Indledning: Formandsberetning ved Hans Gæmelke Djursland Landboforenings Generalforsamling Tirsdag den 10. marts 2009 Der er flere, der har sagt til mig, at sådan en beretning her må da blive nemmere og nemmere at skrive. Jeg vil her gerne pointere, at det synes jeg ikke! Det er ikke, fordi jeg ikke kan li det, for det er en spændende udfordring at præsentere, både hvordan det er gået i det forløbne år, og så sandelig også, hvilke forventninger jeg har til fremtiden. Når jeg kigger tilbage til sidste år ved den her tid, og hvad overskrifterne bragte fra vores generalforsamling, var det, at vi landmænd tjente penge som aldrig før! Sagde jeg virkelig det? Ja, det gjorde jeg og i bagklogskabens ulideligt klare lys så skulle det måske have været omformuleret lidt, for hvor kom vi dog ned på jorden igen ret hurtigt. Hvad kan vi så lære af det forløb, vi har været igennem, på godt og ondt? Jo, vi kan lære, at når vores produkter når en pris, vi kan leve med, er det ret fornuftigt at få den prissikret, hvis det er muligt. Vi kan lære, at når vores hjælpestoffer er nede i et fornuftigt leje, er det også en fordel at få lavet en langtidskontrakt. Det er redskaber, vi skal lære at bruge som landmænd nu, hvor der fremover vil komme større og større udsving på vores salgs- og købsside. Det er jo så også noget af det, der gør det spændene at være landmand. Alt er ikke kun problemer, og vi kan måske vende det, så det bliver en udfordring i stedet. Finanskrisen Det, vi særligt vil huske året 2008 for, er ordet Finanskrise. Et udtryk for massive, økonomiske forandringer i verden, men også økonomiske forandringer, der har dybe konsekvenser for Danmark og derfor også for os landmænd. 1
Desværre må vi vel konstatere, at den danske vækstøkonomi ikke lader noget tilbage i forhold til andre økonomier, og derfor bliver den danske vækstrate også kraftig reduceret i de kommende år. Som landmænd har vi heller ikke holdt os tilbage, hvad angår vækst og spekulation. Det betyder, at vi i landbruget i de kommende år tvinges til at se mere økonomisk konservativt på vores økonomiske dispositioner, hvor vi i høj grad skal sikre os, at vores landbrug kan holde en positiv likviditet. Finanskrisen vil formentligt give os en lav rente i en lang periode, hvilket absolut er vigtigt for vores eksistens. Men det største problem med finanskrisen bliver bankernes manglende interesse i at tilføre landbruget mere kapital, specielt kapital til at understøtte økonomier, der hidtil ikke har kunnet fremvise en positiv balance. Samtidig med finanskrisen har vi landmænd også skulle lære et fuldstændigt liberaliseret marked for varer, der har resulteret i store og hurtige udsving på priser. Det gælder prisudvikling på de varer, vi køber, og dem, vi sælger. Problemet med disse store udsving er, at de er meget svære at forudse, og det gør, at vi som landmænd kan pådrage os tab, som er uforskyldte. Vi er derfor helt afhængige af at kende vores egne risikoprofiler i landbrugsøkonomien og skal træffe sikre valg. Jeg har forespurgt på kontoret, hvordan finanskrisen påvirker medlemmerne på Djursland, og om vi har særlige problemer på vej i vores område. Meldingen er, at der fortsat er meget store forskelle mellem medlemmernes økonomier. Vi har medlemmer, der ikke har vækstet og ikke har gået ind i spekulationer, og vi har medlemmer, der har den modsatte strategi. Forskellene er blot blevet endnu større. Regnskabsresultaterne viser disse forskelle fra sunde positive resultater til dybe, negative resultater på tværs af alle produktionsgrene. Jeg mener ikke, vi landmænd alene kan stilles til ansvar for disse problemer med Finanskrisen. Vi har været i en lang vækstperiode, hvor alle kun kunne se en fortsat positiv vækst. De, der ikke nåede at komme på væksttoget, følte, at de var kommet for sent og dermed ikke nåede med. Dermed bliver en løsning af finanskrisen også en samfundsmæssig opgave, der skal løses, selv om vi let kan blive enige om, at nogle få har haft alt for let adgang til finansiering. 2
Det er mit håb, at I ikke mister modet på de enkelte landbrug, men får hjælp og støtte fra vores rådgivere, så vi med fælles hjælp kan komme igennem denne økonomiske krise også. Landbrugets rammevilkår: Vi er som landmænd en meget vigtig del af det samfund, vi lever i. Samfundet er så også afhængigt af, at landbruget har nogle rammevilkår, der giver mulighed for en fortsat vækst og en sund økonomi inden for vores erhverv. Det har i mine øjne ikke særlig stor bevågenhed i dag. Nu er det kun begrænsninger og indskrænkninger, som vi ser komme væltende ind over os. Vi er et stort erhverv også i dag, selvom vi bliver færre og færre. Det skal vi ikke tage fejl af, og jeg tror, at vi fremover vil se, at samfundet, for at få løst mange problemer, vil kunne gøre brug af os. Her tænker jeg blandt andet på hele energispørgsmålet, som vi vil kunne høste stor anerkendelse på ved at tilbyde CO2-neutrale brændstoffer Jeg ved ikke, hvordan I har det. Men en gang imellem kan jeg blive så splitterravende tosset, når forskellige dertil indbudte og såkaldte eksperter skal udtale sig om, hvordan jeg skal drive mit landbrug. Jeg har sagt det før, men jeg vil nu alligevel fremture med det en gang mere. Det øvrige samfund ræser af sted med 150 km i timen, og så forventer de, at vi som landmænd skal kunne følge med, når der er sat en hastighedsgrænse på 50 km i timen for os. Vi ser gang på gang, at landmandens andel af forbrugerkronen formindskes. Det, den danske forbruger skal lægge af penge på disken for at opretholde livet, er ved at være en så forbandet lille del, at man skulle tro, at det var løgn. Der er et eller andet, der ikke hænger sammen her, for med de rammevilkår, vi som danske landmænd bliver præsenteret for, skulle det da være modsat. Dette her skal ikke opfattes som om, jeg er tilhænger af, at vi ikke skal overholde lovgivningen, for selvfølgelig skal vi det. Det, jeg gerne vil opnå med det, er, at lovgiverne opfører sig med en vis anstændighed, når det gælder udformningen af nye love, og det halter det gevaldigt med! Det halter så meget, at de ville få en dyreværnssag på halsen.. 3
Vi ser det ene lovudkast efter det andet. Det kommer som skidt fra en spædekalv. Når de forskellige love så modarbejder hinanden er det, at jeg som landmand ryster på hovedet. Vi ser mange eksempler på det, når love om husdyrhold modarbejder love om nitratudledning. Vi ser love, der bliver udtænkt på grundlag af statistiske beregninger, der ikke udspringer af virkeligheden, men kun bygger på formodninger. Vi møder sagsbehandlere i miljøansøgninger, som i den grad går i petitesser og ikke vil tage ansvar - for der kunne jo komme noget andet i morgen, som man kunne belemre landmanden med! Ja, så er det, at jeg standser op og spørger mig selv: Hvornår er nok, nok? Jeg spørger også mig selv: Hvorfor bliver du dog ved, når du kan se, at det bureaukrati, du er oppe imod, kun bliver større og større? Når du den ene gang efter den anden render panden mod en mur? Ja, så er det, at jeg er nødt til at gå en tur i marken for at konstatere, at det, jeg arbejder for, stadig er derude. Det kulturlandskab, som jeg og fire generationer før mig har arbejdet med, det eksisterer stadig. Og de afgrøder, der står, de også stadig trives. Og når jeg kommer ind til søerne i stalden, ja så trives de også og føder stadig små lyserøde pattegrise - og for mælkeproducenten, der konstaterer, at det stadig er hvid mælk, der kommer ud i tanken, så må det være nogle af de ting, der gør, at vi bliver hængende. Vi oplever jo da også små sejre ind i mellem, når vi blandt andet får at vide, at nu skal landbruget løse hele Danmarks CO2-problem ved at producere energipil til afbrænding og ved at producere græs, der sammen med gylle skal gi os en masse CO2-neutralt biogas. For derefter den næste dag at høre, at det ikke lige var den måde, vores så kaldte miljøminister havde regnet med. Næ, han og andre ministre ser hellere, at der bliver indført afgift på koprutter og på kvælstof. Jeg håber på, at Henrik Høegh får taget nogle indtryk med til Christiansborg og er klar til en diskussion lidt senere. Vi landmænd skal rettelig have lidt tilbage fra det øvrige samfund i form af lidt forståelse ikke penge men forståelse for, at vi altså også har et ønske om, at vi kan aflevere det kulturlandskab, vi lever af og med, videre til næste generation i en ordentlig stand. Det nytter ikke noget, at vi om nogle år må sige, at det var en vellykket operation, men patienten døde på halvvejen. 4
Jeg har kun det ønske som landmand, at den bedrift, som jeg har fået lov til at bestyre, på alle måder er højere i værdi, end da jeg overtog den. At jeg som landmand er værdsat af det øvrige samfund og kan være en del af det. Det tror jeg, både samfundet og vi som landmænd vil få det bedst med. Husdyrhold Tag nu blot de problemer, vi ser omkring landmænds ansøgninger til husdyrhold. Det overordnede, fælles mål for landbrug og myndighed er stadig: En hurtig og god sagsbehandling! Kommunens politikere må tage ansvar for forvaltningen. I nødvendigt omfang også deltage i møder om problemsager eller principper (f.eks. Syddjurs krav om maks. 50 mg nitrat i grundvandsområder). Det nytter ikke, at tilfældige embedsmænd får lov til at udøve et miljødiktatur i kommunerne. Der er i løbet af 2008 kommet væsentlig mere skred i sagsbehandlingen, der dog i nogle kommuner stadig tager alt for lang tid. Der er fortsat stor forskel på kommunernes håndtering og administration af miljøgodkendelser. Status er, at de fleste kommuner i forskelligt omfang opstiller egne retningslinjer for sagsbehandlingen vedr. udvidelse af husdyrbrug i bestemte områder. Det afviger altså væsentligt fra Miljøministeriet udmelding i 2007 om, at lovens generelle beskyttelsesniveauer i langt de fleste tilfælde er tilstrækkelige, og at der kun i ganske særlige tilfælde vil være behov for at stille yderligere krav til landbruget. Vi afholder løbende dialogmøder med Norddjurs kommune og Syddjurs Kommune 3-4 gange årligt mellem landboforeningens miljøkonsulenter og kommunens sagsbehandlere. Det gør vi for at sikre os, at kommunerne løbende holdes til ilden, så der er fremdrift i sagsbehandlingerne. I foråret 2008 har vi i landboforeningen sendt høringssvar til begge kommuners forslag til planstrategier. Heri påpeges landbrugets betydning som erhverv og som producent af fødevarer og energi. Vi står sammen med kommunerne foran store udfordringer med gennemførslen af Vandplaner og Natura 2000-planer de kommende år. Der må forudses både problemer og nye muligheder på natur og miljøområdet. 5
Vandløb Landboforeningen er i flere tilfælde blevet bedt om at gå ind i sager omkring afvandingssituationen og vandløbsvedligeholdelse. Gennem en årrække har mange landmænd oplevet en stadig ringere afvandingstilstand på lavtliggende arealer. Både på folkevalgt og konsulentniveau har vi forsøgt at påvirke kommunerne til at løse problemerne. Desværre ikke altid med lige stort held. Flere vandløbslaug og -repræsentanter gør også et stort arbejde over for kommunerne og har i nogle tilfælde fået indgået fornuftige aftaler om løsninger. Det er vigtigt, at man ude lokalt, hvor problemerne er, organiserer sig og tager kontakten til kommunen. Blandt andre har en sag om oversvømmelse og erstatning ved Alling Å været med til, at Norddjurs kommune har fokus på vandløbsvedligeholdelse. Herunder at dialog og kommunikation med lodsejerne er meget vigtigt. Kommunerne er heldigvis også blevet opmærksomme på hele problemstillingen omkring øgede befæstede arealer, ændret og måske øget nedbørsintensitet og utidssvarende vandløbsregulativer. Netop regulativerne står foran en revision de kommende år. Det er vores håb, at et godt samarbejde med kommunerne kan bane vejen for mere ordnede forhold for lodsejerne langs vandløbene. Dansk Landbrug Vi har på det seneste i landbrugspressen kunnet læse om fusionen af Landbrugsrådet, Dansk Landbrug og Danish Meat Association. Det bliver spændende de næste måneder at følge, hvad det indebærer af forandringer på Axelborg. Den organisationsplan, vi har kunnet se for nuværende, synes jeg, ser meget fornuftig ud. En plan der kan skabe synergi, så vi står stærkere i både modspil og samspil over for politikere på Christiansborg, diverse interesseorganisationer og ikke mindst hele embedsværket i forskellige ministerier, der forhåbentlig vil kunne mærke, at vi samler kræfterne. Jeg tror også, det vil kunne styrke vores indflydelse i blandt andet EU. Den nye organisation får hovedkontor på Axelborg. Der foreslås et formandskab på 6 personer, hvor både landmænd og vore virksomheder er repræsenteret. Derunder skal der sidde 2 6
bestyrelser, 1 for os landmænd og 1 for vores virksomheder. De 2 bestyrelser skal have en gensidig repræsentation, så de er koblet tæt sammen. Derudover vil der blive et fælles forum til varetagelse af den daglige drift, med strategi, vedtægter, budgetter og regnskab. Jeg tror og håber, at det vil betyde et mere enigt landbrug, der melder ud i politiske sager fremover, og efter min mening skal vi støtte op omkring de forslag, der nu er på bordet. Det er også min overbevisning, at det vil få betydning for landmænd på Djursland. Vi vil i den kommende tid skulle tage stilling til fusionen på et ekstraordinært delegeretmøde, og der skal vi efter min mening give det forslag, der ligger, vores fulde opbakning. DLMØ: Vi har i Dansk Landbrug Midt-Østjylland (DLMØ) ansat Helge Kjær Sørensen som sekretær til at varetage det praktiske arbejde i dette regi. Det er hovedsageligt i vores modspil op mod Miljøcenter Århus, at vi bruger dette forum. Det er nogle meget komplekse problemstillinger, vi har med at gøre her. Derfor er det vigtigt, at det er de helt rigtige folk, der arbejder med dem, og ved at vi i det store bagland, som DLMØ dækker, har mange ansatte, der har kompetencerne og forstår at arbejde sammen for at nå det bedste resultat for os landmænd, ja så ser jeg det som en fornuftig løsning. I løbet af det sidste år har vi her også diskuteret, hvordan vi i dette regi kunne få løftet den politiske indflydelse på mange af det problemer, vi bokser med i hverdagen i de forskellige foreninger. Det er ikke altid nemt, når mange skal være enige om det samme indspil. Men når vi så først har fået sagerne diskuteret godt og grundigt igennem internt, er det også mit indtryk, at vi står meget stærkere, end hvis vi ikke havde modet til at få afklaret de uenigheder, vi nogle gange kan komme ud for. Åbent Landbrug Aktiviteterne i Åbent Landbrug, Djursland har de sidste par år båret præg af stabilitet - nogen vil sige rutine og gentagelser. Men ikke desto mindre har de aktiviteter, der er blevet afviklet, vakt 7
stor interesse hos målgruppen, børnefamilierne, som er dagens og morgendagens forbrugere - dem der er med til at sætte dagsordenen ude ved køledisken. Der har været rigtig stor interesse omkring vores arrangementer og aktiviteter, om har været: - Landbrugsmessen Gl. Estrup med legeland og følekasser for de yngste, kombineret med messens halmlegeland Svineudvalgets grisevæddeløb og kvægudvalgets håndmalkning samt klap og kram hos de små kalve. - Århus Høstfest, - præsentation af det moderne fødevareproducerende erhverv for hele Århus befolkning - Åben Gård 3. søndag i september, hvor vi i 2008 havde to kvæggårde med i arrangementet. Den ene gård var hos Karen og Per Rasmussen i Floes med ombygget staldanlæg og malkerobot, og den anden var hos Anette og Mogens Hjort Jensen i Dolmer med nybygget staldanlæg - Høst og modedag i Grenå. Her var der ko med kalve, Eksperimentariet med følekasser, legeland og konkurrencer, og igen børnekøkken i museumsgården. Vejret var ekstremt dårligt, men så snart regnen holdt op, var der mange interesserede - især børnefamilier. Disse fire nævnte aktiviteter viser, at der er stor interesse hos den almindelige forbruger for at møde landbruget, se dyrenes forhold og tilegne sig forståelse for, hvad der foregår, eller få en diskussion om, hvad der ikke er enighed om Åbent Landbrug Østjylland Åbent Landbrug Østjylland (ÅLØ), som er en sammenslutning af de lokale landboforeningers og familiebrugets Åbent Landbrug-udvalg, hidtil kun i det tidligere Århus Amt, er nu blevet udvidet til at dække hele DLMØ og Vejle/Fredericia landboforeninger. Det giver mulighed for et stærkere sekretariat og samarbejde om udvikling af Åbent Landbrug-aktiviteter i Østjylland.. 8
Det økonomiske grundlag for ÅLØ s aktiviteter er dels bloktilskud fra Landbrugsrådet og dels medlemsbidrag fra ca. 6.500 medlemmer i de foreninger, der er med. Bidraget til ÅLØ er på 100 kr. pr aktivt medlem, som vi i Djursland Landboforening har valgt at synliggøre ved at udfakturere det til vore medlemmer. Det er glædeligt, at der ikke har været den mindste kritik af hverken beløb eller fremgangsmåde. Det tager vi som udtryk for forståelse og opbakning til arbejdet med Åbent Landbrug. LAG lokal aktions gruppe Jeg nævnte, at vi igennem vores landdistriktsudvikling forsøger at få hentet midler fra forskellige fonde til Djursland. Det arbejde forsøger jeg også at påvirke igennem LAG- Djursland, hvor jeg sidder i bestyrelsen sammen med en masse gode mennesker. Det har været et interessant år, vi i dette regi har været igennem. LAG-midlerne kommer jo fra fødevareprogrammet i EU og har tidligere været penge, som vi landmænd fik udbetalt. Sådan er det så ikke mere, en større og større del kommer fra vores udbetalinger, den såkaldte modulation. Det er politisk besluttet på højere sted, at sådan er det. Derfor finder jeg det vigtigt, at vi som landmænd følger disse midler til dørs og interesserer os for, hvad de bliver brugt til. LAG- Djursland er en af de LAG er, der har fået flest ansøgninger ind. Så siger det jo sig selv, at der er et stort spænd i de formål, der bliver ansøgt til, og så sandelig også et stort spænd i kvaliteten. Selvom vi føler, at det er mange penge, der er overført til lokale aktions grupper, får de altså også ben at gå på, når vi modtager så mange ansøgninger. Det er min fornemmelse, at der er nogle ansøgere, som tror, at når de har sendt en ansøgning af sted, kan de være sikker på, at pengene bliver formidlet til netop deres projekt, og at dette bestemte projekt da er langt bedre en alle andres. Derfor er det nogle vanskelige beslutninger, som bestyrelsen i LAG- Djursland nogle gange skal træffe. Vi har en koordinator, Karen Just, som nogle af jer måske allerede kender, ansat til at hjælpe bestyrelsen med det praktiske arbejde, der er forbundet med LAG en. Derudover skal hun også sikre, at ansøgningerne stemmer overens med de retningslinier, som Direktoratet for fødevareerhverv har udstukket. 9
Jeg vil gerne her slå fast, at det IKKE er koordinatorens opgave at tilrette og være behjælpelig med at udforme ansøgningen, så bestyrelsen i LAG en finder den spiselig og derfor stemmer for den. Der har desværre i den seneste tid kørt en debat i avisen vedrørende LAG- Djursland, og jeg er meget forundret over, at så mange, der ikke er involveret i LAG-arbejdet, gør sig klog på andres vegne. Jeg er ked af, at politikere står frem i avisen og mener, at landboforeningen laver billige projekter. Det gør vi ikke, men vi laver dem heller ikke dyrere end nødvendigt. Til sidst omkring dette emne vil jeg bare sige, at al opstart er vanskelig, men jeg har en tro på, at vi også får sat nogle projekter i gang til gavn for landboerne på Djursland og derved er med til at holde liv på landet, så vi til sidst ikke er helt alene herude. Jeg vil gerne opfordre de af jer, som har lyst og lejlighed til at møde op på den forestående generalforsamling i LAG, for det er meget vigtigt, at vi får lov til at beholde en LAG på Djursland. Djurslands Udviklings Råd Djursland Landboforening har en plads i Djursland Udviklings Råd, også kaldet DUR. Her sidder repræsentanter fra de to kommuner og Region Midtjylland (både folkevalgte og embedsmænd), turismen på Djursland, arbejdsgiver og arbejdstager, og endelig landbruget. De to udviklingsafdelinger i kommunerne har stoppet med den fælles afdeling, der var i Tirstrup, og har trukket embedsværket hjem i deres egen afdeling igen. Det er ikke mit indtryk, at samarbejdet er blevet forringet af den grund, for de to udviklingsafdelinger har derved fået mere økonomi til at udvikle for, og derfor tror jeg, at den beslutning nok skal bære frugt. Jeg håber, at det vil kunne lade sig gøre igennem dette forum at skabe en interesse for udvikling af erhvervslivet, herunder landbruget på Djursland, at få skabt en synergieffekt både for erhverv og landbrug - det der med et moderne ord hedder innovation. Der er i Region Midtjyllands Vækstforum afsat mange penge til fødevareudvikling, og det ville være dejligt, hvis vi på Djursland kunne få skabt et frugtbart samarbejde mellem de udmærkede industrier, vi har her, og os landmænd, så vi kan få givet dette område et løft. 10
På baggrund af den omrokering, der var på kontorerne i Tirstrup, kom der en forespørgsel, om det var muligt, at Karen Just kunne få kontorplads i Følle. Jeg er glad for, at Karen Just siden 1. december har haft kontor dør om dør med vores egen udviklingsafdeling i Følle, og det er mit indtryk, at hun er faldet godt til i huset. Landdistriktsudvikling I Djursland landboforening arbejder vi med udvikling af projektaktiviteter under Landdistriktsprogrammet og søger projektmidler hjem fra forskellige landdistriktspuljer i bl.a. Fødevareministeriet, Velfærdsministeriet, Landlegatet, Skov- og Naturstyrelsen m.fl. Det omfatter i 2008 og 2009 følgende projektaktiviteter a) Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose: Et flerårigt forsøg med henblik på at begrænse afgrødeskader forårsaget af kronvildt b) Gourmetkøkken i Børnehøjde: Formidling af viden og oplevelser om fødevarer for børn og unge c) Bioenergirute på Djursland - Information om udnyttelse af bioenergi på Djursland d) Natur- og miljøforvaltning af å-dale og vådområder - om bæredygtig driftsform og erhvervsudvikling i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet e) Landboturisme med smagsoplevelser en netværkskonference for landboturist ferieværter, gårdbutikker og nicheproducenter f) Profilering af mindre fødevareproducenter - om udvikling af nicheproduktioner og markedsføring af lokale fødevarer, fødevarenetværk, producenter og fødevareoplevelser i landdistrikterne (lidt usikkerhed om finansiering) Nationalpark Mols Bjerge Processen omkring den endelige afgræsning af nationalparken er i gang. Lodsejere på grænsen har fået breve, og der har været holdt tre offentlige møder. Den enkelte ejer kan ønske et møde om grænsedragningen på hans ejendom. Dermed er landboforeningens ønsker om dialog med de enkelte lodsejere rimeligt imødekommet. 11
Der skal nu oprettes en nationalparkfond, en nationalparkbestyrelse og et lokalt nationalparkråd. Formålet og målsætninger for nationalparkens udvikling skal fastlægges. Vi har gennem længere tid nærmest gået og ventet på nyt fra Skov- og Naturstyrelsen, og så sent som i går udsendte de et høringsbrev et brev som mange af jer sikkert også har fået som lodsejere. Vi vil nu nærlæse det, og dernæst vil vi sammenkalde lodsejere i området til et møde. Da vi først fik høringsbrevet i går, har vi ikke fastsat en dato endnu, men den kommer snart. Der gælder stadig, at der ikke må komme restriktioner for landbruget på grund af nationalparken. Strategi for Djursland Landboforening Bestyrelsen besluttede i efteråret 2008 at gennemføre et strategiseminar for foreningens folkevalgte og ledelse for at øge kendskab til de udviklingstendenser, der har indflydelse på foreningens fremadrettede aktiviteter, styrke samarbejdsrelationer og skabe et fælles afsæt for udvikling af idéer og nye aktiviteter. Ikke mindst set i lyset af, at vi nu har samlet vores aktiviteter i et nyt center i Følle. Der har her i januar og februar måned været afviklet et forløb med tre indlæg fra eksterne indlægsholdere om blandt andet bosætning, infrastruktur, nye services, erhvervsudvikling på Djursland samt kommunale udviklingsstrategier, landdistriktsudvikling, samfunds- og erhvervsøkonomiske perspektiver m.v. På det sidste møde afholdt de folkevalgte en dag med workshop, hvor deltagerne gennem en SWOT-analyse og gruppediskussioner arbejdede med formulering af foreningens 2020-strategi på områderne rådgivning, medlemmer, synlighed og politisk aktiviteter. På grundlag af disse gennemførte møder er der udarbejdet en rapport over forløbet, som nu skal nærlæses og være med til at danne et nyt værdigrundlag for det videre arbejde med strategisk udvikling for Djursland landboforening for de kommende år. Sammenlægning af centre Den helt store begivenhed for landboforeningen i år har været at til- og ombygge centeret i Følle og herefter samle medarbejderne. 12
Jeg må sige, at det har kørt fantastisk godt. Dels har vi fået et super godt og velfungerende center, byggeriet har holdt den aftalte pris, byggeriet er fuldt finansieret, og omkostningerne til drift af centeret er en overkommelig, økonomisk opgave, ikke mindst set i lyset af det rentefald, vi står overfor. Center i Allingåbro blev solgt til Norddjurs kommune i 2007 og overdraget den 1. juni 2008, hvorfor medarbejderne i Allingåbro flyttede allerede i maj måned. Byggeriet var i september måned så langt, at også medarbejderne i Grenaa kunne flytte til Følle. Fra marts måned i år er centeret i Grenaa udlejet til Økoflex Revisorer, der ønsker at udvide på erhvervskunder i Grenaa. Lejer har betinget sig en forkøbsret på ejendommen. Det er en fornøjelse for mig at komme i det nye center og møde den opbakning, medarbejderne udviser for foreningen og for huset. Det tegner godt for de kommende år. Jeg vil gerne sige tak til alle for den kæmpeindsats, der er gjort i 2008, for at ændringen af landboforeningens centerstruktur skulle lykkes. Afslutning Til slut vil jeg gerne have lov til at udtrykke en kæmpestor tak til alle foreningens medarbejdere for den store indsats, som de har ydet i det forløbne år. Hans-Henrik vil senere gennemgå regnskabet, og hvis vore medarbejdere ikke havde ydet denne indsats, ville det ikke have været det samme regnskab at gennemgå. Det har været en fornøjelse at komme til centeret i Følle og opleve, hvordan de tre tidligere centre er blevet til ét, og vi nu kan se fremad og få muligheden for i fællesskab at udvikle rådgivningen til gavn for alle vores medlemmer. Nu har vi i alt fald rammerne til det! Til bestyrelsen og alle udvalgene vil jeg gerne takke for de mange diskussioner og meningsudvekslinger, vi har haft i løbet af året. Det er altid en fornøjelse, når I er så engagerede og positive i de møder og sammenkomster, vi har haft. Det var det! Tak, fordi I lyttede. Hans Gæmelke 13