S tat s a u t o r i s r d R v i s o r r 1 2011 Sid 2 VIES ikk kun n kirklig handling Sid 3 Lmpls af rvisionspligtn i hnhold til årsrgnskabslovn Sid 3 Ulovlig aktionærlån nu r dt alvor Sid 4 Slskabrs skattog momsmæssig bhandling af tab på dbitorr Sid 5 Rntswaps fordl og ulmpr Sid 6 Mang kan bliv fritagt for affaldsgbyr Sid 6 Fravalg af rvision n stor bslutning Sid 7 Vækstkaution lttr finansiringn Sid 7 Vi notrr at Dt konstruktiv altrnativ: KRESTON DANMARK Et landsdækknd samarbjd mllm uafhængig dansk statsautorisrd rvisionsvirksomhdr. Vi kombinrr dn mindr rvisionsvirksomhds fordl md dn stors rssourcr. www.krston.dk K r s t o n D n m a r k m m b r o f K r s t o n I n t r n a t i o n a l A global ntwork of indpndnt accountants
2 VIES IkkE kun En kirkelig handling af lars gosvig, ansvarshavnd rdaktør af MomsMail Dn 1. januar 1993 trådt dt Indr Markd i kraft i EU. En vritabl moms- og toldrvolution, dr var tænkt som dt først skridt frm mod t ægt momsharmonisrt markd i EU, hvor grænsr og moms ikk længr skull vær nogn hindring for handl EU-landn imllm. Mn sådan gik dt jo ikk og sådan kommr dt næpp hllr til at gå i vors lvtid. En af d rglr, dr blv indført i 1993 og faktisk r blvt udvidt så snt som dn 1. januar i år, r rgln om kundns momsrgistrring som forudsætning for at kunn lvr varr og ydlsr momsfrit. Mgt kort, så skal to forudsætningr vær opfyldt for, at n virksomhd i ét EU-land kan lvr momsfrit til n kund i t andt EU-land: 1. Er dr tal om varr, skal varrn forlad sælgrs land 2. Kundn skal vær momsrgistrrt i t andt EU-land nd sælgrs land dtt gældr momsfri salg af båd varr og ydlsr Tilbag i d tidlig 1990 r gav dtt anldning til n dl tankr om, hvordan båd myndighdr og virksomhdr skull sikr sig, at rglrn på områdt blv ovrholdt rsultatt blv VIES. VIES r n forkortls for Vat Information Exchang Systm og r n slags paraply, dr blandt andt dækkr dt, vi på dansk kndr som Listsystmt. Ud ovr Listsystmt indholdr VIES også t værktøj til virksomhdrn, nmlig t værktøj, dr kan kontrollr, om dr til t givnt virksomhdsnummr (ksmplvis t dansk CVR-nummr) r tilknyttt n momsrgistrring. Værktøjt har aldrig fåt nogt dcidrt navn andt nd VIES VAT numbr validation. Dn glmt risiko For nyligt kunn dt i prssn læss, at SKAT gnnm n samkøring af rgistr havd fundt uforholdsmæssigt mang tilfæld, hvor dansk virksomhdr ikk sikrd sig, at varr, dr var fakturrt momsfrit som EU-lvrancr, rnt faktisk forlod landt. Dt r forholdsvist nyt i hvrt fald i offntlighdn at d dansk myndighdr sættr fokus på områdt. Dtt i modsætning til myndighdrn i vors naboland, hvor ksmplvis d tysk myndighdr har ry for at gå mgt aktivt og rigidt til værks i kontrolln af d tysk virksomhdrs opfyldls af forudsætningrn for momsfri EU-lvrancr. Eftr prssomtaln har SKAT udsndt brv til n lang rækk virksomhdr undr ovrskriftn Sid ikk tilbag md Sortpr. SKATs ovrskrift r særdls vlvalgt, for tilsynladnd r mang virksomhdr ikk klar ovr, at dn økonomisk risiko for fjln påhvilr sælgr og ikk købr. Hvis dt sålds visr sig, at n virksomhd har solgt varr udn at opkræv moms, og dt ikk kan dokumntrs, at varrn har forladt Danmark, llr dt visr sig, at kundn rnt faktisk ikk r momsrgistrrt så hæftr sælgrn for dn dansk moms. Og vl at mærk n moms, som r n salgsmoms, og drmd ikk kan fratrækks på momsangivlsn. Slvfølglig kan sælgr rjs t civilrtsligt krav mod købr, mn sandsynlighdn for at få t sådant honorrt hos n kontakt, dr i forvjn har lavt særdls urnt trav r nok tmmlig lill. Afdæk og minimr risikon Dt r faktisk forholdsvist nklt at minimr risikon for at komm til at stå md n ikk ubtydlig momsftrbtaling, hvis bar nogl få og nkl råd følgs, når dt gældr momsfri EU-handl: 1. Lvér aldrig varr ab fabrik llr på dansk adrss til ny/ukndt kundr og aldrig hvis kundn ønskr at btal størr pngbløb kontant (husk i dnn forbindls hvidvaskningsrglrn) 2. Sørg for at få og opbvar fragtdokumntation for varrns transport ud af landt især hvis dt r kundn, som forstår/ btalr transportn 3. Kontrollr altid n ny kunds idntitt gnnm prsonlig papirr (pas mv.), opslag i virksomhdsdatabasr mv. og søgning på intrnt. 4. Kontrollr kundns momsnummr i VIES ntn a. Indn hvr lvranc llr b. Priodisk, f.ks. n gang om måndn llr hvrt kvartal. Praksis visr, at virksomhdr, som systmatisk vrificrr kundrns momsrgistrring, frigør sig for momsansvart dvs. ikk hæftr for momsn slvom virksomhdn rnt faktisk har lvrt varr/ydlsr til n ikk momsrgistrrt prson llr virksomhd. Ansvart r altså ikk objktivt. Vrifikationn kan fortags manult på Europa-Kommissionns hjmmsid: http://c.uropa.u/taxation_customs/vis/ vishom.do llr vd hjælp af t af d udbudt massvrifikationsprogrammr. Hvor mærkligt dt nd mått lyd, r ingn af ovnstånd handlingr krævt vd lov. Som sælgr af varr og ydlsr til kundr i andr EU-land, r dt rlt fuldstændigt frit, hvilkn dokumntation for momsfrihdn dr skaffs og opbvars. Konklusionn r dog gansk klar: Risikon r omvndt proportional md mængdn af dokumntation. Og risikon? Økonomisk r dn særdls lt at brgn dn udgør 25 % af lvrancns pris. I mang tilfæld vil t sådant tab ikk bar spis fortjnstn på handln, dt vil gør n givn forrtning dirkt undrskudsgivnd.
lempelse af revisionspligten 3 I henhold til årsregnskabsloven af thomas tai bang Christnsn, advokat, hjulmand kaptain Md virkning pr. dn 1. januar 2011 r rglrn i årsrgnskabslovn om rvisionspligt for virksomhdr i rgnskabsklass B blvt lmpt. Sigtt md n rvision r kort fortalt at udstyr årsrapportn md n udtalls fra n uafhængig sagkyndig prson, rvisorn, som vd sin rvisionspåtgning rklærr, hvorvidt årsrapportn givr t rtvisnd billd. En rvision vil sålds øg troværdighdn af årsrapportn. I dn sammnhæng r dt vigtigt at husk på, at t fravalg af rvision ikk r t fravalg af årsrapportn. Virksomhdrn skal fortsat udarbjd og aflægg årsrapport, også slv om årsrapportn ikk rvidrs. Tidligr kunn n virksomhd fravælg at lad sin årsrapport rvidr, hvis virksomhdn i to på hinandn følgnd rgnskabsår ikk ovrskrd to af følgnd størrlsr opgjort på balanctidspunktt: 1. n balancsum på 1,5 mio. kr. 2. n nttoomsætning på 4 mio. kr. og 3. t gnnmsnitligt antal hltidsbskæftigd i løbt af rgnskabsårt på 12. Pr. 1. januar 2011 r bløbsgrænsrn for balancsummn og nttoomsætningn sat op/lmpt til hnholdsvis 4 mio. kr. og 8 mio. kr., så flr virksomhdr nu har mulighd for at fravælg rvisionn. Holdingslskabr skal dog fortsat rvidrs. D ny gældnd bløbsgrænsr i årsrgnskabslovn r følgnd: 1. n balancsum på 4 mio. kr. 2. n nttoomsætning på 8 mio. kr. og 3. t gnnmsnitligt antal hltidsbskæftigd i løbt af rgnskabsårt på 12. I akti- og anpartsslskabr r dt slskabts gnralforsamling, dr md simplt flrtal kan træff bslutning om, at slskabts årsrapport ikk skal rvidrs, hvis btinglsrn hrfor r til std. En sådan bslutning kan kun træffs på n ordinær gnralforsamling og vil aln vær gældnd for slskabts frmtidig årsrapportr. Hvis t akti-/anpartsslskabs årsrapport r undrlagt rvisionspligt, llr såfrmt slskabt frivilligt har valgt at lad slskabts årsrapport rvidr, skal slskabts rvisor anmlds til Erhvrvs- og Slskabsstyrlsn. Hvis slskabts rvisor drimod aln bnytts til andr opgavr nd gntlig rvision for ksmpl udarbjdls af mllmbalanc til brug for vdtagls af t kstraordinært udbytt r dr ikk krav om, at rvisor skal anmlds til Erhvrvs- og Slskabsstyrlsn. Tidligr skull t slskabs anvndls af rvisor frmgå af slskabts vdtægtr, mn i dn ny lov om akti- og anpartsslskabr (Slskabslovn) r dtt ikk længr t krav. Dt btydr, at slskabt r fri for at ændr vdtægtr, hvr gang dr mått sk tilvalg/ fravalg af rvisionspligtn. ulovlige aktionærlån nu Er det alvor af finn Elkjær, Statsautorisrt rvisor For ikk så læng sidn har vi fåt n ny slskabslov, dr blandt andt nyt indholdr ny bgrbr. Dt, dr før kaldts aktionærlån og anpartshavrlån, hddr nu udlån til kapitaljr llr kapitaljrlån. Dt modrnisringsudvalg, dr har arbjdt md dn ny lov, forslog, at dr gnrlt skull vær mulighd for at yd lån til slskabts jr indn for d fri rsrvr, mn n sådan lmpls gik ikk ignnm Folktingt, og lovgivningn r sålds på dt punkt uændrt. Mang har gnnm flr år haft ulovlig aktionærlån udn Erhvrvs- og Slskabsstyrlsn har ragrt på dtt. Nogt tydr imidlrtid på, at Erhvrvs- og Slskabsstyrlsn frmovr vil ragr på diss ulovlig lån, dr skal frmgå af slskabts årsrapport, hvilkt d altid har skullt. Dr r naturligvis ikk nogt forkrt i, at Erhvrvs- og Slskabsstyrlsn ragrr på ulovlig lån. Mn mådn, hvorpå d ragrr, kan diskutrs, ikk mindst st i lyst af, at man for kort tid sidn sriøst ovrv jd at gør udlån til jrn lovlig, hvis dt kunn rumms i slskabts fri rsrvr. Dr trus sålds i n konkrt sag, som jg kndr til, md, at sagn ovrdrags til bagmandspoli tit. Dt vill nok klæd Erhvrvs- og Slskabsstyrlsn at indld n dialog md slska bt, om forholdts alvorlighd, indn man farr ud md truslr om anmldls til bag mandspolitit. Lånt skal indfris indn 6 ugr, hvilkt også kan forkomm n anls dramatisk hnst til, at dr i mindst 13 år ikk har vært ragrt fra Erhvrvs- og Slskabsstyrlsns sid. Et andt forhold, dr kan diskutrs r, om dn rnt, dr skal brgns af ulovlig lån, r rimlig. Rntn fastsætts til Nationalbankns officill udlånsrnt md tillæg på 7 % ifølg rntlovn og ydrligr 2 % ifølg dn såkaldt ikrafttrædlssbkndtgørls. P.t. r dr sålds tal om n rnt på mr nd 10 %. Dtt forkommr næpp rimligt for rt mang i btragtning af dt nuværnd lav rntnivau i samfundt.
4 SElSkabErS SkattE- og MoMSMæSSIgE behandling af tab på debitorer af Ebb Mlchior, Snior tax managr, cand.jur. /Jns Staugaard,Vat managr revitax Fra indkomstårt 2010 skal slskabr vd opgørlsn af dn skattpligtig indkomst mdtag gvinstr og tab på fordringr ftr t lagrprincip. Tilgodhavndr fra salg af varr og tjnstydlsr r dog undtagt. D r dog ikk mr undtagt, nd slskabt for diss kan vælg t lagrprincip. Tab ftr ralisationsprincippt For forrtningsdbitorr gældr, som udgangspunkt, at fradrag kan fortags på dt tidspunkt, hvor tabt kan konstatrs. Praksis om fradrag for tab på dbitorr r udviklt på grundlag af rglrn i statsskattlovn. Dt afgørnd r, på hvilkt tidspunkt tabt skal påvirk dn skattpligtig indkomst. Tab på forrtningsdbitorr skal fratrækks i dt indkomstår, hvor tabt r konstatrt og kan gørs ndligt op. Kun undr særlig omstændighdr kan dt f.ks. vd hjælp af n rklæring fra n bobstyrr anss for sandsynliggjort, at n fordring hlt llr dlvist anss for tabt. Særlig omstændighdr kan vær dbitors indtrådt konkurs, btalingsstandsning llr lignnd. Tabsfradrag kan fortags, slv om urholdlighdn ikk r konstatrt vd forgævs udlæg llr andr rtsskridt. Md hnsyn til kravn til konstatringn af t tab på dbitorr llr til sandsynliggørls af t forvntt tab på dbitorr skal diss vær opfyldt i dt indkomstår, hvor tabt ønsks fratrukkt, jf. bl.a. SKM2006.527.ØLR. I SKM2005.207.ØLR bmærkd landsrttn, at t tab ikk kan anss for konstatrt, blot fordi man ikk ønskr at afhold inkassoomkostningr. Tab ftr lagrprincippt Slskabt kan ftr kursgvinstlovns 25, stk. 5 vælg at anvnd t lagrprincip vd opgørls af gvinst og tab på forrtningsdbitorr. Vælgs lagrprincippt for diss fordringr, r man ikk længr i n situation, hvor man skal vurdr, om tabt r konstatrt llr j. Man skal drimod vurdr fordringns værdi. Dt r min opfattls, at fradrag for tab på forrtningsdbitorr ftr lagrprincippt vil kræv, at dr skr værdiansættls af fordringrn. Dt r min opfattls, at dt vil vær muligt at opgør tabt md baggrund i n skønsmæssig værdiansættls af dn samld portfølj af forrtningsdbitorr. Vd dnn værdiansættls vil man ukritisk kunn anvnd d rgnskabsmæssig hnført tab til dbitorr som grundlag for opgørlsn af handlsværdin af slskabts forrtningsdbitorr. Dr vil sålds kunn vær harmoni mllm dn rgnskabsmæssig og skattmæssig værdiansættls. Dn rgnskabsmæssig værdi skal vær t udtryk for t rtvisnd billd. Vælgr man lagrprincippt, vil diskussion md SKAT altså ikk længr gå på, om tabt r konstatrt llr j, mn drimod vær n diskussion om handlsværdin. Diskussionn om handlsværdin r nogt mr subjktiv nd diskussionn om, hvorvidt tabt r konstatrt, dr nærmr kan btgns som n objktiv vurdring. Da SKAT højst sandsynligt vil accptr dn rgnskabsmæssig værdi, vil dn subjktiv diskussion nærmst vær illusorisk. Dt r vors vurdring, at hvis man kan fortag n n fornuftig rgnskabsmæssig vurdring af dbitorrn, vil tabsfradrag ftr lagrprincippt vær hurtigr og nmmr at opnå, nd hvis man vælgr ralisationsprincippt, idt tabt hr først påvirkr indkomstn på dt tidspunkt, hvor tabt konstatrs. Vælgs lagrprincippt vil dt vær gældnd for samtlig forrtningsdbitorr, man kan altså ikk udvælg nklt dbitorr til lagrprincippt. Når lagrprincippt r valgt, kan dnn opgørlssmåd kun ændrs ftr tilladls fra SKAT. Moms Eftr momslovns bstmmlsr r dr som hovdrgl kun fradrag for konstatrd tab på dbitorr. Undtaglssvist kan dr dog godknds fradrag for forvntd tab på dbitorr. Dr hnviss i dn forbindls til SKM2010.393, som præcisrr praksis vdrørnd to afgørlsr fra Skattrådt, hvor man hnholdsvis ud fra n konkrt vurdring af dn nklt dbitor kan rgulr momsgrundlagt, når man har fortagt d fornødn inddrivlssforanstaltningr og i d situationr, hvor dbitor har forladt landt. Grundlæggnd r dt dog n forudsætning for momsmæssig rgulring, at dr r tal om n fordring som r opståt som følg af momspligtig lvrancr af varr og tjnstydlsr. Er fordringn ksmplvis opståt vd långivning llr andr ikk-momspligtig lvrancr, kan dr ikk sk rgulring af momsgrundlagt. I dn forbindls skal man vær særlig opmærksom på d tilfæld, hvor f.ks t vartilgodhavnd har skiftt karaktr, fordi dr r blvt ydt n krdit ud ovr dt sædvanlig.
5 renteswaps fordele og ulemper af Jacob thrysø ottosn, finansrådgivr, Spar nord bank a/s Md lav rntr i hidtil ukndt trræn og stadig ingn ntydig rtning på vrdnsøkonomin r dt værd at ovrvj mulighdrn for at sikr sig t fornuftigt udgangspunkt for sin finansiring i frmtidn. Udbrdlsn af finansill produktr (hrundr swaps) tog fart undr dn snst højkonjunktur. D snst par års rfaring har vist, hvor væsntligt dt r at hav n god forståls af d finansiringsformr, man som låntagr liggr ind md, og hvilk risici diss mdførr. Sidn dn finansill kris bgyndt at rull, har ftrspørgsln på spkulativ forrtningr vært stærkt dalnd, hvorfor jg har valgt n kommrcil tilgang i artikln. Fokus r drmd rttt mod rntsikring via n rntswap i sammnspil md t fysisk lån. Hvad r n rntswap? Swap r t ovrordnt bgrb, dr dækkr ovr n undrskov af mang variationr. Kort sagt bstår n swap i, at 2 partr indgår n aftal om at bytt givn rntr i n fastlagt priod. Motivt for at indgå n sådan r at ændr sin btalingsstrøm på t lån udn at skull indfri sit oprindlig lån. Figur 1 Låntagr Fast rnt Bank Var. rnt Var. rnt Lån Krditgivr Rnt-swap Eksmpl En virksomhd A har t 3 mdr. Cibor-lån optagt i n krditforning for 3 år sidn. Virksomhd A r bkymrt for n stignd markdsrnt og ønskr størr sikkrhd for drs rntomkostningr i dn kommnd budgtpriod på 5 år. Istdt for at konvrtr til t nyt fastrnt-lån md n dl omkostningr til følg kan altrnativt vær n 5-årig rntswap til ca. 2,3% p.a. Rntswap Fordl I priodr md gnrlt stignd rntr r dt komfortablt at hav sikkrhd for rntudgiftrns udvikling i form af fast rnt. I takt md gnrlt stignd rntr btydr dt for n indgåt rntswap, at værdin øgs mr og mr. Hvor mgt værdin øgs afhængr af rntswap ns rstrnd løbtid. Omkostningrn vil oft vær indrgnt i dn fast rnt. Dt kan dog forkomm, at dr stills krav om pantsættls. Md dt nuværnd rntnivau kan dr vær mr nd 1%-point, at spar vd n 10-årig rntswap i forhold til lignnd fastforrntd obligationslån. Ønskr man som låntagr at lås sin rnt, mn først om ét år fra nu, kan dr udfra rntmarkdts Forward-rntr brgns n fast rnt allrd nu md btalingsstart om ét år. Fast rnt givr budgtsikkrhd Gvinst vd rntstigning Lav stiftlssomkostningr Pt. lavr rnt i fht. 4%-lån Knd din fast rnt om ét år Rntswap Ulmpr Når dr r tal om ulmpr r dt uundgåligt ikk at brør risiko-lmntt, som kan opdls i Likvidittsrisiko Formurisiko Likvidittsrisikon hvis dn variabl rnt ikk ovrstigr dn fast swap-rnt har låntagr btalt mr i hl priodn i fht. hvis rntswap n ikk var indgåt. En andn likvidittsmæssig ulmp r, såfrmt låntagr ønskr n fast rnt ign. Når rnt-swap n udløbr kan rntn vis sig at vær højr nd dn nuværnd fast rnt.formurisikon md t gnrlt faldnd rntnivau r dt n ulmp at vær finansirt md fast rntswap fsva. formun. Dn fast rnt r inkonvrtibl, og drmd kan n swap kun indfris til markdsværdi. I takt md t gnrlt faldnd rntnivau vil markdsværdin fald afhængig af dn rstrnd løbtid jo længr løbtid dsto størr påvirkning. Markdsværdin vil vær ngativ, hvis rntn faldr umiddlbart ftr rntswap ns indgåls. Ngativ markdsværdir indgår i rgnskabt og påvirkr gnkapitaln. Rntloft Som altrnativ til rntsikring via swaps kan man ovrvj rntcaps/rntloft dr kan sikr låntagr n maksimal rnt på t ksistrnd lån. Drmd udnyttr man dt nuværnd lav rntnivau hrmd n form for sikkrhd. Rntcaps r tagt op af samm kass md finansill drivatr, mn d adskillr sig på 2 cntral punktr: Formurisikon r væsntlig mindr vd rntfald. Dr btals n præmi for dnn forsikring årlig llr up-front. Som afsluttnd bmærkning vil jg pg på, at dt r hlt cntralt at ovrvj horisontn på sin finansiring samt at hav n holdning til gradn af budgtsikkrhd. Samtidig vil jg opfordr til at søg rådgivning omkring finansill drivatr, dls for at få t indgånd kndskab og naturligvis få skabt dn rigtig balanc i finansiringn. Finansill drivatr lavs normalt i samarbjd md ns bankforbindls.
6 MangE kan blive fritaget for affaldsgebyr af thomas hnckl, Statsautorisrt rvisor Dr har i d snst måndr vært mgt dbat om affaldsgbyr. Vi vil ikk offntligt tag stilling hrtil, mn påpg, at flr virksomhdr kan bliv fritagt, og at dr r risiko for, at nogl virksomhdr blivr fjlagtigt opkrævt gbyr udn, at dt r affaldsværkt llr kommunns skyld. Rglrn r, at dr ikk må opkrævs gbyr hos d flst slskabsformr udn ansatt, ksmplvis t anpartsslskab udn ansatt. Drimod må dr grn opkrævs gbyr hos n slvstændigt rhvrvsdrivnd, dr drivr virksomhd i prsonligt rgi, og som ikk har ansatt. Endvidr må dr ikk opkrævs gbyr, hvis omsætningn r lavr nd 50.000 kr. i indkomstårt, som liggr 2 år før gbyrårt. Dvs. at for 2010 r dt omsætningn i 2008, som r afgørnd. Dt btydr dog ikk, at nystartd virksomhdr i 2010 altid blivr undtagt, idt dt r daton for rgistrring af CVR-nr., som r afgørnd vd opgørls af omsætningn. Endligt r dr viss branchr, dr r undtagt fra at btal gbyr, hvis d på P-nummr adrssn har 0-1 ansatt, og at branchn r nævnt i bilag 7 i Affaldsbkndtgørlsn. Et P-nummr (Produktionsnhdsnummr) r t nummr for hvr fysisk bliggnhd, hvor virksomhdn drivr virksomhd fra. D mst almindlig branchr nævnt i bilag 7 r holdingslskabr, jndomsslskabr, andlsboligog jrforningr, jagt og fiskri, taxikørsl, kørskolr og viss undrvisningsaktivittr. Drudovr kan n virksomhd bliv fritagt, hvis d slv forstår al håndtring af ALT affald til nyttiggørls llr ikk producrr nogt affald. Hvis din virksomhdr opfyldr ét af ovnnævnt krav for at bliv fritagt, og du alligvl modtagr n opkrævning, kan du søg om at bliv fritagt. Ansøgningn snds til affaldsværkt, dr vidrsndr til kommunn. Dt r vors opfattls, at dr typisk r problmr md n forkrt branchkod, llr virksomhdns omsætning r undr 50.000 kr. Eksmplvis n udljningsjndom, dr var momsrgistrrt, mn rgistrrt md forkrt branchkod, og drmd ubrttigt blv opkrævt affaldsgbyr. fravalg af revision En Stor beslutning af finn Elkjær, Statsautorisrt rvisor Som nævnt i n artikl andtstds i bladt, r dt for mang virksomhdr muligt at fra vælg rvision. Dtt indbærr ikk, at man nødvndigvis fravælgr rvisor, mn blot, at man købr t andt produkt hos ham nmlig t såkaldt rviw llr n rklæring om assistanc. Rvision Rvision omfattr, at rvisor gnnmførr n kontrol af virksomhdns årsrapport og d administrativ procdurr og rutinr omkring bogføring og finansill forhold ftr nøj fastlagt standardr og rglr. Rvisors arbjd afslutts md n rvisionspåtgning dr hvis virksomhdn lvr op til lovgivningns krav r blank. Rvision givr båd virk somhdns ldls og jr og all kstrn intrssntr, som ksmplvis bankr, kundr og lvrandørr, dn størst sikkrhd for, at årsrapportn r korrkt og rtvi snd. Rviw (gnnmgang) Lovgivningn åbnr mulighd for, at n rækk virksomhdr kan fravælg rvision, og i stdt få rvisor til at fortag t såkaldt rviw. I dn situation kontrollrr rvisor ikk dt samld rgnskabsgrundlag, mn basrr sin rklæring på analysr af virksomhdns rgnskab og forspørgslr til ldlsn og andr ansatt i virksomhdn. Eftr t rviw afgivr rvisor n rklæring md mindr grad af sikkrhd nd tilfældt r ftr udført rvision. Erklæring om assistanc Endlig givr lovgivningn mulighd for at n rækk virksomhdr aflæggr rgnskab blot md assistanc fra rvisor, dr md afgivls af n rklæring bkræftr sin mdvir kn. Dnn rklæring indholdr imidlrtid ikk nogn konklusion, idt rvisor ikk har indhntt dokumntation for rgnskabsgrundlagt llr fuldstændighdn hraf. Års rgnskabt r aln gnnmgåt for åbnlys fjl og manglr, og rvisor kan drfor i dnn situation kun afgiv n rklæring om dt faktisk udført arbjd og udn konklu sion. Kort sagt Vd rvision afgivr rvisor n rklæring md høj grad af sikkrhd for konklusion. Vd rviw afgivr rvisor n rklæring md bgrænst sikkrhd for konklusion. Vd assistanc md opstilling af rgnskab afgivr rvisor ingn konklusion. Som nævnt har n rækk virksomhdr frit valg angånd ovnstånd. Fra politisk hold hævds, at rhvrvslivt vd fravalg af rvision r frigjort fra n btydlig administrativ byrd md stor økonomisk bsparlsr til følg. Fra profssionl sid r dr mr skpsis md hnsyn til dtt synspunkt og omfangt af d administrativ lttlsr og økonomisk bsparlsr. Dt må drfor anbfals dn nklt virksomhd, dr har foran nævnt mulighdr, at konsultr rvisor og pnginstitut samt andr væsntlig forrtningsrlationr md hnblik på at træff dt valg, som tjnr alls intrssr bdst.
7 VækStkautIon letter finansieringen af naja pap, Vækstfondn Mang virksomhdr har i løbt af d snst par år oplvt, at dt r blvt sværr at få lån til finansiring af ny idr, jrskiftr og andn form for forrtningsudvikling. Md Vækstkaution kan statn imidlrtid hjælp md at få lånfinansiringn i hus. Hvis du har oplvt, at dt r blvt sværr at få banklån og krdittr i d snst år, r du ikk aln. For at afhjælp nogl af problmrn fik vi i sptmbr 2009 n rhvrvspakk md ny midlr til d såkaldt vækstkautionr, hvor statn kautionrr for d små og mllmstor virksomhdrs bank- og ralkrditlån. Pakkn r blvt forlængt ind i 2011, mn hvad kan man gntlig brug kautionrn til, og hvordan gør man? Vækstkaution r målrttt til sund virksomhdr, som har svært vd at still tilstrækklig sikkrhd for ny lån og krdittr. Dn mulighd bnyttd ovr 300 virksomhdr sig af aln i 2010, og fondn stilld kaution for t samlt lånbløb på ovr 1 mia. kr. Dr r især tal om mang sagr md lån til jrskiftr og invstringr i ny produktion. En Vækstkaution dækkr 75 pct. af lån og krdittr på op til 10 mio. kr. pr kaution. All pnginstituttr brugr kautionrn, og all gn af landt r rpræsntrt i Vækstfondns portfølj af kautionr. For at få Vækstkaution skal lånt gå til forrtningsudvikling, dr kan vær md til at skab ny vækst. Eksmplvis t jrskift, ny maskinr, ftruddannls af prsonal m.m. Udvidls af driftsfinansiringn kan også finansirs md Vækstkaution. Sådan gør du Procssn r nkl. Du skal hnvnd dig i dit png- llr ralkrditinstitut som normalt. Hvis du har problmr md at still tilstrækklig sikkrhd for dt lån, du har bhov for, kan du bring Vækstkaution på bann, hvis ikk din bankrådgivr slv gør dt. Png- llr ralkrditinstituttt indsndr n ansøgning, dr bskrivr invstringn llr projktt. På Vækstfondns hjmmsid r dt muligt at download skmar til ansøgningn. Som t ld i ansøgningsprocssn kommr Vækstfondn på bsøg i din virksomhd. Normalt tagr dt to til tr ugr, indn fondn vndr tilbag md tilsagn llr afslag. Historisk har 9 ud af 10 ansøgningr rsultrt i tilsagn om kaution. Vækstfondn læggr vægt på, at dr r n klar stratgi for virksomhdns udvikling og n plan for, hvordan dn blivr finansirt. Og så r dt vigtigt, at ldlsn i virksomhdn har dn rigtig baggrund og d fornødn rssourcr til at driv virksomhdn frmad, så dn r i stand til at tjn png og btal af på gældn. Virksomhdr md op til 100 ansatt, n omsætning på undr 372 mio. kr. llr n balanc på op til 300 mio. kr. kan søg om vækstkaution. [Om Vækstkaution]: Prisn for n vækstkaution bstår af n stiftlssprovision på 2 pct. af garantibløbt og n årlig præmi på 1,25 pct. af dt ndskrvn garantibløb. VI NOTERER AT... af Erik høgh, tax partnr Vækstkautionn ndskrivs årligt og følgr dt nklt låns afviklingsprofil. På dn måd kommr kautionn til at dækk 75 pct. af rstgældn uanst om dr r tal om t sri- llr annuittslån. Løbtidn på kautionn r 0-10 år. [Sådan gør du]: Du udarbjdr n forrtningsplan og forbrdr frmtidig budgttr. I samarbjd md dit png- llr ralkrditinstitut indsndr du ansøgningn om Vækstkaution. Vækstfondn arrangrr t mød for at diskutr, om dr skal stills kaution. Indn for 2-3 ugr får du ntn tilsagn llr afslag. [Om Vækstfondn]: Vækstfondn r n statslig invstringsfond, dr mdvirkr til at skab flr vækstvirksomhdr vd at still kapital og komptncr til rådighd. I samarbjd md privat invstorr har fondn sidn 1992 mdfinansirt vækst i mr nd 4.200 dansk virksomhdr for t samlt tilsagn på ovr 8,1 mia. kr. Læs mr om Vækstkaution på www.vf.dk llr ring til Vækstfondn på tlfon 35 29 86 00. Dato Diskonton Nationalbankns udlånsrnt Fra 16. januar 2009 2,75 % 3,00 % Fra 6. marts 2009 2,00 % 2,25 % Fra 3. april 2009 1,75 % 2,00 % Fra 11. maj 2009 1,40 % 1,65 % Fra 8. juni 2009 1,20 % 1,55 % Fra 14. august 2009 1,10 % 1,45 % Fra 28. august 2009 1,00 % 1,35 % Fra 25. sptmbr 2009 1,00 % 1,25 % Fra 8. januar 2010 1,00 % 1,15 % Fra 15. januar 2010 0,75 % 1,05 %
8 VI noterer at... af Erik høgh, tax partnr Skattlmpls til danskr md sommrhus i Frankrig og Spanin Fuldt skattpligtig prsonr btalr jndomsværdiskat af jrboligr og fritidshus, skat af boligdln. idt dr kun btals dansk jndomsværdi- som r bliggnd i Danmark og i udlandt. Tax d'habitation dr r tal om boligskat. Dr r kun muligt at få fradrag vdrø- Ejndomm, dr r bliggnd i udlandt, kan imidlrtid også vær bskattt i dt rnd lokalr m.v., som jrn slv bnyttr land, hvor d r bliggnd. Dtt mdførr som bolig og btalr jndomsværdiskat sålds dobbltbskatning, hvor dr fortags lmpls ftr dobbltbskatningsaftaln afgift/licns, la contribution á l'audiovisul af. Sammn md dnn skat btals n TVmllm Danmark og dt pågældnd land. public. Dnn kan ikk fradrags i jndomsværdiskattn, da dt r btaling for n D hidtidig dobbltbskatningsaftalr mllm Danmark og hnholdsvis Frankrig tjnstydls. og Spanin blv opsagt md virkning fra 1. januar 2009. Virkningn hraf har vært, at Spanin jr af jndomm i d nævnt land ikk Følgnd spansk skattr kan fradrags i har kunnt få lmpls for dobbltbskatning dn dansk jndomsværdiskat: af fast jndom. El Impusto sobr los Bins Inmubls Skattministrit har nu udsndt styrsignal omkring lmpls for fransk og spansk lignnd skat. Dr kan kun sk fradrag i (IBI) dr r tal om n jndomsværdi- skat på fast jndom i d to land. dn dansk jndomsværdiskat vdrørnd boligdln. Frankrig Følgnd fransk skattr kan fradrags i dn Gnoptagls dansk jndomsværdiskat: Prsonr, dr sidn 1.januar 2009 llr snr Tax fonciér sur ls propriétés batis dr har vært brttigt til fradrag i dn dansk r tal om btalt jndomsskat på bbyggt jndomsværdiskat for ovnnævnt, kan jord. Fradragsrt i dn dansk jndomsværdiskat vdrørnd sådann jndomm llr af d btalt fransk llr spansk skattr, dr anmod SKAT om gnoptagls. Størrlsn dl af jndomm, dr anvnds til bolig, brttigr til ndslag, og brgningsgrundlagt for diss, skal kunn og ikk for n vntul rhvrvsmæssig dl, dokumntrs. Lmpls af multimdiskattn Multimdiskattn udgør t bskatningsgrundlag på 3.000 kr. pr. prson. Hvis bgg ægtfællr fra drs arbjdsgivr modtagr multimdir skal hvr ægtfæll bskatts af kr. 3.000. Md virkning fra og md indkomstårt 2011 skr dr nu n lmpls for ægtfællr, dog ikk for ugift samlvnd. Hvis bgg ægtfællr hrftr r omfattt af multimdiskattn ndsætts dn skattpligtig værdi af multimdirn for hvr ægtfæll md 25 %. Dr r n btingls for ndsættlsn, at ægtfællrns samld skattpligtig værdi af multimdirn før rduktion udgør t bløb på mindst 4.000 kr. Ndsættlsn findr std i forbindls md arbjdstagrs slvangivls/årsopgørls. Fradrag for udgiftr til tobak Md virkning fra 1. januar 2011 afskaffs virksomhdrs fradrag for udgiftr til tobak. Dt gældr båd fradrag for prsonaludgiftr til tobak og fradrag for tobaksudgiftr, dr r afholdt til rpræsntation llr rklam. Dr givs sålds ikk fradrag for udgiftr til cigarttr, røgtobak, cigarr, cruttr, cigarillos, cigartpapir, skrå llr snus. Kapitalindkomst Maksimumsbskatning for kapitalindkomst udgør for indkomstårt 2011 47,5 %. Ndsættls af kapitalindkomst For at kompnsr d prsonr, dr i dag btalr topskat af drs kapitalindkomst, for dn ydrligr bskatning af kursgvinstr dr nu indførs, ndsætts maksimumsatsn på kapitalindkomst til 42 % ovr 5 år. Satsn for indkomstårt 2010 vil hrftr udgør 49,5 %. Lmplsr omkring bskatningn af forskr m.m. Fra og md indkomstårt 2011 lmps priod, vil dr bliv tal om dansk normalbskatning. ordningn for bskatningn af forskr og højtlønnd udlænding, som blivr ansat Dnn ordning kan anvnds af prsonr, hos dansk arbjdsgivr. dr ikk har vært skattpligtig i Danmark Dr vil frmovr bliv tal om n bruttobskatning på 26 % i indtil 5 år. Hvis Dn gnnmsnitlig måndsløn skal indn for d snst 10 år. opholdt strækkr sig ovr n længr udgør mindst 69.348 kr. før AM-bidrag. Ansvarshavnd rdaktør: Statsautorisrt rvisor Nils Lyng Pdrsn Rdaktion: Statsautorisrt rvisor Finn Stn Christnsn Statsautorisrt rvisor Finn Elkjær Statsautorisrt rvisor Torbn Madsn Statsautorisrt rvisor Svnd Thrchilsn Rdaktørr, Thomson Rutrs Profssional A/S Majbritt Cordt og Birgitt Strang Dsign/Sats: Thomson Rutrs Profssional A/S Tryk: Silkborg Bogtryk ISSN nr.: 0108-9196 Rdaktion afsluttt d. 3. fbruar 2011