke race) med tidligere kæledyr, især hunde, vil ofte smitte af på dennes håndtering af hunden i forskellige, mulige problematiske/konfliktoptrappende situationer. Herunder vil ejerens alder også indgå, da man som bekendt opnår mere og mere erfaring, efterhånden som årerne går. Rugbjerg et al. (2003) nævner desuden også ejerens uddannelse/stilling som faktor, hvilket kan forklares med, at denne også kan have noget at gøre med ejerens opfattelse og håndtering af specifikke situationer. KU LIFE 3. Analyse 10

3.1.1.2 Antropomorfisme og forkælelse Nogle mennesker har en tendens til at menneskeliggøre deres kæledyr, og dermed i bestemte situationer behandle dem som ligesindede, hvilket ikke altid har en positiv effekt (Rugbjerg et al, 2003). Hvis man for eksempel generelt lader hunden få sin vilje ved altid at lade den vinde i leg, give den mad før ejeren selv eller lade den sove i sengen hos sig, kan dette også resultere i udviklingen af en aggressiv adfærd. 3.1.1.3 Hengivenhed/Tilknytning I artiklen Evidence for an association between pet behavior and owner attachment levels (Serpell, 1996) undersøges sammenhængen mellem ejerens hengivenhed/tilknytning til sin hund og hundens adfærd. Serpell konkluderer dog, at sammenhængen herimellem ikke er særlig stor, men at der dog er en vis sammenhæng mellem ejerens forventninger til hunden og hundens videre adfærd som resultat af måden, ejeren således behandler sin hund på. I Serpells undersøgelse gjaldt desuden, at afstanden mellem den ideelle og den faktiske hund var større hos ejere, der ikke var så tæt knyttede til deres hunde som hos ejere, der var tæt knyttede til deres hunde. Den ideelle hund var i denne sammenhæng et billede på, hvordan ejeren helst så, at hunden opførte sig. 3.1.1.4 Årsag til anskaffelse af hund Jagoe og Serpell undersøger i Owner characteristics and interactions and the prevalence of canine behaviour problems (1996) årsagerne til, at folk anskaffer sig hunde og disses sammenhænge med hundens videre adfærd med henblik på udviklingen af dominans-, konkurrence- og territoriumrelateret aggression. Forskerne kom således frem til, at vi anskaffer os hunde af en eller flere følgende årsager: Selskab, beskyttelse, avl, fremvisning og/eller motion. Deres undersøgelser viste blandt andet, at hunde anskaffet med selskab som hovedårsag var meget lidt konkurrencemindet, og det samme var hunde anskaffet med motion som hovedårsag. Sidstnævnte gruppe var ligeledes meget lidt dominerende. Hunde anskaffet som beskyttelse udviste en højere territorial adfærd end de andre grupper, og hunde anskaffet til avl eller fremvisning viste sig ligeledes at være meget lidt dominerende. Hundens adfærd hænger således tilsyneladende sammen med det formål, hunden er anskaffet til. KU LIFE 3. Analyse 11

3.1.1.5 Hundens aktivering Hund-ejer-tid er vigtigt for hundens opvækst og adfærdsmæssige udvikling. Hvis hunden tilbringer mange timer alene, kan den risikere at udvikle en aggressiv adfærd for eksempel som følge af separationsbesvær. I Risk factors associated with interdog aggression and shooting phobias among purebred dogs in Denmark (2003) konkluderer Rugbjerg et al., at legetimer (både fysiske og psykiske) og gåture samt regelmæssig træning (både lydighed og agility eller lignende) er vigtigt for, om hunden udvikler en aggressiv adfærd. Jo mere tid, man tilbringer med sin hund, desto mindre risiko er der for, at hunden udvikler aggressivitet, da hunden på denne måde meget sandsynligt bliver godt socialiseret. 3.1.2 Bosted Om hunden lever et by- eller et landliv kan ligeledes have indflydelse på udviklingen af en eventuel aggressiv adfærd. I artiklen Risk factors associated with interdog aggression and shooting phobias among purebred dogs in Denmark (Rugbjerg et al, 2003) undersøgte man 4.359 forskellige hunde blandt andet med henblik på sammenhængen mellem ejerens bopæl i forhold til Hovedstadsområdet og episoder med hund-hund aggressioner. Undersøgelserne viste, at hunde, der levede i eller omkring Københavnsområdet havde større risiko for at udvikle aggressiv adfærd overfor andre hunde i området sammenlignet med hunde, der levede andre steder i Danmark. Dette forklarer man med, at hunde, der lever i eller omkring Københavnsområdet sandsynligvis har større chance for at støde på andre hunde i gadebilledet sammenlignet med hunde i andre danske byer overfor hvilke, de kan udvise en aggressiv adfærd, eftersom hovedstaden er den by i Danmark med flest indbyggere (Statistikbanken, 2011) og dermed sandsynligvis også flest hunde pr. km 2. En anden forklaring kunne være, at mennesker, der er født og opvokset i en storby som København muligvis ikke har lige så meget erfaring med dyr generelt, som mennesker, der er opvokset uden for byen, for eksempel på en gård. Der skal derfor muligvis mindre til, at man i København opfatter en adfærd som aggressiv i forhold til, hvordan mennesker fra landet ville opfatte adfærden. Denne mangel på erfaring kan således resultere i en anderledes og eventuelt mere sentimental opfattelse af hunden og dennes behov. Desuden kan det, at bo i en travl storby som København, også have en stressende indvirkning på hunden, hvis der sker for meget omkring den på samme tid, hvilket ligeledes kan føre til en aggressiv adfærd udløst af angst eller nervøsitet. KU LIFE 3. Analyse 12

3.1.3 Hjemmets øvrige familiemedlemmer 3.1.3.1 Børn i hjemmet Er der børn i hjemmet, kan disse også have en indflydelse på hundens udvikling af en eventuel aggressiv adfærd, eftersom børn (især mindre børn) til tider kan optræde utilregneligt og pludseligt ud fra hundens synspunkt. Mindre børn har, som nævnt i indledningen, ofte sværere ved at aflæse hundens kropssprog. Der kan dermed ofte opstå misforståelser, hvilket kan resultere i, at hunden føler sig nødsaget til at forsvare sin mad eller en anden ressource med en adfærd, der af familiens øvrige medlemmer vil blive opfattet som aggressiv. Begynder hunden derefter at associere barnet med det, at den skal forsvare sig og konstant være på vagt, vil den også hyppigere og hyppigere udvise den aggressive adfærd, hvilket hurtigt kan blive til et problem for dens omgivelser. Artiklen Behavioral assessment of child-directed canine aggression (Reisner et al, 2007) omhandler denne faktor. 3.1.3.2 Andre hunde i hjemmet Om man har mere end ét familiedyr i hjemmet, især mere end én hund, kan også spille ind overfor hundens udvikling af aggressivitet. Undersøgelser har vist, at dominansrelateret aggression er meget almindeligt blandt hunde af samme køn (Voith, 1980) (Hart, 1981) især hvis hundene bor under samme tag, da de på denne måde deler territorium. Blandt konklusionerne i artiklen Characteristics, treatment, and outcome of 99 cases of aggression between dogs (Sherman et al, 1996), der omhandler hund-hund aggressioner og behandlingen heraf over en periode på ti år (1983 1993), var desuden følgende statistikker at finde: I 74 % af tilfældene boede hundene under samme tag. I 58 % af tilfældene blev kampene startet af unge hunde. I 59 % af tilfældene blev kampene startet af den senest ankomne hund i hjemmet. Overordnet var hunhundene i undersøgelsen mest aggressive overfor hunde, der boede under samme tag som dem selv, mens hanhundene udviste mest aggressiv adfærd overfor hunde, der ikke kom fra det samme hjem. Der er altså både tale om besøgende hunde og hunde, der i forvejen bor sammen, når man taler om hund-hund aggressioner under samme tag. Det samme konkluderede man i Agonistic behaviour of free-ranging dogs (Canis familiaris) in relation to season, sex and age (Pal, 1998), hvor under samme tag nødvendigvis må oversættes til i same gruppe. KU LIFE 3. Analyse 13

I Shermans undersøgelse konkluderede man desuden, som hos Voith (1980) og Hart (1981), at hunde af samme køn udviste mere aggressiv adfærd end hunde, der ikke var af samme køn. Det fremgår således af resultaterne herover, at hundens alder og køn også kan spille en rolle for udviklingen af en mulig aggressiv adfærd. I artiklen Dog and owner demographic characteristics and dog personality trait associations (Kubinyi et al, 2009), der omfatter en undersøgelse af 14.004 hunde, konkluderede man, at hundens alder (og desuden om den er neutraliseret) har en indflydelse på dens temperament og dermed på, hvor rolig hunden er; jo ældre, jo roligere. Sammen med alderen indvirker hundens køn desuden på, hvor selskabelig samt hvor dristig/modig/fræk en hund, der er tale om. Ifølge forsøgsresultaterne har hunhunde en tendens til at være mere selskabelige end hanhunde, der til gengæld er frækkere; jo yngre, jo frækkere og jo mere tid tilbragt med ejeren, jo mere selskabelig. 3.1.3.3 Hunkøn i hjemmet I artiklen Risk factors for separation-related distress and feed-related aggression in dogs: Additional findings for a survey of Australian dog owners (McGreevy & Masters, 2008) konkluderes desuden, at antallet af hunkønsvæsner i hjemmet også kan have en indflydelse på hundens udvikling af en eventuel aggressiv adfærd (her med henblik på mad-relateret aggression). Man konkluderer således, at jo flere hunkønsvæsner, der er til stedet i hjemmet, jo større er sandsynligheden for, at hunden opfører sig aggressivt. 3.1.4 Tid på året Årstiden kan desuden også have betydning for hundens agonistiske adfærd. I artiklen Agonistic behaviour of free-ranging dogs (Canis familiaris) in relation to season, sex and age (Pal, 1998) undersøgte man aggressioner hos fritløbende hunde i grupper. Aggressioner både indenfor og uden for gruppen blev undersøgt, og undersøgelserne viste, at antallet af aggressioner både indenfor gruppen samt grupperne imellem var højest ved efterårs- og vintertid, hvor hunhundene primært var i løbetid. De voksne hunhunde blev kategoriserede som de mest aggressive. Hundens ejer og bosted samt hjemmets øvrige familiemedlemmer og desuden tiden på året er altså alle faktorer, der kan have en effekt på, om en hund udvikler en aggressiv adfærd. KU LIFE 3. Analyse 14

3.2 Miljøets betydning for, om en hund udvikler aggressiv adfærd Der er mange miljøfaktorer, der kan have indflydelse på, om en hund udvikler aggressioner hvad enten, der er tale om angst-, dominans- eller jagtrelateret aggressivitet. I følgende afsnit vil forskellige miljømæssige faktorer, der kan have betydning for udvikling af de forskellige aggressionstyper beskrives. 3.2.1 Miljøets betydning for, om en hund udvikler angstrelateret aggression Ifølge Kerstin Malm (2005) er den hyppigste årsag til aggressiv adfærd hos hunde angst eller anden ubehag. En hund kan være bange for en bestemt ting og i denne situation udvise aggressiv adfærd. Dog udvikler aggressiviteten sig i de fleste tilfælde til at omhandle flere situationer på grund af indlæringseffekten, det vil sige hvis en hund en gang er sluppet for ubehag ved at være aggressiv, så vil denne tendens ofte øges. Følelsen af angst eller ubehag hos hunden kan skyldes, at et andet individ kommer for tæt på, og ofte spiller lyd, lugt og berøring en stor rolle, når hunden bliver bange. Ifølge undersøgelsen af Lund (2001) svarede hele 32,2 % af de adspurgte hundeejere, at deres hund af og til viste angst i forbindelse med skud, torden og lignende eller i bestemte situationer. Som baggrund for en angstrelateret aggression kan flere komponenter spille ind, men hunden er generelt ængstelig. En angst hund kan vise tegn som for eksempel separationsadfærd, frygtsomhed overfor andre hunde eller personer eller frygt for høje lyde, som beskrevet overfor. Ifølge Lund (2001) viste 18,0 % af hundene i undersøgelsen en eller flere former for separationsadfærd, når de var alene hjemme. Desuden viste 6,2 % af hundene frygtsomhed overfor andre hunde, og 3,0 % udviste frygtsomhed overfor personer uden for familien. Angsten kan udvikle sig til aggressivitet i form af gøen, knurren eller udfald, og årsagen til angstrelateret aggressivitet kan skyldes mange ting. Forhold som socialisering til mennesker, manglende kontakt med andre hunde under opvæksten, dårlige erfaringer med aggressive mennesker eller hunde samt utilstrækkelig miljøtræning og/eller dårlige livsbetingelser er dog blandt hovedårsagerne til, at hunde udvikler angstaggressivitet. Et eksempel kunne være, hvis folk kommer for tæt på, og hunden ikke har mulighed for flugt, for eksempel hvis den er i line eller på anden måde er trængt op i en krog. Ofte har hunde, som lider af angstaggression en fundamental mangel på tillid til sig selv og sine omgivelser, hvilket ifølge Anders Hallgren (2000) kan skyldes, KU LIFE 3. Analyse 15

at hunden som hvalp har været forholdsvis reserveret, og at dette i voksenalderen kompenseres med aggressivitet. 3.2.2 Miljøets betydning for, om en hund udvikler dominansrelateret aggression Flere forskningsrapporter viser, at det i særdeleshed er hundens ejer og dennes gøren, der har betydning for, om en hund udvikler dominansaggression. Det drejer sig her ofte om en antropomorfistisk opfattelse af hunden, der medfører problemer omkring hvordan hunden fodres, om hvor den sover og om den får lov at vinde i leg over ejeren (Rugbjerg et al, 2003) (Jagoe & Serpell, 1996). O Farrell (1997) er en af forskerne, der har fundet beviser for, at der eksisterer en nær sammenhæng mellem dominansaggression hos hunde og en antropomorfistisk opfattelse af hunden. Dette stemmer overens med, hvad flere andre forskere har fundet i og med, det må antages, at man ved at behandle hunden som et menneske, og derved giver den en menneskelig status, indikerer overfor hunden, at den er højt rangeret i familiens hierarki. Det er det samme Jagoe og Serpell (1996) påstår, da de mener, at man, ved at fodre hunden før ejeren selv spiser, vil give hunden en højere rangering i flokken end ejeren selv. Det er den helt samme oprangering i hierarkiet, man kan risikere at opnå ved at lade hunden sove i sengen, ved at lade den vinde i lege over mennesket, tage føringen i forbindelse med gåture osv. Disse komplikationer omkring rangering i hjemmet kan skabe en masse aggressionsproblemer. Hunden kan, fordi den tror, den dominerer over menneskene, prøve at sætte dem på plads, hvis de for eksempel smider hunden ud af sengen, ved anvendelse af knurren, ved at vise tænder og i værste tilfælde ved bid. Hunden udfører aggressionen for at opretholde sin status i hierarkiet, som her er familien. En sådan dominansaggression kan både være rettet mod mennesker og mod andre hunde (Rugbjerg et al, 2003). Dominansaggression rettet mod ejeren kommer oftest til udtryk i en af følgende to situationer: Enten hvis hund og familiemedlem begge ønsker at besidde en genstand, for eksempel hvis ejeren prøver at fjerne mad eller legetøj fra hunden, mens den bruger det, eller hvis ejeren opfører sig på en dominerende måde overfor hunden. Dette kan for eksempel være i forbindelse med pelspleje, løftning, pålægning af halsbånd, ordregivelse osv. (Askew, 2003). KU LIFE 3. Analyse 16

Dominansaggression rettet mod andre hunde kommer til udtryk, når hunden føler, at dens status i hierarkiet er truet. Denne form for aggression ses indenfor gruppens rammer og ses oftest mellem hunde af samme køn (Voith, 1980) (Hart, 1981). Ifølge Rugbjerg et al. (2003) og resultatet af deres undersøgelse, har ejerens erfaring før anskaffelse af hunden og ligeledes ejerens engagement i hunden en meget stor betydning for, om denne udvikler en dominansrelateret aggressiv adfærd. Ejere, som inden anskaffelse af hunden havde sat sig ind i racens krav og måske samtidig har haft erfaring fra tidligere hunde, havde langt færre tilfælde af denne type adfærdsproblemer, end ejere der ikke var bekendt med racen eller havde erfaring fra tidligere. Man vil altså potentielt kunne minimere antallet af hunde med dominansrelaterede adfærdsproblemer i Danmark ved at sørge for, at ejeren har et kendskab til hunden allerede inden køb. Dette ville kunne gøres ved lovgivning omkring et hundekørekort eller tvungen hundetræning i forbindelse med ethvert køb af hund. Jagoe og Serpell (1996) fandt tilsvarende, at der var en sammenhæng mellem førstegangs hundeejere og opståen af dominansrelaterede adfærdsproblemer, samt at nogle af grundene til at anskaffe hunden var mere forbundet med opståen af dominansaggressionsproblemer end andre. Den tidlige opvækst, og i særdeleshed hvorfra livet begynder (her menes om det er kennel, privat opdræt osv.), har også vist sig at have stor betydning for en senere udvikling af netop denne form for aggressiv adfærd (Rugbjerg et al, 2003). Rugbjerg et al. (2003) påviste med deres undersøgelse, at flere hunde, der holdes i Hovedstadsområdet end i resten af landet havde flere dominansrelaterede adfærdsproblemer ved møde med andre hunde. Dette skyldes som nævnt tidligere sandsynligvis, at hunde, der lever i Hovedstadsområdet, har en større risiko for at møde andre hunde end hunde andre steder i landet, og ved disse møder fremprovokeres en aggression, som måske også ville være opstået, hvis hundene på landet blev konfronteret med flere artsfæller. Dette kan dog som sagt også skyldes, at mennesker i Hovedstadsområdet generelt har mindre erfaring med dyr end mennesker, der lever længere ude på landet og derfor måske vil få et mere følelsesbetonet forhold til hunden. En anden mulig forklaring på dette kan være, at mennesker, der lever på landet, er villige til at acceptere mere aggressiv adfærd fra deres hunde. KU LIFE 3. Analyse 17

En anden faktor, der ifølge Reisner et al. (1994) kan have betydning for udviklingen af en dominansrelateret aggressiv adfærd, er hundens størrelse. Reisner et al. påpeger nemlig, at hunde >18,2 kg har en forøget risiko for at udvikle denne form for aggressiv adfærd. Hvis dette er påvist ved en spørgeskemaundersøgelse, hvilket vi ikke har kunnet påvise, men antager (da artiklen er baseret på 110 sager med aggressive hunde), mener vi, at denne kan skyldes, at en aggressiv adfærd hos en stor hund vil virke mere overvældende, da denne kan gøre mere skade end en lille, hvorfor dette oftere vil blive noteret i spørgeskemaet som aggressiv. Det er afslutningsvis ligeledes værd at nævne at 90 % af alle hunde med dominansaggressions problemer er hanhunde (Borchelt & Voit, 1986). 3.2.3 Miljøets betydning for, om en hund udvikler jagtrelateret aggression Motivationen for at jage er medfødt hos hunden. Hundens stamfader ulven er en dygtig jæger, og jagt er en naturlig adfærd, som har overlevelsesværdi for ulven. Som rovdyr består hovedfødekilden af byttedyr, som ulvene selv nedlægger, og derfor er jagtadfærd hos disse dyr meget veludviklet (Abrantes, Hundesprog, 2002). Man har gennem langvarig og konsekvent avlsudvælgelse fremavlet hunde med et meget stærkt jagtinstinkt samt med særlige jagtegenskaber, som gør, at man bruger en bestemt race til at jage et bestemt byttedyr (Hallgren, Problemhund og hundeproblemer, 2000). Mange af disse jagthunde bliver i dag brugt som almindelig familiehunde (kæledyr), hvor et stort jagtinstinkt er mindre ønsket, da dette jagtinstinkt kan blive udløst af for eksempel løbere, cyklister, knallerter biler eller andet, som passerer forbi i fart. Også løbende børn, som bevæger sig ved noget lavere hastigheder, kan være den udløsende faktor for, at hunden udviser jagtadfærd og sætter efter barnet, som var det et byttedyr. Når hunden, uanset race, løber efter en pind, der bliver kastet, eller en bold, der triller, er dette en omdirigering af den aktivitet, som i naturen ville være blevet brugt til at jage levende vildt. Pinden eller bolden er noget, der flygter, hunden optager jagten, løber byttet op og slår det ihjel. Nogle gange kan man endda se, hvordan hunden ryster pinden eller bolden i luften, som den ville have gjort med et rigtigt bytte. Det, at se noget flygte, spiller en stor rolle. Næsten alt, der farer hurtigt forbi, vil hunden, uanset race, naturligt prøve at forfølge. Det er som at trykke på en knap. Pinde, bolde, harer, egern, katte, fugle, løbere, bilister, cykler og knallerter alle flygter set med hundens øjne. Som Anders KU LIFE 3. Analyse 18

Hallgren udtaler i sin bog problemhund og hundeproblemer: Hvis man jager bolde og pinde er man en normal hund. Jager man derimod cyklister og bilister, er man en problemhund. Som man kan se, er forskellen på en normalhund og en problemhund meget lille. Predationsadfærd har ofte en stærk genetisk komponent, hvilket gør jagtrelaterede problemer hos hunde meget svære at løse. Hvis man ikke har dæmpet jagtadfærden under opvæksten, er det i de fleste tilfælde meget svært at få et rigtig godt resultat. Man skal kun forstærke jagtadfærden hos en ung hund med stor jagtmotivation, hvis man har et bevidst mål og vil bruge hundens jagtadfærd. Et meget sjældent, men besværligt problem opstår, når hunden begynder at jage mennesker som jagtbytte. Selvom hunden ikke forsøger at bide den, der jages, ihjel, er det ubehageligt og farligt, hvis hunden napper og hopper op og vælter personen omkuld. Når hunde løber løse sammen i en gruppe, øges deres jagtlyst og ophidselse, og da kan det blive meget farligt for mennesker. Den eneste effektive måde at forhindre disse farlige situationer er at forebygge, at hundes jagtlyst udvikles og forstærkes. Det er især vigtigt for store hunde og hunde, der tilhører risikogruppen. Risikogruppen er racer, der tilsyneladende har let ved at udvikle stærk jagtadfærd overfor mennesker eller andre hunde, for eksempel hyrdehunde, større spidser og mynder (Malm, 2005). I en artikel offentliggjort af The American Society for the Prevention of Cruelty to Animals (ASPCA) konkluderer man også, at eftersom hunde var rovdyr i deres evolutionære fortid, har næsten alle hunde en naturlig tendens til at udvise jagtadfærd. De fleste hunderacer er selektivt, af mennesket, blevet avlet til at udvise bestemte dele af jagtadfærden. Hundes synssystem er i høj grad udviklet til at kunne se bevægelse. Den mindste bevægelse kan udløse jagtadfærd hos hunden. Høje hvinende lyde, som byttedyr ofte laver, når de er angste eller sårede, kan også udløse angreb. Stort set alle mindre pattedyr, så som mus, rotter, egern, harer og katte, kan udløse jagtadfærd hos hunden. I sjældne tilfælde udviser hunde også predationsadfærd overfor andre hunde. Mindre racer er som regel mest udsatte, da de ofte løber væk og hyler, når de bliver bange, hvilket får dem til at ligne, bevæge sig og lyde som en hunds naturlige bytte. I sjældne tilfælde er der rapporteret om hunde, der udviser predationsadfærd overfor mennesker både børn og voksne. I de tilfælde, hvor hunde har udvist predationsadfærd overfor mennesker, har hundene typisk været i en flok, som har jagtet et andet bytte, for eksempel et rådyr. I denne ophidsede stemning, er hundene stødt på et menneske, som har prøvet at løbe væk fra dem, hvilket har udløst et angreb. Heldigvis er sådanne tilfælde ekstremt sjældne. Risikoen for at blive dræbt af en hund er KU LIFE 3. Analyse 19

ca. 1 til 18 millioner, hvilket betyder at risikoen for at blive dræbt af et lyn er 5 gange så stor. Langt mere almindeligt er det, at hunde jager objekter, som bevæger sig særligt hurtigt, såsom cykler, knallerter og biler osv. Jagtrelateret aggression er som tidligere nævnt en smule anderledes end andre former for aggression, da en jagende hund ikke udviser trusselsadfærd først. Den advarer ikke først med knurren eller gøen; den starter blot jagten. Nogle hunde gør ophidset under jagten, andre er stille. Hunden vil i nogle tilfælde gø eller knurre, når den fanger sit bytte, men typisk kun hvis byttedyret kæmper imod (ASPCA, 2010). Samlet for alle tre aggressionstyper fremgår det af ovenstående, at der er skrevet mange videnskabelige artikler omhandlende aggressivitet hos hunde, hvor forskellige årsager til den aggressive adfærd bliver undersøgt. Tilsyneladende er der dog sjældent kun én årsag til, at hunden udvikler aggression. Desuden er der i spørgeskemaundersøgelserne ikke taget højde for, hvad der er gået forud for den aggressive adfærd, og det er netop den forudgående handling, der afgør, om der er tale om en angst- eller en dominansaggressiv adfærd. Disse to typer for aggression ligner umiddelbart hinanden meget, og det er dermed svært, for at sige næsten umuligt, at afgøre, netop hvilken af de to typer, der har været tale om. De to aggressionstyper bliver af mange ofte misforstået, da man skal se på den reaktion fra hunden, der er gået forud for selve hændelsen, der for eksempel kan være bid eller udfald i linen. Her er der mange, som overser de signaler, som hunden har måttet give for at undgå konflikt og derfor først begynder at tolke, når hunden har reageret. Mest er der skrevet om den dominansrelaterede aggression, måske fordi begge aggressionstyper ofte bliver tolket som dominansrelateret, eftersom sluthandlingen her er aggressiv, og mange mennesker forbinder ikke umiddelbart aggression med angst. Ikke meget er skrevet om den angstrelaterede aggression, men som der ovenfor er antydet, er dette den hyppigste årsag til udfald. Mindst står der skrevet om den jagtrelaterede aggression, som formentligt også er den aggressionstype, der forekommer mest sjældent og sandsynligvis resulterer i færrest bidskader. Det er marginaler i hundens udtryk, som adskiller den angst- og den dominansrelaterede aggression. På illustrationen herunder kan man på billede 1.0 se en dominansaggression og på 5.0 se en angstrelateret aggression. Ørerne er på den ængstelige hund er tilbage, og munden er lang. På den overlegne, dominerende hund er ørene fremme, og munden er kort. Men forskellene er umiddelbart KU LIFE 3. Analyse 20

små for det blotte øje. Desuden kan hunden sende signalerne meget hurtigt, og hvis man ikke er hurtig til at opfange dem eller ikke er bekendt med signalerne, kan det meget hurtigt ende med at hunden forsvarer sig selv, enten ved at gø, knurre eller bide. Hunde og ulves mimik og kropssprog 3.2 viser det neutrale udtryk. Fra 3. mod 1. forøges overlegenhed og fra 3. mod 6. forøges underlegenhed. Fra.2 til.0 forøges aggressivitet og fra.2 til.4 forøges angst..2 illustrationerne angiver over- og underlegenhed uden aggressivitet og angst 1.2 er floklederen og 5.2 er hvalpene. 3.3 viser hilseceremonien, som placeres her, da den indeholder nuancerede tegn på aggressivitet/overlegenhed og angst/underlegenhed. De tomme pladser, for eksempel 2.0 og 3.0 står for kombinationer, som aldrig er iagttaget. Roger Abrantes, Hundesprog (Borgen 1987) KU LIFE 3. Analyse 21

4. Diskussion I dette kapitel vil afgrænsningen af opgaven, de forskellige synspunkter og resultater i de anvendte artikler, samt valget af kilder diskuteres. 4.1 Diskussion af afgrænsning I forbindelse med denne opgave har vi været nødsaget til at foretage en del afgrænsninger i forhold til emnet. Dette har betydet at, vi har fravalgt at beskæftige os med en række faktorer, som måske har stor betydning for udvikling af en aggressiv adfærd hos hunde. Vi har for eksempel valgt ikke at undersøge den genetiske disponering for forskellige typer af adfærd, selvom denne ifølge det nye raceforbud i Hundeloven (Justitsministeriet, 2010), spiller en stor rolle for, om en hund udviser en aggressiv adfærd, i og med særlige racer er blevet forbudte i Danmark, da disse skulle have en større risiko end andre hunde for at udvise en aggressiv adfærd. En anden faktor vi heller ikke har beskæftiget os med, som også kan have en meget stor betydning for aggressiv adfærd blandt hunde, er sygdomme og smerter. Vi kender fra os selv, hvordan vi nemt kan blive irritable og nogle gange ligefrem aggressive, hvis vi har ondt. Dette må antages også at gøre sig gældende for andre dyrearter herunder selvfølgelig også hunden. Det kan således ske, at der er flere faktorer end dem, vi har beskæftiget os med, der kan udløse en aggressiv adfærd hos hunde. 4.2 Diskussion af de forskellige synspunkter/resultater i litteraturen omkring hundes udvikling af aggression I dette afsnit diskuteres udvalgte videnskabelige artikler og bøger med henblik på modsætninger og sammenfald i forsøgsresultater samt teorier med mere. 4.2.1 Diskussion af udvalgte videnskabelige artikler Risk factors associated with interdog aggression and shooting phobias among purebred dogs in Denmark (Rugbjerg et al, 2003): Rugbjerg et al. sammenligner i deres artikel til slut resultaterne med andre, tidligere foretagne undersøgelser. Blandt andet sammenligner Rugbjerg et al. resultater med artiklerne Forekomst af adfærdsproblemer hos familiehunde i Danmark (Lund, 2001) og Behavioural, household, and social problems associated with companion animals: opinions of owners and non-owners KU LIFE 4. Diskussion 22

(Endenburg & Knol, 1994), med hvilke deres resultater stemmer godt overens. Lund fandt, at forekomsten af adfærdsproblemer hos hunde svarede til 27,9 % af de undersøgte individer, Endenburg og Knol fandt tilsvarende en forekomst på 26,0 %. Rugbjerg et al. selv fandt en forekomst på 29,0 % og konkluderede således, som de andre forskere, at ejeren har stor indflydelse på hundens udvikling af en aggressiv adfærd. Med hensyn til problematikken omkring hundens bosted konkluderede Rugbjerg et al. imidlertid noget lidt andet end Mikkelsen og Lund i Euthanasia of dogs due to behavioural problems: an epidemiological study of euthanasia of dogs in Denmark, with a special focus on problems of aggression (1999), da det i Rugbjerg et al. s undersøgelse som nævnt viste sig, at hundene, der levede i eller omkring Københavnsområdet havde større risiko for at udvikle aggressiv adfærd overfor andre hunde i området sammenlignet med hunde andre steder i Danmark. Mikkelsen og Lund konkluderer derimod, at den næstlaveste andel af hunde aflivet på grund af aggression [i perioden marts 2006 til marts 2007] fandtes i København, Frederiksberg og omegn.. Rugbjerg et al. s konklusion kan som nævnt i analysen forklares med, at hunde, der lever i eller omkring Københavnsområdet sandsynligvis har større chance for at støde på andre hunde i gadebilledet sammenlignet med andre danske byer overfor hvilke, de kan udvise aggressiv adfærd omvendt kan Mikkelsen og Lunds konklusion forklares med, at når hundene som sagt har større chance for at møde andre hunde, har de ligeledes også større chance for at socialisere sig med og vende sig til alle hundene og tumulten omkring dem, hvorimod der på landet vil gå længere tid imellem, en hund møder en anden. Ejerens opfattelse af aggressivitet kan ligeledes spille en stor rolle i denne forbindelse. Rugbjerg et al. omtaler desuden aggression som et subjektivt emne og fremhæver i denne forbindelse også Beaver ( Owner complaints about canine behaviour, 1994). Evidence for an association between pet behavior and owner attachment levels (Serpell, 1996): I Serpells artikel henvises ligeledes til andre, tidligere foretagne undersøgelser, her omhandlende ejerens hengivenhed/tilknytning til sit kæledyr, men hvor kæledyrets adfærd som en variabel i denne forbindelse imidlertid ikke har været skænket en tanke. Serpell mener dog som nævnt, at der er en vis sammenhæng mellem ejerens forventninger til hunden og dennes adfærd og kunne da også med sine resultater vise, at afstanden mellem den ideelle og den faktiske hund var større hos ejere, der ikke var så tæt knyttede til deres hunde som KU LIFE 4. Diskussion 23

hos ejere, der var tæt knyttede til deres hunde. Desværre fandt Serpell det svært at konkluderer noget mere konkret/detaljeret om denne faktor. Owner characteristics and interactions and the prevalence of canine behaviour problems (Jagoe & Serpell, 1996): I artiklens indledning skriver Jagoe og Serpell, efter at have taget udgangspunkt i Barbara Woodhouses tv-udtalelse som også er nævnt i indledningen, at der ikke på nuværende tidspunkt ligger nogle konkrete beviser på en sammenhæng mellem hundens adfærdsproblemer og ejerens personlighed, attitude og opførsel trods Hart & Hart, O Farrell, Rogerson, Voith. et al, Fisher og Peachey s undersøgelser i perioden 1985 til 1993 (s. 32), hvis resultater, de ikke mener, er gode nok. Jagoe og Serpell mener altså, at man ikke kan give ejeren skylden for måden, dennes hund opfører sig på. Det blot noget, vi helt automatisk gør. Med denne holdning er Jagoe og Serpell i direkte modstrid med Rugbjerg et al. Forskerne ender dog alligevel med at konkludere, at lydighedstræning, hundens spisetidspunkter, hvor hunden sover, ejerens erfaring med tidligere hunde samt årsagen til anskaffelse af hunden alle hænger sammen med visse adfærdsproblemer i en eller anden udtrækning. Forskerne kan dog ikke konkludere noget mere konkret end dette, og det må dermed tilføjes at deres resultater altså følger de tidligere nævnte forskeres, Jagoe og Serpell ikke var tilfredse med. Agonistic behaviour of free-ranging dogs (Canis familiaris) in relation to season, sex and age (Pal, 1998): Pal konkluderer som nævnt i sin artikel fra 1998, at antallet af aggressioner i og mellem de grupper, der blev observeret, var højst ved en bestemt tid på året (ved efterårs- og vintertid), hvor hunhundene primært var i løbetid. Undersøgelsen er dog foretaget i Katwa town i Indien, hvorfor disse resultater ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold, da der kan være stor forskel på en danskers og en inders opfattelse af begrebet aggression. Aggression er som sagt et forholdsvis subjektivt begreb. Desuden kan det være, at de fritløbende hunde i Indien har en levevis og en adfærd, der minder om ulves. Ulve er kendetegnet ved at have én årlig årstidsbestemt løbetid modsat de hunderacer, vi kender til herhjemme, hvor hundenes løbetid ligger spredt ud over hele året (mest almindeligt er det med 2 årlige løbetider). Det vil derfor give mere mening, at konkludere, at det ikke er årstiden som sådan, men det faktum, at tæverne er i løbetid, der udløser aggressioner hos de indiske han- og KU LIFE 4. Diskussion 24

hunhunde. Skal dette overføres til danske forhold, må det betyde, at når en tæve er i løbetid, udviser hanhundene mere aggression overfor andre hanhunde. Generelt vil to hunde af samme køn udvise mest aggressiv adfærd overfor hinanden, og det er i denne forbindelse dominansaggression, der er tale om. 4.2.2 Diskussion af resultater til angstrelateret aggression I de artikler, vi har benyttet, har det været svært at trække informationer ud om selve den angstrelaterede aggression. Adfærd, som tyder på en angst hund, er stillet overskueligt op, men der differentieres ikke, når der tales om aggression. Som tidligere nævnt kan det være meget svært at se forskel på de forskellige aggressionstyper, og derfor vil angstaggressionen ofte blive forvekslet med den dominansrelaterede aggression. Hvis man skulle lave en undersøgelse, som skulle give et overblik over, hvilken aggressionstype, der forekommer hyppigst, ville det være nødvendigt at have en kyndig hundeperson til stede inden, og når hunden er aggressiv. Man ville hermed kunne sikre sig, at reaktionen fra hunden blev tolket på den rigtige måde. Dog ville opstillingen og udførelsen af et sådan forsøg være svært at gennemføre, da det ville kræve, at man vidste præcis, hvornår hunden ville reagere aggressivt, således at den kyndige person kunne være til stede under seancen. 4.2.3 Diskussion af resultater til dominansrelateret aggression I løbet af det sidste årti er der kommet megen ny viden indenfor hundeadfærdsområdet. Både Freddy Worm Christiansen og Anders Hallgren gør op med dominansteorierne nævnt under analysen af den dominansrelaterede aggression i deres seneste bøger henholdsvis Hunde og Ulves adfærd (2007) og Alfasyndromet (2005). Begge forfattere inddrager tidligere forskningsresultater, nyeste viden om ulve- og hundeadfærd kombineret med deres egen opsamlede viden og erfaring. Flere af forskerne bag artiklerne i analysen kommer frem til den samme konklusion, nemlig at, det, at fodre hunden før ejeren spiser, lade hunden sove i sengen, lade hunden vinde i lege over mennesket og lade hunden tage føringen i forbindelse med gåture, vil give hunden en højere rangering i flokken end ejeren selv og dermed er medvirkende årsag til, at hunden udvikler dominansrelaterede aggressioner (Jagoe & Serpell, 1996) (O'Farrell, 1997). Hallgren og Christiansen konkluderer anderledes: KU LIFE 4. Diskussion 25