Kultur og læring på Rønnebæksholm 1 Rettigheder II - Kampen for rettigheder

Kultur og læring på Rønnebæksholm 1 Rettigheder II - Kampen for rettigheder

Rettigheder II: Kampen for rettigheder Et forløb for mellemtrinnet Indholdsfortegnelse: Forløbets læringsmål og relevante trinmål s.2 Undervisning: Rønnebæksholm s.3 Marie Toft på Rønnebæksholm s.3 Grundtvig og Marie s.3 Husfruen Marie Toft s.4 Maries rettigheder s.5 Elevhæfte: Maries rettigheder s.5 Rettigheder gennem tiden s.6 Elevernes rettigheder s.6 Kilder og supplerende litteratur s.7 Billedserie: Rønnebæksholm s.2 Rønnebæksholm med Marie og Haralda s.3 Venligheden s.4 Marie Toft s.5 Udvalgte love og rettigheder fra 1683 - i dag s.6 Elevhæfte: Har du hørt om Marie Toft? s. 2 Rønnebæksholm s. 3 Hvad er det, min Marie! s. 4 Maries rettigheder s. 5 Rettigheder gennem tiden s. 6 Rettigheder - pligter - behov - drømme s. 8 Quiz s. 9 Læringsmål: - At lære at rettigheder ikke er givne, men tilkæmpede. - At lære at historiske begivenheder og valg er med til at forme vores samfund i dag. Trinmål for dansk efter 6. klassetrin - Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer - Argumentere, debattere og informere - Forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed Trinmål for historie efter 6. klassetrin - Beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv. - Formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden - Anvende kildekritiske begreber og diskutere med hvilken sikkerhed, fortiden kan beskrives 2

Undervisning: Rønnebæksholm Rønnebæksholms historie går helt tilbage til middelalderen. Stedet omtales første gang skriftligt i år 1321, men siden da har det ændret udseende og funktion mange gange. I krigstid er det produceret krudt. I fredstid har der været driftigt landbrug. Godset har skiftet hænder mellem en lang række adelsmænd gennem årene, og de har sat deres forskellige præg på stedet. Bygningerne er blevet ombygget mange gange, og i 1840 erne fik hovedbygningen sit nuværende udseende med de kamtakkede gavle, hvidkalkede mure og røde tegl. Godset har ejet og dyrket jorden omkring Rønnebæk, og i slutningen af 1800-tallet tilhørte hele landsbyen godset på nær et par huse, der tilhørte kirken. Spørgsmål, der sætter elevernes fantasi i gang: Hvem tror I, har boet på Rønnebæksholm? Mange forskellige adelsfolk og herremænd har boet på Rønnebæksholm gennem tiden. I 1500-tallet var Rønnebæksholm en vigtig medspiller i Kong Christian II s ønske om at se Danmark som en selvforsynende krudtnation, og lensmanden Gert Bøsseskytte, der dengang boede på Rønnebæksholm, anlagde på kongens opfordring landets første krudtmølle på Rønnebæksholms jorde. I 1700-tallet husede stedet en berygtet bondeplager, den gale kammerherre Magnus Beringskjold, der lykkeligvis for bønderne begik højforræderi og efter en dramatisk arrestation blev sat i fængsel på Kastellet i København. Bønderne fortalte om Beringskjold, at han et år, hvor de havde knoklet særlig hårdt besluttede at belønne dem med en tønde god øl til høstfesten. Af den ene eller anden grund fortrød han dog sin gave, og under festen sneg kammerherren sig hen til øltønden og trak proppen ud, så øllet flød ud på jorden. Da bønderne ville fylde deres krus var tønden tom og det gode øl var gået til spilde. Marie Toft på Rønnebæksholm Fra år 1841-1854 boede den vellidte og kyndige Marie Toft på Rønnebæksholm. Hun var i 1840 blevet gift med Harald Toft, som efter brylluppet købte godset og straks gik i gang med at forny det. Harald og Marie var nytænkende og foretagsomme, og allerede i deres første år på Rønnebæksholm fik de ombygget hovedbygningen og afskaffet hoveriet, som havde været praktiseret på Rønnebæksholm i over 100 år. Det var Harald og Marie der lod sig inspirere af den historicistiske byggestil, der var moderne i tiden, og gav bygningen gotisk middelalderstil med de hvide, kamtakkede gavle og rødt tegltag, der stadig kendetegner den i dag. Før Harald Toft købte Rønnebæksholm havde han været på dannelsesrejse i Europa. Desværre havde han undervejs fået alvorlig brystbetændelse (dvs. enten lungebetændelse eller tuberkulose), og han blev aldrig rigtig rask herefter. Formentlig har han også af denne grund inddraget Marie i driften af godset, og da Harald Toft døde i november 1841 arvede Marie godset og bestyrede det resten af sit liv. Grundtvig og Marie I 1851 giftede Marie sig med den store præst og salmedigter N.F.S. Grundtvig. Allerede mens Lise, Grundtvigs første kone, levede, havde Grundtvig og den 30 år yngre Marie knyttet et varmt venskab. Marie opsøgte Grundtvig første gang i 1845 med den hensigt at diskutere kristendom med den anerkendte præst. Hun havde været meget aktiv indenfor den pietistiske vækkelsesbevægelse og selvom det var dybt ulovligt, havde hun samlet bønder, venner og bekendte til gudelige forsamlinger i kælderen på Rønnebæksholm uden at invitere biskoppen til at lede forsamlingen. Grundtvig var stærk modstander af de gudelige forsamlinger, og han gjorde et ihærdigt forsøg på at bringe Marie i forlegenhed med en bemærkning 3

om, om hun mon vidste hvilken sydsjællandsk herregård, det var, hvor 500 sjæle havde været forsamlet til vækkelsesmøde i kælderen. Men Marie svaret kækt, at der kunne kun være tale om Rønnebæksholm, selvom det var overdrevet, for der var højest plads til 50 personer i kælderrummet. Grundtvig var imponeret over Maries evne til at svare for sig, og hendes kække replik havde imponeret ham så meget, at han stadig skrev om det 10 år efter: Sådanne korte og kække svar får man nu sjældent nok om sådanne ting af Dannekvinder, og endnu sjældnere af Dannemænd, så Fru Tofts svar huede mig naturligvis særdeles godt. Den 25. oktober 1851, kun ni måneder efter sin første kones død, giftede Grundtvig sig med Marie. På det tidspunkt var Marie 38 år og Grundtvig var næsten 70, og det var et ægteskab, der skabte meget sladder i krogene, men ikke desto mindre var Grundtvig og Marie lykkelige. Grundtvigs lyriske åre sprudlede, han skrev flere salmer og digte til hende, blandt andet Hvad er det, min Marie!, og Marie lod bygge en pavillon til Grundtvig i parken, som han ved indvielsen døbte Venligheden ud fra den venlighed, der var imellem dem. Spørgsmål, der sætter elevernes fantasi i gang: Hvad tror I, Venligheden har været brugt til? Venligheden i parken blev bygget som et sommerhus efter engelsk forbillede. Med sit markante ottekantede trappetårn og tagterrassen har pavillonen klare ligheder med de engelske havehuse og 1500- og 1600-tallet. Særligt ligner Venligheden The Summer House ved Eyton-on-Severn i Shropshire. Betegnelsen summer house indikerer at pavillonen ikke kunne opvarmes, og at den derfor kun var egnet til beboelse om sommeren. Det samme gør sig gældende for Venligheden, der hverken har kakkelovn, ildsted eller skorsten. Arkitekten bag Venligheden er efter al sandsynlighed J.D. Herholdt (1818-1902), som også har tegnet Universitetsbiblioteket i København. I Herholdts egen værkfortegnelse står der for år 1852: Tegning til et Havehus i Haven ved Rønnebæksholm for Fru Grundtvig. Hvilket samtidig slår fast, at det var Marie, der var bygherre. Hverken Marie eller Herholdt har formentlig kendt til den engelske byggestil, men Grundtvig havde besøgt England hele fire gange, og har muligvis bragt ideerne til Venlighedens udseende med sig hjem. Trappetårnets spir bar oprindeligt et gyldent kors, som ikke længere findes, og ved restaureringen af Venligheden i 2007 valgte man at erstatte den forsvundne vindfløj med en ny, der bærer Grundtvig og Maries initialer. Venligheden stod færdig i parken ved Rønnebæksholm i 1854, men Grundtvigs tale ved indvielsen blev i ligeså høj grad en mindetale for Marie, for deres lykkelige ægteskab blev kun kort. Marie blev syg og døde allerede i juli 1854 ganske kort efter, at hun var blevet mor til sønnen Frederik, der blev Grundtvig og Maries eneste fælles barn. Marie nåede derfor ikke at se Venligheden stå færdig, og Grundtvig nåede aldrig at tage den i brug. Husfruen Marie Toft Marie Toft er en central figur i Rønnebæksholms historie. Udover at være kendt for sit ægteskab med Grundtvig prægede hun selv både stedet og folk omkring sig. Blandt andet fortæller præstefruen Eline Boisen i sine erindringer om et besøg på Rønnebæksholm: Fru Toft holdt ellers selv hver Aften Bøn med sine Folk, men naar saa, der kom gode Venner Præster, saa overtog disse Bestillingen. Rønnebeksholm var ogsaa næsten bygget dertil med et Vaabenhuus som Entree, og Gavle som på gamle Klostre; det var det første Huus, jeg har seet i den Stiil. Dagen derpaa gik og kjørte vi omkring, at see alle Herligheder, Fru Toft havde foretaget storartede Plantninger paa de sjællanske Alper, der hørte dertil Gaarden Marie Toft var helt sin egen, og hun var elsket og beundret, både af Grundtvig 4

og af bønderne omkring Rønnebæksholm. Grundtvig var betaget af Marie og hendes evne til at tale med høj og lav, og han beskrev i sine digte og samler, hvordan hun var klogere til at styre et gods og til at tale om politik og kristendom end en hvilken som helst mand. Marie tilbød bønderne at købe deres gårde fri af godset på usædvanligt billige vilkår, men kun lidt over halvdelen af bønderne tog imod dette tilbud. Efter hendes død, på hendes fødselsdag den 4. august 1855, rejste bønderne en mindesten over Marie, som stadig kan findes i Fruens Plantage på Mogenstrup Ås tæt på Rønnebæksolm. Maries rettigheder I 1800-tallet var en gift kvinde faktisk en umyndig person, både personligt og juridisk. Men som enke kunne hun få fuld råderet over sin ejendom. Hun skulle dog have en rådgiver, der kunne hjælpe med at bestyre ejendommen, men denne såkaldte lav-værge, kunne hun selv ansætte eller afskedige, som hun ville. For Marie betød dette, at hun blev bestyrer af Rønnebæksholm, da hendes første mand Harald døde. Da hun senere giftede sig med Grundtvig holdt hun fast i sin rolle som godsbestyrer ved at tegne en ægtepagt, der sikrede hende denne rettighed gennem særeje og lod godset gå i arv til datteren Haralda Toft. Dette bestød, at Grundtvig skulle skrive under på, at Marie havde lov til at bestyre Rønnebæksholm, selvom de blev gift. Men Grundtvig tvivlede ikke på Maries evner, og faktisk betød hans beundring af hende, at han følte at tiden var inde til, at de danske kvinder skulle bruge sine evner uden for hjemme, for samfundets skyld. Marie havde ingen uddannelse. Selvom skoleloven om 7 års uddannelse var trådt i kraft i 1814 havde kvinder ingen ret til at tage en egentlig uddannelse. Først i 1875 fik kvinder ret til at tage studentereksamen. Elevhæfte: Maries rettigheder Dengang Marie levede, for over 160 år siden, måtte kvinder ikke bestemme ret meget selv. Og hvis en kvinde var gift, var det hendes mand, der bestemte. Faktisk var det kun, hvis hun havde været gift, men hendes mand var død, at en kvinde egentlig måtte bestemme over sig selv, og der skulle hun alligevel have det, man kalder en værge - altså en mand, der kunne hjælpe hende med at bestemme over sig selv. Marie var flyttet ind på Rønnebæksholm med sin første mand Harald Toft. Men Harald var syg og døde allerede det første år de boede på godset. Derfor blev Marie enke og måtte styre Rønnebæksholm selv. Da Marie så giftede sig med Grundtvig ti år senere betød det, at Grundtvig som manden i ægteskabet skulle overtage Rønnebæksholm og måtte bestemme over Marie. Men det ville den kloge Marie ikke være med til og Grundtvig var i øvrigt heller ikke interesseret i at skulle bruge sin tid på at drive et stort gods og sørge for landbrug og bøndernes arbejde. Han ville meget hellere skrive salmer og tænke store tanker. Derfor valgte Grundtvig og Marie at oprette det, der hedder en ægtepagt med særeje. Det er en aftale, som man kan skrive, før man gifter sig. Her skrev både Marie og Grundtvig under på, at Rønnebæksholm var Maries gods. Så når hun døde en dag, ville det ikke være Grundtvig men Maries datter Haralda, som arvede godset. På den måde blev det ved med at være Marie, der styrede og ejede Rønnebæksholm, selvom hun giftede sig med Grundtvig. Hun beholdt sin ret til at være godsejer og bestemme over Rønnebæksholm, og Grundtvig fik bare lov til at bo der. Fordi det var Marie, der bestemte over deres hus, blev Grundtvig kaldt en konemand. Det var ikke almindeligt, at kvinden bestemte derhjemme og der var mange, der syntes, det var mærkeligt, at Grundtvig fandt sig i det. Ægtepagter findes stadig i dag. Normalt når man gifter sig deler man alle hinandens ting, men hvis man opretter en ægtepagt, ligesom Marie og Grundtvig gjorde, kan man vælge, at der er noget, der er mandens eller konens eget og ikke til deling. 5

Rettigheder gennem tiden Gennemgå i fællesskab uddraget af kvinfo s liste over kvinde- og familiepolitiske tiltag og love fra 1683-2009, så eleverne forstår indholdet. Opgave: eleverne udvælger parvis 3 lovændringer, som de synes er særlig vigtige og fremlægger for klassen hvorfor. Love om familier 1683 - i dag Elevernes rettigheder Samtale: Hvad betyder tilkæmpede rettigheder for eleverne selv og hvilken forskel de gør i deres liv. (Hvordan ville elevernes verden se ud, hvis rettighederne var som i 1800-tallet) Hvem kæmper for sine rettigheder i dag? (Kvinder, homoseksuelle, handikappede, minoriteter, etc.) Opgave: Hvilke rettigheder (f.eks. fra kvinfo s liste) ville eleverne selv kæmpe for og hvorfor? 6

Kilder og litteratur: Boisen, Eline: Eline Boisens Erindringer, bind 2 og 3, Anna Bojsen-Møller og Gyldendal, 1999 Bojsen-Møller, Jutta: Grundtvig og Marie, Rønnebæksholm, 2009 Carlsen, Franziska: Noget om og fra Rønnebæk Sogn med Rønnebæksholm, Th. Michaelsen & Tillge, Cohens Bogrykkeri, 1861 Engberg, Agnete: Børn på H.C. Andersens tid, Dansk Pædagogisk Historisk Forening, 2006 Erichsen, John: Miniatureslottet i herregårdsparken Jacobsen, Anete Faye og Anne Løkke: Familieliv i Danmark 1600 til 1980 erne, Forlaget Systime a/s, 1990 Sandvad, Karin: Landbobørn 1880-1920, Klematis, 2006 www.kvinfo.dk Pilotprojektet er støttet af: Næstved Kommune, Statens Kunstfond OG Rønnebæksholms Venneforening 7

Kultur og læring på Rønnebæksholm Billedserie: Rettigheder II - Kampen for rettigheder

Love om familier fra 1683 til 2009 1683 Danske Lov vedtages. Her samlede man lovene for hele Danmark i en bog. I Danske lov står blandt andet at en mand ikke længere må slå eller straffe sin kone. 1857 Myndigheds-, nærings- og arveloven vedtages. Det betyder blandt andet, at ugifte kvinder får samme ret til næringsbrev som mænd. Et næringsbrev er et bevis på, at man må have en virksomhed, for eksempel en restaurant. Loven betyder også at ugifte kvinder har ret til at arve ligesom mænd, og at ugifte kvinder bliver set som voksne, når de fylder 25 år. 1880 En ny lov gør at gifte kvinder selv må bestemme over deres egen løn. 1899 Ny lov gør gifte kvinder myndige, så de må bestemme over sig selv. 1908 Kvinder får ret til at være vidner, når noget skal dømmes i en retssag. Enker, fraskilte kvinder og ugifte kvinder får ret til at være værge for deres børn. Det betyder blandt andet at børn må bo hos deres mor, hvis forældrene er blevet skilt. 1915 Kvinder og arbejderklassens mænd får for første gang mulighed for at stemme ved valgene til Rigsdagen og for selv at blive valgt. 1922 Gifte kvinder får lige så meget ret til at bestemme over sine børn, som manden har. 1925 Både moren og faren skal forsøge deres børn. Det betyder for eksempel at de begge to skal sørge for at børnene har et hjem og får mad. 1937 Børn, hvis forældre ikke er gift, får samme rettigheder som de børn, hvis forældre er gift. 1947 Der indføres en lov om at kvinder og mænd skal have lige mange penge i folkepension. 1953 Tronfølgeloven ændres, så en kvinde kan blive dronning af Danmark. Det er dog stadig sådan, at hvis prinsessen har en bror, så vil han blive konge i stedet for. 1961 Kvinder kan få lov til at beholde deres eget efternavn, når de bliver gift. 1981 Når man bliver gift, må man selv vælge om man vil have mandens eller kvindens efternavn. 1982 Kvinden beholder automatisk sit efternavn, når hun gifter sig. Et barn får sin mors efternavn, hvis det ikke har fået et navn når det er et halvt år gammelt og hvis dets forældre har forskellige efternavne. 1986 To mænd eller to kvinder, der er gift eller bor sammen, får ret til at arve efter hinanden, hvis den ene dør. 1999 To mænd eller to kvinder, der lever sammen, får ret til at adoptere stedbørn. 2009 Tronfølgeloven ændres, så det er en den ældste prins eller prinsesse bliver konge eller dronning, lige meget om det er en dreng eller pige.

Kultur og læring på Rønnebæksholm Elevhæfte: Rettigheder II - Kampen for rettigheder

Har du hørt om Marie Toft? Fra år 1841-1854 boede Marie Toft på Rønnebæksholm. Hun var kendt i hele Næstved og omegn for at være en sød, venlig og klog dame, der var dygtig til at drive godset. Marie var meget kristen og gik op i at holde det, man kaldte gudelige forsamlinger. Det var en slags gudstjenester, man kunne holde udenfor kirken, hvor man læste i bibelen og sang salmer. Marie inviterede både dem, der boede på Rønnebæksholm, bønderne der boede i nærheden og sine egne gæster til at være med. Maries gudelige forsamlinger blev holdt nede i kælderen på Rønnebæksholm. For i virkeligheden var det dybt ulovligt at Marie selv stod for dem uden at have en præst med. I dag kan man stadig kan se det rum Marie holdt sine ulovlige gudelige forsamlinger i.

RØNNEBÆKSHOLM I 1851 blev Marie gift med præsten Grundtvig. De var meget lykkelige sammen, og Marie bestemte, at der skulle bygges en pavillion i parken, hvor Grundtvis kunne skrive sine salmer i fred og ro. Den pavillon hedder Venligheden og ligger stadig i parken som et lille slot med sit tårn. Marie og Grundtvig nåede ikke at være gift ret længe, for da Marie havde født deres søn Frederik, blev hun meget syg og døde. Historien om deres store kærlighed fortæller vi stadig på Rønnebæksholm i dag. Rønnebæksholm er et gammelt gods i Næstved. I dag er her kunstudstillinger og koncerter på godset, og man kan besøge parken og Venligheden. Marie byggede Venligheden til Grundtvig, så han kunne sidde og skrive sine salmer i fred og ryge på sin pibe uden at genere Marie med røgen.

HVAD ER DET, MIN MARIE! Grundtvig skrev sangen til sin elskede Marie på hendes fødselsdag i år 1851, da hun blev 38 år. Grundtvig var 30 år ældre end Marie. 1 Hvad er det, min Marie! som gør det, at vi to, vi tale eller tie, på færde og i ro, os føle viet sammen, som kirken og dens amen, som præst og menighed! 2 Det er, at vi vil være hinanden, som vi er, det er, at vi kan bære hinanden, som vi er, det er, at vore munde, vi våge eller blunde, dog mødes i et kys! 4 Nu er det kun en gåde for os at tænke på, hvordan vi af Guds nåde kan evigt leve så. Thi uden ny og næde kun varer liv og glæde, al synd og død til trods! 5 Derfor vi os forbinder i tro og kærlighed med dødens overvinder, som daled til os ned, som til Gud Faders ære vil støvet klart hjembære i åndens favnetag 3 Kun på en egen måde vi er i grunden ét, vort liv var os en gåde, til vi opdaged det, Men nu har vi opdaget i hjerte-favnetaget vort liv er fælles lyst.

Maries rettigheder Dengang Marie levede, for over 160 år siden, måtte kvinder ikke bestemme ret meget selv. Og hvis en kvinde var gift, var det hendes mand, der bestemte. Faktisk var det kun, hvis hun havde været gift, men hendes mand var død, at en kvinde egentlig måtte bestemme over sig selv, og der skulle hun alligevel have det, man kalder en værge - altså en mand, der kunne hjælpe hende med at bestemme over sig selv. Marie var flyttet ind på Rønnebæksholm med sin første mand Harald Toft. Men Harald var syg og døde allerede det første år de boede på godset. Derfor blev Marie enke og måtte styre Rønnebæksholm selv. Da Marie så giftede sig med Grundtvig ti år senere betød det, at Grundtvig som manden i ægteskabet skulle overtage Rønnebæksholm og måtte bestemme over Marie. Men det ville den kloge Marie ikke være med til og Grundtvig var i øvrigt heller ikke interesseret i at skulle bruge sin tid på at drive et stort gods og sørge for landbrug og bøndernes arbejde. Han ville meget hellere skrive salmer og tænke store tanker. Derfor valgte Grundtvig og Marie at oprette det, der hedder en ægtepagt med særeje. Det er en aftale, som man kan skrive, før man gifter sig. Her skrev både Marie og Grundtvig under på, at Rønnebæksholm var Maries gods. Så når hun døde en dag, ville det ikke være Grundtvig men Maries datter Haralda, som arvede godset. På den måde blev det ved med at være Marie, der styrede og ejede Rønnebæksholm, selvom hun giftede sig med Grundtvig. Hun beholdt sin ret til at være godsejer og bestemme over Rønnebæksholm, og Grundtvig fik bare lov til at bo der. Fordi det var Marie, der bestemte over deres hus, blev Grundtvig kaldt en konemand. Det var ikke almindeligt, at kvinden bestemte derhjemme og der var mange, der syntes, det var mærkeligt, at Grundtvig fandt sig i det. Ægtepagter findes stadig i dag. Normalt når man gifter sig deler man alle hinandens ting, men hvis man opretter en ægtepagt, ligesom Marie og Grundtvig gjorde, kan man vælge at der er noget, der er mandens eller konens eget og ikke til deling.

Rettigheder gennem tiden: Udvalgte love om familier fra 1683 til 2009 1683 Danske Lov vedtages. Her samlede man lovene for hele Danmark i en bog. I Danske lov står blandt andet at en mand ikke længere må slå eller straffe sin kone. 1857 Myndigheds-, nærings- og arveloven vedtages. Det betyder blandt andet, at ugifte kvinder får samme ret til næringsbrev som mænd. Et næringsbrev er et bevis på, at man må have en virksomhed, for eksempel en restaurant. Loven betyder også at ugifte kvinder har ret til at arve ligesom mænd, og at ugifte kvinder bliver set som voksne, når de fylder 25 år. 1880 En ny lov gør at gifte kvinder selv må bestemme over deres egen løn. 1899 Ny lov gør gifte kvinder myndige, så de må bestemme over sig selv. 1908 Kvinder får ret til at være vidner, når noget skal dømmes i en retssag. Enker, fraskilte kvinder og ugifte kvinder får ret til at være værge for deres børn. Det betyder blandt andet at børn må bo hos deres mor, hvis forældrene er blevet skilt. 1915 Kvinder og arbejderklassens mænd får for første gang mulighed for at stemme ved valgene til Rigsdagen og for selv at blive valgt. 1922 Gifte kvinder får lige så meget ret til at bestemme over sine børn, som manden har. 1925 Både moren og faren skal forsøge deres børn. Det betyder for eksempel at de begge to skal sørge for at børnene har et hjem og får mad. 1937 Børn, hvis forældre ikke er gift, får samme rettigheder som de børn, hvis forældre er gift.

1947 Der indføres en lov om at kvinder og mænd skal have lige mange penge i folkepension. 1953 Tronfølgeloven ændres, så en kvinde kan blive dronning af Danmark. Det er dog stadig sådan, at hvis prinsessen har en bror, så vil han blive konge i stedet for. 1961 Kvinder kan få lov til at beholde deres eget efternavn, når de bliver gift. 1981 Når man bliver gift, må man selv vælge om man vil have mandens eller kvindens efternavn. 1982 Kvinden beholder automatisk sit efternavn, når hun gifter sig. Et barn får sin mors efternavn, hvis det ikke har fået et navn når det er et halvt år gammelt og hvis dets forældre har forskellige efternavne. 1986 To mænd eller to kvinder, der er gift eller bor sammen, får ret til at arve efter hinanden, hvis den ene dør. 1999 To mænd eller to kvinder, der lever sammen, får ret til at adoptere stedbørn. 2009 Tronfølgeloven ændres, så det er en den ældste prins eller prinsesse bliver konge eller dronning, lige meget om det er en dreng eller pige. Sæt ring rundt om den af lovene, som du synes er den vigtigste. Forklar hvorfor den er vigtigst:

Rettigheder - pligter - behov - drømme Sorter begreberne efter kategori. Nogle af dem kan måske passe i flere. Mad Søvn Leg Skole iphone Legetøj Rettigheder Tøj Lommepenge Sommerferie Pligter Slik Forældre Medicin Kærlighed Behov Venner Værelse Rejser Drømme Arbejde Hjælpe til derhjemme Kæledyr Fjernsyn Et sted at bo Plaster Cykel Et navn

QUIZ 1) Hvorfor byggede Marie Venligheden til Grundtvig? 2) Hvilket år blev Marie og Grundtvig gift? 3) Hvem ejede Rønnebæksholm og bestemte på godset i år 1852? 4) Hvad er en ægtepagt? 5) Hvilket årstal fik gifte kvinder ret til at bestemme over sig selv? 6) Hvem arvede Rønnebæksholm, da Marie døde? 7) Hvad blev Grundtvig kaldt, da han giftede sig med Marie?